I 1600-tallet var der to typer fodsoldater: musketerer, der var bevæbnet med musketter, og pikenerer, der var bevæbnet med piker (4-6 m lange stagevåben). I slutningen af 1600-tallet blev bajonetten indført, og soldaten havde nu både nærkampstyrke og ildkraft. 

Ryttere var bevæbnet med rytterpistoler og karabiner (kortløbede geværer). De skulle normalt tæt ind på fjenden for at affyre deres våben. Derefter måtte de tilbage for at lade igen. 

Kosten var ofte meget ensformig. Det var hovedsagelig rugbrød, grød, vælling eller suppe suppleret med saltet flæsk samt saltet eller tørret fisk. Det blev skyllet ned med rigelige mængder tyndt øl, som man for det meste havde brygget selv.

De to største danske renæssancekonger var Frederik 2. (1559-1588) og Christian 4. (1588-1648). Kongerne havde en pragtfuld og kostbar levevis, og de fremmede videnskab, kunst og kultur, der kunne kaste glans over deres rige.

Renæssancen var karakteriseret ved en overvældende interesse for antikkens kunst og kultur. Renæssancen i Danmark indtraf senere end i Sydeuropa, og Danmarks egen forhistorie blev dyrket med næsten lige så stor lidenskab som antikkens. Renæssancen i Danmark lå 1536-1660, dvs. fra reformationen og frem til enevælden.

hvad spiste vikingerne : kød fisk grøntsager korn mælke prudukter bær frukter og honning. vikengerne ofred til guderne odin og tord Vikingernes offerritualer spændte fra store fester i stormændenes haller til større eller mindre ofringer af våben, smykker og værktøj i søer. I hellige lunde blev mennesker og dyr hængt i træerne – i hvert fald ifølge nogle skriftlige kilder.