Selvom der ikke længere er nogen personer indlagt på sundhedscenteret, er DR Congo officielt stadigvæk ikke fri for Ebola. WHO har en 42 dags nedtællingsperiode, før de vil erklære DR Congo Ebola-fri. Dog er 46 personer lige nu under opsyn efter den udskrevne patient har været i kontakt med dem.

 ”Jeg bifalder den utrættelige indsats, der er blevet gjort for at imødegå dette udbrud,” siger dr. Matshidiso Moeti, som er WHO's regionale leder i Afrika. Men det er ikke kun godt. Dr. Matshidiso Moeti, udtrykker også at kampen ikke er slut, og at de først kan slappe af om et par uger. 

DR Congo har kæmpet med Ebola siden 2018, og var det mest dødelige udbrud i Vestafrika, som ellers allerede havde kæmpet med Ebola fra 2014-2016. DR Congos seneste tal viser at, 3.444 nåede at bliv smittet, og 2.264 at dem overlede ikke. 

Efter år 2001, hvor der i alt døde 54.000 mennesker på EU's veje, er det faldet en del år for år. De seneste tal fra Europakommissionen har vist at det er faldet markant, da der sidste år døde 25.100, hvilket er en del mindre end 2001. Bilisterne er faldet blandt andet fordi at de nyere biler har forbedret deres sikkerhed i forhold til tideligere. Selvom vi i Danmark havde 171 antal døde i trafikken, ligger vi på en andenplads over de EU-lande, der har færrest døde i forhold til indbyggertallet. Foran Danmark er briterne på en førsteplads, som er mest sikre i trafikken. Den nye og bedre sikkerhed i trafikken gør at færre personer dør, hvilket opfylder vejen til at nå EU's mål om at halvere antallet af døde i trafikken mellem 2010 og 2020, men siden 2013 har faldet været meget mindre end vi før har set og det er med til at gøre så det ser ud til at vores mål nok ikke bliver opfyldt.

Mangel på jernmangel er et stort problem og især i ungdommen, når man vokser og har brug for en masse energi. Men der er mange Filippinske skolebørn der ikke for det. Selvom myndighederne besluttede sig for at lave ris med jern 20 år tidligere lykkedes det dog ikke, da man vil kunne smage, lugte og farven ville ændres i risen. 

FN’s fødeprogram WFP har valgt at samarbejde med de Filippinske myndigheder om at udvikle den nye ris, som endelig er blevet lykkedes at lave, som ligner normale ris. Istedet for at putte jernen på belægningen, vil man putte det i dejen. 

Det er nu ikke kun skolebørn i Filippinerne som mangler næringstoffer i maden, men det er især børn det magler det. Børns højde varierer, men for lav højde kan blandt andet skyldes manglende næringstoffer, som kroppen bruger til at vokse. Selvom andelen af børn under 5 med anæmi (jernmangel) er steget siden 2014 så håber på at de får en mere balanceret kost, men ca. 70% af deres kalorieindtag er baseret på ris. Derfor ses denne ris som en effektiv og simpel måde at øge sundheden.

I 2013 rasede krigen i Syrien, Islamisk Stat spredte frygt, og regimet begrænsede kvinders rettigheder. Landets situation betød, at kvinder ikke længere kunne arbejde eller gå i skole. Ud over det forbød myndighederne kvinder at deltage i udendørsaktiviteter som b.la. sport.

I den lille by Amuda, besluttede den lokale radiostation ARTA FM at tage kampen op for kvindernes rettigheder. De startede et fodboldhold kun for kvinder, som skulle give dem et fællesskab og skabe et frirum fra krigen. samt at ændre opfattelsen at kvinder og sport ikke kan gå hånd i hånd.

Skrevet af Martha 

Myndighederne i Malaysia startede i 2016 med at fjerne affaldet fra Klang-floden. De fik fjernet 50.000 tons affald. Selv vandkvaliteten er blevet bedre i floden. Men uanset hvad bliver der ved med at flyde plastik ned langs floden. For at forhindre at plastikken ender i havet, er der sat en stor plastikfanger op.  

Plastikfangeren ligner lidt en stor husbåd, men det er egentlig en maskine som består af tre dele, en spærrearm, et transportbånd og et containersystem. Plastikfangeren fungerer på den måde, at spærrearmen samler det flydende affald, via flodens strøm. Efter kommer affaldet op på et soldrevet transportbånd, som transporterer det op i et containersystem.  

Plastikfangeren kan samle op til 100 tons plastik om dagen. Plastikket ender på en losseplads, men Malaysia prøver at finde på andre metoder, om hvor det vil ende.  

Ocean Cleanup, satte denne maskine op, og de håber på at sætte mange flere plastikfangere op rundt omkring i verden. Indtil videre er der sat 2 maskiner op, en i Malaysia og en i Indonesien, en tredje plastikfanger er ved at blive installeret i Vietnam, og Ocean Cleanup håber på snart at installere en i den Dominikanske Republik.  

I 2015 gik der brand i Regn- og tørveområder og over et område som svare til halvdelen af Danmark brændte ned. Det udledte så meget CO2 at Indonesien overhalede både USA og Kina derfor blev de det største CO2 udleder det år.

Efter det forbød skovafbrænding og startede en målrettet indsats for at stoppe dræningen af tørveskove. Selvom der stadigvæk var nogen lokale og flere som starter ulovlige brand, kunne man i 2018 se at man der var blevet genoprettet tørveområderne på et område så stort som Sjælland. Det er mere end tre gange så meget, som Europa nogensinde har genoprettet.

I dag bliver der stadigvæk arbejdet hårdt men der er også en masse som brænder skovene af ulovligt og det går hurtigere for en skov at brænde ned end at genoprette den.

TØRV HOLDER KULSTOF I JORDEN

Tørveområder er våde jorder, der gemmer på planterester som blade, grene og træstammer, der er blevet oplagret i hundred- eller tusindvis af år. Vandet i jorden holder ilt væk fra planteresterne, der derfor ikke går i forrådnelse og sender CO2 tilbage i atmosfæren. Det er de samme syltekrukkeforhold, der herhjemme har bevaret Tollundmanden og de andre mosefund.

Kina har i flere år kæmpet med større mængder af affald, de 1,4 milliarder kinesere producerer... Alene i 2017 producerede Kina 60 millioner tons plastikaffald i 2017. Til sammenligning producerede USA kun 38 millioner tons.

Siden 2017 har Kina sagt stop for importen af plastikaffaldet, og det har været ret effektivt. Importen af plastikskrald til Kina er faldet med 99 procent siden da.

Til gengæld har det ”stop” skabt problemer for de vestlige lande, der plejede at sende deres skrald til Kina. Plastik fra blandt andet Europa er i stedet blevet sendt videre til lande som Indonesien, Tyrkiet, Indien, Malaysia og Vietnam. 

 

”Lande som Sverige og Tyskland er blevet enormt klimabevidste de seneste år, mere end i andre europæiske lande. Både i befolkningen og hos beslutningstagerne er man blevet mere klimabevidste og tager klodens fremtid alvorligt,” forklarer han.

Flere får øjnene op for toget

Når det gælder indenrigstrafikken, så oplever flere europæiske lande en øget interesse i at se landet fra togkupeen. I lande som Sverige, Tyskland og Holland slår antallet af togpassagerer rekorder.

I Sverige ser den nationale togoperatør, SJ, en stor fremgang. Antallet af togpassagerer satte i 2018 rekord med 31,8 millioner rejsende. Det er en stigning på 1,5 millioner i forhold til året før.