Vi bestræber os efter at nå et specifikt mål som giver nytte for borgeren og som har betydning for hans livskvalitet. 

Det er tidsbestemt hvornår vi skal forsøge at nå målet til, ellers tager man målet op til revurdering. 

Tværfagligt samarbejde. Muligvis skal man arbejde sammen med sygehus, ergoterapeut eller andre der har kvalifikationer inden for det område som man arbejder ud efter. 

Borger skal være indforstået med målet og det skal kunne give mening for borgeren at nå det ønskede mål. Og det ønskede mål skal give mening for borgerens samlede livssituation. 

Pårørende skal være motiverende og støttende. 

Alle skal arbejde rehabiliterende i det daglige arbejde. Både assistenter og hjælpere.

Målet med et rehabiliterende forløb er et selvstændigt og meningsfuldt liv for borgeren. Dvs. et liv hvor borgeren selv kan klare dagligdagens udfordringer eller styrke borgerens så godt så muligt til et liv uden hjælp, da det vil påvirke borgerens livskvalitet. 

 

Et rehabiliterende forløb kan påvirke hele en borgers livssituation. 

Et målrettet og koordineret forløb, der skal have betydning for borgeren og for at styrke borgeren fysisk og psykisk. Man kan altid revurdere eller bygge mere på målet, når tidsrammen er nået. 

Vi skal gøre sammen om en opgave og ikke have flere opgaver i gang om en borger. Der skal være en sammenhæng i det mål vi fører

Om der er evidens for at det virker. 

At forebygge at sygdommen opstår i første omgang. Det er kommunens ansvar da det er en borgerrettet forebyggelse. 

Det kan være vacciner (staten), tandpleje (staten), Kram-kampagne (staten). Aktivitetstilbud (individ). Eksempel Corona vacciner 

 

Sekundær forebyggelse:

Kaldes også patientrettet forebyggelse. Det er regionens ansvar.

•       Opspore, identificere og behandle sygdom i tidligt stadium (fx screening for livmoderhalskræft, eller screening for forhøjet blodtryk, forhøjet kolesteroltal)

Det kan f.eks. være på et plejehjem hvor man måler en borgers vitale værdier. F.eks. vægt, blodtryk, blodsukker, adfærd (borgeren kan være anderledes fordi de har UVI) for at holde øje med om borgeren er i sin habituelle tilstand (normale tilstand – grøn). Det er i første omgang, hjælperen der opsporer og identificere problemet og går videre til assistenten som enten går i gang med behandling eller snakker med sygeplejersken eller lægen om hvad der skal ske. 

 

Tertiær forebyggelse:

Kom med eksempel på hvordan du som SSA, kan arbejde forebyggende med en borger

•       At forhindre tilbagefald eller sygdomsforværring (skaden er sket)

•       Fastholde funktionsniveau

•       Fx rygestop til KOL patienten, eller rehabilitering efter apoplexi

Som sosu assistent skal vi motivere og arbejde forebyggende for at forhindre at borgerens sygdom bliver værre. Men vi skal også hjælpe med at fastholde deres funktionsniveau f.eks. ansøge om bevilling til hjælpemidler der kan støtte dem i at gøre det meste selv, og motivere og støtte dem. Vi kan også samarbejde med fysio. Terapeut om sammen med borger at sætte mål for evt. genoptræning.