<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Arktis - Begreber by </title>
      <link>https://padlet.com/msa15/9y0q4voaxmvc</link>
      <description>Relevante begreber til forløbet om Arktis - hvorfor forandre det sig? </description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2018-09-27 07:44:23 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2025-12-16 11:17:19 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title>Albedo</title>
         <author>msa15</author>
         <link>https://padlet.com/msa15/9y0q4voaxmvc/wish/288528709</link>
         <description><![CDATA[<div>Emilie M, Mohammed, Philip, Maria<br><br>Albedo er den betegnelse vi bruger for solindstråling der reflekteres tilbage ud i rummet. Hvor meget der reflekteres, kommer an på jordoverfladens farve. Helt hvide overflader såsom is og sne har en albedo på 1, at stort set alt sollys reflekteres tilbage. jo mørkere jordoverfladen er, dets mindre sollys reflekteres der tilbage.</div><div>Mennesket påvirker især albedoen. Et eksempel kan være når vi fælder regnskoven, eller andre skove. Der fjerner vi dens mørke overflade, og tilsynegøre den lyse skovbund. Dermed stiger albedoen. I Arktis er det det modsatte der sker. På grund af den globale opvarmning, får vi mindre is og det betyder at der er mindre sollys der bliver reflekteret tilbage og på den måde bliver varmet yderligere op.</div><div>Vi kan især mærke den globale opvarmning omkring Arktis. Det meste af Arktis er hav, der er dækket af et tykt lag is, kaldet havis. Havisen kan vi se er blevet tyndere og mindre i sin udstrækning.<br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-10-03 10:18:55 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/msa15/9y0q4voaxmvc/wish/288528709</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Drivhuseffekt </title>
         <author>msa15</author>
         <link>https://padlet.com/msa15/9y0q4voaxmvc/wish/288528766</link>
         <description><![CDATA[<div>Solensstråler (varmen) kommer ned i jordens atmosfære. Noget af varmen bliver i atmosfæren og noget kommer ud af den igen.</div><div><br></div><div>Eksempel:</div><div>Skyer kan både holde på varmen, og dække for solstrålerne. </div><div><br></div><div><br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/315955893/2a0dae20cdd86850d3b6c54b8d31aa5b/figur_side35_2.jpg" />
         <pubDate>2018-10-03 10:19:08 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/msa15/9y0q4voaxmvc/wish/288528766</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Strålingsbalance</title>
         <author>msa15</author>
         <link>https://padlet.com/msa15/9y0q4voaxmvc/wish/288528784</link>
         <description><![CDATA[<div><br><sub>Der ligger et ozonlag omkring jorden. Dette ozonlag (03) bestemmer hvad der indtrænger af UV og beskytter jorden.<br>&nbsp;Solen sender kortbølgede lysstråler ned på jorden, som gennemtrænger ozonlaget og reflektere på jordens overflade. Nogle stråler bliver absorberet, i fx vand eller mørke områder, andre reflektere og sender langbølgede varmestråler op igennem ozonlaget igen. Hvis der er mange skyer, bliver strålerne reflekteret frem og tilbage.&nbsp; I luften ligger drivhusgasserne, som holder på varmen. Drivhusgasserne består af CO2, CH4, H2O. </sub><br>&nbsp;&nbsp;</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-10-03 10:19:13 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/msa15/9y0q4voaxmvc/wish/288528784</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Drivhusgasser</title>
         <author>msa15</author>
         <link>https://padlet.com/msa15/9y0q4voaxmvc/wish/288528833</link>
         <description><![CDATA[<div>Emilie M, Mohammed, Philip, Maria<br>CO2 - Kuldioxid - fx ved afbrænding af fossile brændsler og nedbrydning af organisk materiale<br>CH4- Metan - fx ved forrådnelse af organisk materiale og losse plader<br>H2O - vanddamp -  fx ved fordampning af vand og nedkøling med vand i industrien<br>N2O - lattergas - fx ved forrådnelsesproces og afbrænding af biomasse <br>O3 - ozon - fx ved fotokemisk luftforurening og nox'er ved fossil afbrænding<br><br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-10-03 10:19:23 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/msa15/9y0q4voaxmvc/wish/288528833</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Kystklima</title>
         <author>msa15</author>
         <link>https://padlet.com/msa15/9y0q4voaxmvc/wish/288529018</link>
         <description><![CDATA[<div>Kystklima er defineret som steder nær hav, hvor forskellen på den koldeste og den varmeste måned er mindre end 18 grader celsius. Det tempererede kystklima er typisk præget af kølige somre og milde vintre, hvilket fx er tilfældet i Danmark, der har tempereret kystklima<br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-10-03 10:20:12 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/msa15/9y0q4voaxmvc/wish/288529018</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Dugpunktskurven</title>
         <author>msa15</author>
         <link>https://padlet.com/msa15/9y0q4voaxmvc/wish/288529108</link>
         <description><![CDATA[<div>Dugpunktet er den temperatur ved luftmassens indhold af vanddamp, under afkøling ved konstant tryk, vil fortsættes til flydende vand.&nbsp;<br><br>Nabila, Chayene, Mingus, Victor &amp; Julie</div>]]></description>
         <enclosure url="http://subsites.egaa-gym.dk/nr/geografi/roholt/Klimatologi/vejrleksikon/maetningskurve_for_vanddamp.gif" />
         <pubDate>2018-10-03 10:20:35 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/msa15/9y0q4voaxmvc/wish/288529108</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Koldfront</title>
         <author>msa15</author>
         <link>https://padlet.com/msa15/9y0q4voaxmvc/wish/288529160</link>
         <description><![CDATA[<div><br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-10-03 10:20:48 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/msa15/9y0q4voaxmvc/wish/288529160</guid>
      </item>
      <item>
         <title>menneskeskabte klimaændringer</title>
         <author>msa15</author>
         <link>https://padlet.com/msa15/9y0q4voaxmvc/wish/288529736</link>
         <description><![CDATA[<div><br>Menneskets aktiviteter øger atmosfærens indhold af drivhusgasser, som for eksempel kuldioxid (CO2) gennem stadig øget afbrænding af fossile brændsler (kul, olie, gas) og på grund af øget skovrydning, metan (CH4) fra øget husdyrhold, lossepladser, afbrænding af biomasse samt risdyrkning og lattergas (N2O) fra afbrænding af biomasse og fra landbrugets kvælstofgødning. <br>Atmosfærens indhold af drivhusgasser er steget markant siden midten af 1700-tallet. Størstedelen af forklaringen skal findes hos menneskets tiltagende industrielle aktiviteter. Boringer i indlandsisen i Antarktis har vist, at atmosfærens indhold af drivhusgasser er langt højere i dag end den har været på noget tidspunkt de seneste par hundrede tusind år. <br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/315948875/33ba2db06852d389e6dc93b0effff58c/nasasolsommer.jpg" />
         <pubDate>2018-10-03 10:23:21 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/msa15/9y0q4voaxmvc/wish/288529736</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Polar klimazone</title>
         <author>msa15</author>
         <link>https://padlet.com/msa15/9y0q4voaxmvc/wish/288531311</link>
         <description><![CDATA[<div>Polarklima er det klima, der hersker omkring Nordpolen og Sydpolen. Definitionen på polarklima er, at årets middeltemperatur er under 0° Celsius, og at middeltemperaturen i den varmeste måned er under 10° celsius.<br><br>Juile, Chayene, Victor, Nabila og Mingus</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-10-03 10:28:35 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/msa15/9y0q4voaxmvc/wish/288531311</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Hydrotermfigur</title>
         <author>msa15</author>
         <link>https://padlet.com/msa15/9y0q4voaxmvc/wish/288584912</link>
         <description><![CDATA[<div>En hydrotermfigur, er en figur som beskriver forholdet mellem mm. nedbør, og temperatur i grader celcius. <br><br>Søjlediagrammet er nedbør i mm. i hver enkelt måned, og kurven er gennemsnits temperaturen i hver måned.<br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/315948622/fa5929af8cbf4470558c3ec93c870c1b/362372_801.png" />
         <pubDate>2018-10-03 12:55:08 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/msa15/9y0q4voaxmvc/wish/288584912</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Naturlige klimaændringer </title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/msa15/9y0q4voaxmvc/wish/288985724</link>
         <description><![CDATA[<div><strong><em>Kristian, Toita, Mia</em></strong></div><ul><li>Vulkanudbrud&nbsp;</li><li>Røg (co2, CH4, Aske)&nbsp;</li><li>Drivhusgasser</li><li>Solpletter&nbsp;</li><li>Milankovitch cyklus (bane omkring solen)</li></ul>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-10-04 07:12:26 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/msa15/9y0q4voaxmvc/wish/288985724</guid>
      </item>
      <item>
         <title>vahls klimaindeiling og plantebælter</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/msa15/9y0q4voaxmvc/wish/288986810</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/317141917/56cc25170ff7ba53dde707e6aad44151/vahlsystem_hydrotermfigur.jpg" />
         <pubDate>2018-10-04 07:15:45 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/msa15/9y0q4voaxmvc/wish/288986810</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Tropisk klimazone</title>
         <author>msa15</author>
         <link>https://padlet.com/msa15/9y0q4voaxmvc/wish/288987092</link>
         <description><![CDATA[<div>Tropisk klima: Jordens varmeste klimatype, hvor der aldrig forekommer frost. Tropisk klima svarer til middel temperaturer og i den koldeste måned er 15-17 grader &nbsp;</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-10-04 07:16:33 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/msa15/9y0q4voaxmvc/wish/288987092</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Tempereret klimazone</title>
         <author>msa15</author>
         <link>https://padlet.com/msa15/9y0q4voaxmvc/wish/288987136</link>
         <description><![CDATA[<div>Tempereret klima er det klima der hersker i to zoner rund om jordens nordlige og sydlige halvkugle de såkaldte tempererede klimazoner.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-10-04 07:16:40 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/msa15/9y0q4voaxmvc/wish/288987136</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Subtropisk klimazone</title>
         <author>msa15</author>
         <link>https://padlet.com/msa15/9y0q4voaxmvc/wish/288987682</link>
         <description><![CDATA[<div>Subtropisk klima er lange varme somre og korte milde vintre, jordens to subtropisk bælter ligger ved nord og syd&nbsp;</div><div>&nbsp;</div><div>Subtropisk klima er kendt for at den koldeste måned altid er over 15 grader&nbsp;<br><br>Søren &amp; Anders &nbsp;</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-10-04 07:18:29 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/msa15/9y0q4voaxmvc/wish/288987682</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Varmefront</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/msa15/9y0q4voaxmvc/wish/288988125</link>
         <description><![CDATA[<div><strong><em>Toita, Kristian, Mia<br></em></strong>En Varmfront er grænsen mellem to luftmasser i atmosfæren af uens temperatur, hvor den varme luft fortrænger den kolde luft. En varmfront er ofte forbundet med lavtryk. Varm luft er lettere end kold luft, fordi den har lavere tryk end den omgivende køligere luft.&nbsp;</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/315948875/d1c271097808a2cff229e1fbec4a2b82/Varmfront.jpg" />
         <pubDate>2018-10-04 07:19:49 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/msa15/9y0q4voaxmvc/wish/288988125</guid>
      </item>
      <item>
         <title></title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/msa15/9y0q4voaxmvc/wish/288988326</link>
         <description><![CDATA[￼]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-10-04 07:20:35 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/msa15/9y0q4voaxmvc/wish/288988326</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Stigningsregn</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/msa15/9y0q4voaxmvc/wish/288990512</link>
         <description><![CDATA[<div><br></div><div>Stigningsregn sker når en luftstrøm tvinges op over f.eks. et bjerg. hvis luftstrømmen er umættet afkøles den først tøradiabatisk med 1 grad celsius pr. km, indtil den når sin ultimative mætning. herefter sker det fugtadiabatisk og dampen fortættes til regn og temperaturen falder herefter kun 0,5 grad pr. km&nbsp;<br><br><br>&nbsp;</div><div>Stigningsregn sker når en luftstrøm tvinges op over f.eks. et bjerg. hvis luftstrømmen er umættet afkøles den først tøradiabatisk med 1 grad celsius pr. 100m, indtil den når sin ultimative mætning. herefter sker det fugtadiabatisk og dampen fortættes til regn og temperaturen falder herefter kun 0,5 grad pr. 100m. herefter på vej ned igen opvarmes luften med 0,5 grad pr. 100m. det skaber en tør og varm luft, en føhnvind.&nbsp;</div><div><br><br>Victor, Chayene, Ju</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-10-04 07:28:07 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/msa15/9y0q4voaxmvc/wish/288990512</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
