Pædagogen skal være i stand til at tage højde for at alle mennesker kommer med hver deres habitus.  landets demografi ændres ved at flere mennesker bliver længere på arbejdsmarkedet og der kommer flere mennesker med forskellige etniciteter det ses især ved den store tilstrømning af flygtninge.  Dette ses som en stor fordel da der kommer flere nyttige kompetencer blandt andet i form af kreativitet og forskellige syn på tingene.Vores uddannelsessystem bliver bredere og der kommer hele tiden nye til. 

2.Hvad er fordelene ved/argumenterne for at arbejde pædagogisk med mangfoldighed og inklusion? fordelene er at man kigger på det hele menneske og at det ikke er mennesket der skal tilpasse sig samfundet men omvendt. “Inklusion er fællesskabets pædagogik, hvor man opløser skellet mellem os og dem” Man er i danmark meget opmærksom på at inkluderer alle gennem forebyggelse og der er stor rummelighed i de danske institutioner. 

3. Hvad er udviklings- og læringspotentialet ved arbejde pædagogisk med mangfoldighed og inklusion? En tysk professor Axel Honneth mener f.eks. at det billede, vi udvikler af os selv, afhænger af, hvilket billede omverdenen har af os. det gør vi ved at man agere i fællesskaber samme med forskellige mennesker samlet med forskellige baggrunde og opvækst har man bedre muligheder for læring og trivsel, da vi kan spejle os i mange forskellige individer og roller.  Hvis man kun omgås de samme typer mennesker som en selv, bliver man fastholdt i det selvbillede man har eller har fået tildelt. Derfor er  det også meget vigtigt at man som pædagog og rollemodel viser  engagement  og interesse, samt har fokus på de mennesker man har med at gøre. Dette er nødvendigt fordi vi som pædagoger kan være med til  at støtte op om et sundt selv billede hos det enkelte individ.

Mangfoldighed og inklusion er et vigtigt arbejdsområde inden for den pædagogiske praksis. Bl.a. fordi det er vigtigt, at være opmærksom på at mennesker er forskellige. Dette gælder altså bl.a. køn, alder, religion, etnisk oprindelse. Det er vigtigt, at vi som pædagoger arbejder med mangfoldighed, da vi i vores arbejde er forpligtede til at se borgeren som andet og mere end køn. 

Da vi i vores kultur er meget enten-eller tænkende, når det kommer til bl.a. køn, er det vigtigt, at vi lære i særdeleshed fx. børnene, men også forældrene, at  det er okay, at barnet ikke “lever op” til den norm, der fx. er omkring drengelegetøj og pigelegetøj. Vi som pædagoger skal være med til at gøre op med de normer der er på bl.a. dette område, og dermed skal pædagoger altså også kunne rumme menneskers forskellighed. 

I forhold til dagtilbudsområdet, kan man sige de pædagoger der arbejder på dette område, kan have en enestående mulighed for, at præge barnet i en mere mangfoldig retning, end man måske har på de andre områder. Dette skyldes bl.a. barnets unge alder, men også det at barnet ikke på samme måde er blevet mødt med fordomme og normer, som fx teenagerer eller voksne er. Og hvis børnene er blevet mødt med mange normer og fordomme, så er det jo vigtigt, at vi som pædagoger har fokus på mangfoldigheden, og lære børnene fra de er helt små, at det er okay, at lege med “drengelegetøj” og “pigelegetøj”, eller at have “pigefarver” eller “drengefarver” på sit tøj. 

Hvis vi ser på argumenterne for at arbejde med mangfoldighed i et mere samfundsmæssigt perspektiv, så kan man sige at vi, ved at arbejde med mangfoldighed kan være med til at ændre nogle fundamentale opfattelser om bl.a. køn i vores samfund. - Som nævnt tidligere er vi et meget enten-eller samfund, forstået på den måde, at vi har nogle dybtliggende holdninger til fx, hvad der er pige- og drengelegetøj. Og ved at arbejde med mangfoldigheden fra en helt lille alder,  mener vi, at vi kan være med til at ændre på nogle af disse holdninger. 

Noget af det udviklings- og læringspotentiale der er ved at arbejde pædagogisk med mangfoldighed og inklusion er bl.a. at det kan være med til at udvikle/ændre på nogle fundamentale holdninger i bl.a. samfundet. Hvis vi som pædagoger er med til at skabe nogle børn, der er mere mangfoldige, så tror vi, at det på lang sigt kan være med til at ændre samfundet som helhed. Vi er dog godt klar over, at børnene bliver præget mange andre steder end kun i fx. børnehaverne, og for at ændre en så dybtliggende holdning og norn hos mennesker, skal der også være mere fokus på mangfoldighed i samfundet generelt. 

For pædagoger og måske i særdeleshed pædagogstuderende, mener vi at udviklings- og læringspotentialet ved at arbejde pædagogisk med mangfoldig, vil være at vi også selv skal lægge nogle forventninger, normer og holdninger til side i det pædagogiske arbejde, da vi på lige fod med andre mennesker også er blevet præget i forskellige retninger, og på en meget enten-eller måde.  

2.Hvad er fordelene ved/argumenterne for at arbejde pædagogisk med mangfoldighed og inklusion?

3. Hvad er udviklings- og læring potentialet ved arbejde pædagogisk med mangfoldighed og inklusion?

- Samfundet udvikler sig. Ifølge Birgit Kirkebæk er det dynamiske samfund vejen frem, da det ser afvigere som en måde samfundet kan blive bedre og udvikle sig på, især når de afvigere der er får lov til at udvikle deres ideer og handlinger. Kirkebæk mener at vi kan lærer meget mere af det her end af det statiske samfund, hvor afvigere skal elimineres.  

2.Hvad er fordelene ved/argumenterne for at arbejde pædagogisk med mangfoldighed og inklusion?

3. Hvad er udviklings- og læringspotentialet ved arbejde pædagogisk med mangfoldighed og inklusion?

  At man kan rumme alle, at der er plads til alle. Giver plads til forskellighederne.