Ex.vis er det blevet en del af det lovgivningsmæssige grundlag for folkeskolen, at også pædagoger + PAU’er kan arbejde med undervisningsopgaver fra 0-3 klasse som man kalder understøttende undervisning. 

 Man har altså ikke ansvar for undervisningen i et bestemt fag, men skal supplere og støtte lærerne som så kan styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidig udvikling, trivsel m.m.m

Finde konkrete eksemplar på understøttende undervisning?: Det kunne være at vi har en elev som har det svært i timerne og som ikke er så stærk fagligt, her kan vi komme ind i timerne og hjælpe, støtte og vejlede ham igennem timerne.
Et andet eksempel kunne også være at man som pædagogisk assistent kommer ned i en klasse og laver et sanserum som læringsrum, hvor børnene får stimuleret deres saner.

Det kan også handle om inklusion. Faglig inklusion handler om at kunne bidrage til de aktiviteter der er tilrettelagt. Man bidrager til aktiviteten ved at deltage og ved at have glæde af at deltage. Man giver altså noget til fællesskabet og kan også føle at få noget ud af det selv. 

 

Social inklusion handler om at opleve at man har gode relationer med de andre i fællesskabet.  Man bidrager til fællesskabet ved at indgå i legerelationer eller venskaber. Via disse relationer udvikler barnet sin personlige og sociale udvikling. 

Det kunne også være inkluderende fællesskaber. Her er der voksenbestemte og børnebestemte fællesskaber. I forhold til understøttende undervisning der ville vi nok gøre brug af følgende: 

Gruppe og aktivitetssamhørighed: Her er aktiviteten bestem af PAU'en som den voksne og planlagt på forhånd. De børn der skal deltage er også bestemt af mig dom den voksne.

Dette kunne jeg gøre ved at sætte noget fagligt / nogle aktiviteter / lege i gang i forhold til den bestemte problematik barnet/børnene havde.
Et barn med sprogproblemer der kunne man f.eks. læse op at en bog med billeder, så man talte om hvad  det var. Det kunne være igennem musik, sang og film. 

Her kunne vi som de voksne også være med og sidde og holde øje, lytte og guide for at hjælpe med kommunikationen børnene imellem. 

 

Det kunne også være en Gruppesamhørighed, hvor gruppen stadig er sammensat af pau'en som den voksne, men aktiviteten er børnebestemt, altså noget de ville lave. 

Her kunne vi stadigvæk være lyttende og guidende barnet/børnene. 

Det kunne også være sprogstimulering for børn der taler dårligt dansk. Her kunne man bruge dialogisk læsning. 
Dialogisk læsning er en af de effektive metoder til sprog-stimulering. 

 

Det er højtlæsning, hvor man sprogstimulere mens man læser højt for barnet. Dialogisk læsning kan deles op i 3 dele. 

Før læsning – hvor man tænker over hvordan man vil læse den op og præsentere bogen for barnet. 

 

Under læsning:  Barnet kan stille spørgsmål under vejs og følg barnets interesse. 

 

Efter læsning: tal med barnet om bogen, stil spørgsmål, brug samme ord som i bogen, for jo flere gange barnet høre ordene jo lettere lærer det dem. 

 
I understøttende undervisning kunne man også bruge psykolog Lev Vogotsky’s teori om barnets nærmeste udviklingszone ( også kaldt NUZO) til at vurderer om aktiviteterne der iværksættes for at udvikle barnet virker. 

Teorien handler om, at barnet med støtte fra den voksen ( PAU ) kan udføre handlinger, som barnet ikke kan alene. 

Efter at have fået hjælp vil barnet nu kunne udføre handlingerne alene. 

 

Barnethar en aktuel udviklingszone. Når barnet skal lære nyt skal det ske inden for nærmeste udviklingszone. 

Den næste udviklingszone er det næste udviklingsstadie i forhold det det barnet allerede kan. 

Dette sker i samspil med andre mennesker som er mere kompetent end barnet.

Hvis barnet ex.vis kan tælle til 8 så er det barnets aktuelle zone og at lære at tælle til 20 er så barnets nærmeste udviklingszone og for at nå dette skal det have hjælp af en person, der er dygtigere end ham eller en der ved  = mere kompetent person = Pau'en. 

Hvilke aktiviteter tror du, at du kan tilbyde i forhold til under støttende undervisning?: Vi kan tilbyde bogstav og/eller tal lege, hvor de både lære noget om at stave og regne men de får samtidig sammenhold og skaber sociale relationer og det er sjovt på samme tid. 
Det kunne også være: 
Sange/musik

Højtlæsning

Dialogisk læsning som beskrevet ovenfor. 

Man kunne også lave pikogrammer med billederfor de børn der eventuelt har  svært ved det danske sprog eller børn som har særlige problematikker / diagnoser, som har brug for faste rammer og struktur m.m. 
Det kan bruges til at lære hvad tingene hedder. Men kan også bruges til at fortælle barnet hvad der nu skal ske - en form skema.

Vi kunne også lave nogle sam-arbejdsøvelser som er med til at give klassen et godt sammenhold - boldlege, hvor man skulle lære alfabetet, lære at tælle / regne m.m.

Lærer og elever skal have læst og arbejdet med en tekst, hvor sjippe-ordene er taget fra. Eleverne skal kende ordene og vide, hvad de betyder, før de sjipper dem. Læreren har inden aktiviteten udvalgt 10-20 ord, som eleverne skal arbejde med. Ordene skal være printet og klippet ud, så de kan ligge på jorden med skriften nedad. Læreren inddeler eleverne i gode makkerpar.

Når vi laver vores aktiviteter i lekitecafen er det vigtigt, at vi også får  teorien om Flow med. Flowteorien af den Ungarske psykologiprofessor Csikszentmihalyi.

 Denne teori handler om fordybelse og hvordan man opnår det. 

For at barnet kan opnå fordybelse og lade sig opsluge af aktiviteten, skal barnets kompetencer matche de krav, som aktiviteten kræver af barnet. 

 

Hvis disse stemmer overens vil barnet opleve FLOW. 

 

FLOW indebærer altså at barnets koncentration er så intens at barnet kan fokuserer på øvelsen og glemmer tiden og verden omkring sig. 

 

Hvis dette ikke opnås så vil barnet i stedet opleve kedsomhed, bekymring alt efter om udfordringen er for stor eller lille.

 

Man vil kunne bruge teorien om FLOW til at vurderer om aktiviteten udvikler barnet. 

 

Man skal observer om barnet er i flow under aktiviteten eller ej. 

Flowet opstår som et match mellem udfordringens karakter og færdigheds niveauet. 

De to ting skal balancere for at der er tale om en flowtilstand. Altså skal koncentrationen være så intens at der ikke er opmærksomhed til andet. 

 

Ex. Hvis udfordringen er høj og færdigheden er lav – så kan barnet udvise bekymring/stress/angst.

 

Ex. Hvis udfordringen er midt i og færdigheden er høj – så har barnet kontrol og afslappet.

 

Ex. Hvis udfordringen er i høj og færdigheden høj – så er barnet i FLOW.
 

Hvis ikke koncentrationen er intens så er barnet ikke i flow og så skal man finde ud hvordan barnet udviser sin adfærd og hvad grunden er til det – er det for stor eller lille en udfordring 

eller lignende.

Hvilke nye muligheder ser du for dig, som PAU for at varetage understøttende undervisning ?
At jeg skal være kreativ for at gøre undervisningen spændende og interersant så børnene ikke keder sig men syntes det er sjovt og deltager aktivt.