Hvordan ville I problemformulere ud fra denne tekst? 

Hvilke problemstillinger, ville I arbejde med? (find en eller to). 

Hvilke teorier, undersøgelser og begreber kunne man bruge til at analysere problemstillingerne med? 

• Stereotypering: En stærkt forenklet og generaliseret forestilling om alle medlemmer af en gruppe

• Social identitetsteori: Denne teori blev opformeret i forsøg på, at give den psykologiske årsag til diskriminering mellem grupper. Ifølge denne teori har de enkelte individer flere sociale identiteter, der afspejler medlemskab af en socialgruppe. Tilknytning til en social gruppe kan blive en del af det enkeltes identitet. Det centrale i denne teori er kategorisering  favorisering af indgruppen. Bygger på antagelsen af  at tilknytningen til gruppen bestemmer vores menunger om os andre samt os selv.  Ifølge teorien er der en tendens til en positiv opfattelse af indgruppen, mens ud-grupper generelt opfattes negativt. 

• Social kategorisering: Det at vi kategoriserer os selv og andre ud fra en in-gruppe og ud-gruppe → I dette tilfælde er det onde og gode mennesker, som artiklen gør brug af. 

• Illusorisk korrelationer: Det at vi antager at der er korrelation mellem bestemte karaktertræk og en bestemt social gruppe. i dette tilfælde at de mennesker der havde en højere authoritarianism (hvor man forventer lydighed fra de underordnede).

• Grain of truth: Der er en lille sandhed i det artiklen benævner: hvis man bliver sat ud i et dårligt/ondt miljø af en autoritet vil man pr. automatik gøre som der bliver sagt, som man ser i Milgrams forsøg bl.a. 

• Psykometrisk test: Der foretages personlighedstest for at ‘determinere’ hvilke personlighedstræk individerne har. Man kan bruge ‘the dark triad of personality’ der også omtales i artiklen. Disse personlighedstræk er narcissisme, machiavellianism, psykopati og sadisme. Denne personlighedstest giver forskeren muligheden til at se hvor tilbøjelig individet er til at begå onde handlinger, hvis individet er lagt i et miljø der opfordre disse træk fx forsøgspersonerne i Zimbardos studie om fængselsliv. 

• Kognitiv omstrukturering: ændring af mening, holdning og tanker om én

• Social desirability effect: En facade ved f.eks. Interviews. Det er en form for fejlkilder

• De var autoritær : hvor man forventer lydighed fra de underordnede
• havde mere tillid til andre. I dette tilfælde at forskeren ville gøre det rigtige. 
• De følger andres eksempel, de tror at livsbegivenheder skyldes ydre faktorer såsom tilfældighed, skæbnen eller held end på indre faktorer såsom indsats og viljestyrke. 

• Validitet 
• Økologisk validitet 
• Reliabilitet 
• Forstyrrende variabler
• Korrelation 
• Kausalitet 
• Etiske problemer 
• demand characteristics/eksperimental-effekten 
• Generalisering 
• Hvor nemt det er at replicere. 
• Øjebliksbillede 
• Bekræftelses-tilbøjelighed fra forskerens side (prøver at få tallene til at passe så vidt muligt) 
• Negative og positive bias
• kvalitative og kvantitative data

• Hvilke situationer har man oftest tendens til at begå onde handlinger? 
• Krig eksemplet og autoriteter
• Hvordan kan onde handlinger forklares ud fra personlighedstræk? 

• Dave Grossman og Frans de Waal (krig)
• Stanley Milgram (elektrisk chok studiet) 
• Sociale repræsentationer
• Thomas Carnahan og Sam McFarland 
• psykometrisk test
• Sociokulturel læring 
• Narcissister kunne forestilles at gå med andre med samme karaktertræk og derfor lagre denne 
• Dysfunktionelpersonlighed / Mask Of Sanity 
• Under personlighedstræk
• Thomas Blass
• Autoriteter 
• Social identitetsteori (Tajfel og Turner (1979))

Hvilke problemstillinger, ville I arbejde med? (find en eller to).

Hvilke teorier, undersøgelser og begreber kunne man bruge til at analysere problemstillingerne med?

• I hvilket omfang kan autoriteter og hieraki påvirke en gruppe af mennesker til at udføre onde handlinger? 
• Hvad er ondskab?
• I hvilket omfang kan personlighedstyper have en indflydelse på individets tendens til at udføre onde gerninger?
• Hvilken rolle spiller arv og miljø i forhold til ondskab?

• Social identitetsteori: i fængselseksperimentet begynder vagterne at opfører sig mere overlegent. Her er fangerne udgruppen og vagterne indgruppen.
• En retfærdig verden teori: i eksperimentet omkring elektrisk stød, tror dem der giver stød til de andre mennesker at der er en god grund til at “dem i de hvide kitler” beder dem om det, og derfor at det er retfærdigt og ikke ondt at de giver dem stød.
• Social impact theory - man kan ændre sin opførsel alt afhængig af, om man tror andre har gjort noget bestemt. Dette ses bl.a. i "electric shock" eks

• Jane Elliot - A class divided
• Philip Zimbardo - prison experiment
• Stanley Milgram - electric shock experiment
• Tajfel - minimal group paradigm experiment (med skolebørn)

• personlighedstyper
• diskrimination
• kognitiv omstrukturering
• indgrupper/udgrupper (fx i fængselseksperimentet, hvor vagterne føler sig bedre end fangerne)
• dehumanisering
• the mask of sanity

Hvilke problemstillinger, ville I arbejde med? (find en eller to).

Hvilke teorier, undersøgelser og begreber kunne man bruge til at analysere problemstillingerne med?

• sociokulturel læring
• illusoriske korrelationer 
• narcissisme 
• confirmation bias 

• psykometriske test. 

• Jane Elliot- blue eye/brown eye.

• Hvordan defineres og opstår ondskab?    (med teori+eksempler fra teksten (sammenlign nye og gamle studier)

• Hvilken rolle spiller sociokulturelle faktorer?
• Hvilken rolle spiller individuelle faktorer? 

•  Erwin Staub: Mennesket er født med både aggressive og altruistiske anlæg, og det er op til den enkeltes erfaring og socialisering hvordan det går dem hver.

• Freud: Mennesket er destruktivt af natur - modsiges af Rolf Kuschel der mener at han overser samarbejdets betydning for udvikling og overlevelse 

• Er det muligt for gode mennesker, at udføre onde handlinger? Hvis ja, hvilke variable skal de underlægges/ skal der være til stede? 

• I hvilket omfang har individuelle træk en betydning for ens onde handlinger?
• Hvorfor er mennesker mere villige til at begå en forkert/ond handling, hvis de får det at vide af en autoritet frem for en anden person?
• Hvilke variable er der ofte til stede, når gode mennesker udfører onde handlinger?

• Den mørke triade (the dark triade): narcissisme, machiavellisme, psykopati og så tilføjer artiklen endnu en, nemlig sadisme. 
• Dehumanisering: når mennesker ikke længere ses som menneskelige individer. Umenneskeliggørelse.  
• De-individualisering: når mennesker mister deres individualitet i en gruppe. Det kan føre til, at de bliver anonyme personer i en gruppe, og så er der større risiko for, at de gør nogle onde handlinger, da de her er en del af indgruppen. 
• Ansvarsforskydning: “Jeg fik bare en ordre”, som regel fra en autoritær person. 
• Tajfel og Turner (1979): Social identitetsteori: Vi mennesker kategoriserer i henholdsvis ind-grupper og ud-grupper. Fiske and Harris (2006): et studie der viser, at man i ekstreme tilfælde kan komme derud, hvor man ikke opfatter andre mennesker, som mennesker.  (Social kategorisering). 
• “En retfærdig verden” en slags kognitiv bias.
• Illusoriske korrelationer: forbindelse mellem to elementer. Det kan være bestemte karaktertræk ved en bestemt social gruppe. fx han er jøde, og derfor er han nærig.  
• Arendt (2003): Hendes teori er bestående af to forskellige teorier; en om dømmekraft som umiddelbar skelneevne, og en dømmekraft som diskursiv fornuft.  - Forklaring på hvorfor “gode/normale” mennesker kan begår onde handlinger.

• The Stanford Prison Experiment: et studie, hvor psykologen Philip Zimbardo fik elever til at indtage roller, som henholdsvis fanger og  fængselsbetjente. Det resulteret i, at fængselsbetjente blev meget sadistiske, og tvang fangerne til at sove på gulvet og afleverer deres tøj. Sadistisk betyder, at det at nyde at pine og mishandle andre. Studiet viser, at magt kan være en årsag til, at visse personer udøver frygtelige handlinger. 

• Asch (1951): studie der undersøger menneskers tilbøjelighed til at give efter for gruppepres. Resultatet var, at nogle af deltagerne svarede forkert bevidst, fordi 1) de ville ikke skille sig ud fra mængden eller 2) de havde følelsen af, at de måtte være forkert på den. 

• Stanley Milgrams forsøg (1963): Når offeret svarede forkert på et spørgsmål/ fejlede i at lære nogle ord, ville en forsker i en hvid kittel (autoriteten) bede en anden mand (forsøgspersonen) om at støde personen og for hvert stød steg styrken i stødet. Mange af disse forsøgspersoner var med på at støde helt op til 450 volt - også efter at offeret (som var skuespiller) klagede over brystsmerter.