Når dagen er omme ved jeg, at der forskellige kulturer og sundhedsopfattelser og at dette har betydning som arbejde som SSA. 

Jeg har viden om forskellige kulturer og sundhedsopfattelser og at dette har betydning som arbejde som SSA. 

Jeg kan anvende min viden om hvilken betydning menneskesyn og etik har for relationen.

Jeg kan anvende mit kendskab til borgerens livshistorie og livsform, når jeg planlægger omsorgsopgaver i samarbejde med borgeren.

Jeg kan anvende min viden om hvilken betydning empati og etik har for relationen samt i praksis kan jeg handle ud fra betydningen ved at udføre envejs og tovejskommunikation.

Sæt de 10 vigtigste begivenheder fra din livshistorie ind som en punktopstilling fra 1-10. Start fx ved den første vigtige begivenhed, du kan huske. Det kan være 4 års fødselsdag, skolestart, dine første pop- eller sportsidoler, din første kæreste el. lign.

Hvem er du?

Hvad holder du af? Hvad er dine livretter? Hvilke interesser har du? (familie, venner, fester, sport, politik?).

·       Hvad er dit yndlingstøj og hvorfor?

·       Hvem er din nærmeste familie/ venner

·       Hvilken tid på året kan du bedst lide og hvorfor?

·       Hvad kan du bedst lide at lave ved en computer?

·       Befinder du dig bedst indendørs eller udendørs og hvorfor?

·       Hvilken person beundrer du mest og hvorfor?

·       Hvilken dag i ugen kan du bedst lide og hvorfor?

·       Hvad kan gøre dig vred?

·       Hvad kan få dig til at grine?

·       Hvilken slags musik kan du bedst lide?

·       Hvilken tid på dagen kan du bedst lide og hvorfor?

·       Hvilken slags film kan du godt lide at se?

·       Hvad er din yndlingssportsgren?

·       Hvad kan du godt lide at lave, når du skal slappe af?

·       Hvor går din drømmerejse hen og hvorfor?

·       Hvad kan du godt lide at læse?

·       Hvilke hobbyer har du?

·       Hvad hedder din yndlingsfilm?

·       Hvad er din livret?

·       Hvilke slags tv-programmer kan du bedst lide at se?

·       Hvilket slags dyr kan du bedst lide og hvorfor?

Med udgangspunkt i ovenstående spørgsmål, skal du lave din livshistorie I Bookcreator eller Thinklink i studietube. Del din livshistorie med gruppen

Efterfølgende: Reflekter over hvordan var det at dele din historie? Hvilken betydning gav det for dig?

Hvilken betydning kan det have for borgeren at fortælle sin livshistorie?

Forklar hvilken betydning det har for borgeren at blive anerkendt?

Vær rolig og afspændt
Først og fremmest er det vigtigt, at du bevarer roen og ikke bliver smittet af borgerens følelser. Forsøg at være så afspændt i kroppen som muligt. Hvis du er anspændt, vil det at have fysisk kontakt med borgeren formentlig opfattes som konfliktoptrappende. Sæt dig evt. ned, så udstråler du mere ro.

Skab afstand
Gå ikke for tæt på borgeren og undgå øjenkontakt. Hvis borgeren går et skridt tilbage, skal du også gå et skridt tilbage. Vend siden til. Stå ikke lige over for borgeren, det kan være med til at optrappe konflikten, fordi det signalerer dominans. 

Tal tydeligt og langsomt
Når en borger er i høj arousal, kan han eller hun ikke kognitivt bearbejde information. Du kender det selv – i et skænderi kan man hverken høre eller forstå, hvad der bliver sagt. Derfor er det vigtigt at tale langsomt og tydeligt i en konfliktsituation, eller måske slet ikke at tale.

Afled borgerens opmærksomhed
Nogle gange kan det være en hjælp at få borgeren til at tænke på noget andet eller skifte plads med en kollega. Det kalder vi afledning. Kollegaen kan fx sige, at der er telefon til dig eller bare tilbyde borgeren en kop kaffe.

Undgå at stille krav
For en borger i kaostilstand kan det være meget belastende at få stillet krav. Tænk over, om der er noget, borgeren vil kunne opleve som krav – også selvom det ikke er din hensigt. Og hvis det er nødvendigt at stille krav, skal du hjælpe borgeren til at håndtere det. 

1.      Hvordan kan kultur have indflydelse på opfattelsen af sygdom?
- kultur kan have indflydelse på sygdom på den måde at der er forskellige meninger om hvornår man er syg, og hvilken måde man ligger syg på.

2.      Hvilke sammenhænge er der mellem livsstilssygdomme og kultur?
- Nogen kulture der mener de at der er en mening med alting. Der er en mening med hvorfor man blev syg. Nogen bruger alternativ behandling og mener at det er vejen frem til at blive rask igen.

3.      Hvordan sætter kommunerne fokus på livsstilssygdomme for borgere med anden etnisk baggrund?
- Kortlægningen viser, at størstedelen af landets kommuner, nemlig 62 %, har særskilte sundheds- indsatser målrettet etniske minoriteter, og at der særligt er fokus på indsatser, der har til formål at skabe netværk og danne fællesskaber i nærmiljøet.

4.      Har din ansættelseskommune et lignende tilbud, hvis ja, hvilket?
- Kan vi ikke finde noget om.

5.      Hvad betyder begrebet sundhedsopfattelse?
- Det er forskellige hvad mennesker mener er sundt og ikke sundt. Nogen kan godt spise sundt og syntes at så er man sund, mens andre mener at for at være sund skal man både spise sundt samt dyrke hårdt fysisk motion flere gange om ugen.

6.      Hvordan hænger vores opfattelse af sundhed sammen med vores kultur?
- Det vi er vokset op med, hvad man er van til. Nogen lever sundt ( mad og motion) mens andre tager det som det kommer, og først gør noget ved sundhed hvis/når man bliver syg. Det kan være lige så sundt at spise varieret og ikke nødvendigvis dyrke motion, sundhed er individuelt.

7.      Hvilke konsekvenser kan det have for borgeren, hvis han/ hun ikke har forståelse af sin sygdom og behandling pga. sprogbarriere?
- I værste fald kan borgeren risikere at dø. Det kan også gøre at de ikke er opmærksom på deres sygdom eller får indtaget medicinen som de har fået i forbindelse med deres sygdom pga. sprogbarriere.

8.      Hvordan kan du både være anerkendende og samtidig formidle en anden holdning end borgerens? (har du selv nogle eksempler?)
- Ved at være anerkendende over for borgeren opfattelse af sygdommen, men samtidig gøre det klart hvilke konsekvenser dette kan have i forhold sin sygdom.

9.      Hvilken betydning tror du, at din egen baggrund og kultur har for din opfattelse af sundhed?
-

Du skal nu læse afsnittet ”Sprogbarrierer og kommunikation” (afsnit i kap 3) i Mødet med borgeren og patienten.
 

Individuel opgave (reflekterer over følgende spørgsmål)

Hvis du ikke helt forstår hvad der bliver sagt, kan det være svært at stille uddybende spørgsmål.

Hvad gør du selv i undervisningssituationer, hvor du ikke helt forstår, hvad der bliver sagt?

1.      Siger du, at du ikke har forstået det?

2.      Spørger du en anden?

3.      Venter du og håber, at du forstår det senere?

Efterfølgende deler du dine refleksioner med gruppen