Klar definition af et fælles skolevæsen og frihedsgrader

Er det forvaltningen der skal inddrage skolerne, eller er det skolerne der skal inddrage forvaltningen?

Det er uklart hvordan økonomiske spørgsmål og prioriteringer skal håndteres i de nye samarbejdsprocesser.

Kræver kompetencer i ledelse og bestyrelse

Kræver overdragelse af opgaver

Kræver gradvis implementering

Skolernes planlægning: Marts er lige sent nok, januar er mere realistisk.

Der er god synergi i samfund ind i skolen og skolen ud i samfundet.

Forvaltning tættere på skolen, men større bestemmelse på skolen hos ansatte og bestyrelser og elever.

Skoleudvalget skal inviteres til skolebestyrelsesmøder når der er relevante emner.

Hvad er vores kerneopgave som skole og bestyrelse?

Skal vi løfte en opgave om at være centrum i lokalsamfundet?

Skal vi bruge tid og energi på at drive skole eller på at drive forsamlingshus?

Høj trivsel og faglighed.

Ellers kommer der ikke nogen læring.

Vi vil gerne have tidlig inddragelse, så vores ideer og prioriteringer bliver tydelige for politikerne før de skal træffe beslutninger.

Den tidlige dialog kan være med til at oversætte det kommunale sprog til det sprog som forældre taler.

En Køge-model for uddannelse af skolebestyrelser, så det bliver mere praksisorienteret end det Skole og Forældre tilbyder

Det handler heller ikke om skoleledelse eller skolebestyrelse i dag...

Mere deltagelse på skolebestyrelsesmøderne, fra faste engagerede politikere, der føler ejerskab og har kendskab til den enkelte skole.

Hvordan sikrer vi, at der ikke skabes et A- og B-hold for skolerne? Der skal være politisk og forvaltningsmæssigt stærkt fokus på at understøtte ALLE skoler med et stærkt samarbejde med lokalsamfundet. Også og måske især de skoler som er placeret i demografisk udfordrede områder samt geografisk yderliggende områder