Vi vil starte med at undersøge uroen i klassen og finde ud af, hvad den kommer af (refleksionens domæne). Det kan man gøre på flere måder. Vi ville tage en samtale med vores team for at undersøge, om de andre lærere i teamet har samme oplevelse med klassen og de fire drenge, der især skaber uro. Det er relevant at høre om deres erfaringer, og hvordan de griber det an.

Ud fra teamets erfaringer kan man opstille nogle hypoteser, man kan undersøge om de elever, der skaber uro. 

Hypoteser:

Eleverne skaber uro, fordi de har svært ved det faglige niveau i timen.

Eleverne skaber uro, fordi de har for let ved det faglige niveau i timen.

Eleverne skaber uro, fordi de vil styrke deres sociale status i klassen.

Eleverne skaber uro, fordi matematiktimerne ligger på et sent tidspunkt eller en anden form for udfordrende måde på skemaet.

Eleverne skaber uro, fordi underviseren ikke har de fornødne kompetencer til at håndtere elevernes udfordringer. 

Eleverne skaber uro, fordi underviser ikke formår at skabe den nødvendige tillid og respekt.

En faglig vurdering i form af en matematiktest er også relevant for at undersøge, om uroen skyldes et fagligt niveau, der enten er lavt og kan indikere i, at de uroskabende elever har svært ved at følge med og skaber uro. Resultater af testen, der er over middel, kan give indikere, at eleverne ikke bliver fagligt stimuleret og skaber uro på baggrund af det.

Man kan starte et samarbejde med skolens ressourcecenter eller ressourcepersoner, hvor man får en pædagog ind til at observere på klassen og starte et forløb om, hvor man undersøger eleverne yderligere. 

Handlingens domæne:

 

Når man ser på klassen med refleksion domænes syn er der flere ting man kan se på. Drengene virker til at kede sig og det gør så at de forstyrrer de andre. Det kan også være at den type undervisning der har været ind til nu ikke fanger deres opmærksomhed. De har måske brug for flere pauser eller veksling end de andre. Dette kan ses længere nede.

 

Man kan gøre det mere spændende og mere aktivt for de 4 elever. Vi vurderer at medbestemmelse i undervisningen kan gavne eleverne. 

Praktisk arbejder vi ud fra Co-teaching princippet med to-lærer ordning og på tværs af fag.

Vi har inddelt børnene i små grupper, hvor de fire drenge er delt ud på to grupper, sammen med nogle elever som de allerede har en god social relation til. Vi arbejder med stations-undervisning hvor de arbejder med 3 forskellige ting og skifter hvert 20 min. Denne rammesætning og struktur anvendes i alle fag.

Ex. I dansk:   1-læsning,  2- dansk spil, 3- skrive opgave og skifter aktivitet når timetimer lyder. 2 grupper i klassen og 1 gruppe sidder i stillerum. Det er opgaver alle kan løse og med variation.

 

 

De faglige krav  - tilgodeses børnenes læringsforudsætninger? Zonen for nærmeste udvikling, differentiering, variation og mulighed for pauser?

 

Klasseledelse – er det tydeligt for børnene hvad vi voksne forventer? Tydelig rammesætning, struktur og opgaveintroduktion?

 

Rutiner og genkendelighed -  Bruger børnene uhensigtsmæssig meget energi på at afkode kontekst? Har vi voksne en fælles struktur og praksis på tværs af fag?

 

Graden af stilladsering – Har børnene de fornødne strategier/kundskaber/færdigheder til at løse opgaven

 

Fysisk miljø – Hvilke læringstilgange muliggør klasselokalet, kan vi ændre på indretningen og tilgodese forskellige måder at arbejde på?

 

Voksenrelationer – Har barnet oplevelsen af at blive set af de nære voksne, oplever børnene deres egen værdi?

 

Adgang til børnefællesskabet – har de 4 drenge mulighed for at indgå i samspillet med de andre børn, kan vi voksne hjælpe med at skabe den adgang.

 

Kulturen – hvilke værdier og normer præger kulturen i klassen, hvordan skaber vi plads til forskellighed?

 

Børnefællesskabet – Hvad er vi sammen om, hvad er vores klassekontrakt? Hvad er legitimt at gøre her og hvordan vil vi gerne have det sammen.