Kristendommen - Jødedommen - Islam by Stine Dahl

Syndefald

stinemunkdahl — 2015-04-28 20:29:14 UTC

I alle tre religioner skaber Gud de første mennesker i verden. (Adam og Eva) I jødedommen og kristendommen skaber gud Adam og Eva i Paradisets have på jorden. I islam bliver de skabt i himlen, og først efter skabelsen bliver de placeret på jorden. I alle tre religioner bliver Adam og Eva fristet af Satan til at spise af den forbudte frugt i Paradisets Have.

Derefter kommer der et syndefald. Men dette syndefald tolkes forskelligt i de tre religioner.

I jødedommen betyder syndefaldet ikke så meget for mennesket. Det er ikke menneskets skyld, at Adam og Eva synder. Det enkelte menneske er født rent. Mennesket skal selv begå fejl for at blive en synder.

I kristendommen tolkes syndefaldet mere alvorligt. Det gentages i hvet eneste menneskets liv. Mennesket kender godt guds vilje, men fristes alligevel af magt og ondskab. Kampen mellem godt og ondt kan ikke vindes af mennesket selv - gud er nødt til at gribe ind.

I islam er der et slags syndefald, men det er ikke nær så skæbnesvangert. Adam og Eva spiste godt nok af den forbudte frugt, men de bliver tilgivet af Allah.Mennesket skal fungere som en slags forvalter for Allah på jorden og sikre, at hans love bliver fulgt.

Dommedag i kristendom

stinemunkdahl — 2015-04-28 20:48:49 UTC

Kristendommen: Jesus vil komme tilbage for at dømme levende og døde. Mennesket skal stå til regnskab for det, som det har gjort eller ikke gjort. Men når man kommer frem til en dommens dag, er udfaldet afgjort på forhånd. Mennesket har syndet og hvis man skulle måles på det, var alle fortabte. Men ifølge kristendommen stiller Jesus sig foran mennesket og tager ansvaret for de synder, det kristne menneske har begået, så det ikke dømmes alligevel, men bliver tilgivet. Men det er dog ikke ligegyldigt, hvordan man opfører sig på jorden. For man får problemer med sin samvittighed, hvis man svigter et andet menneske, så på den måde slipper man ikke for at stå til regnskab.

En god kristen

stinemunkdahl — 2016-06-13 18:01:11 UTC

Umiddelbart kan det godt se ud som om, at der er en stor mængde regler i kristendommen. Hvis du slår op i de fem Mosebøger - de første bøger i Det gamle Testamente, så vil du opdage, at en stor del af dem består af love. F.eks de 10 bud (Det gamle T)

I kristendommen er der dog ingen love, som du skal overholde for at få en status som en god kristen. Du kan faktisk slet ikke være en god kristen du vil altid simpelthen være et menneske på godt og ondt

Det vigtigste er altså ikke, hvor mange gange du beder, hvor religiøs du er, eller hvor god en samfundsborger du er. Det vigtigste er det dobbelste kærlighedsbud: Du skal elske Herren din Gud, og du skal elske din næste som dig selv.

Bibelen lærer os, at vores gode gerninger ikke gør os accepterede hos Gud. I Titus 3:5 står der: ”Han frelste os, ikke fordi vi havde gjort retfærdige gerninger, men fordi han er barmhjertig'

Så imens mange religioner kræver, at et menneske skal holde sig til eller afholde sig fra at gøre visse ting, så handler kristendommen om at tro på, at Jesus døde på korset som betaling for vore synder, og at han opstod igen. Vores syndeskyld er betalt, og vi kan atter leve i fællesskab med Gud. Vi kan leve et liv i sejr over vores syndige natur, og vandre i fællesskab og lydighed mod Gud.

Jesus korsfæstelse

stinemunkdahl — 2016-06-13 19:00:59 UTC

I kristendommen opfattes arvesynden som det, der fremkalder Guds vrede og vender mennesket bort fra Gud. Men Jesus har gennem sin lidelse og død taget menneskets straf på sig. Derved har Gud tilgivet mennesket, selvom det stadig er syndigt. Forholdet til Gud er genoprettet. Betingelsen er, at mennesket tror på Jesus som Guds søn.

Før sin død spiste Jesus sit sidste måltid med disciplene. Dette måltid kaldes den sidste nadver.

Når Jesus selv taler om sin døds betydning siger han: … ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.(Matthæusevangeliet 20,28)

stinemunkdahl — 2016-06-13 19:18:59 UTC

Arvesynd

Synden sidder i menneskets onde vilje, som er imod Guds vilje. Fortællingen om Adam og Eva, der spiser af kundskabens træ (1 Mos 3), er den mytiske forklaring på syndens virkelighed

Mennesket i kristendommen

stinemunkdahl — 2016-06-14 14:41:54 UTC

Mennesket er skabt af Gud, men det er ikke perfekt eller fejlfrit. Vi har selvstændige viljer og tanker, som kan bruges både til det gode og det dårlige. Derfor går det ikke altid godt med at elske næsten.

Når kristendommen kalder mennesker for syndere, er det ikke en nedvurdering af mennesker. Det er derimod et udtryk for, at Gud ser realistisk på mennesker. Og selvom det kan være hårdt at se sig selv i øjnene, er det en befrielse at blive set, som man er. Vi er kun mennesker. Derfor kan vi ikke kræve det perfekte af os selv eller af andre.

Syndernes forladelse
Fordi mennesker ikke er perfekte, hænger næstekærlighed sammen med tilgivelse. At tilgive et andet menneske er en kærlighedsgerning, og alle oplever at få brug for at blive tilgivet.