Socialpædagogik henvender sig til mennesker i alle aldre, der har forskellige problemstillinger i deres hverdag. 

Her er tale om både fysisk og psykiske funktionsnedsættelser. Man arbejder typisk på dag- og døgninstitutioner, opholdssteder, botilbud m.m. Formålet er at støtte det enkelte individs mulighed for at kunne indgå i et fællesskab og i sidste ende indgå i samfundet. 

Forskellen mellem disse to pædagogikker er, at specialpædagogikken er oftest rettet mod mennesker med fysiske funktionsnedsættelser og kan bl.a. findes i folkeskoler - hvor socialpædagogikken er oftest rettet mod mennesker med psykiske funktionsnedsættelser og kan bl.a. findes på bosteder og døgninstitutioner. 

Video: 
Formålet ved denne metode, er at personalet kan se det visuelt og bruge det internt, i viden omkring et barn, en situation eller udvikling af den pædagogiske praksis i huset. 
De kan derved bruge videoen til at vurdere den pågældende situation og dermed se om der er noget de skal gøre anderledes. 

Formålet med denne metode er, at fastholde fokus på observationen, derfor findes der 2 typer af observationsskemaer. Type 1 er til brug for en enkelt person og type 2 er til brug for i aktiviteter. 

Ustruktureret observation:
- Er når observationen ikke er planlagt og kan åbne op for en struktureret observation. F.eks. at man opdager et barn er udadreagerende.

Struktureret observation:
- Er en observationsmetode, som er planlagt på forhånd og er oftest mere håndgribelig. F.eks. at man fokusere på barnet , som er udadreagerende og understøtter ham i hans behov.

- Det er vigtigt at når en metode bruges, at der gøres op om man fokusere på problematikken eller på det der fungere. Her mener vi dog, at man altid vil se på hvad problematikken er, for netop at finde ud af hvad der så kan fungere. Dette skal selvfølgelig ikke “deles” med den som har problematikken, men kan bruges til at have en faglig dialog med eksempelvis en kollega og bruge det som udgangspunkt til hvordan man finder noget der kan fungere sammen og evt. i tværfagligt samarbejde, bruge det som dokumentation. 

”ICD-11 klassificerer ADHD som en ”neurodevelopmental disorder” frem for som en ”Disruptive Behaviour Disorder” (jf. ICD-10). Hensigten hermed er at undgå stigmatisering samt anerkende det til tider oversete forhold, at ’forstyrrende adfærd’, fx hos piger, snarere kan komme til udtryk som påfaldende uopmærksomhed (Dansk Psykolog Forening, psykolog Irene Christiansen).  

ICD-11 indikerer, at da balancen og specifikke manifestationer af ADHD kan variere på tværs af individer og kan ændre sig i løbet af udviklingen, skal symptomerne kunne observeres i mere end én indstilling, for at der kan stilles en ADHD-diagnose.

Beskrivelse:
Når man er diagnosticeret med ADHD har man oftest udfordringer med at holde fokus og være uopmærksom, man kan være impulsstyret og kan være hyperaktiv. Ved ADD mangler hyperaktiviteten og derfor kan diagnosen være svære at stille, da symptomerne ikke er lige så.
Flere drenge diagnosticeres med ADHD end piger. 

Det vigtigste er, at forsøge at forstå og acceptere barnet og dets udfordringer som oftest er forbundet med diagnosen ADHD eller ADD. Mange børn har ifølge Pædagogisk Psykologisk Rådgivning netop brug for den støtte i skolen, for at kunne indgå i det fællesskab i folkeskolen. Alt efter hvilke udfordringer barnet har, (det kan være forskelligt fra barn til barn) er der nogle hjælpemidler og værktøjer, som man kan søge i forbindelsen med skolen. Det kan være f.eks. en kuglepude eller spinners, som skal hjælpe med, at støtte barnet bedst muligt til at få hverdagen til at fungere. Udover dette, er at indgå i en mindre klasse også god at være tilknyttet til, hvor der kan være en pædagog tilknyttet, som besidder nogle andre kompetencer og kan være ekstra hænder og støtte for den enkelte og, at undervisningen bliver tilrettelagt efter dem - så der måske ikke er lige så lange dage. Udover det er det vigtigt med struktur i hverdagen, her kan et visuelt skema (piktogrammer) og evt. gennemgang af dagen være nyttig. På den måde ved de, hvad der forventes af dem og hvad der skal ske i løbet af deres dag. Det kan give dem tryghed, at vide og være med til at understøtte deres mod på, at indgå i fællesskabet, samt deres selvværd og selvtillid, som er essentiel for den enkeltes videre udvikling og livskvalitet. Motion og børnestyret leg skal være med til at give ro, struktur i hverdagen så den bliver forudsigelig, hvad finder barnet ro i? dyrk det og møde dem i det.

Frederik har gode fysiske rammer, da hans interesseområde er fodbold og det netop er på banen han kan koble af. Hans fysiske udfordringer kommer bl.a. på spil når Frederik rykker indenfor f.eks. i et klasselokale, hvor der skal fokuseres og koncentreres, dette er svært for Frederik da han bliver udadreagerende når han får at vide han skal være stille og ikke forstyrre sine kammerater. 

De fleste med ADHD besidder både følelsesmæssige ressourcer samt udfordringer og det har Frederik også. Frederiks udfordringerne kommer bl.a. til udtryk når der sættes krav til ham ift. skolen. Det sker når Frederik får at vide han “ikke” skal forstyrre, “ikke” skal larme osv. Derudover er det svært for ham, at få stillet et krav om at være fuldt aktiv under undervisningen ift. at skulle sidde og være koncentreret i en hel time. Her bliver der skældt ud og udskammet, fordi han ikke er som de andre. Det er gået ind og blevet en dårlig spiral og er med til et voksende negativt billede af ham selv. Her ville det være ideelt at lave et “helle” for Frederik så han ikke skal forlade undervisningen.

Hans sociale udfordringer kommer til udtryk i skolen. Her distancere de andre elever sig fra Frederik, da de ikke forstår hans udfordringer ift. hans ADHD. De synes han larmer og er forstyrrende i klasseværelset.  Det har Frederiks forældre og lærer bemærket og der blev derfor holdt et oplæg omkring børn med ADHD og hvad det indebærer. Det har gjort, at Frederik bliver taget bedre imod på skolen både af lærerne, men også af sine klassekammerater. Når der er frikvarter og de skal spille fodbold er Frederik nr. 1. og alle vil gerne være på hold med ham. Klassekammeraterne er derimod blevet meget bedre til, at anerkende og rose Frederik, for de ting han er god til. Det har gjort at hans selvværd, selvtillid og selvfølelse vokser og han har lyst til at indgå i fællesskabet da hans præmisser bliver hørt og accepteret. 

Frederik har en forsinket kognitiv modning, da de dele i hjernen som involvere de kontrolprocesser der kan opstå i hverdagen - herunder b.la. svækket opmærksom og koncentrationsevne. Det er tydeligt når der sættes krav til ham og han ikke bliver understøttet i sine behov og ressourcer. Det er netop derfor ekstra vigtigt at være opmærksom på dette og møde Frederik i hans krav og forventninger, så der ikke opstår frustration og nederlag for Frederik. F.eks. gøre hverdagen mere struktureret for ham, så han primært fokusere på én ting af gangen.

Frederik har svært ved, at modtage for mange eller lange beskeder. Det er derfor vigtigt for Frederik, at man anerkender og roser ham og undgår at irettesætte hans handlinger. Han har brug for, at man fortæller ham hvad han lykkedes med og ikke det omvendte. Frederiks behov er, at man giver ham korte og tydelige beskeder, og at man kommunikerer åbent og tydeligt. 

Atypisk autisme kan være atypisk ift. infantil autisme på 3 måder: de første symptomer ses efter 3 års alderen, barnet har ikke vanskeligheder på alle områder (dog et krav at der skal være mangelfuld eller afvigende udvikling af evnen til kontakt og socialt samspil med andre) og er atypisk mht. både begyndelsesalder og symptomer.

Aspergers syndrom har ingen forsinkelse i udviklingen af det talte sprog eller sprogforståelsen. De har vanskeligheder med det gensidige sociale samspil. De kan have et gammelklogt og formelt sprog og de har tendens til ensformige, snævre og gentagne aktiviteter eller særlig og intense interesser, hvor de ofte har en stor viden på et specifikt område. 

Anden gennemgribende udviklingsforstyrrelse (GUA) er der ingen specifikke kriterier for diagnosen. Denne diagnose bliver brugt, hvis kriterierne for de 3 andre former ikke er opfyldt, men hvor barnet har tydelige vanskeligheder indenfor området. Der skal dog være det symptom, hvor barnet har vanskeligheder med gensidigt socialt samspil med andre.

 

Personer med ASF har nedsat forståelse for andres tanker og følelser, vanskeligheder med socialt samvær og kontakt til omgivelserne. Udfordringer ved, at tolke andres adfærd. Lyd og berøring kan ofte udløse fysisk smerte hos folk med ASF, men hvis de forlanger kropskontakten kan det handle om manglende forståelse af almindelig social omgang. Gøre modstand over for krav, det kan være et problem f.eks. på et arbejdsplads. Nogle med ASF uden sprog kommunikerer ønsker og behov ved oftest, at kaste med ting, være selvskadende, skrige og være aggressive over for andre.

For at kunne støtte mennesker med ASF, er det vigtigt man først forstår hvilket slags behov den enkelte har, da folk med ASF kan have forskellige symptomer og graderne af dem kan variere. Der er dog oftest nogle fællestræk for mennesker med ASF. Først og fremmest er det vigtigt med en struktureret daglig rutine, det er det, fordi folk med autisme ofte ser verden, som et meget uforudsigeligt sted og det skaber et utryghed og uro hos dem. Her kan det være fint at forberede dem ved, at anvende piktogrammer over dagen, så de kan se hvad der skal ske og hvornår det skal ske. Udover dette, er at indgå i en mindre klasse også god at være tilknyttet til, hvor der kan være en pædagog tilknyttet, som besidder nogle andre kompetencer og kan være ekstra hænder og støtte for den enkelte og, at undervisningen bliver tilrettelagt efter dem - så der måske ikke er lige så lange dage.

Det sociale er en udfordring for autismens alle former, da de har svært ved at agerer i det sociale og skabe relationer, da deres evne til at skabe dem ikke er udviklede. Her kan de have glæde af at blive guidet og helst under nogle “regler og rammer” så de ved helt præcist, hvad de kan forvente der skal ske. Igen er det vigtigt med forudsigelighed og struktur. 

Hun fungerer helt normal, er sprogligt velformuleret og fungere normalt fysisk. Hun virker meget moden og alderssvarende. Hun er god til, at sætte ord på sine følelser og er god til at anerkende sig selv og sin diagnose. Hun ved hvad der virker for hende, og kan gøre sin dag struktureret ved at gøre brug af piktogram skemaet. 

De siger hvad de ser, har ikke noget filter på, kan ikke indleve det i en større kontekst. Vigtigt at have det i baghvedet at indgå i nogen relationer med folk med autisme, private eller arbejdsrelateret. Vigtigt at i have i mente at de er udfordret, og at de ikke gøre det for at være onde eller andet med ond hensigt. De kan ikke modtaget kollektive beskeder, derfor kan man ikke forvente de forstår dette eller tager imod dette. Derfor er det vigtigt med visuelle struktureringen og rammesættelser for dem. 

”Da autismen ramte os” havde vi ikke mulighed for, at se – da den ikke er lejet til os inden på CFU. 

Kamilla er udfordret i sin grov motorik. Det kommer til udtryk ved, at hun har en meget stiv og klodset gang, der resultere i at hun falder en del.
Kamilla går dog til ridning, og det er med til at forbedre hendes fysiske rammer, da ridning er skærpet på motorikken og kropsbevidstheden. Da hun er udfordret med fysisk kontakt til andre mennesker, stimulerer det hendes sanser at gå til ridning, da hun har nemmere ved fysisk berøring til hesten, som er rolig og nærværende.

Kamilla er udfordret på sine følelsesmæssige ressourcer, da hendes forståelse for andre mennesker og deres følelsestilstande er forstyrret, som konsekvens af hendes diagnose. Den gør også at hun har en nedsat reaktion på når andre mennesker viser følelser og det udløser en manglende situationsfornemmelse fra andre. Så det er svært for hende at danne relationer, da de oftest er bygget på fælles interesser og gensidig forståelse af følelser. 

Det at Kamilla går til ridning og er knyttet til en hest, sænker hendes stressniveau. Da hesten reagere på Kamillas adfærd og hvordan hun har det - altså at hesten spejler Kamilla, skaber hun en større selvforståelse og mærker mere sig selv, da hun per automatik får skabt ro omkring sig, for sig selv og for hesten. Kamilla har en stærk og nærværende relation til hesten. Da hun har svært ved, at anerkende og rose sig selv lærer hun alligevel at anerkende og rose hesten, da hun gerne vil have hesten bliver bedre til det den gør, eks. at trave. Her er hesten det fælles tredje, da det gør det lettere at arbejde på de områder Kamilla har i forvejen svært ved. 

Sociale ressourcer og udfordringer
Da en hest ikke vil stille en masse krav, er det mindre krævende for Kamilla at være i kontakt og få noget socialt nærvær sammen med hesten. 
Ved at få nærvær sammen med hesten, giver det hende muligheden for, at forbedre evnen og lysten til at være i socialt sammenspil sammen med andre mennesker. Ride træningen og fællesskabet i stalden med hestene giver bedre forforståelse for adfærd og reaktioner i sociale sammenhænge. 

Da Kamilla er udfordret i sine følelsesmæssige ressourcer, er hun dermed udfordret i sine sociale omgivelser, da hun ikke har evnen til at spejle andres følelser dvs. hun har ikke evnen til at affektive afstemme andre mennesker.

Kognitive ressourcer og udfordringer
Kamilla er alderssvarende kognitivt. Det at hun går til ridning øger hendes gode signalstoffer til hjernen, hvilket gør at hun har mere overskud. Alt det er med til at stimulere og styrke hendes personlige udvikling, trivsel og læring. Det vil være med til at styrke hendes selvværd, selvtillid og selvfølelse som er essentielt for hende. 
 
Sproglige ressourcer og udfordringer

Kamilla er alderssvarende når det gælder det sproglige. Hun er udfordret i kommunikationen i forhold til i det sociale samspil med andre. Men når hun er til ride træning bliver der lagt meget vægt på, at udvikle Kamilla på verbal og nonverbal kommunikation, da hun hele tiden er i kontakt med hesten og hesten kan spejle Kamillas kropssprog og adfærd. 

Udfordringer:
Ved at have denne lidelse, er at de ikke er kognitivt alderssvarende, og det giver nogle udfordringer i hverdagen og det sociale sammenspil, da de færdigheder ikke er oplært. Her kan det være svært for dem at indgå i sociale relationer, da de ikke forstår de gældende krav som der er i de sociale sammenhænge. Her kan det videregive manglende evne til at kunne konsekvensberegne, både for sig selv, men også andre.

Støttebehov:
Her er det gældende hvilken grad der er tale om, for at kunne finde ud af hvilken slags støtte borgeren skal have. 
Er det i en mindre grad kan de oftest varetage eget liv, med minimalt støtte og vejledning. Her kan de varetage et arbejde og være tilknyttet et bofællesskab. Er der tale om en alvorlig grad, er der behov for støtte 24/7 ift. de mest basale behov som omsorg, tryghed og personlig pleje. 

Udviklingsmulighederne:
Hos mennesker med psykisk udviklingshæmning er ikke så høje, da de har vanskeligheder med bl.a. indlæringen, opmærksomheden, koncentrationen mm. Hvis udviklingsmuligheder skulle finde sted, så ville dette oftest ikke ske så hurtigt, som de andre jævnaldrende - eller være på samme omfang. 

Pædagogisk tilgang:
Til mennesker med psykisk udviklingshæmning. Her er det vigtigt man kigger på den enkelte grad af psykisk udviklingshæmning for at finde ud af hvad den enkelte funktionsniveau er. Det er vigtigt for at man kan finde den bedste metode til at kunne støtte borgeren på.

a) Respekt for menneskets naturlige værdighed, personlige autonomi, herunder frihed til at træffe egne valg, og uafhængighed af andre personer

b) Ikke-diskrimination

c) Fuld og effektiv deltagelse og inklusion i samfundslivet

d) Respekt for forskellighed og accept af personer med handicap som en del af den menneskelige mangfoldighed og af menneskeheden

e) Lige muligheder

f) Tilgængelighed

g) Ligestilling mellem mænd og kvinder

h) Respekt for de udviklingsmuligheder, som børn med handicap har, samt respekt for deres ret til at bevare deres identitet.

Vores dilemma her er, om vi skal lade hende være og respektere dette eller om vi skal insisterer på, at bede hende om at lukke op - hvis ikke dette sker, vil døren blive brudt op. Vi bliver mødt med, at Line er i gang med at selvskade og vi her går ind og bruger magtanvendelsen ved, at tage fat i hende og stoppe det omgående. 

2) Tavshedspligt: Vi har et barn i institutionen vi har en rigtig god relation til og en af de få relationer barnet har i institutionen - som har drukket alkohol. Barnets forældre vil ikke have at barnet indtager alkohol. Vores dilemma er, om vi skal bibeholde den gode og trygge relation til barnet eller om vi skal videregive denne information til forældrene? - ved at vi ikke fortæller det videre til forældrene, gør det at vi vedligeholder vores trygge relation til barnet, så barnet en anden gang har tillid til os. Vi vil tage en dialog med barnet og gøre dette opmærksom på hvilke konsekvenser alkohol kan have, og at kroppen slet ikke er udviklet til at kunne indtage alkohol. Vi vil samtidig være nysgerrige og spørger ift. hvordan interessen til alkohol er opstået, og samtidig se på om der er sket nogle ændringer ift. barnet sociale miljø. Vi vil derudover gøre barnet opmærksom på, at hvis barnet bryder “aftalen”, vil det denne gang videregives til forældrene - dette ikke for at straffe barnet, men for at passe på det, da kroppen hverken fysisk eller psykisk er rustet til at drikke. 

3) Medbestemmelse: Vi har et barn som gerne selv vil bestemme og siger hun ikke vil have sin jakke på. Det er vinter og det sner udenfor. Dilemmaet her er, om vi skal lade barnet have sin medbestemmelse i at ikke og have jakken på selvom det er koldt udenfor - eller om vi skal indtænke omsorgspligten herigennem og tænke barnet kan fryse og blive syg, hvis ikke det får sin jakke på. 

4) Menneskesyn: Vi er på et botilbud, hvor Sine på 18 år kommer til os og åbner op omkring sit private. Hun beder os om, at hjælpe med at bestille en tid til, at få foretaget en abort. Dilemmaet her er, at jeg følger religionen Islam, og her er dette ikke “lovligt”, at få foretaget en abort. Dilemmaet ville ligge 100% inden i mig, omkring hvorvidt jeg kan gøre op med mig selv om jeg skal agerer professionelt eller privat med Sine. 

Her ville jeg 100% agerer professionelt, hvor jeg ville give udtryk for, at jeg vil hjælpe hende med det hun har brug for, og vil være der for hende. Men jeg ville også gerne gå i dybde omkring hendes holdninger og meninger omkring hele situationen - så det ikke kan ende med, at hun fortryder efter aborten er foretaget og at jeg kan få “skylden” for, at have ageret hurtigt efter hendes ønske.

Følelsesmæssige ressourcer og udfordringer
Maria er rigtig god til, at sætte ord på sine følelser og tanker. Så det er helt klart en stærk ressource hun har på det punkt. Hun er bevidst om, hvad der giver hende ro, det er f.eks. når hun får lov til, at samle tankerne et sted, sidder og fordyber sig i rim og remser og skriver digte og får noget kaffe. En følelsesmæssig udfordring hos Maria er, at hun let kan blive frustreret, hvis noget ikke er som det plejer at være og hun ikke er forberedt på dette. Struktur i hendes hverdag er vigtig for hende. 

Maria har siden sidste år rykket sig fra nummer 4 til nummer 6 i sine sociale kompetencer. Hun vil rigtig gerne agerer, som “normale” mennesker i hverdagen, som at passe arbejde og bidrage til samfundet, hun vil passe sine interesser og at have tid til at være sammen med vennerne. Hun er åben omkring, at snakke med mennesker hun ikke kender, hun vil gerne være i dialog - også med “almindelige mennesker”, så de kan se at de også bare er mennesker og at det ikke er “farligt” at tale med Maria og hendes venner. Maria sociale udfordringer f.eks. på arbejdet kan være, når hun ikke får holdt nogen pause igennem dagen, kan hun blive meget træt, føle sig stresset, ikke klar oppe i hovedet og ked af det. Og disse problematikker gør, at Maria tvivler på sig selv og bliver ked af sit handicap, for hvorfor kan hun ikke bare være som “de andre?”. 

Kognitive ressourcer og udfordringer
Maria er meget bevidst om hvad der giver hende ro og dyrker dette når der er for mange ting i gang. Hun har evnen til at formidle hvad der er svært for hende og kan dele denne viden med andre. Hun er bevidst om at hun nemt kan miste overblikket, hvis tingene går for stærkt. Det resultere i at hun bliver frustreret og ked af det. Maria er modtagelig over for ris og ros og hun er god til, at reflektere over ting. Hun er bevidst om, at hun kan rigtig mange ting, hun tror på sin egen formåen og gøren. Hun udtrykker at hun godt ved, hvordan en “almindelig” hverdag er “normalt”, altså det med at passe arbejde, interesser, venner og familie. Maria er også rigtig god til, at rose sig selv og give hende selv et klap på skulderen, så hun kan udtrykke at hun godt kan være stolt af sig selv. Hun er stærk i sin anerkendelse både for sig selv og overfor andre. Hun er bevidst om at når hun gerne vil, så kan hun godt. 
Maria er bevidst om at hun lider af Downs syndrom og ydermere at “racen” er ved at uddø og at hun gerne vil være et forbillede. 

Sproglige ressourcer og udfordringer
Marias sprog er meget velformuleret og stærk (udover hun stammer en smule), men dette forhindre hende ikke i at ville kommunikere. Hun er meget god til, at være i en samtale. Dette gør at Maria har nogle stærke sproglige ressourcer. Hun er i stand til verbalt, at fortælle om sine følelser og tanker om b.la. hendes sygdom og de begrænsninger det medføre. Hun skriver også digte og kan rime, hvilket illustrerer nogle gode sproglige kompetencer.

Vi har i den forbindelse undersøgt hvilket forskellige symptomer/kendetegn man kan kigge efter, hvilke udfordringer og hvilket støttebehov de måtte have. Her har vi søgt ind på de forskellige organisationer, i vores pædagogik bog og set film. 
Det er vigtigt for at kunne arbejde sammen med de børn/unge/voksne, og give dem mulighed for at indgå i det sociale sammenspil og forbedre deres kompetencer og livskvalitet. Udover dette har vi også lavet aktiviteter som er tilpasset de målgrupper der måtte have en diagnose. 

Vi har været inde og se på omsorgspligten og dykket ned i nogle forskellige dilemmaer - det blev der en tegneserie ud af. 

2: At være i konstant dialog, støtte og vejlede den udviklingshæmmede, så vi hele tiden skaber en fælles forståelse - for at han/hun kan udvikle sig. 

3: Hele tiden arbejde med en etisk tilgang, altså at fokuserer på respekt, værdier, integritet og autonomi.