<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Syg historie by Kristian Broendum</title>
      <link>https://padlet.com/kbroendum/9rws4mxlxchk</link>
      <description>Sygdomme og læger</description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2016-10-27 07:17:08 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2025-05-29 06:50:53 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title>Louis Pasteur</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/kbroendum/9rws4mxlxchk/wish/133573706</link>
         <description><![CDATA[<div>Louis Pasteur er kendt for at have opfundet Pasteurisering, dette bliver hovedsageligt brugt til æg eller lignende fødevarer, for at komme af med bakterierne i fødevaren, som forårsager gæring eller lignende "forrådnelse" af fødevaren.<br>Pasteurisering af fødevarer er ikke det samme som sterilization af fødevarer. Sterilisering af fødevarer dræber alle mikroorganismer, hvorimod pasteurisering er kun formindske farlige mikroorganismer, og derfor er der stadig en udløbsdato på pasteuriserede produkter.</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padletuploads.blob.core.windows.net/aws/128119853/8abe90acec5b3e2a0afd71f3c226e3b1/pasteur.jpg" />
         <pubDate>2016-10-27 11:31:26 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/kbroendum/9rws4mxlxchk/wish/133573706</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Den Sorte Død</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/kbroendum/9rws4mxlxchk/wish/133573713</link>
         <description><![CDATA[<div>Den Sorte Død er navnet for den pestepidemi som var i 1300-tallet. Epidemien startede i 1331 i Kina og spredte sig derefter kom sygdommen til Europa. Den kom til Danmark i 1349 og omkring halvdelen af befolkningen døde.&nbsp;<br>Sygdommen skyldes en meget dynamisk bakterie, som forandre sig hele tiden. Den har udviklet sig siden 500-tallet. Bakterien startede med at være i blandt dyr og planter, og en dyrelæge døde i 1992 efter en kat havde nyst på ham.<br>I gamle dage kom de ramte i isolation, men i dag kan pest helbredes. Mange dør stadig af sygdommen, da de ikke har råd til antibiotika. &nbsp;</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2016-10-27 11:31:28 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/kbroendum/9rws4mxlxchk/wish/133573713</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Robert Koch (1843-1910)</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/kbroendum/9rws4mxlxchk/wish/133573718</link>
         <description><![CDATA[<div>- Tysk læge<br>- kendt for opdagelsen af årsagen til miltbrand, tuberkulose og kolera. &nbsp;<br>- Modtog nobelprisen i fysiologi/medicin i 1905<br>- Arbejde som kirurg under den fransk-tyske krig<br>- Opdagede oversagen til miltbrand i 1876<br>- i 1882 havde han opdaget én af de skyldige bakteriearter for tuberkulose<br>- under ophold i Egypten og Indien, isolerede han bakterien Vibrio cholerae, og fandt ud af, at den var årsagen til kolera</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2016-10-27 11:31:30 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/kbroendum/9rws4mxlxchk/wish/133573718</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Hippokrates </title>
         <author>emil692c</author>
         <link>https://padlet.com/kbroendum/9rws4mxlxchk/wish/133573729</link>
         <description><![CDATA[<div>Græsk læge. Hans navn har været i berømmelse i lægekunstens verden. Han betegnes som ''lægekunstens fader.'' Berejst i Grækenland og Lilleasien. Sparsom viden om Hippokrates. <br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="https://padletuploads.blob.core.windows.net/aws/128119451/8ae37c71eee3e34e34a0fbbfe6f4f6d4/Unknown.jpeg" />
         <pubDate>2016-10-27 11:31:34 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/kbroendum/9rws4mxlxchk/wish/133573729</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Edward Jenner</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/kbroendum/9rws4mxlxchk/wish/133573751</link>
         <description><![CDATA[<div>Edward Jenner 17. maj 1749 – 26. januar 1823. Han var en engelsk læge som havde praksis i Berkeley, England. Han er berømt for opdagelsen af koppevaccinen. Ved opdagelsen anvendte han materiale fra en let angrebet bondepige. E.Jenner ville teste den gamle visdom, at en person, som har overlevet et koppeangreb, bliver immun. <figure class="attachment attachment-preview" data-trix-attachment="{&quot;contentType&quot;:&quot;image&quot;,&quot;url&quot;:null}" data-trix-content-type="image"><img src="null"><figcaption class="caption"></figcaption></figure></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2016-10-27 11:31:44 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/kbroendum/9rws4mxlxchk/wish/133573751</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Kolera</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/kbroendum/9rws4mxlxchk/wish/133573845</link>
         <description><![CDATA[<div>Skyldes infektion med&nbsp;<em>Vibrio cholerae, som findes i forskellige blodtyper, </em>og man bliver smittet ved indtagelse af forurenet vand eller fødemidler. Bakterien kommer ud gennem afføringen.<br>Findes ofte i Asien og Afrika, hvor der med mellemrum optræder epidemier. Der har ikke været kolera i Danmark siden 1853. Og grundet vores gode hygiejne, vil det formindeligt ikke ske igen.<br>Starter med let feber, opkastning, mavesmerter og vand i afføring.&nbsp;<br>Der findes en oral vaccine mod kolera.&nbsp;<br>Med den rette behandling, så er dødeligheden under 1% </div>]]></description>
         <enclosure url="https://padletuploads.blob.core.windows.net/aws/128118207/da0cc98d33870281bb096c0daba9b0e0/kolera_bakterie.jpg" />
         <pubDate>2016-10-27 11:32:19 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/kbroendum/9rws4mxlxchk/wish/133573845</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Joseph Lister</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/kbroendum/9rws4mxlxchk/wish/133573965</link>
         <description><![CDATA[<div>- Født d. 5 April 1827<br>- Død d. 10 Februar 1912<br>- Han var en engelsk kirurg, der blev en pioner inden for den antiseptiske kirurgi. <br>- Han var medlem af Royal Society og Storbritanniens statsråd. <br>- Joseph Lister indførte anvendelsen af "karbolvand" (som nutildags kendes som Fenol) ved sterilisering af operationsudstyr og til rensning af sår, som tidligere havde medført infektioner i forbindelse med operationer. </div>]]></description>
         <enclosure url="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/a/a1/Joseph_Lister_1902.jpg" />
         <pubDate>2016-10-27 11:33:06 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/kbroendum/9rws4mxlxchk/wish/133573965</guid>
      </item>
      <item>
         <title>William Harvey</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/kbroendum/9rws4mxlxchk/wish/133574043</link>
         <description><![CDATA[<div><br>William Harvey ( 1578 - 1657 )<br>Var den første til at opdage at blodet cirkulerer rundt i kroppen og at det er hjertet der skaber pulsen, og pumper det rundt i kroppen og til hjernen.<br>Harvey studeret på King`s college i Canterbury og der efter på Cambridge university og afsluttede sine studier i Italien.<br>William Harvey var imod at kvinder bliver dømt som hekse.<br>i 1632 da han rejste med kongen blev han sent ud for at undersøge om en kvinde var en heks. da han ankom til kvinden fortalte han hende at han var en troldmand der vil diskutere magi. Hun stilte noget mælk frem og kaldte på sin frø der kom frem og drak af mælken. Hun tog i byen for at hente ingredienser. Imens hun var væk dissketerede han frøen og fandt ud af at det var en helt normal frø.&nbsp;På denne måde beviste han der ikke fandtes hekse. Og heller ikke magi.<br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2016-10-27 11:33:39 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/kbroendum/9rws4mxlxchk/wish/133574043</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Freud</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/kbroendum/9rws4mxlxchk/wish/133574215</link>
         <description><![CDATA[<div>Sigmund freud er født og uddannet i østrig og er manden bag psykoanalysen. Han er født den 6. maj 1856 i Mähren Østrig. Han døde 23. september 1939 (83 år) London, England, UK Han er medicinsk udannet hvilket i sidste ende førte til hans store interesse for menneskets psyke. Han fokuseret især på menneskets underbevidste dimensioner. Hvor man nu ser ham som en af de mest indflydelsesrige mennesker inde for psykologien. i hans psykoanalyse fokusere han meget på barndommen f.eks. den nok mest kendte fase den ødipale fase. hans analyse af menneskets barndom hang meget sammen med hans syn på menneskets libido.<br>han var også den der kom op med "ægget" som går ud på der er toppen af ægget som er super ego som er samvittigheden&nbsp; og i midten er der ego som er fornuften og så er der bunden som er i'det som er de underbevidste drifter og lyster.<figure class="attachment attachment-preview" data-trix-attachment="{&quot;contentType&quot;:&quot;image&quot;,&quot;height&quot;:1126,&quot;url&quot;:&quot;https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/12/Sigmund_Freud_LIFE.jpg/800px-Sigmund_Freud_LIFE.jpg&quot;,&quot;width&quot;:800}" data-trix-content-type="image"><img src="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/12/Sigmund_Freud_LIFE.jpg/800px-Sigmund_Freud_LIFE.jpg" width="800" height="1126"><figcaption class="caption"></figcaption></figure><br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2016-10-27 11:34:51 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/kbroendum/9rws4mxlxchk/wish/133574215</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Galen ( galenos på latin</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/kbroendum/9rws4mxlxchk/wish/133574359</link>
         <description><![CDATA[<div>galon var en dominerende&nbsp; læge fra antikken, hvis viden blev kendt i den<br>Vestlige lægevidenskab i mere end tusind år.&nbsp; På daværende tidspunkt&nbsp;<br>var Galon en af de mest betydningsfulde læger, han skrev<br>derudover også &nbsp;en&nbsp;<br>af de mest interessante og videnskabelige&nbsp;værker i antikken. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2016-10-27 11:35:46 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/kbroendum/9rws4mxlxchk/wish/133574359</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Penicillin</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/kbroendum/9rws4mxlxchk/wish/133576077</link>
         <description><![CDATA[<div><a href="https://www.google.dk/url?sa=i&amp;rct=j&amp;q=&amp;esrc=s&amp;source=images&amp;cd=&amp;cad=rja&amp;uact=8&amp;ved=0ahUKEwjjn-7y8_rPAhWBkiwKHUdfB4UQjRwIBw&amp;url=http%3A%2F%2Fwww.draxelrad.com%2Fdentistry-and-allergies-part-4-penicillin-and-codeine%2F&amp;bvm=bv.136811127,d.bGg&amp;psig=AFQjCNGQG_YW_QRuDLQFgrBuzPZxCqQdGQ&amp;ust=1477654930946943">Det er en gruppe antibiotika, som er udledt fra penicillium sæksvampe. Det er et vigtigt stof, da det kan behandle alvorlige infektionssygdomme. I oldtiden brugte både kineserne, inderne og de gamle egyptere mug fra skimmelsvamp til at lindre inficerede sår. Da der er en sammenhæng mellem mug og antibakterielle egenskaber. Ti år efter Alexander Flemings opdagelse fandt den tyske forsker Ernst Chain sammen med australieren Howard Florey frem til, hvordan man kunne isolere penicillin fra svampen og bruge stoffet til behandling af bakterielle infektioner. Det blev redningen for tusindvis af sårede soldater under 2. Verdenskrig, der fik penicillin for at undgå infektion i deres sår.<br><br>Denne forskning omkring penicillin, har gjort at vi i dag, kan helbrede en del.<br>Feks. halsbetændelse, mellemøresbetændelse osv. </a><br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="http://www.draxelrad.com/wp-content/uploads/2013/11/bigstock-v-48465833.jpg" />
         <pubDate>2016-10-27 11:43:45 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/kbroendum/9rws4mxlxchk/wish/133576077</guid>
      </item>
      <item>
         <title></title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/kbroendum/9rws4mxlxchk/wish/139271160</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/12/Sigmund_Freud_LIFE.jpg/800px-Sigmund_Freud_LIFE.jpg" />
         <pubDate>2016-11-22 07:53:43 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/kbroendum/9rws4mxlxchk/wish/139271160</guid>
      </item>
      <item>
         <title></title>
         <author>mbcls2ijb2</author>
         <link>https://padlet.com/kbroendum/9rws4mxlxchk/wish/231081495</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://www.google.dk/url?sa=i&amp;rct=j&amp;q=&amp;esrc=s&amp;source=images&amp;cd=&amp;cad=rja&amp;uact=8&amp;ved=0ahUKEwjjn-7y8_rPAhWBkiwKHUdfB4UQjRwIBw&amp;url=http%3A%2F%2Fwww.draxelrad.com%2Fdentistry-and-allergies-part-4-penicillin-and-codeine%2F&amp;bvm=bv.136811127,d.bGg&amp;psig=AFQjCNGQG_YW_QRuDLQFgrBuzPZxCqQdGQ&amp;ust=1477654930946943" />
         <pubDate>2018-02-13 15:22:34 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/kbroendum/9rws4mxlxchk/wish/231081495</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
