- Huden holder sammen på vores knogler, muskler og organer.

- Huden beskytter os mod stød, mikroorganismer, kemiske stoffer og sollys

- Huden danner D-vitamin

- Huden hjælper os med at holde på varmen når vi fryser, og hjælper os med at komme af med varmen når vi sveder.

- Huden er vores sanseorgan, hvor vi kan mærke smerte, berøring, kulde og varme.

- Huden er afgørende for vores kropsform, da det er her vores fedtdepoter sidder.

- Huden har en signalfunktion, hvorpå andre kan se på din hud, hvordan du har det. Det kan fx være sygdom (bleg), flov (rødme), alder (leverpletter, rynket hud mm.)

2. Hvilken funktion har Epidermis, Dermis og Subcutis?

Overhud (Epidermis)

- I overhuden ligger beskyttelsesfunktionen

- Håret gror ud af hårfolliklen i huden

- Kroppen kan komme af med varmen i overhuden igennem svedkirtlerne

Læderhud (Dermis)

- Blodforsyningen (vener, arterier)

- Hårmusklen aktiveres af kulde (kuldegysninger)

- Talgkirtler, som er med til at give fedtstof til huden

- Svedkirtler, som gør at kroppen kan komme af med varme

- Talgkirtler, svedkirtler og døde hudceller, danner tilsammen hudens beskyttelseshinde—syrekappen.

- Hårsækkene, hvor håret dannes. - Sanselegeme, som reagerer på smerte, berøring og kærtegn

Underhud (Subcutis)

- Fedtvævet, som er en beskyttelsesfunktion mod stød og slag

- Er med til at danne kroppens form

- Er med til at holde på kroppens varme

3.Beskriv blodforsyningen i huden

- Vener og arterier danner et stort netværk af blodkar som ligger i Dermis(læderhuden)

4.Beskriv hvilke sanser der findes i huden

- Varme, kulde, smerte, berøring, kærtegn, tryk.

5.Forklar hvad der sker i huden ved den normale aldring?

- Når vi bliver ældre, mister vores hud sin elasticitet og begynder at hænge. Denne slaphed skyldes et fald i kollagenproduktionen, som er et protein, der er med til at holde huden fast og fyldig. Hængende hud kan især være synlig i ansigtet, på halsen og på hænderne

- cellefornyelsen bliver langsommere

- cellelagene i overhuden falder, og det betyder at huden bliver tyndere og der er dermed færre celler der er med til at binde vand.

- Huden bliver mere tør med tiden og det er derfor vigtigt at den får den rigtige pleje.

6. Slimhinder

Slimhinderne dækker alle kroppens hulrum og organer og fungerer som en barriere mellem kroppen og det ydre miljø, ligesom de også holder kroppen hydreret og er første våben mod mikroorganismer udefra.

Hvor finder man slimhinder?

Det indebærer mundhulen og hele tarmsystemet, ører, øjne, næse og kønsorganer. Slimhinder dækker også kroppens indre organer såsom lunger, nyrer, blæren eller livmoderen.

Hvad er slimhinder?

Slimhinderne er de membraner, som dækker mange af kroppens indre overflader. En slimhinde er næsten opbygget på samme måde som normal hud, men mangler det yderste cellelag, som danner den forhorning der gør vores hud tyk og vandtæt.

Du ved, at det kan skyldes, at Peter har ødem, og du bekymrer dig om den langsomme opheling.

Du har under uddannelse lært om hudens opbygning og funktion, men du har brug for at læse op på teorien. Du finder din video frem, som du har lavet under skoleperioden.

MRSA er stafylokokker, som er resistente over for de antibiotika, som man normalt bruger til at behandle stafylokokinfektioner. De fleste MRSA infektioner viser sig som infektioner i huden, fx ved børnesår og bylder. MRSA giver sjældent alvorlig sygdom hos i øvrigt raske personer, og en stor del af befolkningen har stafylokokker som en del af den naturlige bakterieflora. Bakterierne lever typisk på huden og i næsen, hvor de ikke kan mærkes, men hvis MRSA bakterier kommer i kontakt med væv, fx i et sår, fx fra fingrene til en rift eller et sår, er der risiko for, at der udvikles infektion. MRSA smitter først og fremmest ved kontakt med mennesker eller dyr, der bærer MRSA. MRSA kan også smitte ved at man rører ved overflader fx dørhåndtag, tøj, håndklæder, mobiltelefoner, tastaturer mm., som en person med MRSA har været i berøring med, denne smittevej er dog ikke nær så hyppig som direkte tæt kontakt. 

Fakta 

• Lyskesvamp, tinea cruris, kan være i lysken, på indersiden af lårene og mellem balderne 

• Det viser sig typisk ved kløe, rødme og skarpt afgrænset udslæt i lysken 

• Lyskesvamp behandles med creme mod svamp 

• Råd: 

• Undgå tætsiddende tøj 

• Hold huden ren og tør i området 

Hvad er lyskesvamp? 

Lyskesvamp (tinea cruris) er en svampe infektion i huden, som skyldes den type svamp, som kaldes dermatofytter. Dermatofytter kan også give: 

• Fodsvamp (tinea pedis), ses mellem tæerne, hvor der er fugtigt - nogle gange på selve foden 

• Ringorm (tinea corporis), røde, skællende ringe på huden, især på kroppen, overarme, lår eller i ansigtet 

• Hårbundssvamp (tinea capitis), røde, kløende pletter i hårbunden, hvor håret knækker af. Det ses især hos børn 

Hvilke symptomer giver lyskesvamp? 

Symptomer på lyskesvamp er: 

• Kløe og rødme i lysken - også på kønsorganerne (under pungen), indersiden af lårene og evt. omkring endetarmen 

• Brændende følelse i lysken, evt. kløe 

• Afskalning og sprækker i huden i lysken 

• Ubehag fra undertøj eller tætsiddende tøj. Træning kan forværre symptomerne 

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på? 

Ved mistanke om lyskesvamp skal du kontakte læge med henblik på diagnose og behandling. 

Hvis udslættet breder sig under behandlingen, er det tegn på, at behandlingen ikke virker. 

Hvordan stilles diagnosen? 

Diagnosen er som regel let at stille. Sygdommen skelnes fra psoriasis ved at lyskesvamp har en aktiv, skællende randzone (i kanten af udslættet) ud mod normal hud. 

Der kan tages skrabeprøve til undersøgelse for svamp. Det vil ofte tage nogle uger, før svaret er klar, men undertiden kan svampen identificeres ved en mikroskopiundersøgelse, hvor der kommer hurtigere svar. 

Erytrasma er en bakterie infektion i lysken, som minder om lyskesvamp. Lægen kan udelukke denne tilstand ved at lyse på udslættet med en særlig lyskilde (Woods lys). 

Hvorfor får man lyskesvamp? 

Du kan få lyskesvamp, når lysken bliver varm og fugtig, hvilket øger risikoen for svampe infektion. 

Lyskesvamp skyldes den type svampe, som kaldes dermatofytter. 

Smitter lyskesvamp? 

Lyskesvamp kan smitte, men er ikke meget smitsom. Den kan sprede sig ved, at man deler håndklæde, tøj eller har direkte kontakt med en person, der har svampe infektion. 

Hvilke risikofaktorer findes? 

• Lyskesvamp trives i fugtige, tætte omgivelser 

• Varmt og fugtigt miljø gør huden mere udsat for infektion 

• Personer, der er overvægtige, eller sveder meget, har øget risiko 

• Lyskesvamp ses ofte blandt mænd, som er sportsudøvere, eller har tætsiddende undertøj 

Hvordan behandler man lyskesvamp? 

Lyskesvamp behandles med creme mod svamp. Efter to uger er svampeinfektionen væk hos mere end 80 %. Symptomerne lindres indenfor en uge. Canesten er en af de mest anvendte cremer til behandling af svamp og kan også fås som tabletter.  

Hvis cremebehandlingen ikke virker, selvom svampen er påvist, kan den behandles med tabletter. Disse er receptpligtige. 

Vær opmærksom på at tabletbehandling kan give bivirkninger og kan påvirke evt. anden medicinsk behandling. 

Hvad kan jeg selv gøre, herunder evt. praktiske hverdagsråd? 

Du kan reducere risikoen for lyskesvamp ved følgende tiltag: 

• Undgå tætsiddende undertøj og bukser 

• Hold huden ren og tør i området 

• Bad efter træning, eller efter at du har svedt kraftigt og skift undertøj 

Hvordan udvikler sygdommen sig? 

Sygdommen helbredes hos de fleste efter 2 ugers behandling 

Hvor hyppig er lyskesvamp? 

Lyskesvamp er hyppig hos mandlige idrætsudøvere, men alle kan få det. 

Den er også hyppig hos overvægtige og hos personer, som sveder meget. 

Er det farligt? 

Selv om det er ubehageligt og generende, er det en ufarlig tilstand. 

Kan jeg få lyskesvamp mere end én gang? 

Du kan få lyskesvamp flere gange, især hvis du har nogle af risikofaktorerne for at udvikle det. 

Hud – pellis

Hår – capillus

Berørings receptor - Tactus receptor

Smerte receptor - Dolor receptor

Kulde receptor - Frigus receptor

Svedkirtel - Sudore glandulae

Følenerve - Nervus sensualis

Fedtceller - Pingues cellulae

Arterie – Arteria

Vene – Vena

Varme receptor - Calor receptor

Talgkirtel - Glandula sebacea

Trykreceptor - Pressura receptor

Hårsæk - Capillus folliculus

Vand - Aquae

Peters sår ses rødt og hævet, og temperatur målt til 39. Peter fortæller han er bekymret for udviklingen af såret, og løfter somme tider forbindingen for at tjekke det. EL har tilset såret, og er bekymret for udviklingen af dette, og derfor overvejes indlæggelse.

Identifikationsfasen:

Grundet sparsom hygiejne og egenomsorg i hjemmet, er der risiko for forværring af såret. Muligheden for opheling af såret forringes, når Peter selv tilser såret og fjerner forbindingen.

Planlægningsfasen:

Sårpleje og skift af forbinding. Skærpet hygiejne. Informere Peter om vigtigheden ved at øge håndhygiejne og generel egenomsorg.

Udførelsesfasen:

Der skal udføres Sårpleje og skift af forbinding hver 2. dag, de næste 14 dage. Obs på om såret forværres. I tilfælde af dette, kontakt da EL. Obs på Peters hygiejne og egenomsorg.

Evalueringsfasen:

Revurdering af sårpleje efter 14 dage med de nye tiltag.