<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Udviklingen i byerne by Kasper Wettergren</title>
      <link>https://padlet.com/kasperwet/9oenbyf2od63</link>
      <description>Industrialiseringen</description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2017-11-07 22:16:53 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2023-09-03 15:58:46 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title>gruppe 5 </title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/kasperwet/9oenbyf2od63/wish/2667349154</link>
         <description><![CDATA[<div>Der kom en stor vækst i omkring 1850 med jernstøberi og maskinværksteder&nbsp;<br><br></div><div>I 1870 vokset hestekræfter og arbejdsstyrken. Udvikling på store nordiske telegrafselvskabet&nbsp;<br><br></div><div>Hen imod århundredeskiftet tog industrialisering igen fart fordi der begyndte at komme elektricitet i byerne.&nbsp;<br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2023-08-21 09:39:09 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/kasperwet/9oenbyf2od63/wish/2667349154</guid>
      </item>
      <item>
         <title>gruppe 3 </title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/kasperwet/9oenbyf2od63/wish/2667349899</link>
         <description><![CDATA[<div>Tilliden til væksten var genetableret efter statsbankerotten i 1813, tilliden var vigtigt for og få en voksende handle. Den kraftige vækst krævede adgang&nbsp; til lånekapital, så producenterne eller køberne ikke skulle have alle midler for en investering eller et køb selv.&nbsp;</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2023-08-21 09:40:44 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/kasperwet/9oenbyf2od63/wish/2667349899</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Gruppe 1</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/kasperwet/9oenbyf2od63/wish/2667352922</link>
         <description><![CDATA[<div>Det er svært at sige præcist hvornår industrialiseringen slog igennem i Danmark, fordi Danmark var et landbrugssamfund.&nbsp;<br>Men det var ca. i 1914 at industrialiseringen havde sat sine spor på samfundet. (I produktionen, omgivelser og folkets mentalitet.)<br><br>Det afhænger mere af hvor mange fabrikker og hvor mange arbejdere.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2023-08-21 09:47:42 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/kasperwet/9oenbyf2od63/wish/2667352922</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Gruppe 4 </title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/kasperwet/9oenbyf2od63/wish/2667353756</link>
         <description><![CDATA[<div>økonomiske liv skulle indrettes med den enkeltes egen indtrasse som drivkraft og med den fri konkurrence på et globalt markedet som prænisipt for indretningen af det økonomiske system &nbsp;<br><br>fordele: den enkelte fik lov til at stræbe efter fremgang for dig selv&nbsp;<br><br>ulemper: begrænsende den enkles muligheder for at varetage signe egne interesser og betød derfor en bremsen i fremgangen ( told,statsstøtte ovs )</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2023-08-21 09:49:49 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/kasperwet/9oenbyf2od63/wish/2667353756</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Gruppe 2</title>
         <author>kasperwet</author>
         <link>https://padlet.com/kasperwet/9oenbyf2od63/wish/2671169158</link>
         <description><![CDATA[<div>Andre grupper fik også fordel af de voksende indkomster på landet. Håndværkere og handlende kunne sælge flere varer til gårdmændene.&nbsp;<br>Landbrugets efterspørgsel efter redskaber skabte grundlag for jernstøberier og maskinværksteder. Behovet for nye staldbygninger og stuehuse gav grundlag for teglværker osv. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2023-08-24 08:03:05 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/kasperwet/9oenbyf2od63/wish/2671169158</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
