■Vi optræder/performer på forskellige scener til alle tider.

■Identiteten udgøres af summen af alle de roller, vi indtager

■Front stage: på scenen, hvor vi spiller vores rolle

■Back stage: bagved scenen, er alt det, hvad ikke kan forenes med frontstage, og derfor bliver holdt tilbage.

Nyfødte etablerer forhold af afhængighed, især til deres mødre. Med den er deres behov fuldt tilfredsstillede. Dette er omsorg der garanterer langsomt at de vil lære og udvikle tillid, samt at deres basale behov konstant overvåges og tilfredsstilles.

Som deres sanser begynder at udvikle sig, begynder de at genkende deres miljø. De begynder at se sig omkring. Deres første og største succes er ikke at føle angst, når de er adskildt fra deres mor, og overkommer deres frygt for at blive forladt af hende. Ellers vil de vokse op skeptiske og mistroiske.

I dette stadie udvikler barnet selvstændighed til at bevæge sig fra et sted til et andet. At blive tilbage el. Græde er deres måde, hvorpå de forsøger at opnå det, de vil have. Hvis omstændighederne ikke reagerer på det, barnet vil have, vil de begynde at tvivle på sig selv og blive bange for at tage initiativ.

Barnets pinlighed udtrykkes ved, at det ikke ønsker at blive set, skjuler sit ansigt, får raserianfald og græder, el. Andet overvæld af følelser. Ekstern kontrol bør være konsekvent og beroligende, så de kan udvikle selvstændighed.

Beskriver barnets følelser, veksler mellem initiativ eller skyld. Barnet er opsat på at afprøve masse af muligheder, barnet vil i stigende omfang begynde at kopier/spejle de voksne.

Barnet vil være med i daglig gøremål, omsorgspersonen skal møde barnet med opmuntring og deltagelse. Derved vil barnet udvikle troen på sine egne evner og værdier.

Driftighed beskriver, at man har troen på sig selv, og tager initiativer. Gennem deltagelse i skolen, lærer barnet at skulle præsterer, da det har betydning for barnets udvikling af driftighed, og hvordan barnets præsentation bliver mødt. Jo mere skolen formår at få øje på ift. Barnets evner og kvaliteter, des mere vil barnet udvikle en tro på eget jeg. Dette gælder både i forbindelse med skole, venner, forældre, pædagogisk personale som barnet har relation til.

Ungdomsårene er særligt afgørende for udviklingen af identitet. De unge vil begynde at afprøve sin identitet i forhold til venner, uddannelse, mad, tøj, fritidsinteresser, politisk ståsted. De kan skifte udseende fra dag til dag.

I denne fase er der behov for at opbygge relationer med andre mennesker såsom kærester, familie og venner. Lykkedes det ikke kan det ende med isolation og ensomhed.

Denne fase handler om forplantning eller stagnation. Det kan betyde at man får børn, det kan være noget man skaber, eller har stor interesse inden for.

Det centrale er at mennesket langsomt bliver mere og mere interesseret i det der ligger uden for mennesket selv, f.eks. et barn eller en hobby man kan fordybe sig i.

Modsat dette kan man ende i stagnation som vil sige at der ikke foregår nogen udvikling.

Alderdommen er den sidste fase, her ser vi tilbage på livet. Dette sidste livsstadie kan enten være fredfyldt og roligt, eller fyldt med rastløshed og angst. Det afhænger af, hvordan man har løst de tidligere stadier. 

I alderdommen bør man være i stand til at foretage en vis evaluering af livet, hvor man anerkender virkeligheden og forståelsen for verden. De vil opleve integritet i dette stadie, hvis de kan kombinere reflektion med erfaring. Hvis de har nogle uløste konflikter eller stadier som de aldrig har overkommet, vil de som regel udvikle en stor frygt for sygdom, lidelse og døden.

Vi kan godt åbne sangen denne vej, vi skal bare lige vælge sang, og dansk tekst i indstillinger👍

HVORDAN LÆRING FOREGÅR IFØLGE PIAGET

Adaptationsprocessen foregår fx når dine elever skal lære tysk. Her skal du som lærer sørge for at tage udgangspunkt i noget, dine elever kender på forhånd fx grammatikken, fordi de allerede har en eller anden forståelse for grammatikkens logik – en form for “gitter”, som de kan binde kasserollebøjningerne op på. Som underviser tager du således udgangspunkt i en eksisterende viden – i et eksisterende skema (om grammatik) for at kunne (re-)konstruere et nyt (om tysk grammatik).

Pointen er altså her, at selve læringsprocessen egentlig først starter, når eleverne udfordres i en sådan grad, at det forventede resultat af en assimilationsproces ikke passer ind i det eksisterende skema, hvorved der sker en forstyrrelse af den kognitive ligevægt. Denne ligevægt genetableres med akkomodationsprocessen ved, at “skemaet” for grammatik rekonstrueres og udbygges til et skema for tysk grammatik.

Det vil sige, at du som underviser skal være endnu mere opmærksom på at balancere mellem at tilbyde eleverne ny viden, som kan “forstyrre” og rekonstruere nye kognitive skemaer, og på den anden side være endnu mere skarp på, hvordan du kan formidle din viden på en måde, så den læner sig op ad noget, eleverne allerede kender.

Professor 2003 i udviklings psykologi.

Udviklings psykolog ved Århus universitet.

Han tager udgangspunkt i “det kompetente barn” 

Og ikke en automatisk modning, som i den klassiske udviklingspsykologi.

– I kunne lære det, jeg kalder det maskuline nej. Når far siger nej til at læse en historie, så mener han det, og så er der ingen forhandling.

Jeg håber, at I mødre på samme måde kan lære at være tydelige omkring jeres personlige grænser og behov og tage bedre vare på jer selv. Det handler ikke om, at I skal ud af huset for at få lov til at være jer selv – I skal skabe jeres eget territorium inden for hjemmets fire vægge.

Stern citerer filosoffen Susanne K. Langer: Musikken lyder som følelser føles .

Musikken kan bruges som et middel til at stimulere oplevelsen af at være i live som menneske. 

Med andre ord: Spil, leg, syng med og dans – til det sidste!