De øvre luftveje

Består af næsehulen og svælget, det er her vi trækker luften (o2) ind og udånder co2. men for at der kan opstår en vejrtrækning er det styret af mellemgulvet musklen også kaldt (Diaphragma)

O2 er ilt der bliver trukket ind gennem næsen eller munden og føres vider ned igennem svælget, fra svælget bliver det ført vider til de nedre luftveje igennem struben.

De nedre luftveje

De nedre luftveje består af struben, luftrør, bronkierne, bronkioler og aveoler. De er godt beskyttet af både brusk, som sidder rundt om luftrøret og hovedbronkierne og af ribben.

Struben

Struben er det første sted af de nedre luftveje, det er her lyden opstår når luften passere de to stemmebånd.

Luftrøret (Trachea)

Luftrøret fører luften vider ud til de to hovedbronkier der går ud i højre og venstre lunge. Det er også i luftrøret det kan dannes slim. som via cilierne vifter slimen op mod svælget.

Bronkierne og bronkiolerne

Der er to hovedbronkier der fører luften ud til venstre og højre lunge. inde i lungerne forgrener hovedbronkierne sig i mindre og mindre bronkier, som der så ender ud i bronkiolerne. I bronkioler er der hvid blodlegmer der omslutter og nedbruder mikroorganismerne. Herfra går bronkiolerne ud i aveolerne.

Aveolerne

vi har flere hundrede millioner aveoler i lungerne. Aveolerne er her hvor der sker udveksling mellem o2 og co2 mellem lungerne og blodet. Det sker ved kapillærene som ligger som et net rundt om aveolerne.

Kapillærene

Kapillærene fører det iltfattige blod(co2) til aveolerne, hvor aveolerne så fører ny ilt til blodet ud i kapillærne, det sker via en diffusion. Diffusion er hvor der er koncentrationsforskelle f.eks. kommer der en høj koncentration af co2(kuldioxid) ind i aveolerne fra kapillærne og for at udligne koncentrationen fører aveolerne ny ilt(o2) ud i kapillærne.

Kuldioxid (co2)

Kuldioxid er det vi udskiller når vi udånder. Det sker ved at Kapillærne har ført co2 til til aveolerne derfra føres det vider til bronkiolerne, hovedbrokierne og vider til luftrøret, struben, svælget for at blive udåndet gennem munden og næsen.

Referenceramme for saturation

• raske mennesker indeholder 96-100% af ilt i blodet

• borgeren med lungeproblemer indeholder større end eller lig med 90%

I udgangspunktet, ses at borgeren har ikke dårligt blodomløb i fingrene eller har lange neglelak på fordi det kan medføre et fejlkilde. Borgerens fingre er ikke kolde, når vi måler saturationen, da apparat ikke kan måle pulsen.

Sådan måler vi iltmætning (SpO2)

1. findes tør sted, hvor placere apparatet

2. sæt pulsoximeteret på en fingretop

3. tændes apparatet og iltmætning begynder at beregne ved måling.

4. apparatet viser et resultat for iltmætning(SpO2) og typisk også pulsen på display.

5. dokumenteres et resultat på køreliste eller i Nexus.

   
   

   
   

Typer af ekspektorat:

• Mukopurulent: Slimet ekspektorat, som indeholder pus. Det kan være gulligt, brunligt eller grønligt. Det ses fx ved pneumoni.

• Mukøst: Klart og slimet ekspektorat, som ses ved tilstande, hvor borgeren danner sekret, uden at have en infektion.

• Purulent: Ekspektorat, som er blandet med pus. Det er ofte gulligt eller grønligt og kan ses i forbindelse med pneumoni og forværring af KOL (eksacerbation).

• Rubiginøst: Ekspektorat blandet med blod, som bl.a. kan ses ved pneumoni, lungecancer og ved lungetuberkulose.

Derud over gør vi Anne opmærksom på at det er vigtigt at Hun smider de brugte tørklæder i en affaldspose for at mindske smittespredningen til hende selv, til Peter, samt pårørende og os der kommer og hjælper i deres hjem.

Den første fase er at vi har læst Annes generelle oplysninger i Nexus for at få et fuldt billede af hendes tilstand. Vi har indsamling 2 kilder (subjektive data og objektive data)                                                      

• Subjektive data (Annes egne udsagn):

  • Alder: 60 år.

  • Livsstil: Ryger 15 cigaretter/dag, drikker 20-30 genstande/uge, BMI over 30 (svært overvægtig).

  • Uønske: Ser rygning og alkohol som en form for "medicin". Er bange for at tage på, hvis hun stopper med at ryge.

  • Symptomer:

    • Hyppige hosteanfald

    • Hoste og ekspektorat (slim) særligt om morgenen

    • Funktionsdyspnø (forpustet ved gang)

    • Åndenød ved visse aktiviteter

    • Vågner flere gange om natten pga. hoste

    • Oplever dyspnø om natten i forbindelse med hoste

  • Bekymringer: Er bekymret for at hoste slim op. Hostede lommetørklæder ligger rundt i huset.

• Objektive data (sygeplejerskens observationer og målinger):

  • BMI: Over 30 (overvægt og risiko)

  • Saturation (SAT): vi bruger saturationsmåleren for at mål iltmætning.

  • Lommetørklæder: Observerer de slimede lommetørklæder i hjemmet, hvilket indikerer hyppig ekspektorering og potentielt spredresforløbet.

2. Identifikationsfasen:

I forhold til dataindsamling, kan der opstilles flere sygeplejediagnoser.

• Ineffektiv respiration relateret til obstruktion i luftvejene (mulig KOL) medfører ved hoste, ekspektorat og dyspnø ved aktivitet og om natten.

• Risiko for infektion relateret til ophobning af ekspektorat og utilstrækkelig lungefunktion kan påvirke ved hyppig hoste med slim.

• Ineffektiv sundhedsadfærd relateret til manglende indsigt i usund livsstil ved rygning, alkohol og overvægt, manifesteret ved at hun ser sine vaner som "medicin" og frygter vægtøgning ved rygestop.

• Forstyrret søvnmønster relateret til natlig hoste og dyspnø påvirke ved at Anne vågner flere gange om natten.

3. Planlægning

Målene skal være SMARTE (Specifikke, Målbare, Attraktive, Realistiske, Tidsbestemte). De kan være kortsigtede og langsigtede. I udgangspunktet, vi inddrager tværfaglige person samt praktiserede læge, sygeplejersker, fysioterapeut, SSA/SSH og Anne.

• Kortsigtet mål:

  • Anne skal have en bedre saturation inden for en uge.

  • Anne skal have en plan for, hvordan hun hoster slim op på en hygiejnisk måde.

• Langsigtet mål:

  • Anne skal have en reduceret dyspnø og bedre livskvalitet inden for 2 måneder.

4. Udførelsesfasen

Vi udfører behandlinger mod Annes nuværende tilstand:

• Måle iltmætning 3 gang om dagen når sundhedspersonalet besøger på Anne. Vores formål er, at hun vil have normal iltmætning 96%. Hvis det er nødvendigt at Anne skal få en medicin, skal vi kontakt til praktiserende læge for iltbehandling eller medicin.

• Instruere Anne i effektive hosteteknikker og lungefysioterapi for at fjerne slim.

• Rådgive om hydrering, da rigelig væskeindtagelse kan gøre slimen mere tyndtflydende og lettere at hoste op.

• Instruere Anne i at opbevare brugte lommetørklæder i en lukket pose og smide dem ud regelmæssigt for at mindske risikoen for infektion.

• Anbefale udluftning af rum og renholdelse af hjemmet for at reducere irritation i luftvejene. Åbnes vinduer 5-10 minutter x 3 gange i vinteren/i efteråret og vi kan åbnes vinduer lang timer i sommeren.

5. Evaluering

Vi kan opretholde samtale med Anne efter 2 uger ved

• Hoste/ekspektorat: Er der en reduktion i hyppigheden og mængden? Hoster hun slimen op mere effektivt?

• Dyspnø: Er der en forbedring i funktionsdyspnøen? Oplever hun færre natlige dyspnø-anfald?

Besvarelse

Huden består af 3 lag som er der for at beskytte os mod mikroorganismer og det skadelige ultraviolette lys fra solen. Huden forhindre også at vi mister væske. Og så er huden med til at regulere vores kropstemperatur.

2. Hvilken funktion har Epidermis, Dermis og Subcutis?

Epidermis

Er kroppens overhud og dækker hele kroppens overflade. Dets funktion er at beskytte mod infektioner og udtørring.

I epidermis findes et stof der hedder melanin. Melanin er et mørkt stof der beskytter os mod solens ultraviolette stråler. Melanin er også med til at bestemme hudens hudfarve. Epidermis består også af cellerne der hedder keratin, som findes i hudens øverste lag, negle og hår. Keratin er et meget stærkt og hårdt protein.

Dermis

Er hudens mellemste lag og kaldes læderhuden, da det er en stærk og elastisk hud som består af stærke proteinfibre 90%, elastiske fibre 5% og vand 5%. Der er et stort net af blodkar i dermis. Det er b.la. her sanserne er, her er f.eks. smertereceptorer, trykreceptorer, berøringsreceptorer og varme og kuldereceptorer. Det er også her der hårsække og svedkirtler.

Subcutis

Subcutis er hudens nederste lag også kaldet underhuden. Formålet med subcutis er at være depot for fedt og vand. Dette er med til at beskytte knoglerne og holde på kropsvarmen. ved sygdom kan den være med til at udvikle ødemer.

3. Beskriv blodforsyningen i huden

Der er mange liter bold i huden, det meste er i dermis, det mellemste hudlag. Blodet kan blive trukket fra huden til musklerne ved fysisk aktivitet.

4. Beskriv hvilke sanser der findes i huden

smertereceptorer, trykreceptorer, berøringsreceptorer og varme og kuldereceptorer.

5. Forklar hvad der sker i huden ved den normale aldring?

Huden bliver tyndere, mere tør og mindre elastisk. Rynker og pigmentforandringer er normale. Huden bliver også mere sårbar over for tryk og skader. Helingen af sår bliver også dårligere med alderen.

• Undersøg hvad MRSA er

MRSA er stafylokokker, der er resistente over for de antibiotika, man normalt bruger til at behandle stafylokokinfektioner.

Bakterierne lever sig som infektioner typisk på huden og i næsen, hvor de ikke kan mærkes, men hvis MRSA-bakterier kommer i kontakt med væv, fx i et sår, fx fra fingrene til en rift eller et sår, er der risiko for, at der udvikles infektion.

MRSA virus består af flere kilder f.eks. svin som først og fremmest og husdyr.

MRSA virus kan overleve op 3 år hvis de kunne finde rigtigt miljøet snavset omgivelser i hjemmet, sygehuset osv.

• Hvilke forholdsregler skal du tage, hvis det viser sig at Peter har MRSA?

I forhold til Peters nuværende situation med skinnebenssåret og MRSA-virus skal vi tage hensyn til at udføre gode hygiejneprincipper og følge håndhygiejneregler for både ægteparret og os selv.

Vi skal bruge f.eks. engangspåklædning, værnemidler, handsker, desinfektionsmidler osv., da det er vigtigt at bryde smittekæden for at forhindre, at Peters skinnebenssår forværres og for at undgå at sprede MRSA-virus til os.