Det er umiddelbart ingen mellemting, og det derfor ret hårdt skitseret og sat op – da der ofte altid er en gråzone, nogen børn har måske bedst af at være lidt i midten, hvis de måske har en baggrund som er meget forskellig fra fællesskabet. Det er derfor et mål i sig selv at kunne inkludere nogen, men visse omstændigheder kan hindre denne proces, og nogle vil derfor stå udenfor. 

Rummelighed handler om at kunne rumme et andet menneske på godt og ondt. Man tager højde for at der en masse forskelligheder som gør vi har nogle forskellige holdninger, men derfor vil vi ofte gerne det samme og derfor skal man kunne respektere hinanden selvom man er uenige. 

Rummelighed bliver dog et problem i den forstand, at individet bliver noget, der mere skal tolereres end respekteres, og man sætter derfor en tyk streg under den forskellighed der måtte være, og individet der måtte afvige fra normen, kan derfor i sidste ende på en måde føle sig ekskluderet eller i hvert fald ikke have følelsen af, at være ligesom de andre. 

Forholdet mellem Niels og brugerne er baseret på respekt. Brugerne har stor tillid til Niels og anser ham i visse tilfælde som primær omsorgs/-tillids person. En tidligere bruger fortæller at hans forældre blot ønskede at det gik ham godt. Her indtager Niels en vigtiger rolle for mange af brugerne. Han indtager en faderrolle for mange af brugerne og Niels bliver beskrevet som en man kan tale med alt om f.eks. pubertet, kæreste job og lign.

Niels er rigtig god til at navigere i samspillet med brugerne så de netop ikke føler sig stigmatiseret og diskrimineret. Niels har opsat et pointsystem for stort set alt. En tidlige bruger der havde hidsige tendenser, fortæller at Niels brugte meget tid på at hjælpe ham med hans aggressioner. Niels kaldte det for dårlige nerver og fortalte ham at det kunne der sagtens rettes op på.

Niels behandler alle brugerne lige og det eneste de bliver bedømt på er hvordan de klare sig i pointsystemet

Niels arbejder anderkendende dette ved bl.a. at fortælle en bruger der er ked af det pga. en tabt fodboldkamp. At han snart vil lave en cykelkonkurrence og at brugeren jo er god til at cykle.

Et eksempel på hvor Niels kategoriserer er med brugeren Rihan hvor han fortæller ham at han synes det går dårligt for ham og at han faktisk kan gå hen og ende som mange andre. Her er der risiko for at Rihan kan føle sig stigmatiseret og stereotypiseret.

Niels er værdsat af de tidligere brugere og har haft en stor betydning for dem. En tidligere bruger udtaler ”Det hænger stadigvæk i ens bevidsthed…de normer, de værdier regler der var… specielt reglerne dem kører man stadigvæk efter” ” Den første der lærte os tingene”

Et problem med kultur, er at der simpelthen er så mange forskellige måder at gøre tingene på. Nogle kulturer er meget forskellige fra hinanden, og derfor kan der opstå et problem når man skal inkludere en person, som i sin egen opfattelse af verdenen, måske er meget anderledes i forhold til netop det fællesskab personen er i. Hvis der er nogle helt klare grundopfattelser, som afviger fra hinanden er det praktisk talt umuligt at inkludere en person, som i sidste ende ikke ønsker at skulle inkluderes i noget, der føles fjernt fra dem og som de ikke føler de har nogen relation til. 

Der er alle muligheder for at kunne indgå i et fællesskab i Danmark og alle har mulighed for at blive inkluderet. Det er bygget op af socialistiske principper, og som er særtegnet for Danmark og de nordiske lande. Det handler i sidste ende om at vi alle skal være lige, også dem med en anden kultur.

Desværre så er nogle kulturer så forskellige, at det kan være svært at inkludere dem, da det kræver at den ene part ændrer sig. Ellers er alternativet at kunne rumme nogle mennesker, men som i sidste ende ikke rigtig er inkluderet og som føler sig ude alligevel.

En vigtig pointe, som flere af de børn der nu er blevet voksne taler om, er at deres forældre ikke har haft tid til dem, og at det var fedt at der var en voksen som tog dem seriøst og alvorligt i form af Niels (pædagogen). De gav ham endda anerkendelse for at have opdraget dem i forbindelse med hans pointsystem, så de på den måde lærte at begå sig sammen med andre og i et system. Man kan sige Niels gjorde dem mere klar til samfundet, at kunne indgå i et fællesskab med andre, men også det at kunne præstere, som er en målestok i skoler og såvel på arbejdsmarkedet, den bedste får jobbet og derfor er konkurrence et uundgåeligt element i vores kapitalistiske samfund. 

Via sit pointsystem kan Niels dermed præge børnenes væremåde, handlemønstre osv, ved at tilkendegive god opførelse og slå ned på ildeset opførelse.

Niels’ pointsystem var f.eks. med til at give en opfattelse af, at de alle sammen var fælles omkring nået, et fælles mål alle kunne arbejde efter, at få point og anerkendelse. 

Desuden så har den tilgang Niels har en god effekt på børnene, som nyder en god relation med en voksen, eftersom mange ikke har gode relationer med deres forældre derhjemme. Han er meget anerkendende og verbal. 

 

Men børnene bliver ofte efterladt til sig selv, i tiderne mellem skole og familien, hvor de så ender på fx gaden og indgår i andre fællesskaber som præger dem.

 

Det vigtigt at have fokus på barnet problemer, at sætte barnet i fokus og få dem til at føle at det er set og hørt. 

Ifølge Laura Gillian, rodfæstes vores identitet ikke kun i vores opfattelse af hvem vi er og hvad vi f.eks er gode til, men gennem løbende interaktionen med andre mennesker og omgivelsernes bekræftelse af hvem vi er og hvad vi præsentere, f.eks hvis man selv synes man er en god ven, så skal omgivelserne også mene  og bekræfte dette, for at det bliver en del af vores identitet og hvem vi er - vores identitet opstår ved vores refleksioner over hvad andre mener om os.

Ifølge Gillian dannes menneskets identitet af normer som kategorisering/klassificering, hvilket vil sige, at vi deler vores opfattelse imellem, det vi opfatter som ens, og adskiller det vi opfatter som forskelligt ( s 420),  f.eks. forventes det at piger leger med dukker og drenge med biler.

Når en af drengene er uden gruppen i klassen, bliver han usikker og stille i interaktionen med de andre børn fra klassen. Han mangler sine relationer og det fællesskab han plejer at identificere sig med.

Kendetegnet for den bemandede legeplads er, at der bliver lagt meget vægt på at børn, unge og voksne mødes på legepladsen for at skabe relationer på tværs af alder, køn og kultur. Der er plads til alle. Børnene føler de har det sociale ustabile bagland tilfælles, hvor de ikke bliver set og ikke har de nære relationer til andre, hvilket har styrket deres tilknytning til hinanden. De har pædagogen fra den bemandede legeplads, Niels Bay som gennem tid har opbygget et tillidsfuldt bånd til disse børn og unge, ved at sætte grænser, rammer og vise omsorg.