Det lille kredsløb, blodet fra vene cava inferior, og superior føres ind i hjertets højre atrium. Når hjertet kontraherer bliver blod fra højre atrium trykket ned forbi trikuspidalklappen og ned i højre ventrikel, og videre via arterie pulmonalis, forbi pulmonalklappen til pulmo, hvor det sker en diffusion af co2 og 02. Herfra bliver det iltede blod ført via vene pulmonalis tilbage til hjertets venstre atrium.  

Det store kredsløb, fra venstre atrium, forbi mitralklappen og ned i venstre ventrikel, videre via aorta forbi aortaklappen. Først på aorta udspringer koronararteterierne, det er her man kan få AMI. Aorta forsyner hele kroppen med iltet blod.  

AMI  
AMI står for akut myokardieinfarkt. Det er, når der er vævsdød i hjertemusklen pga. En blodprop i koronararterien. I kronararteriens væg kan der dannes kolesterol, bindevæv og calcium og på den måde dannes der en forsnævring af karret. Hvis der sker en skade på karrets væg, der hvor der er en forsnævring, sættes blodets koagulation i gang, hvorved der dannes en klump af blodplader, fibrin og røde blodlegemer. Det er dog først, hvis koagel bliver så stort, at det blokere arterien, at der opstår en blodprop. Denne blodprop blokerer for at oxygen og nærringstoffer kan komme videre i arterien. Dette medfører at cellerne, som arterien skal forsyne, dør i løbet af 4-12 timer. 

TOBS indeholder klare retningslinjer for, hvordan vi som plejepersonale, i primær sektor, skal reagere på afvigelser, når borgeren viser tegn på svækkelse eller akut sygdom.  
TOBS udføres ved mistanke om ændringer i borgerens tilstand.  

TOBS bygger på en samlet vurdering ud fra værdierne, der videregives til praktiserende læge/vagtlæge der ud fra disse værdier tager videre stilling til handlingerne, hvis værdierne er således at retningslinjerne fortælle os at der skal tages kontakt til lægen.  

Ved systematisk at måle de vitale værdier på indlagte patienter, kan man tidligt opspore alvorlige ændringer i borgerens tilstand, og de relevante behandlinger kan hurtigere igangsættes. Målingerne tælles sammen og der gives en samlet score -> denne score kan udløse en hyppigere observation af borgeren eller om der skal tilkaldes læge.  

Muskelcellerne i hjertet danner de elektriske impulser. Sinusknuden er "stortrommen" og danner de stærkeste impulser, det er disse impulser der sætter impulserne i gang. Det er også disse områder der bestemmer antallet af hjerteslag pr minut, normalt vil der være ca. 70 impulser pr minut -> ved behov for at der bliver sendt mere blod rundt øges antallet af impulser pr minut.    

Hjertekamrenes kontraktion (ventrikelsystolen) starter i apex cordis, således at muskulaturen trækker sig sammen nedefra og opad -> blodet presses ud i arterierne.  
Højre hjertekammer -> lungearterien. 
Venstre hjertekammer -> aorta.  

Hjertets arbejde veksler mellem perioder med sammentrækninger(systole) og perioder med afslapninger(diastoler).  

Når blodet passerer karrene, skabes der et tryk på karrernes væg. 

Trykket skabes af:  

Kontraktionen af venstre hjertekammer bestemmer pulsslagene i arterierne -> antallet af impulser lig med antallet af pulsslag. Når venstre hjertekammer trækker sig sammen, pumpes der en bølge af blod ud i arterierne. Arteriens væg er meget elastisk, karret udvider sig når bølgen kommer og trækker sig sammen bag bølgen til den normale diameter. Det er den pulserende effekt, der udgør pulsen.  

Når hjertets minutvolumen øges vil blodtrykket stige, og hvis minutvolumen sænkes vil blodtrykket falde. Åreforkalkninger mindsker karrenes diameter og fleksibilitet, og blodtrykket vil derfor stige. Der skal mere kraft til for at få blodet rundt i kroppen.  

Ved overhydrering stiger blodtrykket, ved dehydrering falder blodtrykket, pga den lave mængde af væske i karrene.
  

Inspiration og eksspiration tælles som en respiration – respirationsfrekvens tælles over 1 minut.  

Respirationsarbejde:  
Hvordan trækker PT/borger vejret? Er der indtrækninger? Lyde? Hoste? Etc. 
 

SAT: 
Angiver hæmoglobinets saturation med ilt i blodet. Angives i procent.  

De røde blodlegemer - Erytrocytterne udgør mere end 40% af blodet. I en milliliter blod er der 5 mia. Blodlegemer. Deres opgave er at:  

Bevidsthedsniveau: 
Vågen/Habituel - Reagerer på tiltale – reagerer på smerte – ukontaktbar.  

-> Hvordan er PT/borger. Som normalt? Reageres der kun på tiltale eller smerter? Er PT/borger helt ukontakt bar? 
 

TEMPERATUR: 
Er borgeren febril, afebril?  

Verbal: 

Non-verbal: 

Mestring:
Er vores måde at håndtere alle de krav, men oplever i en stressende situation – med de ressourcer, som vi oplever at have. Den amerikanske psykolog Richard Lazarus taler om henholdsvis problemfokuseret og følelsesfokuseret mestring. Vi bruger problemfokuseret mestring, når vi oplever, at vi har resurserne til det, eller når vi kan opnå støtte nok til at ændre på belastningen. Vi bruger følelsesfokuseret mestring, når vi ikke kan ændre belastningen (fx ved dødsfald) eller når vi ikke oplever, at vi har resurserne til at ændre den. 

Anerkendende kommunikation:  
Anerkendelse er at se den anden og lytte til, hvad de har at sige og vise empati. Man behøver ikke at være enig med det personen siger eller deres holdninger for at være anerkendende. Det handler om at tro på, at alle handler på en måde, der giver mening for dem.  

Relation: 
Relationen har betydning for, hvordan kommunikationens indhold skal forstås. I al kommunikation har relationen og indholdet betydning og er gensidigt bestemmende for hinanden. Jo klarere relationen er defineret, jo mindre risiko er der for misforståelser (Jo bedre man kender hinanden, jo bedre forstår man hinanden) 

Vi har som mennesker alle nogle egenomsorgsbehov, som kan deles ind i tre typer:  

I teorien om egenomsorg møder vi begreberne egenomsorgskrav (krav) og egenomsorgskapacitet (ressourcer). Når ressourcerne er tilstrækkelige til at kunne leve op til kravene, kan mennesket selv varetage sin egenomsorg. Altså egenomsorgsbehov er de universelle, udviklingsmæssige og sundhedsafvigende behov og egenomsorgskrav er de handlinger eller aktiviteter, den enkelte skal udføre for at egenomsorgsbehovene kan opfyldes. Egenomsorgskapaciteten er de muligheder og begrænsninger den enkelte har for at kunne udøve egenomsorg.  

Når kravene og ressourcerne ikke stemmer over ens, taler orem om egenomsorgssvigt. Her er vores opgave som SSA, at vurdere hvad egenomsorgssvigten består i. Vi skal finde ud af, hvad borgeren kan og hvad vi skal gå ind og hjælpe til med. Der skal tilføres nogle ressourcer til de krav, som borgeren ikke selv kan imødekomme, for at få opfyldt alle egenomsorgsbehovene. Disse ressourcer kan inddeles i 3 sygeplejesystemer: Fuldt kompenserende, delviskompenserende eller støttende og undervisende.  

En sygeplejediagnose består af PES (Problem/potientel problem, Eteologi(årsag) og Symptomer.  

P (PROBLEM): Willy har dyspnø. 

E (ÆTIOLOGI/ÅRSAG): AMI  

S (SYMPTOMER): inaktivitet, hævede fødder, tørstig.  

 

Ansvaret ligger hos kommunerne - primærsektoren, de har hovedansvaret for at sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse i DK.  

Kommunerne har ansvaret for at skabe rammer og gode betingelser for vores sundhed er, at forebyggelse og sundhedsfremme bedst skabes, hvor vi bor og færdes.  

 

Sundheden sikres gennem lovene.  

Det er primært serviceloven og sundhedsloven der giver kommunerne det primære ansvar for folkesundhed – og et af de tilbud der gives er bla. Genoptræning og vedligeholdstræning.  

 

Regionerne laver sundhedsaftaler – 5 stk., 1 pr region.  

Fokus 2015-2018 er: forebyggelse, behandling og pleje, træning og rehabilitering, sundheds it og digitale arbejdsgange.  

 

Det er sygehusets læge der afgør om genoptræningen efter udskrivningen er regionens (specialiseret) eller kommunens ansvar.  

PT skal udskrives med en genoptræningsplan, genoptræningen er gratis for PT, uagtet hvor den skal finde sted.  

 

 

Defination:  

Genoptræning efter sundhedsloven og serviceloven defineres som en målrettet og tidsafgrænset samarbejdsproces mellem en patient/borger, eventuelt pårørende og personale. 

 

Formålet med genoptræning er, at patienten/borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt og socialt. 

 

4 former for tilbud.  

 

Indsatsområde/Sygeplejefagligt problemområde:
Bevægeapparatet med fokus på træning af mobilitet og vejrtrækning og kredsløb med fokus på stabilisering af vejrtrækning.   
 
Borgeren bliver let forpustet ved daglig aktivitet og har derved risiko for at blive immobiliseret og intellektuel reduceret samt inkontinent.  Retningsgivende formål: At fremme recovery processen og derved forebygge immobilitet.   

Mål:
Willy går en lille tur dagligt, evt. Ned til rosenbedet på hjørnet af lejlighedskomplekset, hvor der også står en bænk, så Willy kan nyde det sociale samvær med naboerne. Dette skal ske dagligt, over de næste 2 uger, hvor længden af gåturen revurderes.

Handling:
- Motivere til daglig gåtur, revurdere længden efter 2 uger. 
- Snakke med Willy omkring andre alternativer ved tørstfølelse(isterninger) 
- Lave væskeskema samt liste over væskeindtag - for at regulere væskeindtaget, og forebygge inkompensering. 
- Daglig vægt.   
- Kontakt til visitation ang. Evt. Yderlig genoptræning efter § 86 serviceloven. 

Evaluering: