Almindelig bøg (Fagus sylvatica) eller blot bøg er et op til 35 m højt, løvfældende træ med en tæt krone, som er bredt hvælvet. Frø og blade indeholder det giftige alkaloid fagain. Løvet er langsomt nedbrydeligt og danner morr på sur bund. Træet kan normalt blive 250 år gammelt. Danmarks højeste bøgetræ står syd for Viborg.^{[kilde mangler]}

Bøgetræet fik i løbet af romantikken status som dansk nationaltræ (i modsætning til egen, der opfattedes som enevældens træ) og indgik også i den danske nationalsang. Bøgen kom til at stå for det brede folk (og folkestyret), fordi den endnu i slutningen af 1800-tallet udgjorde mere end halvdelen af det danske skovareal, hvilket blev afspejlet af nationalromantikkens malere og digtere ^[1].

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Almindelig bøg er et stort, løvfældende træ med en tæt krone, som er bredt hvælvet. Stammen er tydeligt gennemgående til toppen. Barken er først brun og blank, men senere bliver den grå og glat. Knopperne er spredte, udspærrede, lange og spidse. Bladene er læderagtige og ovale med hel og bølget rand. Oversiden er blankt mørkegrøn, mens undersiden er lysegrøn. Høstfarven er rødbrun. Bøgen blomstrer kort efter løvspring tidligt i maj. Træet blomstrer først fra 40-50 års alderen, og selv da ikke hvert år. Hanlige og hunlige blomster sidder i adskilte rakler, men de er ikke særligt synlige. Frugterne er trekantede nødder, som sidder i piggede skåle med tre klapper. Frøene er nemme at opbevare spirer villigt, hvis altså frøene er blevet bestøvet.

Rodnettet er meget højtliggende, og det er tæt forgrenet med mange, fine rødder.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 35 x 20 m (50 x 30 cm/år). Målene kan anvendes ved udplantning.

Voksested[redigér | redigér wikikode]

Bøg findes overalt i det vestlige Europa, hvor den indgår i blandede løvskove på næringsrig, veldrænet og kalkrig bund. I Danmark findes den i næsten alle større løvskove, f.eks. i Hareskoven nordvest for København. Det er dog sjældent på Læsø, Anholt og i dele af Nordjylland.

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Den kan anvendes spredt i læplantninger, i den indre del af vildtplantninger og skovbryn. Bøg angribes af voksklædte stammelus.

Bøgen sætter med års mellemrum store mængder af frø (bog), der gerne ædes både af fugle og pattedyr. Hjortevildt æder skud af unge bøge. Ved jævnlig (gentagne) beskæringer tåles beskæring i hele levetiden. Bøgen er ikke egnet nær kysterne i Vest- og Nordjylland. Unge planter tåler ikke frost.

Bøgen er et af vore danske nationalttræer og er et vigtigt skovtræ, men bruges også til klippede hække imellem haverne. 

Egetræet kan blive op til 35 meter højt her i Danmark, men det normale er 20-28 meter. 

Egetræet bliver normalt 400-500 år gammelt, men det kan blive meget ældre. Kongeegetræet (vores ældste egetræ) er omkring 1500 år gammelt. 

7 % af det danske skovareal er dækket af eg. 

Egen bliver normalt ikke særlig høj, det bliver kun ca. 25 meter. Egetræet bliver meget tykt, det kommer med alderen. Gamle egetræer på 400-500 år har ofte en omkreds på fem til syv meter. 

Kongeegetræet der er 1500 år, har en omkreds på 13 meter! Så er den til gengæld også hul, som mange gamle egetræer. 

Bakken på unge egetræer er glatte, men nu ældre den bliver nu mere grov bliver barken. 

Det er et lystræ fordi bladene ikke er så tætte oppe i kronen som et skyggetræ. 

Man lader ikke egetræer så sig selv, fordi at de små kimplanter bliver let overskygget af de andre træer/planter i skovbunden og risikere at visne. Man sår agern i en planteskole og planter først de små egetræer i skoven, når de er 2 år og er omkring en halv meter høj. Efter det kan de let klare sig selv. 

Da egetræ er stærkt bliver det brugt til møbler og gulve. De tyndere stammer kan bruges til bundgarnspæle. De små stykker bruges også til brænde. Tidligere blev egetræ brugt til bygning af huse og skibe. Der er stadig nogle der bygger fiskerbåde ud af egetræer. 

De røde elletræer kan blive 15 – 27 meter høje. 
 I Danmark bliver rød -el sjældent over 20 meter

Træet kan ca. blive 50 år.

På træet er der blade:
 Små ellekogler:
 Og nogle små blomster: 
 (koglen før den springer ud)
 Der findes både hanblomsten:
 og hun blomsten:
 Frugten på elletræet kaldes ellekogler…

Træet bliver brugt til at lave træsko, møbelindustrien, køkkenskabe, imitation af palisander (træart).
 Før i tiden blev rød -el brugt til at lave skibe.

Træet kan godt lide at være ved fugtige steder og kan godt tåle at være dækket af vand hele tiden. 

Rød -el er et lystræ, det kan man se fordi træet ikke er så tæt. 

Elletræet spreder sig med frø. Frøene bliver spredt via vinden og vandet. 

Elverfolket er opkaldt efter træet rød -el. 

Hvor højt kan det blive? Den kan blive 25-30 meter høj. 

Hvor gammelt? Det kan blive op til 100 år, medmindre de bliver fældet så er det en alder på 60-70 år for det meste.  

Hvor mange procent af det danske skovareal er dække af dette træ? 7% ud af 45.000 hektar. 

Udseende? Birketræet er hvidt med sorte pletter. 

 

Skygge eller lystræ? Det er en lystræ når man kigger på dens krone kommer der lys ned til jorden. 

Spredningvej? Den bruger vinden til at sprede sine spore. 

Anvendelse? Andet? Birken har nogle små (frugter) det er også den spore til så der kommer nye træer.