1.    Udviklingslandes landbrug opnår ofte begrænset udbytte.  Hvorfor?  (s.33)

o  Mangel på gødning, landbrugsmaskiner, viden og investeringer 

2.    Hvad er begrænsninger til at bruge økologisk landbrug for at brødføde verden?

o  Høstudbyttet er ofte mindre, da der tildeles en lavere kvælstofmængde + ikke sprøjtes med pesticider

o  Fotosynteseprocessen nedsættes når kvælstofmængden i planten falder --> færre kulhydrater produceres og der dannes færre frø.

o  Mere energi bruges på at bekæmpe skadedyr og sygdomme når der ikke sprøjtes med pesticider. Hvis der bruges pesticider bruges energien primært på produktion af biomasse og der kommer derved et større høstudbytte. 

3.    Hvad er problemer i at sende landbrugsprodukter fra Nord til steder, der mangler? (s.35)

o  Det er omkostningsrigt både i produktion og transport

o  Den nødvendige infrastruktur og købekraft er ikke altid til stede i modtager landene i Syd

o  Ofte vil det være umuligt at få varerne frem 

4.    Hvad siger forfatterne til økologi som mulig løsning til verdens hungersnødproblematikken? (s.36)

o  Man kan ikke effektivt løse sultproblemerne i Afrika og Asien ved at øge den økologiske produktion i Europa – bæredygtig udvikling kræver at varerne produceres lokalt 

1.     Udviklingslandes landbrug opnår ofte begrænset udbytte.  Hvorfor?  (s.33)

o  Tropisk klima og teknologisk udvikling

2.     Hvad er begrænsninger til at bruge økologisk landbrug for at brødføde verden?

o  Pladsmangel, lineært fokus frem for cyklisk – topstyret omstilling

3.     Hvad er problemer i at sende landbrugsprodukter fra Nord til steder, der mangler? (s.35)

o  Dyrt at producere og transportere, mangel på infrastruktur

4.     Hvad siger forfatterne til økologi som mulig løsning til verdens hungersnødproblematikken? (s.36)

o  Bæredygtighed er godt

o  Lokalt producerede fødevarer

o  Dyrkningsprincipper forbedres

 

Kapitel 4

5.     Ordforståelser/Find 8 ord/begreber, som skal forklares.

o  Næringsstofbalance

o  Kunstgødning

o  Grøngødning

o  Subsistenslandbrug

o  Ammonium

o  Symbiose

o  Udvaskning

o  Eutrofiering

6.     Find/lav 3 problemstillinger. Diskuter disse. Nedskriv konklusionerne.

o  Teknologisk forskel ml. i og u-lande (også klima)

o  Politiske restriktioner – går det imod vores tanker om frihed?

o  Et godt landbrug har forskellige afgrøder, svært at specialisere sig

7.     Læg jeres arbejde op på padlet gerne med passende figurer.    �:1�=�A

-         Dette er bl.a. fordi de ikke har teknologien til at beskytte deres plantevækst mod skadelige organismer. Ud over dette har de ikke nødvendigvis same muligheder for at gøde jorden, eller at lægge jorden i brak p.g.a. en stor efterspørgsel

2.     Hvad er begrænsninger til at bruge økologisk landbrug for at brødføde verden?

-         P.g.a. man ikke kan beskytte planterne mod skadelige organismer, eller gøde jorden med samme effektivitet som konvetionelt landbrug, gør det at det økologiske landbrug ikke er en ligeså sikker måde at dyrke jorden på, (Dog måske sundere). Pud over disse ting, og p.g.a. dem producerer økologisk produktion også generelt mindre.

4.    Hvad siger forfatterne til økologi som mulig løsning til verdens hungersnødproblematikken? (s.36)

-Lav-produktiv jord kan hjælpes ved at anvende simple forbedringer i dyrkningsprincipperne – og det er økologiske metoder. 

Kapitel 4

5. Ordforståelser/Find 8 ord/begreber, som skal forklares.
1. peptider
2. klorofyl
3. nukleinsyre
4. eutrofiering
5. nitrifikation

Kvælstoffikserende afgrøder: bælgplanter, ærteblomster, kløverfamilien. 

Grøngødning: at gøde jorden med kvælstoffikserende planter. 

Subsistenslandbrug: landbrug, som udelukkende går til selvforsyning. 
Eutrofiering: Eutrofiering kan opstå af naturlige årsager, men i de fleste tilfælde skyldes fænomenet enten tilførsel af gødning via dræn eller udledning af spildevand. Resultatet bliver under alle omstændigheder det samme: Biomassen(mængden af organisk stof) vokser, mens biodiversiteten falder.

Næringsstofbalancen. efter kunstgødning blev tilgængeligt ha man brugt færre kvælstofbindende planter til at få kvælstof i jorden. Gødningsforbruget i DK toppede i 1980 og man nedsatte herefter forbruget af miljø-mæssige årsager --> der kom lovgivning på området. Det kvælstof - særligt nitrat -, som tilføres jorden ved gødning. Når der f.eks. kommer husdyrgødning i jorden forgår der en langsom mineralisering af kvælstoffet. Der vil som oftest være meget nitrat i jorden fordi ammonion under normale forhold oxideres til nitrat hurtigt. NItrat udvaskes let via jordvæsken og kommer derfor hurtigt ned i grundvand, vandløb og søer --> eutrofiering --> døde fisk. 

Der er et overskud af kvælstof i jorden på markerne. Vi fjerne kun en tredjedel af det kvælstof med høsten, som vi tilfører jorden.