Eleven kan anvende viden om fysisk, psykisk, social og åndelig smerte samt gældende lovgivning og instrukser til at indgå det tværprofessionelle samarbejde om smertelindring.

Total Smerte begrebet

Total Smerte (Total Pain) er et begreb, der blev introduceret af Cicely Saunders (1918-2005, engelsk sygeplejerske, socialrådgiver og læge.

Det er et begreb, der lægger op til en helhedsorienteret tilgang ud fra en forståelse af, at smerte er langt mere end fysisk smerte, det er en kompleks størrelse og den defineres af den person, der er i smerte.

Saunders taler om 4 former for smerte

• Fysisk smerte, som nok er den mest konkrete og den, der nemmest kan italesættes af patienten. Man sætter ord på smertens intensitet (diverse smerteskalaer), hvor længe den varer og hvor i kroppen man føler den.

• Psykisk smerte, som omhandler den følelsesmæssige/psykologiske påvirkning og de reaktioner, man har. Det kan være angst, depression, vrede.

• Social smerte - Sygdom og smerte kan gribe voldsomt ind i en persons daglige liv på flere områder - relationer, arbejde, fritids/sociale aktiviteter og der kan være stor smerte forbundet med at de sociale strukturer bliver ændret eller måske endda helt forsvinder.

• Åndelig smerte - her kommer man over i helt grundlæggende eksistentielle problematikker - man kan miste håbet, blive udfordret på sine værdier eller sin tro og have svært ved at se meningen med sit liv, hvis det ændres radikalt.

  
  

Jeg kan som sundhedsmedarbejder ikke mærke det andet menneskes smerte, jeg er nødt til at gå i dialog med personen om dette. Smerten er subjektiv og kan kun beskrives af den, der føler den og derfor er det afgørende, at jeg er ydmyg overfor opgaven og ikke bare respekterer det, jeg får at vide, men også tager det til troende. Den fysiske smerte er nok den nemmeste at beskrive og der er gode værktøjer til anvendelse for en beskrivelse af smertens intensitet - det kræver heller ikke meget tillid og en god relation at fortælle en sundhedsmedarbejder om sin fysiske smerte. Social, psykisk og åndelig smerte kan dels være vanskeligere at beskrive og dels være svært at dele med et andet menneske. Det kræver en forholdsvis høj grad af tillid at dele disse typer smerter. Det er heller ikke smerter, vi kan måle, men det er smerter, vi kan observere, hvis vi er årvågne og nærværende og betragter/lytter til den anden med alle vores sanser.

Praksisbeskrivelse

I min udekørende oplæring, kom jeg den sidste måneds tid hos en borger, som skulle have hjælp med sin stomi, og også rengøring. Jeg fik en god relation til hende og en stor respekt også. Hun var kronisk smertepatient, havde været gennem en del operationer og kunne ikke smertedækkes fuldstændigt - altså omfattende fysiske smerter. På trods af dette havde hun en utrolig sejhed og vilje til at klare sig selv og være aktiv og til ikke at opgive. Jeg blev altid mødt med et smil, når jeg kom og det var sjældent, hun beklagede sig over sin tilstand.

Derudover havde hun også psykiske og sociale smerter - hun er flyttet til den lille by, jeg selv bor i og fortalte, at det først var da hun flyttede hertil, at hun turde gå uden for sin dør. Hun havde tidligere været i et forhold med meget fysisk vold og havde derfor udviklet en angst for at være uden for sit eget hjem. Da jeg begyndte at komme hos hende, havde hun et bijob, hun kørte ud med aviser, hun tog selv ud i byen for at handle og var faktisk ikke længere angst. Jeg oplevede hende ikke som en person, der var tynget af psykisk smerte, men det havde hun jo klart været. Hun havde haft et arbejdsliv som sosuhjælper/hjemmehjælper, men var nu på pension. Hun boede i plejebolig og savnede socialt samvær og fortalte, at hun faktisk var klar til det nu, men hun manglede et netværk, hun havde en søn, men ingen venner og havde heller ikke lært nogle at kende i hendes "nye by". Hun var meget klar i spyttet og kunne sætte ord på sin oplevelse af ensomhed og social smerte. Jeg snakkede en del med hende om de muligheder, hun kunne afsøge, gav hende blandt andet nogle oplysninger om besøgsvennetjenesten.

Jeg møder jævnligt denne borger i byen og møder hende også nu, hvor jeg går til genoptræning hos byens fysioterapeut. Her fortalte hun mig, at hun har taget initiativ til en gåklub og at hun endvidere er besøgsven på det nærliggende plejecenter. Det blev jeg utrolig glad for at høre, fordi hun trodser al sin smerte og tager nogle initiativer, der ikke bare øger hendes livskvalitet, men også beriger andre.

Eleven kan anvende viden om nonfarmakologisk smertebehandling til at prioritere, tilrettelægge, udføre og evaluere palliativ pleje og rehabilitering til borgere/patienter, herunder psykisk smertebehandling samt mestring af akutte og kroniske smerter.

Mindfulness

Vi begyndte dagen med at lave mindfulness. Mindfulness er ligesom meditation en øvelse i at give slip, at være i nuet, acceptere sig selv og det øjeblik, man er i og lade tankerne komme og gå med åbent sind. Mindfulness kan være noget så simpelt som at meditere på sin vejrtrækning , mærke den og hvad den gør ved kroppen. Mindfulness kan indeholde flere elementer - yoga, meditation, bodyscan og man kan vælge at lave mindfulness med et bevidst tema, som at visualisere, noget man gerne vil opnå.

Det var fint at starte dagen med mindfulness - det kunne vi godt gøre hver dag!! Man får en dybere hvile og ro og får tømt sit hoved.

Nada

Nada er en form for akupunktur, der udspringer af kinesisk akupunktur. Man arbejder med fem punktere i øret:

• Sympatikus

• Shen men

• Nyre

• Lunge

• Lever

Nada kan give ro, dæmpe tankemylder og kan hjælpe ved søvnløshed. Der kan være lidt ubehag forbundet med det - træthed, hovedpine, snurren i kroppen, men det forsvinder hurtigt.

Det var fint med Nada - i starten følte jeg, at min vejrtrækning var lidt "ukontrolleret" og jeg blev ret varm - det gik over igen og så var det bare afslappende. Det kunne have været rart, hvis vi ikke skulle lave noget bagefter - når jeg har fået Nada bliver jeg træt og har svært ved at være i selskab med andre mennesker.

I min oplæring i psykiatrien kom beboerne selv og bad om nada, når de følte behov for det.

Eleven kan anvende viden om nonfarmakologisk smertebehandling til at prioritere, tilrettelægge, udføre og evaluere palliativ pleje og rehabilitering til borgere/patienter, herunder psykisk smertebehandling samt mestring af akutte og kroniske smerter.

Besøg af musikterapeuten fra Svanevig hospice:

Spændende at høre om, hvordan hun indgår i samarbejdet på Svanevig og om hendes tilgang til patienterne - meget intuitivt og sansende. Interessant at mærke på egen krop, hvordan hun laver mindfulness med karimba og drømmerejse.

Mål 4:

Eleven kan anvende viden om fysisk, psykisk, social og åndelig smerte samt gældende lovgivning og instrukser til at indgå det tværprofessionelle samarbejde om smertelindring.

Strejfer dette mål ved læsning af

"Anbefalinger til kompetencer for social- og sundhedsassistenter i den palliative indsats.

Mål 1: Eleven kan anvende viden om nonfarmakologisk smertebehandling til at prioritere, tilrettelægge, udføre og evaluere palliativ pleje og rehabilitering til borgere/patienter, herunder psykisk smertebehandling samt mestring af akutte og kroniske smerter.

Mål 2: Eleven kan anvende viden om farmakologisk smertebehandling, herunder analgetika, antipsykokika, antiepileptika og antidepressiva til borgere/patienter i et palliativt forløb til at observere virkning, bivirkning, interaktioner og kontraindikationer og forebygge komplikationer.

Mål 3: Eleven kan anvende viden om WHO’s smertestrappe, relevante smerteteorier og metoder til at indsamle data om borgerens/patientens selvvurderede smerteintensitet og tage initiativ til smertelindrende behandling i den palliative indsats.

Mål 4: Eleven kan anvende viden om fysisk, psykisk, social og åndelig smerte samt gældende lovgivning og instrukser til at indgå det tværprofessionelle samarbejde om smertelindring.

Mål 5: Eleven kan anvende viden om smerteudtryk til at vælge målrettet kommunikation og sygepleje i samarbejdet med borgeren/patienten og pårørende i det palliative forløb.

Mål 6: Eleven kan anvende viden om netværk og tilbud i patientforeninger til borgeren/patienten i palliative forløb og deres pårørende. - oplæg ved Fibryomalgi foreningen.

WHO's smertetrappe

WHO deler smerte op i tre niveauer - lette (paracetamol og NSAID) - lette til moderate (svage opioider) - moderate til svære (stærke opioider).

Relevant smerteteori

Totalsmerte modellen - fysisk, psykisk, social og åndelig smerte.

Metoder til indsamling af smertedata

Brug af smerteintensitets skalaer

Samtale med patienten om, hvordan patienten oplever smerten - spørg ind med hv-spørgsmål. Se sundhedsstyrelsens smerteguide og

Region Sjællands retningslinier:

https://dok.regionsjaelland.dk/view.aspx?DokID=491524

Spørgsmål fra sundhedsstyrelsens smerteguide:

Debut – hvornår begyndte smerten?

• Lokalisation – hvor gør det ondt?

• Intensitet – hvor ondt gør det, vurderet ved fx NRS-skala?

• Smertetype – hvordan gør det ondt?

• Smertemønstre – kontinuerlig, anfaldsvis, døgnvariation?

• Udløsende, forstærkende og lindrende faktorer

• Psyko-sociale forhold

• Kan smerterne forklares med nuværende diagnostik?

• Effekt og bivirkninger af evt. igangværende behandling

Spørgsmål fra Region Sjællands retningslinier:

Lokalisation Hvor gør det ondt? 

Intensitet Hvor meget gør det ondt? 

Udstråling Hvorhen stråler smerterne ud?

 Karakter Hvordan gør det ondt - f.eks. jagende, stikkende, murrende, brændende osv. 

Ledsagesymptomer

 Har du andre gener som er knyttet sammen med smerte?

(føleforstyrrelser, parese, muskelkrampe, allodyni, guardian, opkastning osv.) 

 Forværrende faktorer Hvad gør smerterne værre? 

Lindrende faktorer Hvad gør smerterne mindre eller mere tålelige?

 Debut, udvikling, døgnvariation Akut, pludselig, gradvist, langsomt, recidiverende osv. 

Effekt af smertebehandling Hvor meget har behandlingen hjulpet? 

Bivirkninger Har du haft bivirkninger

Fru Hansen:

Hvornår begyndte smerterne: Stigende smerter i 3 uger

Hvor gør det ondt: Venstre side af brystet

Hvor stråler smerterne ud: strålende ud i venstre arm

Hvordan gør det ondt: skarp og brændende smerte

Hvor ondt gør det (NRS): 7

Forværrende faktorer: bevægelse og vejrtrækning

Hvad gør smerterne mindre eller mere tålelige: hvile, musikterapi og mindfulness

Smertelindrende behandlingsplan:

Fysioterapi

Fortsat mindfulness

Vandterapi (Nørre Alslev svømmehal)

Psykologisk behandling - gruppeterapi

Smertedækning:

paracetamol 1g x 4

morfin: 10 mg x2 - øges med 5-10 mg til ønsket effekt

Laksantia: 1 brev Movicol aften - øges ved behov

Eleven kan anvende viden om fysisk, psykisk, social og åndelig smerte samt gældende lovgivning og instrukser til at indgå det tværprofessionelle samarbejde om smertelindring.

Besøg af præst

Der er en del sammenfald mellem præstens funktion og vores som sosu-assistenter - og så er der også nogle markante forskelle.

Forskellene er vigtige - en præst træder ind til en borger uden at have en dagsorden og med en præmis om at en samtale vil være 100% fortrolig og kun mellem præsten og borgeren. Præsten kommer ikke for at omvende en borger i sidste sekund, men som en inviterende partner, der kan være i den svære samtale eller bare være sammen med borgeren i rummet, hvor det er svært at være alene. Præsten behøver ikke være forkyndende (med mindre, der bliver bedt om det), men kommer ind døren med en masser gode historier, der har almenmenneskelige temaer og er en del af vores fælles mytologi og kultur, uanset om vi tror eller ej.

Som sosu-assistent kan jeg også sagtens være den, der tager de svære samtaler, eller bare er tilstede uden ord - men jeg kan jo aldrig træde ind til en borger og tilbyde den samme fortrolighed, fordi jeg har dokumentationspligt. Som assistent skal jeg, ligesom præsten, kunne træde ind til en borger uden at bære min fordomme og forudfattede meninger med mig ind af døren. Ligesom præsten har jeg lært at lidelse er et livsvilkår, at man ikke kan leve et helt liv uden lidelse, at man ikke altid kan fjerne andre menneskers lidelse, men at man altid kan være hos andre i lidelsen og at man kan give trøst og omsorg, så lidelsen er til at bære.

Præsten og jeg har det fælles arbejdsvilkår, at vi oftest møder mennesker, når de har det sværest og måske også når de viser deres grimmeste og værste sider - det skal vi kunne rumme, men vi skal i særdeleshed også kunne være i stand til at slippe det, så det påvirker vores private liv mindst muligt og så vi ikke langsomt bliver en rygsæk fyldt med sten.

Eleven kan anvende viden om fysisk, psykisk, social og åndelig smerte samt gældende lovgivning og instrukser til at indgå det tværprofessionelle samarbejde om smertelindring.

Mål 5

Eleven kan anvende viden om smerteudtryk til at vælge målrettet kommunikation og sygepleje i samarbejdet med borgeren/patienten og pårørende i det palliative forløb.

Social smerte

Social smerte er måske det mest omsiggribende udtryk for smerte, fordi det omhandler så mange aspekter af ens liv og der er tab af roller og funktion på flere områder.

En meget stor del af vores identitet er forbundet med arbejde - at kunne forsøge sig selv og sin familie, at bidrage til samfundet, at beskæftige os med noget meningsfyldt. Kan man ikke fungere på arbejdsmarkedet, får det ikke bare økonomiske konsekvenser, man mister også en stor del af sit sociale netværk og man mister følelsen af at være en samfundsborger, der bidrager til det fælles. Er man ramt af sygdom, der ikke er så synlig, risikerer man også at havne i gruppen af mennesker, der "bare skal tage sig sammen", lige som misbrugere - og det kan være en stigmatisering, der kommer til udtryk fra de allernærmeste.

Kroniske sygdom og smerte har ofte også konsekvenser for de nærmeste relationer - man kan ikke det, man gerne vil med sine børn, humøret er påvirket og det kan være svært i længden at rumme for andre, man kan have svært ved at acceptere, at man ikke længere kan forsørge sin familie, så godt som man havde tænkt sig. Man kan også have pådraget sig en sygdom, der har som konsekvens, at man ikke er i stand til at få børn - et meget stort tab for de fleste. Har man en psykisk sygdom eller et misbrug, har man typisk også store sociale smerter, fordi omgivelserne ikke magter/vil relationen.

At hjælpe et menneske, der har social smerte kræver et bredt tværfagligt samarbejde - det omhandler økonomi, mestring, opretholdelse af funktionsevner, mental tilstand, livskvalitet - så det professionelle netværk kan bestå af alle mulige - læger, sygeplejersker, sosu'er, fysio- og ergoterapeuter, sagsbehandlere i kommune og jobcenter, psykologer, psykiatere, præster, bankrådgivere, jurister.

Eleven kan anvende viden om netværk og tilbud i patientforeninger til borgeren/patienten i palliative forløb og deres pårørende.

Besøg af to repræsentanter fra Gigtforeningen

Ikke så velforberedt oplæg, men dog interessant at møde to med forskellige typer gigt, forskellige sygdomsforløb og ikke mindst forskellige mindset i forhold til deres lidelse. Det var en meget virkelig demonstration af, hvor vigtigt livssynet er - den ene havde et meget positivt livssyn, den anden ikke helt det samme, hun snakkede mere ind i, hvordan verden havde lukket sig for hende og mennesker havde lagt afstand til hende. Den ene snakkede meget om alt det, hun gjorde aktivt og alt det, hun deltager i og nyder at gøre, hvor den anden snakkede mere om det, hun ikke magtede og hvor hun følte sig som tilskuer.

Vigtig viden: Det koster ikke ret meget at være medlem af Gigtforeningen og hvis man er medlem, har man adgang til en vifte af tilbud, hjælp og vejledning. Man kan få det første års medlemskab gratis.

Ikke så meget at sige i dag - vi har rykket godt på vores caseopgave, trods vi har været to mand nede. Jeg kunne ønske mig mere tid til opgaven, der er så meget spændende stof at dykke ned i, men det er der ikke tid til denne gang.

Lidt lallet gruppedag, men vi fik lavet så meget i går, at det er okay. Vi er blevet færdig med vores fremlæggelse og alle er tilfredse med det, vi har nået.

Spændende at se og høre alle gruppers fremlæggelse - og lære noget nyt - jeg var for eksempel ikke klar over at pancreatitis er så alvorlig en sygdom.

Også spændende at grupperne valgte at dykke ned i forskellige områder, selv om alle kom godt rundt om de temaer, vi har lært om i forløbet.