<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Schweiz by </title>
      <link>https://padlet.com/caroline_holm_oxfeldt/bywp0a0swz6e</link>
      <description>om landet</description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2017-02-16 07:13:35 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2017-02-16 09:32:24 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title>Schweiz- historien</title>
         <author>caroline_holm_oxfeldt</author>
         <link>https://padlet.com/caroline_holm_oxfeldt/bywp0a0swz6e/wish/154235039</link>
         <description><![CDATA[<div>i 1291 sluttede 3 urkantoner sig sammen- Uri, Schwyz og Unterwalden- i et forbund, for at beskytte deres gamle friheder. De beseglede forbundet med en aftale og datoen 1. August 1291 blev anset som schweizisk nationaldag.<br>Efter afslutningen af Napoleonskrigene kom Schweiz ind i en periode præget af stor økonomisk vækst. Nye metoder i landbruget øgede madvareproduktionen drastisk, samtidig med, at tekstilindustrien blev mekanisk. I denne periode begyndte de første turister også at besøge Schweiz, særligt fra England.&nbsp;<br>efter Frankrigs fald i 2. verdenskrig i 1940 var politikerne klar til at samarbejde med tyskere , men det ville militæret ikke. På kort tid fik Schweiz bygget et netværk af bjergfæstninger, og store mængder ammunition og der blev gemt våben i Alperne. Ideen var at afstrække Tyskland fra invasion, og det lykkedes dem.&nbsp;<br>-I 1971 fik kvinderne stemmeret og fra 1981 blev der lige rettigheder for mænd og kvinder.<br>-I 2002 blev Schweiz medlem af FN, men de holder sig stadig meget neutrale.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-02-16 07:39:15 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/caroline_holm_oxfeldt/bywp0a0swz6e/wish/154235039</guid>
      </item>
      <item>
         <title>økonomi</title>
         <author>caroline_holm_oxfeldt</author>
         <link>https://padlet.com/caroline_holm_oxfeldt/bywp0a0swz6e/wish/154238936</link>
         <description><![CDATA[<div>Schweiz var længe Europas rigeste land, velstanden basrede på højtudviklet industri og stor udenrigshandel. Aktiviteten på arbejdspladsen er megethøj, og arbejdsmarket er ret konfliktrigt. Den langsomme vækst fra 1990erne har betydet, at Schweiz økonimi er blevet overhalet af fx. Norge og Island. Schweiz er dog stadig et af Europas rigeste lande.<br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-02-16 08:11:29 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/caroline_holm_oxfeldt/bywp0a0swz6e/wish/154238936</guid>
      </item>
      <item>
         <title>styreform</title>
         <author>caroline_holm_oxfeldt</author>
         <link>https://padlet.com/caroline_holm_oxfeldt/bywp0a0swz6e/wish/154240867</link>
         <description><![CDATA[<div>på grund af direkte demokrati i Schweiz, var det et sidste land, der gav kvinderne stemmeret, det skete i 1971.<br>-ved direkte demokrati bliver alle afgørelser lagt ud til folket og de får derved lov at bestemme og vælge det meste. hver gang noget nyt skal vælges, bliver hele befolkningen derfor spurgt. indtil år 1971 var der derfor også kun mændene, der blev spurgt og skulle stemme. Alle i Schweiz har nu direkte inflydelse på fælles beslutninger, der sker i landet. det er grunden til, at det hedder direkte demokrati.&nbsp;<br>- Det er stadig sådan, at befolkningen i Schweiz bestemmer alt. grundlæggende har Danmarks og Schweiz styreform mange ligheder. En gang imellem sker det, at der er folkeafstemning i Schweiz, hvor befolkningen far hver lille delstat, møder op på torvet og rækker en hånd i vejret, hvis de enten er enige eller uenige. Hver lille delstat forsamles og stemmer om de forskellige ting, det er form for demokrati.<br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-02-16 08:24:26 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/caroline_holm_oxfeldt/bywp0a0swz6e/wish/154240867</guid>
      </item>
      <item>
         <title>klima</title>
         <author>caroline_holm_oxfeldt</author>
         <link>https://padlet.com/caroline_holm_oxfeldt/bywp0a0swz6e/wish/154247089</link>
         <description><![CDATA[<div>Schweiz ligger i et koldt temperet klimabælte, hvor der ofte forekommer en del nedbør. Vejr og klima kan ofte påvirkes af de mange bjerge, der indrammer landet</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-02-16 09:11:16 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/caroline_holm_oxfeldt/bywp0a0swz6e/wish/154247089</guid>
      </item>
      <item>
         <title>kultur</title>
         <author>caroline_holm_oxfeldt</author>
         <link>https://padlet.com/caroline_holm_oxfeldt/bywp0a0swz6e/wish/154247610</link>
         <description><![CDATA[<div>Schweiz består af 26 delstater, hovedstaden er Bern, men den største by er Zürich. Befolkningstallet i Schweiz ligger på omkring 7,5 millioner- hvor 20% heraf er udlændinge. nogle dele af landet er tæt befolket, da Schweiz nogen steder grundet klimaet kan være ubeboeligt. der tales fire sprog i Schweiz (tysk, fransk, italiensk og rætoromansk).<br>Landet er specielt kendt for deres ure, ost og chokolade.<br>Rösti er en populær schweizisk kartoffelret.<br>Schweiz er et religiøst samfund, hvoraf størstedelen er katolikker. Statistik (fra år 2000) viser, at på daværende tidspunkt var 42% katolikker, 37% protestanter, 0,2% gammelkatotikker, 0,25% jøder, 4% muslimer og 9% uden nogen religiøs tilhørsforhold. Hertil kommer små grupper af andre trossamfund.<br>(levetiden for mænd er i gennemsnit 79 år og for kvinder 84 år.) <br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-02-16 09:14:34 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/caroline_holm_oxfeldt/bywp0a0swz6e/wish/154247610</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Schweiz- erhverv</title>
         <author>caroline_holm_oxfeldt</author>
         <link>https://padlet.com/caroline_holm_oxfeldt/bywp0a0swz6e/wish/154249402</link>
         <description><![CDATA[<div><br>Den frivillige førskole for 4-6 årige følges af næsten alle. Den 9-årige skolepligt opfyldes i grundskolen og den laver sekundærskole, der oftest er hhv. til fra tre til seksårige. Sekundærafdelingen er i nogen katoner organiseret som enhedsskole, i andre niveaudelt med basis- og udvidet niveau.<br>de fleste arbejdere har med landbrug at gøre.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-02-16 09:26:12 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/caroline_holm_oxfeldt/bywp0a0swz6e/wish/154249402</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
