Biologisk aldring: Den biologiske aldring er hvordan vores gener er og vores livsstil har betydning for den biologiske alder.

Psykologisk aldring: Det er det psykiske, hvor gammel man selv føler man er, hvor gammel man synes man ser ud. Kroppen ændrer sig vi får gråt hår og rynker. Hvor godt vi husker og hvor svært vi har ved at lære har også betydning. Hvor godt vi holder os selv i gang og hvor meget vi skal bruge hjælp til i dagligdagen. Vi ser, og høre dårligere, husker heller ikke som vi har gjort, det kan være svært at være sammen med andre.

Social aldring: Det er jo ældre vi bliver så går vi på pension og skal finde et nyt jeg, man har ikke sit arbejde mere. Man vil også begynde at miste venner og bekendte, da folk begynder at dø. Den ældre kan helt miste lysten til livet, hvis man ender i en stor sorg, ved at have mistet mange venner og evt. familiemedlemmer.

Kronologisk: Thyra er 100 år og er derfor kronologisk gammel.

Biologisk: Hun har gode gener og været elite gymnast, hun er derfor rimelig frisk og er også ude og springe i faldskærm, i et tandemspring. Hun har lidt svært ved at gå og huske. Hun er lidt træt af hun ikke kan det samme som før ”elite gymnast”.

Psykologisk: Thyra glemmer, men husker ikke selv hun glemmer medmindre der bliver snakket om det. Så er hun med på hun godt kan huske det for længe siden, og det nyere glemmer hun. Thyra har rynker og gråt hår, håret er også til den tynde side. Generelt syntes Thyra selv hun har det godt. 

Socialt: Thyra føler sig ikke alene, selvom hun har mistet manden. Hun bor på plejehjem, hvor der er mennesker rundt om hende. Fra Thyras netværk er mange døde, da hun når at blive 100 år.

Andre tegn: Gennerelt er Thyra frisk i en alder af 99/100 år.

Det kan også være min opgave at sørge for den ældre får nok at drikke og spise og det rette, så systemet i kroppen har det så godt som muligt.

Jeg skal også have fat i hjælpemidler når borgeren får brug for det. 

Min opgave er også underholdning eller finde andre der kan underholde de ældre med gymnastik, banko m.m. Når man holder sig i gang, ældes kroppen ikke på samme måde og man føler heller ikke man er blevet gammel og ikke kan lave noget.

 

Da Thyra ikke fejler andet end lidt demens tager jeg nogle af de generelle sygdomme.

Generelt for alle sygdommene kan man bruge KRAMS: Kost, Rygning, Alkohol, Motion, Stress.

Alle tingene har betydning ved de forskellige sygdomme.

 

Diabetes type 2: Ved diabetes skal jeg som Sosu vide hvad jeg skal og må. Jeg skal som assistent hjælpe med at give insulin. Jeg skal også hjælpe den ældre med at holde øje med blodsukkeret. 

Jeg skal guide den ældre til sund mad, drikke og bevægelse. Det er ikke altid der gives Insulin, når det er Diabetes type 2. Guidning til sund kost og motion er fordi kost, motion og rygning netop er de ting der har stor betydning for om den ældre får/har Diabetes type 2. Diabetes type 1 er der en anden årsag til man får. 

Som Sosu skal jeg derfor holde øje med mange ting, om borgeren er utilpas. Det er vigtigt at hjælpe borgeren med et stabilt blodsukker, da det ellers kan føre til langsomt helende sår, som kan ende med amputation af tæer, fingre, arme, ben. Der kan også komme synsforstyrrelser eks. Blindhed. Tandsygdomme som paradentose(kan jeg se noget forkert vil jeg sende borgeren til tandlæge, snakke med borgeren om at komme til tandlæge.. Beskadigelse af nervesystemet, som eks. Kan nedsætte følelsen, man mærker eks. Ikke hvis man træder på en sten, et glasskår eller lign. Det kan give sår på fødderne som ikke opdages.

Jo længere tid borgeren har haft diabetes, jo større er chancen for at få diabetes sen følger.

Som Sosu skal jeg sørge for at smøre en med diabetes ind i creme, da man får en tør hud. Når huden er for tør vil den sprække og derved vil der også komme sår.

Kol: Står for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom og er en forsnævring af luftvejene. Ofte er rygning skyld i Kol. Det kan også være udefrakommende forurenet luft. Lungevævet bliver ødelagt af for meget røg og støv. Hoste, opspyt og åndenød er nogle af tegnene på Kol.

Som Sosu kan jeg prøve og få borgeren til at holde op med at ryge, hvis det er muligt, for at stoppe nedbrydningen af lungevævet. 

Hjertekarsygdomme: Er sygdomme omkring hjertet og i blodkarrene, det er eks. Blodpropper, forhøjet blodtryk, hjerneblødning og hjertesvigt. Som Sosu kan man hjælpe de ældre med sund kost og motion, for måske at undgå hjerte-/ karsygdomme. F.eks. kan man have forhøjet blodtryk eller få en blodprop grundet aflejringer af fedt inde i blodårerne (pulsårene). En blodprop opstår når en af fedt aflejringerne river sig løs og der spærres for blodgennemstrømningen. Derved for musklerne rundt om ikke ilt fordi blodet ikke kan komme rundt. Næringstofferne til cellerne kommer heller ikke rundt. Det er værst når en blodprop opstår i hjernen eller hjertet. Også rygning og for lidt motion kan være med til at give blodpropper.

Hvad skal jeg som Sosu holde øje med. Det kan være beboeren har åndenød, brystsmerter som stråler ud i venstre arm, skulder, hals. Det kan være hævede ben eller mindre følelse i arme, ben som også kan blive kolde.

Hvad skal 

Osteoporose: (Knogleskørhed) Osteoporose er når knoglerne er blevet meget afkalket, så kan knoglerne ikke holde til al. Dagligdags ting. Jo mere D-vitamin og kalk man har fået jo større lag kalk har knoglerne. Som Sosu skal man være opmærksom på ikke at tage for hårdt fat i en person med osteoporose, da knoglerne derved let kan brække. Man kan sagtens have sygdommen uden at vide det.

Demens: Demens er ikke en del af en alm. Aldring men ændringer i hjernen, det kan være nedbrydning af hjernen, men også tidligere mangel på B-vitamin eller forgiftninger. De 2 største demens former er Alzheimer og Vaskulær demens. 

Som Sosu kan jeg opdage demens ved at holde øje med borgeren om der er hukommelses besvær især korttidshukommelsen. Der vil også være personligheds ændringer.

Man Kan ikke altid gøre for man får demens, men for lidt frugt og grønt, søvn og motion kan have betydning.

Som Sosu er det vigtigste at tage sig af borgeren så godt som muligt og hjælpe så godt man kan. Demens findes i mange forskellige stadier. En kan ikke huske tiden og hvornår vi spiser, en anden kan ikke huske hvem man selv er og tror man er et lille barn igen.