<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Fra celle til menneske by </title>
      <link>https://padlet.com/cjjsz9bqnp/ayeuevnjjecs</link>
      <description></description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2018-12-06 08:00:21 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2025-10-02 21:26:22 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url>https://padlet-assets.s3.amazonaws.com/icons/Balance.png</url>
      </image>
      <item>
         <title>Celle med cellekerne</title>
         <author>cjjsz9bqnp</author>
         <link>https://padlet.com/cjjsz9bqnp/ayeuevnjjecs/wish/311703113</link>
         <description><![CDATA[<div>Eukaryoter er den type celle, som findes i levende organismer. Mennesker, dyr og planter er bygget op af denne slags celle. Eukaryoter kan deles op i to: dyre- og planteceller. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-12-06 08:08:30 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/cjjsz9bqnp/ayeuevnjjecs/wish/311703113</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Celle uden cellekerne</title>
         <author>cjjsz9bqnp</author>
         <link>https://padlet.com/cjjsz9bqnp/ayeuevnjjecs/wish/311703151</link>
         <description><![CDATA[<div>Prokaryoter er en celle, som oftest er en bakterie. Der findes dog mange forskellige slags bakterier, fordi de alle har udviklet forskellige egenskaber</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-12-06 08:08:45 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/cjjsz9bqnp/ayeuevnjjecs/wish/311703151</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Opbygning</title>
         <author>cjjsz9bqnp</author>
         <link>https://padlet.com/cjjsz9bqnp/ayeuevnjjecs/wish/311703580</link>
         <description><![CDATA[<div>Eukaryoter er delt op i små rum som hedder organeller. De har hver deres opgave, men fælles for dem er, at de holder molekylerne i cellen adskilt, ved hjælp af membran. I midten af eukaryoten findes cellekernen der holder på DNA'et. <br>En andel del af cellen er Mitokondrie. Den står for at lave energien fra sukker og fedt om til ATP, som cellen kan leve af.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-12-06 08:10:58 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/cjjsz9bqnp/ayeuevnjjecs/wish/311703580</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Opbygning</title>
         <author>cjjsz9bqnp</author>
         <link>https://padlet.com/cjjsz9bqnp/ayeuevnjjecs/wish/311703689</link>
         <description><![CDATA[<div>Bakterien bliver holdt sammen af en plasmamembran. Den sørger for, at der kommer de rette ting igennem til bakterien. Indeni flyder DNA'et frit rundt. Det kaldes nukleoid. Resten af bakterien er en væske kaldet cytoplasma. Deri finder man bl.a. proteiner, små molekyler og ioner. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-12-06 08:11:34 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/cjjsz9bqnp/ayeuevnjjecs/wish/311703689</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Religiøst eller videnskabeligt?</title>
         <author>cjjsz9bqnp</author>
         <link>https://padlet.com/cjjsz9bqnp/ayeuevnjjecs/wish/311708915</link>
         <description><![CDATA[<div>I grove træk findes der to meninger om hvordan verden er opstået. <br>Dem som mener at livet er skabt af en skaber eller gud, for 6000 år siden, kaldes kreationister. <br>En anden måde at tænke skabelsen på er, den naturvidenskabelige. Der er det vigtigt at have beviser, som forklarer opstandelsen. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-12-06 08:37:18 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/cjjsz9bqnp/ayeuevnjjecs/wish/311708915</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Videnskabens fund</title>
         <author>cjjsz9bqnp</author>
         <link>https://padlet.com/cjjsz9bqnp/ayeuevnjjecs/wish/311709998</link>
         <description><![CDATA[<div>En af de vigtigste ting, som beviser at livet har udviklet sig og startet for 3,8 milliarder år siden,  er fossiler. Fossiler er aftryk af døde dyr eller planter der har lagt sig et sted på havets bund uden oxygen. Med tiden blev de hårde dele af det organiske materiale, udfyldt med kalk og mineraler. Der er de blevet bevaret i mange år inden, mennesker har fundet dem og brugt dem som beviser på det naturvidenskabelige. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-12-06 08:42:45 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/cjjsz9bqnp/ayeuevnjjecs/wish/311709998</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Darwin</title>
         <author>cjjsz9bqnp</author>
         <link>https://padlet.com/cjjsz9bqnp/ayeuevnjjecs/wish/311713214</link>
         <description><![CDATA[<div><a href="https://padlet.com/cjjsz9bqnp/1xmsromtpjx8">https://padlet.com/cjjsz9bqnp/1xmsromtpjx8</a></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-12-06 08:57:25 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/cjjsz9bqnp/ayeuevnjjecs/wish/311713214</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Tilpasning og evolution</title>
         <author>cjjsz9bqnp</author>
         <link>https://padlet.com/cjjsz9bqnp/ayeuevnjjecs/wish/313801433</link>
         <description><![CDATA[<div>Efter en rejse rundt i verden dannede Darwin en teori: Han mente at dyr og planter udvikler og tilpasser sig omgivelserne, istedet for at forblive det samme. Mange troede ikke på ham fordi de mente Jorden var skabt af gud, men han havde mange beviser. På Galapagos-øerne fandt han fx. ud af, at finkernes næbstørrelse varierede fra ø til ø, fordi de spiste noget forskelligt. Selvom hans meninger ikke var populære i starten, ved man nu, at det er sandt.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-12-12 12:37:47 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/cjjsz9bqnp/ayeuevnjjecs/wish/313801433</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Kampen for overlevelse</title>
         <author>cjjsz9bqnp</author>
         <link>https://padlet.com/cjjsz9bqnp/ayeuevnjjecs/wish/313804097</link>
         <description><![CDATA[<div>For at overleve må et nye afkom konstant kæmpe for det. Der er nemlig fødselsoverskud, som betyder at der flere dyr og planter end der er plads til. De stærkeste overlever, de svageste falder fra. Dermed kan de overlevende føre slægten videre med deres gode gener. Efter mange år tilpasser dyr og planter sig, så de kan overleve i et bestemt miljø. Hele tiden uddør nogle arter, mens nye kommer til. Dog findes der lidt begrænsninger. Hvis to for forskellige arter får unger, kan disse unger ikke formere sig. En hest og et æsel kan fx. få et afkom som kaldes et muldyr. Men to muldyr kan ikke få flere unger  </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-12-12 12:47:19 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/cjjsz9bqnp/ayeuevnjjecs/wish/313804097</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Funktioner</title>
         <author>cjjsz9bqnp</author>
         <link>https://padlet.com/cjjsz9bqnp/ayeuevnjjecs/wish/314147765</link>
         <description><![CDATA[<div>Et menneske består af rigtig mange eukaryoter, der har forskellige funktioner. Der findes bl.a. hud-, muskel- og nerveceller.<br>Også svampe er eukaryoter. De kan enten være en- eller flercellede. Muggen på fx. mad og svampe med frugtlegeme er begge flercellede. De encellede er fx. den gær vi bruger til mad.  </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-12-13 07:54:38 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/cjjsz9bqnp/ayeuevnjjecs/wish/314147765</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Flere egenskaber</title>
         <author>cjjsz9bqnp</author>
         <link>https://padlet.com/cjjsz9bqnp/ayeuevnjjecs/wish/314150943</link>
         <description><![CDATA[<div>Bakterier ser som sagt forskellige ud og kan forskellige ting. Nogle har ekstra beskyttelse mens andre har evnen til bevægelse. En bakterie kan have op til 3 beskyttelseslag udover plasmamembranen. De hedder cellevæg, ydre cellemembran og kapsel. Bakterierne kan også have flagella, der er små tråde på enden af den, som gør bevægelsen mulig. Den sidste egenskab er pili, som gør at bakterier kan koble sig sammen og kommunikere. Nogle bakterier kan endda udveksle ting til hinanden, hvis de mangler noget</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-12-13 08:13:43 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/cjjsz9bqnp/ayeuevnjjecs/wish/314150943</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
