o Årvågen inaktivitet af Stokkebæk benævnt (aktiv vågenhed):

En bevidsthedstilstand, hvor spædbarnet kommunikerer med sine omgivelser, fx ved at lave lyde, bevægelser samt ved at føle på ting med hænderne. I denne bevidsthedstilstand kan spædbarnet også udvise uro.

I dokumentaren ser vi at Jørn bruger en del tid på at sove og på at søge væk
fra omverdenens kaos, det forstyrre hans sanseindtryk, hæmmer hans kropslige-,
følelsesmæssige og intellektuelle udvikling på længere sigt.

o Vitalitetsfølelser:

Vitalitetsaffekter er en række diskrete følelsesformer. Det er forskellige stemninger, som barnet mærker i forbindelse med de forskellige oplevelser, det har i sin hverdag.

Affekterne kan være glæde, vrede og frygt, og barnet kan opleve disse når det fx får mad, bliver skiftet osv.

Spædbarnets oplevelse af verden består altså af vitalitetsaffekterne. Vitalitetsaffekterne er med til at spædbarnet kan skabe sammenhæng i det der sker.

Oplevelsen af et gryende selv tager form.

I dokumentaren ser vi at under en spise situation hvor Jørn får flaske er far Bjarne "tosset" over den måde at Jørn udtrykker sin sult i form af gråd. Så Jørn får den vitalitetsfølelse at det er noget negativt at spise sammen med Bjarne.

Kerneselvet udvikler sig i 2-6 måneders alderen i kernerelationsområder igennem det socialkontakt med smil, lyde og øjenkontakt, der bliver holdt længere og længere tid af gangen. Kontakten mellem barn og omsorgsperson beskrives af Stern som en ansigtsduet, der i bedste fald lærer både omsorgsperson og barn empati og kendskab til hinandens grænser. Gennem den intense her og nu kontakt skabes grundlaget for det sociale samspil, hvorpå sproget senere opbygges.

I dokumentaren ser vi bl.a. at Anni hellere holder Jørn på skulderen med ansigtet der vender bagud. Således skabes der ikke en her og nu kontakt(ansigts duet), selvom Jørn søger dette.

Regulerende selv:

Barnets selvregulering sker ud fra de påvirkninger der er ude fra. Men barnet fastholder sin fornemmelse af sit kerneselv, men at der sker en ændring i selvfornemmelsen og at det tilhører barnet og at reguleringen er hertil og ikke en andens.  

Selvregulerende anden:

Barnet har følelsen af at være "smeltet sammen med" sine omsorgspersoner. Dette vil typisk være moderen, som er barnets faste holdepunkt.

"Er du mors lille dreng?" - Jørn vil have svært ved at finde ud af hvem der er hans faste holdepunkt, idet at han bliver passet af så mange forskellige. Jørn opnår derfor ikke mor-Jørn kontakten, som er så vigtig i denne periode.

Rig'er er det barnet har gjort med andre - altså en slags socialhukommelse. RIG er ikke bestemte hændelser, men mere hændelserne som helhed, altså: "spisesituationen, skiftesituaton" osv. Disse foregår med betydningsfulde personer i barnets liv.

"Er du mors lille dreng?": RIG er ikke noget Jørn har meget af med sine forældre, da de simpelthen ikke kan håndtere det. Vi ser flere gange i filmen at det tit er personalet der skifter eller mader Jørn. Dette stresser Jørn og forsinker ham i at udvikle hans identitet og personlighed.

Jørns manglende stimuli fra den selvregulerende anden i mange ens situation(ex. spise, skifte og leg) gør at Jørn får svært ved at "mestre" oplevelser/ting i hans alene tid, da understimulationen gør det svært at fremkalde glæde i hukommelse af dette.  

I Jørns tilknytningshierarki har han garanteret placeret Mona Bach (Anni og Bjarnes kontaktpædagog) øverst, da det er hende, der tager sig af ham det meste af tiden, og giver sig tid til ham(har mange ansigts duetter - socialkontakt til kerneselvet), hvorimod forældrene kun er der når han skal skiftes og mades. Jørn får ikke rigtig noget forhold til forældrene, og derfor vil de ikke være placeret øverst som de primære omsorgspersoner, men længere nede som de sekundære omsorgspersoner.

Forældrene har svært ved at tolke Jørns signaler korrekt. Hver gang Jørn græder, tolker forældrene det som at han er sulten. Og så snart barnet ikke vil have mere at spise, så bliver det tvunget til at sove. De gange, hvor forældrene snakker til Jørn og kigger på ham, kigger han væk, og dermed har forældrene svært ved at få kontakt med Jørn.

1. Autoriative forældre

2. Efterladne forældre

3. Autoritære forældre

4. Uinvolverede forældre

"Er du mors lille dreng?" - Hvis man skal prøve at sætte en forældrestil på Bjarne og Anni så vil de ligge på nr. 3, de autoritære forældre, men på grænsen til nr. 4 den u involverede forældre. Dette kan begrundes med at de stiller krav til Jørn om hvornår han skal spise/sove og at han ikke vækker dem og at de derfor kan sove længe om morgenen. De forventer desuden at han kan "passe sig selv" og ikke behøver nærvær fra dem. Man kan mærke at især Anni elsker Jørn, men hun kan til tider i dokumentaren fremstå ligeglad med ham - fx da hun går efter Bjarne og ikke vender tilbage før 2 dage efter. Man kan desuden stille spørgsmålstegn til om det er realistiske krav de stiler til et spædbarn.

1. Omsorgspersonens kærlighed
2. Omsorgspersonens tillid til barnets muligheder
for at dele opmærksomhed om noget
3. Omsorgspersonens ansvarlighed
4. Omsorgspersonens forældreevne –evnen til at drage passende omsorg for barnet

"Er du mors lille dreng?" - Man kan tydeligt mærke at kærligheden til Jørn findes hos Anni (det er lidt svære at se hos Bjarne), men hendes problem er simpelthen hendes forældrevne. Hun besider ikke evnen til at passe et barn og opnår den heller ikke. Hverken Bjarne eller Anni forstår hvor stort at ansvar de har overfor Jørn og glemmer at tilsidesætte deres evne behov frem for hans.