Sundhedsvæsnet er offentligt betalt.

det betyder at behandling er gratis i Denmark og vi betaler til systemet over vores skat.

·        Hvilke sektorer arbejdes der med i sundhedsvæsnet?

·         Praktiserende læger.

·         Apotekerne.

·         Hjemmeplejen.

·         Plejehjem.

·         Sundhedsplejen.

-    Byg eller illustrer det tværsektorielle samarbejde visuelt, hvilke arbejdsgange er der?

I mit job, det er sygeplejerske eller SSA som skal forstå er det vigtigt at borgeren kontakt med læge eller ej.

Trin 2: uddybende vurdering og indsats

Det er egen læge der skal vurdere at skal giver henvisning til borgeren for sygehus eller specialist eller Ej.

Trin 3: Udredning, diagnostik og behandling

Udredning er en afklaring af dit behov for behandling. Udredningen består af samtaler med sundhedsfagligt personale og forskellige undersøgelser.

Trin 4: Opfølgning

Opfølgningsplanen er en beskrivelse af, hvad din afdeling anbefaler, at der skal ske i dit videre forløb.

Tværsektorielt samarbejde:

 Generelt skal sygehuse, kommuner og praktiserende læger skabe sammenhæng mellem sektorer og giver et effektfuldt og sammenhængende sundhedsvæsen til borgerene.

(I SOSU ved et tværfagligt samarbejde er der tale om når flere faggrupper arbejder sammen om problemet/opgaven.)

-   Beskriv hvem der arbejder under sundhedsloven?

-Hvilke opgaver hører under serviceloven?

Sygeplejersker, fysioterapeuter, læger og social- og sundhedsassistenter.

Serviceloven, tilbyde rådgivning og støtte til borgere for at sikre velfærd.

Som socialhjælp som økonomisk støtte,

Handicapstøtte for at fremme ligestilling og inklusion.

Ældrehjælp som ældrepleje og hjemmehjælp.

Sociale serviceydelser: støtte borgere i forskellige livssituationer.

Sundhedsloven, sikrer kvalitet og adgang til sundhedsydelser.

Som fastlægger borgerens rettigheder.

Definere strukturen og ansvarsområderne i sundhedsvæsenet.

Indeholder regler for patientbehandling i et etisk forsvarligt sundhedssystem.

Opgaver er hjælp, støtte og rådgivning, som kommunerne skal tilbyde borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Fx personlig pleje som nedre hygiejne og så videre. Opgaver fra serviceloven udføres ofte af social- og sundhedshjælpere.

Hvordan bruger du din viden i samarbejdet hos den enkelte borger?

Som SSA skal vi bruger altid de 3 p,er: proffesionel, personlig og privat. Når en borger føler sig set, hørt og inddraget i hverdagen, trives de bedre, og risikoen for konflikter og vold mindskes.

Kom med eksempler på hvordan samarbejdet fungere mellem de forskellige sektorer?

Det fungere, hvis borgeren er syg fysisk eller psykisk. Forskellige sektorer skal kommunikere med hinanden, del informationer, planlægge og støtte borgeren.

Som social- og sundhedsassistent arbejder du under serviceloven, når du fx yder personlig omsorg og pleje, rådgiver borgeren for at forebygge problemer og hjælper borgeren med at få et hjælpemiddel, så vedkommende kan fortsætte sin genoptræning eller sit rehabiliteringsforløb.

Behandling omfatter efter denne lov undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient.

Reflektere over, hvad du bruger din egen læge til?

Jeg kan bestille tid til en undersøgelse eller personlig samtale hos min læge, som kan foregå som en videokonsultation, hvis jeg aftaler det. vi kan ved telefonisk kontakt med min læge for at få lægelig behandling, rådgivning, vejledning og fx receptfornyelser og også for at hørt om reporter på min blød prøv. Og hvis det er noget akut så de henviser os til speciallæge.

Fx. Jeg er fast hos Inger og synes at de sidste 2 uger har hun virket så forvirret og er blevet meget glemsom.

Jeg bed hende om at tage kontakt til egen læge, hvis hun ikke kan så gøre vi det for hende.

(knogleskørhed). Hendes knogler brækker lige så let som glas, og blot et fald fra kørestolen kan tage livet af hende. Alligevel har Marie en positiv tilgang og lyst til livet.

Livsstilssygedom: Osteoporose

(knogleskørhed)

Funktionsevne: 4

Indsatser

Personlighjælp:

Hun få hjælp til bad (2 gange om ugen) og nedre hygiejne.

Praktisk hjælp:

Hendes hjælper kommer og lufter hende, og køre hende på skol osv. rengøring, reder sengen.

En fortælling om et menneskes liv.

Livsformer:

Menneskes forhold til arbejde, pligter og fritid.

Livsfaser:

Hvor er mennesker i livet og hvad er vigtigt i den fase som mennesker er i.

I filmen Hun er på 17 år, men nu er hun 27 år, så kan man sige at i filmen, er hun en Unge: Delvist uafhængige.

Det er en livsfase fra ca. 13 til 19 år, hvor unge er i gang med at frigøre sig fra deres forældre. De er i skole eller er i uddannelse. De fleste bestemmer meget selv, men er stadig delvist afhængige af deres forældre. De fleste bor hjemme og kan endnu ikke klare sig selv økonomisk.

Men nu, er hun en unge voksne, det betyder at:

Hun er i livsfasen mellem 20-30 år. Hun flytte hjemmefra. Hun kan fokuserer på sig selv, sin uddannelse eller sit job, og hu n har ikke forpligt over andre.

Grundlæggende behov og grundlæggende sygepleje om somatisk sygdom, er meget vigtige.

For at vi kan være med til at udvikle kvaliteten af arbejdsmiljøet, må vi vide noget om det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, som stresshåndtering, voldsforebyggelse og sikkerhed på arbejdspladsen. Det betyder generelt, trivsel i arbejdsplads.

• At jeg har lyst til at gå på arbejde

• At jeg ikke bliver fysisk nedslidt af dit arbejde

• At jeg ikke bliver ramt af arbejdsskader eller arbejdsrelaterede sygdomme

• At jeg trives både fysisk, psykisk og socialt

• At jeg kan yde dit bedste

• At jeg kan indgå i et samarbejde med kolleger

  
  

  * Fysiske og psykiske arbejdsmiljø ses i sammenhæng, fordi, som eksempler, kan vi sige at hovedpine og ondt i ryggen kan udløses af psykiske belastninger. Omvendt kan fysiske forhold som fx smerter påvirke vores psykiske helbred og sociale liv.

Det fysiske arbejdsmiljø handler om de forhold på arbejdspladsen, der har indflydelse på vores fysiske helbred, som støj, lys og vibrationer samt maskiner, udstyr og tekniske hjælpemidler.

Det fysiske arbejdsmiljø har fokus på de faktorer, der kan påvirke arbejdsmiljøet i negativ retning.

derfor skal vi som SSA bruge hjælpemidler eller værnemidler som handsker, kitler eller masker for at beskytte sig der, hvor det ikke er muligt at fjerne eller nedsætte risikofaktorerne.

Som SSA kan vi udvikler kvaliteten af det fysiske arbejdsmiljø f.eks. ved ved at øger vores viden for fx forflytning. Mere viden og flere kompetencer kan være med til at forebygge arbejdsulykker.

Det kemiske arbejdsmiljø omfatter derfor alt fra væsker og faste stoffer til partikler, røg, damp og gasser i arbejdsmiljøet.

Vi som SSA, skal nogle gange arbejde med nogle kemisk stoffer, der kan være skadelige for vores hud. så de kan giver nogle gange allergi, eksem eller de kan optages i luftvejene. derfor er det vigtigt at vi som medarbejde være opmærksom på ikke at komme i kontakt med lægemidlet.

·        nonverbale kommunikationsredskaber.

Den del af kommunikationen, der ikke foregår med ord, men med tonefald, mimik og kropssprog.

I nonverbal kommunikation vi skal viser vores interesser til beboeren med vores kropssprog, mimik, berøring, øjenkontakt og tavshed. Fordi

ved berøring vi kan vise nærhed og omsorg på. Mimik er ansigtets mange udtryk der kan vise et utal af følelser og vores humør som glæde, vrede, smerte, overraskelse, koncentration, træthed osv. Øjenkontakt viser, at vi er venlig og kærlig, eller vred. Tavshed er også vigtigt fordi det kan give en mulighed for at give tid. Og tid hjælper os til at reflektere over samtalen, overveje indholdet og tænke os om, før vi svarer.

·        aktiv lytning ud fra figur 5.3 s. 93

Vi lytter til det, den anden siger og udtrykker med sine håndbevægelser, sin kropsholdning, sin stilling og sit ansigtsudtryk. Og vi lytter med empati og ender med den empatiske lytning. Vi skal viser at vi lytter 100% til dem og vi vil meget gerne at hjælpe dem med vores faglighed.

·        gensvar ud fra figur 5.3 s. 96

Vi skal svar på en anerkendende måde til dem, for at fremkalde en følelse af ro og komfort, så de nemt kan udtrykke alt.

· Hvilken professionel relation ønsker I at opnå som SSA til Marie?

Jeg vil forholde mig professionel og vil bruger den komplementære eller gensidigt anerkendende relation i forhold til Marie

· Hvordan vil I opnå dette?

Med god kommunikation med hende forståelse respekt og snakke med hende som en normal person.

· Hvilken relation har de personlige hjælpere til Marie?

De har alle 3P med hende. Den privat er det fordi de var sammen med hende til festival. Professionel er den hjælpe de giver Marie. Den personlig er den der med de viser empati, omsorg og respekt.

· Hvilken relation har Marie til sin mor?

Den asymmetriske relation og komplementær / gensidig

· Begrund hvorfor?

I asymmetriske det er mor der bestemmer fx forskelle niveau i forhold til magt. Mor ser Marie som en selvstændig person.

understøtter selvbestemmelse.

Marie ville gerne bestemme over sit liv. respekterer vi det. Fx da hun skulle til festival. Hun får hjælpe af personlig hjælper. Hun skal ringe hjemme hele tiden

- Integritet:

Vi søger for Marie har det rigtige. Hjælpemidler og hendes veninder er der for at støtte hende psykisk. Vi støtter hendes forældre psykisk får de ikke skal være så bekymret.

Marie

- Værdighed:

Agtelse for værdighed/alle mennesker er ligeværdige

Hun er indbragte ligeværdigt ligesom alle andre på festival.

- Sårbarhed:

Omsorg for det sårbar liv alle mennesker er sårbar skal mødes med empati.

Hun har rigtige mennesker omkring hende. Fx hendes veninder personlighjælper. Ring hjemme lidt oftere. Husk at hun er et selvstændigt menneske.

De skal vise Marie at de forstår at hun er ikke lige så hurtigt som de andre.