-       God læseforståelse er når man har nogen læse teknikker og tænker før, mens og efter man læser teksten og at man kan bruge mange forskelige teknikker til at forstå teksten.

 

 

billedet viser de forskelige genre under fiktion og fakta tekster under fiktion har vi: sms litterratur, romaner ,myter, og sangtekster og under fakta har vi: reklame film, klummer, opskrifter og debatindlæg osv.

-       Faktatekster=   Det er en tekst hvor det de fortæller om er sandt fx. En bog om dyr eller et atlas og den formidler vores faglig viden.

 

-        Fiktion=   Det er noget som er opdigtet hvor nogle ting aldrig ville ske i den rigtige verden fx avengers med alle de monstre og superkræfter men der kan også være fiktion tekster som bygger på noget virkeligt og ikke har alle de andre unaturlige ting med. 

 

 

Novelle=     Det er en kort tekst som typisk ikke har mange personer den moderne novelle fortæller om en hverdag, som på overfladen er ret begivenhedsløs. Men under overfladen lurer afgørende begivenheder og følelser, som er med til at bestemme, hvordan aktørens liv vil forme sig. Derfor skal man ofte læse mellem linjerne for at forstå den moderne novelles tema.

En aktiv læser tager sin tid og forstår hvad han læser,  både mens han  læser bogen og efter nå han er færdig. 

 

Passiv læser 

Man skal være passiv nor man skal prasse sig eller lave en test/prøve i universitetet 

 Man kan skimme tekster på forskelige måder 

Man kan læse skråt,zigzag og bølgede

Du kan bruge strategier før under og efter læsning af en tekst for at blive bedre til at læse og forstå tekster. Du kan selfølgelig bruge dem uden du ved det med også mens du ved det og når du ved du gør det gør det dig til en bedre læser 

Før: du kan forudsige genren og hvad du tror den vil handle om 

Mens: kontroller din focus når du læser og stil dig selv smørgsmål mens du læser du kan også opsummere det du læser mens du læser det så du husker det bedre eller find udaf hvad de svære ord i teksten betyder og sammenlign med noget du kender i forvejen 

Efter: når du har læst teksten kan du lave et hurtigt resume eller nøgleord over hvad du har læst du kan også fortælle det du har læst til nogle andre men tror ikke nogle ville høre det 

Komponent 8: 

Det sidste komponent. Du skal være opmærksom på at jo mere intressert du er jo bedre læser du det kan self være svært at finde motivation når læsning er sat i konkurrence med at se tv, være på computeren eller være sammen med venner når det gælder læsemotivation er der tre meget simple elementer 1 positiv selvudering 2 indre motivation og 3 mål for læsning du kan lave dem hvis du magler motivation 1 er om at du tror på dig selv når du læser 2 er at du er nysgering når du læser altså om du vil vide mere om emnet eller hvordan historien ender det er selfølgeig nemt hvis du selv må vælge emne/historie 3 at havde mål med læsningen det handler om hvad man vil lære af teksten det er også en god ide at lære sig faglige begreber og kunstskabr i læsningen du kan også søre for du har husket højdepunkterne i teksten.

5. Viden om verden: for at forstå en tekst er det vigtigt at du ved noget om samfundet og verden. Det er vigtigt at gå bag om tekstens handling, og den kultur den er en del af.  

Et eksempel kunne være at du læser i en artikel at der står: Dronning Magrethe  smadre en champagne flakse mod et skib. Hvid du nu ikke vidste at det var det du gjorde når du døbte et skib, ville du måske tro hun var fuld. 

Vores viden om verden når vi lærer om religion, samfund og kultur.  

 

6. Viden om genrer: Vis du har en god læseforståelse har du godt kendskab til forskellene mellem forskellige genrer. Ved at definerer genren, for du som læser en forventning om, hvad der vil ske i teksten. 

Vis du fx skal til at læse et eventyr, ved du der kan ske underlige ting, som at grisen kan snakke og at ulven spiser rødhætte og at hun kravler ud igen og har det helt fint. Det er jo helt normalt i et eventyr, men vis vi nu troede at det var artikel ville vi undre os lidt, for det passer ikke ind i genren. 

Du skal vide hvilken genre du læser og dermed have en forventning om hvordan teksten "opfører" sig, og hvad du skal have ud af den. På den måde bliver du klar over hvad hensigten med teksten er, og så vil du bedre kunne forstå den. 

 

1.Ordafkodningcro. Du skal være en god teknisk læser for at koncentrere dig om at forstå tekstes indhold. Det vil sige at du skal kunne ordafkode, dvs. Læse hvad der står med bogstaver.  

Vis du nu bruger lang tid på at stave dig igennem vær eneste bogstav. Fx gheventiskkereventsik, tager dit fokus væk fra sammenhængen i tekstens indhold. Når din afkodning er god kommer ordet automatisk til dig uden virkelig at behøve at tænke så meget over det, så kan du nemlig fokuserer på de andre komponenter som fx forkundskaber eller forståelsesstrategier.   

Hvis du vil træne din afkodning, skal du læser meget og læse tekster med en sværhedsgrad der passer til dig.

 Det tager noget tid at læse en bog, så før du begynder at læse en ny og lang bog, vil du gerne have nogle førlæsningstrategier, 

 Du vil gerne have et lille indtryk af hvad den handler om og om den er interessant for dig. 

Før du undersøger ting rundt om bogen, så kan du prøve at tænke over, hvad du tror den kommer til at handle om. 

Så kan du undersøge: 

Hvad er typisk for genren? 

Kender du forfatteren? 

Hvad for titlen dig til at tænke på ? 

Du kan læse lidt om bogen på bagsiden, men du kan også finde info om bogen på nettet.

Underlæsning eller retter sagt ''mens lænsing'' er hvor du tænker over hvad teksten handler om imens du læser. Hvis du tænker på alt muligt andet mens du læser, ved du måske slet ikke hvad teksten handler om efter du har læst den. 

* Fotografen 

Man skal lægge mærke til de billeder, teksten danner i dit hovedet . 

* Profeten 

Læs et lille afsnit af teksten af gangen og forudsig hvad du tror der kommer til at ske. 

* Lighedstegnet 

Vælg et sted, person eller et tema i teksten, og sammenlign det med din egen hverdag. 

* Spørgsmålstegnet

Efterlæsning handler om at fastholde læseoplevelsen og komme ind i tekstens univers. 

Efterlæsningen er det der kommer efter man har læst teksten, som beviser at man faktisk har forstået teksten. 

* Resume 

Et resume i ''Efterlæsning'' er hvor man skriver, det som teksten handler om hvis man forstår hvad teksten handler om. 

* Brainstorm 

En brainstorm er at man sætter sig og kommer ind med en masse tanker man kan huske fra den tekst man har læst. Ideen er at man laver en cirkel, og udenfor den cirkel i mindre cirkler, skriver man sine ideer i de små cirkler. 

* Perspektivering 

Hvis det f.eks handler om en pige på 13 i puberteten, så kan man sætte sig ind i hvordan han har det. Eller hvis det f.eks handler om en i 30'erne så kan man måske sætte sig ind i hvordan ens forældre havde det da de var i 30'erne.