<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>biologi by </title>
      <link>https://padlet.com/simon_hansen198/9uxsyo5rx25h</link>
      <description>Lavet ved et lykketræf</description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2018-03-22 08:21:46 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2018-03-22 08:37:24 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title></title>
         <author>simon_hansen198</author>
         <link>https://padlet.com/simon_hansen198/9uxsyo5rx25h/wish/244870213</link>
         <description><![CDATA[<div>Mennesker har to kopier af hvert gen. De to kopier kan være lidt forskellige og koder så for to varianter af det samme protein. Hvis man kun kan se effekten af den ene variant på personen, kaldes denne variant for dominerende. Den variant man ikke kan se kaldes vigende.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-03-22 08:23:29 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/simon_hansen198/9uxsyo5rx25h/wish/244870213</guid>
      </item>
      <item>
         <title></title>
         <author>simon_hansen198</author>
         <link>https://padlet.com/simon_hansen198/9uxsyo5rx25h/wish/244874165</link>
         <description><![CDATA[<div>kønsbunden nedarvning, arvegangen for gener placeret på kønskromosomerne. Hos mennesket har manden et X- og et Y-kromosom; arvelige egenskaber knyttet til hhv. X- og Y-kromosomet er således kun repræsenteret med ét gen i den enkelte legemscelle. Kvinden har to X-kromosomer, hvoraf det ene er inaktiveret; derfor findes der i praksis — som hos manden — kun ét sæt gener for egenskaber knyttet til kønskromosomet X-kromosomet</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-03-22 08:37:24 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/simon_hansen198/9uxsyo5rx25h/wish/244874165</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
