<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>My terrific padlet by Kirstine</title>
      <link>https://padlet.com/kirs5554/axes54s40da2</link>
      <description>Made with the best of intentions</description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2016-11-22 09:54:18 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2023-05-14 15:07:49 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title>NFS. Grundtvig (1738-1872)</title>
         <author>kirs5554</author>
         <link>https://padlet.com/kirs5554/axes54s40da2/wish/139293059</link>
         <description><![CDATA[<div>Præst, samfundstænker, historiker og digter.&nbsp;<br>Dyrkelsen af modersmålet, landskabet, folket og historien spiller en central rolle i N. F. S. Grundtvigs mangesidige virke. Med sin energi sætter han et præg på den danske kultur som få i det nittende århundrede: som fornyer af kristendommen, som pædagog og grundlægger af højskolebevægelsen, som medforfatter til grundloven, som gendigter af Saxo og forsker i den nordiske mytologi. Og ikke mindst som salmedigter. Grundtvig er sammen med Chr. Kold grundlægger af den danske folkehøjskole. I 1844 holder Grundtvig på Skamlingsbanken en fem kvarter lang brandtale, hvor han poin- terer, at højskolen skal vække den nordiske mentalitet til live igen: Grundtvigs projekt var, at borgere ikke længere skulle opdrages, men oplyses. Grundtvigianismen er den bevægelse, der bygger på N.F.S. Grundtvigs teologi og tanker. Grundtvigianerne ønsker en fornyelse af gudstjenesten, så centrum bliver salmesang, trosbekendelse og præstens talte ord. Prædikenen skal have liv og skabe liv. Det er en optimistisk og livsglad kristendom, der præger grundtvigianismen, modsat Indre missions dystre dommedagsforestillinger. Pointen er, at kristendom skal leves, ikke (for)tænkes. Menneske først&nbsp; kristen så, lyder Grundtvigs valgsprog.Grundtvig var en af første forskere i Nordisk Mytologi. Grundtvig anså ikke myterne som historieskrivning eller forklaring af naturen, men som et udtryk for det nordiske folks mentalitet. Ifølge ham er myterne vores historiske, som adskiller os fra andre nationer. Det er mentale kilder, Grundtvig vil (gen)åbne og genskabe, de værdier der prægede den samtid. Af denne grund oversætter han Saxos Danmarkskrønike fra latin til et jævnt og forståeligt dansk i 1818-22. Desuden skriver han i to omgange sin egen verdenshistorie, Verdenskrønike (1812) og Håndbog i Verdenshistorie (1833). Grundtvigs største bedrift er utvivlsomt hans salmeproduktion, der er overvældende.Det afgørende nye ved Grundtvigs salmer er, at de skildrer glæden ved livet på jorden. Der er mindre helvede og mere himmerige i Grundtvigs salmer. Han rammer en lys og glad tone, og hans sprog er folkeligt og forståeligt. Grundtvig lovpriser det himmerige, der allerede findes på jorden, og er altså sammen med sine medforfattere med til at hylde Danmarks historie, ånd, natur, traditioner og værdier.<br><br>Altså formåede Grundtvig i en tid, der var præget af uro og kaos, at fremme nationalfølelse og national stolthed med udgangspunkt i historien.&nbsp;<br>Folke-lighed er tanken bag Grundtvigs bedrifter. Han mente netop, at det var historien der skulle styrke den danske nation, og grundet denne overbevisning, oprettede han den danske folkehøjskole, blev forsker i Nordisk Mytologi og skrev salmer, alt sammen for at vække den nationale mentalitet gennem et øget fokus på den danske historie.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2016-11-22 09:55:05 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/kirs5554/axes54s40da2/wish/139293059</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Nationalromantikken </title>
         <author>kirs5554</author>
         <link>https://padlet.com/kirs5554/axes54s40da2/wish/139293281</link>
         <description><![CDATA[<div>Nationalromantikken, var en bevægelse, som opstod i Europa i begyndelsen af 1800-tallet, der forenede romantikkens dyrkelse af naturen og middelalderhistorien med de nationale strømninger i tiden.<br><br>Danmark er på denne tid præget af Englandskrigene. I 1801 tvinges vi efter Slaget på Reden ud af vor neutralitet, der i slutningen af 1700-tallet dannede baggrunden for en indbringende handel. I 1807 bombarderes København, flåden mistes, og Danmark går i forbund med Napoleon. Han møder sit Waterloo og taber. For Danmark betyder det, at vi mister Norge ved Kieerfreden i 1814. Forinden er vi gået statsbankerot, mange danskere er fattige, og der bliver økonomisk smalhals i de fleste hjem.<br>I krisetider samler man sig om traditionen, om de hævdvundne værdier. Hvad udad er tabt, skal nu indad vindes, i hvert fald moralsk. Fra 1807 og frem begynder en række forfattere at fordybe sig i den danske historie og identitet. I Danmark bliver bl.a. Grundtvigs tanker om genskabelse af den nordiske folkeånd inspiration for en ny kunst og litteratur.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2016-11-22 09:56:00 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/kirs5554/axes54s40da2/wish/139293281</guid>
      </item>
      <item>
         <title>&quot;Danskeren&quot; (1848-51)</title>
         <author>kirs5554</author>
         <link>https://padlet.com/kirs5554/axes54s40da2/wish/139294606</link>
         <description><![CDATA[<div>Tidsskrift hvori Grundtvig skrev om politiske forhold og beskrev konflikten i Slesvig - Holsten. Han udtrykte en generel bekymring for hvorvidt at danskheden vil overleve på sigt, fordi at det tyske allerede var trængt ind i den danske sjæl. I hans levetid oplevede han således flere danske tab. Danmark gik fra at være en mellemstor europæisk stat til en småstat med tabet af Norge og 1864. Med hans ideer og syn på det nationale modvirkede den undergangsstemning der var i Danmark. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2016-11-22 10:01:44 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/kirs5554/axes54s40da2/wish/139294606</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Folkeligheden</title>
         <author>kirs5554</author>
         <link>https://padlet.com/kirs5554/axes54s40da2/wish/139295188</link>
         <description><![CDATA[<div>Folkelighedsideologien er grundlagt af Grundtvig og han anvendte ordet fra 1817. Grundtvig mener at folket er forbundet af mere end vind, vejr og naturressourcer. Folket er knyttet sammen af "byrd og blod" og en fælles ånd som lever "i vor Hjerne, i vort Bryst, i vor Skrift og i vor Røst!".</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2016-11-22 10:04:36 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/kirs5554/axes54s40da2/wish/139295188</guid>
      </item>
      <item>
         <title></title>
         <author>kirs5554</author>
         <link>https://padlet.com/kirs5554/axes54s40da2/wish/139297780</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://padletuploads.blob.core.windows.net/aws/150767375/b4c34387f8ba0ba8c65687992694bfc7/N_F_S_Grundtvig__s_131.jpg" />
         <pubDate>2016-11-22 10:17:25 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/kirs5554/axes54s40da2/wish/139297780</guid>
      </item>
      <item>
         <title></title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/kirs5554/axes54s40da2/wish/139300337</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2016-11-22 10:30:09 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/kirs5554/axes54s40da2/wish/139300337</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
