Den sikre base udvikles ved at de nære omsorgspersoner, udviser nærhed, omsorg og beskyttelse flere gange. Barnet har nogle basale behov, det er sultent, skal skiftes, har brug nærhed og viser det ved at være ked af det, græde, er opkørt. Hvis cirklen i behovsmodellen konsekvent ikke bliver mødt, udvikler barnet tilknytningsproblemer. (Se billed)

Bowlby beskrev også, hvordan børn kan reagere på separation fra deres primære omsorgspersoner med angst og stress. Han mente, at dette var en naturlig reaktion på tabet af en vigtig kilde til støtte og beskyttelse.

I samarbejde med andre forskere, blandt andet Mary Ainsworth, har han fokuseret på hvad der skaber henholdsvis tryg og utryg tilknytning hos barnet, samt hvilke konsekvenser denne utrygge tilknytning, kan have for barnets psykiske udvikling. Herunder de forskellige tilknytnings mønstre, den trygge tilknytning, den ængstlige/ambivalente tilknytning, ængstelig/afvisende tilknytning og utryg/desorganiseret tilknytning. 

Bowlby introducerede også begrebet "Internal Working Models" (de indre arbejdsmodeller), som refererer til de mentale repræsentationer af relationer, som en person udvikler gennem tidlige erfaringer. Disse modeller kan påvirke senere relationer og kan være svære at ændre.

Endelig argumenterede Bowlby for, at børn har brug for kontinuerlig omsorg og stabilitet i deres relationer for at udvikle sig sundt. Han mente, at hyppige skift i omsorgspersoner kunne føre til angst og usikkerhed.

At være en god nok mor (Winnicott, 1996) referer til den almindeligt hengivne mors omsorg og væren om sit barn og tydeliggør, at det ikke handler om at være korrekt eller perfekt.

At udholde det ikke-perfekte er vigtigt i forhold til forældrenes evne og vilje til at reparere på samspil, der er mislykkedes eller gået lidt skævt. Det er uundgåeligt, at dette sker. At barnet føler sig tryg, handler ikke kun om at blive ”læst” rigtigt men i lige så høj grad om, at det mærker forældrenes bestræbelse på at komme det i møde; dvs. det er en bevægelse. Centralt står, at mor og far gerne vil hjælpe, trøste, osv., uanset om de helt forstår, hvad det er barnet ønsker, er frustreret over osv. 

 
 

Daniel Stern er psykoanalytiker og professor i psykiatri og psykologi. Med sine teorier om relations domæner og barnets selvfornemmelser ændrede han måden at forstå det lille barn. Før Daniel Stern teorier blev præsenteret og accepteret og accepteret om gyldige, blev barnet betragtet som passiv modtager af omsorg. Daniel Stern påvirkede altså radikalt forståelsen af barnet på en sådan måde at det i dag betragtes som et kompetent og kommunikerende lille menneske, som selv aktivt deltagende i opnåelsen af omsorg. 

 RIG
Hvert sammenspil som barnet har i vuggestuen, bliver til det som Stern kalder RIG ( Repræsentation af interaktioner, der bliver generaliseret) Sammenspillet kan forklares med metaforen " mange bække små gør en stor å. 

Sam spil er de forskellige relationer et barn har, der kan styrke og videreføre tryg tilknytning. Det er derfor vigtigt at den voksne er bevist om hvilke elementer i samspil der medfører afstemning med barnet. Afstemning ville sige, at man gengælder den følelse som barnet udtrykker. På samme måde ville barnet gengælde omsorgspersonen følelser.  

 

Affektiv afstemning indebærer, at omsorgspersonen gennem kropssprog, mimik og tonefald viser barnet, at man har forstået dets følelser. Herved udviser omsorgspersonen, empatisk lydhørhed. Igen er det centralt, at omsorgspersonen kan aflæse og tilpasse sin kommunikation efter barnet. Denne tilpasning går dog begge veje, idet barnet nu selv har en langt mere udviklet fornemmelse for omsorgspersonens følelsesmæssige tilstand. Denne evne til af aflæse omsorgspersonens sindstilstand, gør barnet i stand til at dele vi-oplevelser. (både følelser og konkrete oplevelser) 2-8 mdr. Vuggestuebarnet kan, via samspil med dig, lære at regulere sine egne følelser op og ned.

De fem forskellige domæner af selvet:

·   Det gryende selv (0-2mdr.)

I fasen det gryende selv er barnet begyndt at udvikle sine selvfornemmelser og derved et egentligt selv/identitet. Kaldes også for “følelsernes verden” fordi barnet i denne periode opfatter verden gennem de følelser, barnet mærker

·  Kerneselvet (2-8 mdr.)

I fasen “kerneselvet” begynder barnet at indgå i et mere bevidst og aktivt samspil med andre. Her er mimik særligt vigtigt, når barnet og omsorgspersonen kommunikerer via ansigtsudtryk. Når fx omsorgspersonen smiler til barnet, gengælder barnet dette ved selv at smile tilbage. Det centrale er, at omsorgspersonen er opmærksom på barnets kommunikation, og afstemmer sin egen kommunikation med barnet.

 

·  Det intersubjektive selv (9-15 mdr.)

Det intersubjektive selv: i denne periode udvikler barnet for alvor sin forståelse for sine egne og andres følelser - og at man kan dele oplevelser og følelser. At noget er intersubjektivt betoner netop det, der ligger mellem barnet og omsorgspersonen (det fælles tredje).

·   Det verbale selv (1½-3½ år)

I fasen det verbale selv bliver barnet i stand til at sætte ord på sine følelser, oplevelser, og intentioner. Når barnet får et begyndende sprog, skabes der nye muligheder for vi-oplevelser

I dette domæne er barnets sproglige evner blevet udviklet. Barnet er i stand til at fortælle historier om, hvad der sker i barnets liv gennem narrativer. Barnets fortællinger om sig selv er med til at forme barnets identitet og selvopfattelse, og barnet får en fornemmelse for sin egen livshistorie.

Praktisk eksempel:                                                                                                                                                 Jeg har oplevet en dreng i min tidligere institution som opvokset med en mor der var manio depressiv, ikke havde overskud og hvor barnet var vant til at lægge på gulvet og "klare" sig selv og nærmest afskærmet fra omverdenen, Her var det tydeligt at mærke at han ikke havde tillid til omverdenen og at han ikke stolede på de voksne i institutionen blandt andet ved noget så simpelt som bleskift og det tog lang tid før at han ikke kiggede mistroisk på os når vi ville ham noget.