Eleven kan anvende viden om non-farmakologisk smertebehandling til at prioritere, tilrettelægge, udføre og evaluere palliativ pleje og rehabilitering til borgere/patienter, herunder psykisk smertebehandling samt mestring af akutte og kroniske smerter.

Mål 2:

Eleven kan anvende viden om farmakologisk smertebehandling, herunder analgetika, antipsykotika, antiepileptika og antidepressiva til borgere/patienter i et palliativt forløb til at observere virkning, bivirkning, interaktioner og kontraindikationer og forebygge komplikationer.

Mål 3:

Eleven kan anvende viden om WHO’s smertetrappe, relevante smerteteorier og metoder til at indsamle data om borgerens/patientens selvvurderede smerteintensitet og tage initiativ til smertelindrende behandling i den palliative indsats.

Mål 4:

Eleven kan anvende viden om fysisk, psykisk, social og åndelig smerte samt gældende lovgivning og instrukser til at indgå det tværprofessionelle samarbejde om smertelindring.

Mål 5:

Eleven kan anvende viden om smerte udtryk til at vælge målrettet kommunikation og sygepleje i samarbejde med borgeren/patienten og pårørende i det palliative forløb.

Mål 6:

Eleven kan anvende viden om netværk og tilbud i patientforeninger til borgeren/patienten i palliative forløb og deres pårørende.

Varighed: 10 dage

Det foregik således at vi havde en åben debat i klassen hvor vi i hver gruppe havde et emne vi skulle diskutere ude i grupperne.

Vi har også arbejdet med totalsmerte modellen, som er en helhedsorienteret tilgang til smertehåndtering.

Teorien om total smerte:

Vi har fået et indblik i hvad total smerte modellen indebærer, samt hvad de forskellige definitioner på dem er.

• Fysisk smerte.

• Psykisk smerte.

• Social smerte.

• Eksistentiel - åndelig smerte.

Hvad kan jeg tage med mig fra denne teori?

Jeg har fået et større indblik i, hvad de forskellige definitioner indebærer, samt hvordan de påvirker.

Jeg tager også med mig, at vi som sundhedsfaglige personer altid skal huske at smerte er en subjektiv / kompleks ting, men også svær at definere, og uanset hvilken type smerte den enkelte patient befinder sig i med udgangspunkt i total smerte modellen, skal vi ALTID drage omsorg.

• Den konkrete fysiske oplevelse af smerte, herunder smertens art, intensitet, lokalisering samt varighed. Det er enormt vigtigt at have den korrekte viden om den fysiske smerte, da den kan være altafgørende for at kunne udvikle en effektiv behandlingsplan.  

  
  

Psykisk smerte:

• Her har vi med de følelsesmæssige reaktioner samt den  psykologiske påvirkning, som smerte kan have på en person. Dette kan inkludere angst, depression, frustration og andre følelsesmæssige aspekter, der påvirker en persons velbefindende i forbindelse med smerte.

Social smerte:

• Her tages der  højde for, hvordan smerte påvirker en persons sociale interaktioner, relationer og dagligdag. Det kan inkludere ting som arbejde, familieliv, sociale aktiviteter og støttesystemer. 
  

Åndelig smerte:

• Her fokuseres der på de eksistentielle og åndelige aspekter af smerteoplevelsen. Dette kan omfatte spørgsmål om meningen med smerte, tro, håb og åndelig støtte.

Målet med totalsmertemodellen er at optimere smertehåndteringen samt forbedre patientens livskvalitet, uanset hvilken smerte den enkelte må have.

Det betyder, at nervecellerne i rygmarven og i hjernen (centralnervesystemet) bliver mere følsomme. Fibromyalgiramtes smertesignaler bliver derfor forstærket.

Udover sygdommen i centralnervesystemet lider Solveig også af hovedpine hver eneste dag, smerter i Dexter arm hvor det bl.a. summer ud i hendes fingre, også er hun opereret for to prolapser.

Solveig er tidligere frisør, som var deltagende i forskellige konkurrencer i bl.a. Danmark og London.

Hendes arbejde betød meget for hende, det var her hendes drivkraft kom til udtryk.

Solveig måtte stoppe som frisør, da smerterne blev så voldsomme, at de ikke var til at holde ud længere.

Og her begynder hendes liv at tage en drastisk drejning…

Solveig begynder at isolere sig fra omverden i frygt for at møde mennesker nede i byen, der skal spørge hende om, hvordan hun har det. Solveig er bange for ikke at kunne rumme det at snakke om hendes følelser ift. tabet af hendes identitet samt hendes daglige smerter.

Solveig føler, at hun har mistet sin identitet som frisør, mor, hustru, familiemedlem.

Hun har dagligt sin tvivl ift. om hun nu er den gode mor for sine to piger, er nu god nok som hustru, og generelt som veninde - og familiemedlem.

Solveig føler sig magtesløs, i den forstand at hun er i smerter dagligt, og ikke længere kan gør de samme ting som før, såsom at trøste sit barn med en krammer kræver at Solveig har noget at sidde på afhængigt af hvor i huset de befinder sig. 

Magtesløs i forbindelse med om de kan blive boende i deres hus, kan hun bidrage økonomisk, eller bliver det hårdere.

Solveig bruger SO ME til at komme ud til folk på, her fortæller hun bl.a. om hendes sygdom, samt hvad den gør ved hende på daglig basis.

Jeg tænker det giver hende en form for tryghed, at hun ikke skal stå ansigt til ansigt med mennesker i f.eks. byen og snakke, men at hun finder det mere trygt og rart at tale til SO ME.

Solveig er for mig set en kæmpe inspiration til de mennesker der følger med på sidelinjen, og måske mennesker der også lider af samme sygdom, som føler at der er et tabu forbundet med snakken om sygdommen.

Måske Solveig om 1-2 år har lært hendes smerter så godt at kende, at hun i fremtiden kan planlægge sine aktiviteter med sine børn og mand, samt få noget mere struktur og en afklaring ift. hvad der skal ske med hendes liv.

Score 1-2 : lette smerter.

Score 3-5 : moderate smerter.

Score 6-8 : svære smerter.

Score 9-10 : værst tænkelige smerter.

Non farmakologisk behandling bygger på at vi undgår medicinsk behandling, før andre muligheder er afprøvet.

Formålet med den non farmakologiske behandling er, at man i tilgangen har fokus på at lindre på smerten, samt give patienter eller pårørende værktøjer ift. hvordan man stadig kan leve et liv med smerten, samt opnå livskvalitet.

Non-farmakologisk behandling kan lindre og give redskaber til bedre håndtering af de kroniske smerter.

Der vil oftest være bivirkninger forbundet med den medicinske behandling, derfor synes jeg personligt at det er enormt vigtigt at vi som sundhedsfagligt personale støtter den enkeltes behov ift. at afprøve noget der virker beroligende uden at  det nødvendigvis skal være medicinsk.

Non farmakologisk behandling er en behandlingsform der tilbydes til bl.a. patienter der lider af kroniske smerter i dagligdagen.

Der findes en række metoder, der bruges ift. behandlingsplanen.

• Fysioterapeut.

• Ergoterapeut.

• Mindfulness.

• Nada.

• Kognitiv behandling i form af samtaler.

• Akupunktur.

• Kiropraktor.

• Psykolog.

• Psykoedukation - sigter mod at gøre det lettere at acceptere, at leve med en kronisk lidelse.

Ordet psykoedukation betyder undervisning i psykiske lidelser og de problemer som kan følge med.

Formålet med psykoedukation er, at patienter med længerevarende psykiatriske sygdomme og deres pårørende opnår viden om sygdommen og får bedre mulighed for at mestre den og skabe et meningsfyldt liv.

Til patienter med diagnoserne skizofreni, bipolar affektiv sindslidelse, emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse samt depression tilbydes manualiseret psykoedukation, som er et struktureret undervisningsforløb.

Psykoedukation tilbydes enten individuelt eller i gruppe.

• Læge.

• Fysioterapeut.

• Psykologer.

• Socialrådgiver.

Læge: Er den behandlingsansvarlig når det handler om behandlingsforløb samt foretager den indledende smerte undersøgelse og -vurdering, der bl.a. skal sikre, at patienterne er færdigudredt. Lægen foretager også en smerteanamnese.

Lægen er også den sundhedsfaglig som er den eneste der kan ordinere medicin.

Har løbende opfølgende konsultationer med de patienter, de er ansvarlige for.

Fysioterapeut: Undersøger og vurderer patientens fysiske funktionsevne, trænings- og forandringsevne.

Vurderer behovet for genoptræning og udarbejder genoptræningsplan.

Psykolog: Vurderer patientens psykiske tilstand relateret til smertemestring.

Varetager både individuelle behandlingsforløb samt hold behandlingsforløb.

Socialrådgiver: Indgår i mange smerte centres tværfaglige team med henblik på at yde patienterne en helhedsorienteret behandlingsindsats. Er ansvarlig for rådgivning og vejledning af henviste patienter ud fra en vurdering af deres sociale, økonomiske og arbejdsmæssige situation i relation til smertetilstanden. Støtter den kroniske smertepatient i rehabiliteringsprocessen til at opnå størst mulig grad af social- og arbejdsmæssig kompetence.

Kommunen foretager bevillingens plads til centerterapien ( Oringe ) § 104 efter serviceloven.

Sjælesorgssamtale med præst.

Besøgsven.

Huset i Guldborgsund linjen. ( § 85 )

Peroen. - Misbrugere, alkoholafhængige. 

Nada behandling.

Støtte og kontaktpersonordning.

Beskyttet beskæftigelse. ( §103 )

Kirkens korshær ( varmestue ) 

Snoezelhuset ( Maribo )

Formålet med denne smerteanamnese er, at lægen kan udvikle den korrekte behandlingsplan ( Farmakologiske behandlingsplan. )

SMERTE anamnese: Spørgsmål til patienten:

Lokation: Hvor gør det ondt?

Intensitet Hvor meget gør det ondt? (NRS)

Udstråling Hvor stråler smerterne ud?

Karakter: Hvordan gør det ondt - jagende, stikkende, murrende, brændende?

Ledsagesymptomer: Har du andre gener, knyttet sammen med

din smerte? (Opkastning, muskelkramper)

Forværrende faktorer: Hvad gør smerterne værre?

Lindrende faktorer: Hvad gør smerterne mindre?

Døgnvariation: akut, pludselig, langsom osv.

Effekt af smertebehandling: Hvor meget har behandlingen hjulpet?

Bivirkninger: Har du haft bivirkninger?

Farmakologisk behandling:

Morfin DAK:

Smertestillende mod stærke smerter.

 anvendes til patienter med palliative behov, ift. at smertedække den enkelte patient på bedst mulig vis.

Bivirkninger:

• Kvalme -  opkastning - obstipation.

• Feber - mundtørhed - hovedpine - hudkløe - hududslæt.

• Nedsat appetit - søvnighed - søvnløshed.

Morfin er meget vanedannende, fordi hjernen vænner sig til medicinen, og derfor skal der med tiden mere medicin til at lindre smerterne. Det giver risiko for afhængighed, da kroppen vil stræbe efter den større dosis.