A) Mål - fra FFM til læringsmål (Husk også egne kompetencemål)

B) Didaktiske refleksioner (metoder og teori)

C) Ressourcematerialer (elevtekster/elevopgaver + materialeliste)

D) Viden (egne fagfaglige formuleringer) "individuelt arbejde"

E) Dokumentation af dagen (fotos, video, ting fra lokationen)

F) Elevopgaver og besvarelser fra dagen

G) Kort over området med GPS-punkter over færden fra Heatherhill

H) Evaluering (på dagen og efterfølgende)

1. Feltgeografi. Af Kristensen, Poul mfl. Geografforlaget 2007: ”Det gode feltarbejde” s. 202-215 og

   ”Feltarbejdets metoder” s. 216-223. (Artikelbasen.dk).

2. Køb: Sten på stranden. Af Torben Gang Rasmussen. 35 sider, Pris kr 50,00. (Natur og Museum 1999 nr. 4) UDGIVER: Naturhistorisk Museum. Internet: www.naturhistoriskmuseum.dk

3. Grundbogen Geografi. Fag og undervisning: kap. 2 og 4.

4. Webgeology: http://ansatte.uit.no/kku000/webgeology/

- Læs: ”Bergarter”, ”Magmatiske bergarter” og ”Metamorfe Bergarter” og ”Klastiske sedimentære

- bjergarter” og ”Organiske og kjemiske sedimentære bergarter”. (Ekstra. Læs også ”Mineraler”).

6. Naturgeografi – vores verden. EMNER OG KERNESTOF: Mangelsen et al. Geografforlaget 2011.

ISBN: 978-87-7702-753-6. Kernestof. Kap. 11 Geologi – Den blå planets historie s. 186-209 og kap.12 Landskabet – Jordens dynamiske overflade s. 210-237.

7. Bogsystemerne: ”Ind i geografien B” grundbog s. 9-25 samt tilhørende arbejdshæfte s. 3-10. og

”Geotoper 3” s. 23-25, samt udpluk fra ”Geotoper test s. 10, 14, 15 og 17. (Artikelbasen.dk).

8. Topografisk 4-cm kort over Tisvildeleje 1514 IV SØ (Geografilokalet). (Medbringes på turen).

9. Per Smeds landskabskort over området. (Geografilokalet). Udlånes på turen.

10. Pjece fra området fra Gribskov kommune:

http://www.gribskov.dk/gribskov/Serviceydelser.nsf/0/ECA9CAF7885C3119C125730E0040A7D9/$FILE/Heatherhill.pdf

11. ”Brugen af praktisk arbejde”. (Artikelbasen.dk).

12. Metoder i naturfag – en antologi. Særligt kap. 5-8. (Artikelbasen. dk.)

13. ”Forskellige typer af viden”. (Artikelbasen.dk)

Ekstra:

Per Smed: Sten i det danske landskab (3. udg. 2005). Geografforlaget. Omfattende og uddybende bog om danske sten og deres oprindelseshistorie. Geologiske processer og principper beskrives og illustreres grundigt. Bogen indeholder en fyldestgørende bestemmelsesnøgle til sten med farvefotos. Eksemplarer på turen udlånes. Det anbefales at du køber den selv.

”Naturgeografi – Jorden og mennesket”: Kapitel 3 Jorden – en dynamisk planet især s. 92-102 og kapitel 4 Danske landskaber. 2. udg., Geografforlaget 2007. red. Christensen et al.

Sten – lær stenene ved stranden at kende. Ellen Merete Dyhr-Larsen. © Geografforlaget 2004. Redaktion: Ivan Jacobsen og Nils Hansen.

Geodatastyrelsen: http://www.gst.dk/Kort & Matrikelstyrelsen: http://kmswww3.kms.dk/kortpaanettet/

--------------------------------------------------

Peter Mikael version 130415

– ovenstående er en gentagelse fra SP2GE1. yderligere referencer kan forekomme.

Tænk en tragtmodel:

1. øverst findes folkeskolens formålsparagraf

2. dernæst findes geografifagets mål

3. Så opstiller vi konkrete læringsmål (formuleret så elever forstår dem)

4. Omkringliggende, finder vi geografistuderendes kompetencemål (metamål)

Her henviser vi til § 1.Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Stk. 2.Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Stk. 3.Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Undersøgelse; naturfaglige undersøgelser:

Færdighedsmål:

- Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser

Naturgrundlag og levevilkår:

Færdighedsmål:

- Eleven kan praktisk og teoretisk undersøge karakteristiske landskaber

- Eleven kan undersøge naturgrundlagets betydning for menneskers levevilkår

- Eleven kan undersøge naturgrundlagets betydning for produktionsforhold

+ Ind i Geografien - Grundbog B

• Hvornår der sidst har været istid i Danmark
• Hvad en istid er og hvor lang tid den varer
• Hvad en mellem istid er
• De sidste 2 istider: Weichel og Saale og se mønstret i istider og mellemistider
• Hvad en gletsjer er og hvordan den bliver til
• Hvordan morænelandskaber, dødislandskaber og smeltevandssletter dannes
• Hvilke kendetegn disse landskaber har og hvordan du kan genkende det
• Hvordan is, vind og vejret kan forme landskabet
Hvad vandreblokke og ledeblokke er og fortæller om
• Hvilke materialer morænen indeholder
• Danmarks undergrund
• Forskellen mellem dagbjergart og dybbjergart

• Hvordan kridt, kalk og flint dannes

• Udnyttelse af råstoffer i Danmark
  At I med hjælp af indsamlet materiale, skal illustrere og forklare processerne:

• Dannelsen af de forskellige bjergarter
• Sedimentære-bjergarter Metamorfe-bjergarter Magmatiske-bjergarter
• Erosion, transport, aflejring og bjergartsdannelse i et kredsløb

• Give eksempler på is, vand og vinds erosion, transport og aflejringsformer og deres betydning for landskabet.

Ydre og indre processer

Forvitring

Erosion

Transport

Aflejring og Bjergartsdannelse

Forskellige stentyper og mønstre

Granit

Porfyr

Gnejs

Basalt

Diabas

Sandsten

Kridt, Kalk og Flint

Rullestensmønster og puslestensmønster

Istidslandskaber

Istider Materiale Moræne Ledeblokke og Vandreblokke Isens bevægelsesretning Sedimenter Dødis Dødislandskab Ås

Havstigning Tunneldal Smeltevandsdal Smeltevandsslette Bakkeøer

Morænelandskab

Morænebakker

Bundmoræne

Randmoræner

- Eleven skal kunne:

- Forklare hvad en istid er

- Beskrive forskellige landskabstyper- og former nær Heatherhill-lokaliteten

-

- Forklare hvad der menes med begreberne "vandreblok og ledeblok"

Det geologiske kredsløb:

- Eleven skal kunne:

- Forklare følgende begreber:
Erosion
Transport
Forvitring

Aflejring

- Nævne synlige kendetegn og særpræg ved følgende stentyper:

Granit

Gnejs

Basalt

Porfyr

Sandsten

Kalksten

Flint

- Kunne gruppere sten under følgende kategorier:

Magmatiske bjergarter

Metamorfe bjergarter

Sedimentære bjergarter

- Deltage aktivt i samarbejdet med andre elever

- Udvise positiv adfærd og tilgang til opgaverne

- Benytte en håndholdt GPS

- GPS (Track og Waypoints)

Alle skal prøve!

- Der skal laves waypoints rundt om dødishullet

Kæde det eleven ser sammen med kortets signaturer

Landskabsfortolkning - hvad er det vi ser - hvor står vi?

Stenjagt (Billede udleveres - elever skal finde stentypen)

Forstand på sten (elevers forhåndsviden kommer i spil)

Leg det ind...

'Ta' et spadestik i jorden (med en feltspade - gerne på en skråning)

(Kig på jordprøven og se hvad den består af (sanseindtryk) vi er ikke sikre på om dette er nødvendigt, på baggrund af muligheden for at kystskrænten

Dialog og forklaring af istidslandskabet

- hvad er en ås, hvordan er den dannet?

- hvad er et dødishul, hvordan er det dannet?

- hvad er en tunneldal, hvordan er den blevet til?

- hvad er et morænelandskab, hvad består det af?

- hvordan kan en gletsjer (noget is) transportere store og små sten?

- istiden klima (polar)

- gletsjeren bevægelser - hvordan? hvor hurtigt/langsomt?

- Hvor mange år taler vi om, når vi taler om Weichsel-istiden?

- Naturens egen sortering af materialer (fx smeltevand, vandløb, vinden og kysten)

- Weichsel istidens forskellige miljø (DK både isfrit og isdækket!)

- Adskillige isfremstød under Weichsel-perioden (interstadialer = næsten ingen eller uden is) (--> NOTE TIL OS SELV: --> se også s. 30 i "Geografi - fag og undervisning")

- Vi befinder os i en mellem-istid!

- Tidsperspektivet i landskabsdannelse (fx Weichsel sat ved siden af vores tidsregning 100.000 år vs. 2015 år)

- Områdeudnyttelse og benyttelse (fx rekreativt område)

- Områdeklassifikationer (fx til bebyggelse, fredet eller drikkevandsområde)

- Hvad er sammenhængen mellem at kigge på landskabsformer og sten på stranden? (isfremstød, vandreblokke og ledeblokke "jordlagene som historiebog")

-

Foto fra en gletsjer smeltevandstunnel (se foto i padlet'en)

VI MØDES IGEN:

Fredag d. 22/5 kl 9.00!

.

.

.

.

- veloverveje, hvilke pointer vi vil have eleverne til at lære. se andet opslag her på padlet'en.

- fx når eleven siger bakke omkring kystklinten

- feed-forward-tænkning

- Læringsudfordringer (hverdagssprog til fagsprog)

- Læring gennem fysiske aktiviteter

- Spatial og kropskinæstetik

- Uderumsundervisning/feltgeografi

9.45 - UV igang

- Vi har først om kystlandskabet og sten ved stranden

Det geologiske kredsløb

11.30 SLUT på WORKSHOP 1

11.30-12.00 FROKOST

12.00- UV igang 

- Istidslandskabet (via stien op til åsen og ned til dødishullet)

En gletsjers evne til at forme landskabet

13.30 SLUT på WORKSHOP 2

HUSK AT NÆVNE DOKUMENTATION FOR ELEVERNE, MED HENBLIK PÅ DERES FELTRAPPORT

9.55 - 10 min. oplæg på stranden

Geologisk kredsløb

og

naturens evne til at flytte og påvirke materialer

(erosion, forvitring)

10.05 - 30 min. stenark udleveres - "stenjagt" igangsættes

10.35 - 10 min. første kategorisering af sten (hverdagsviden)

10.45 - 15 min. faglige viden om sten (oplæg/dialog)

11.00 - 15 min. anden kategorisering af sten (fagviden)

magmatiske, metamorfe, sedimentære

granit/basalt, gnejs/porfyr, sandsten/kalksten (og flint)

Farvel og tak...

http://www.skoletube.dk/video/1045997/1893440588

- det er tilladt at skrive til os, hvis I har yderligere spørgsmål omkring istidslandskabet og det geologiske kredsløb. 

- Vi vil desuden MEGET GERNE modtage et eksemplar af jeres feltrapporter! :-D