Hjemmegående, tidligere medhjælpende hustru i ægtefældes tømrefirma, enke: Anamnese: Osteoporose, delir og anæmi.

Aase har netop været indlagt med pneumoni og ænemi. Hun er faldet på afdelingen og har pådraget sig en hoftefraktur. Hun bliver udskrevet til døgnrehabilitering, hvor vi tager imod hende. Hun har ikke længere anæmi, pneumoni og delir. Til gengæld er hun smertepræget både fra ryg og hofte samt obstiperet efter flere dage i sengen og en stor dosis morfin.

Gift med Linda. Har 3 hjemmeboende børn. Firmaets mand. Elsker fodbold, hjemlig hygge og grill i haven med venner og en ramme bajer.

Får pt sondeernæring

Hustru Else gennem 55 år (Else har været kontorsekretær)

Parret har 2 børn, Pia og Lars og 7 børnebørn.

Nyder natur, bla fugle og en herretur med jagtvennerne hvor de spiller kort sammen.

Har Parkinson, pt decubitus på nates, stomi pga. morbus crohn.

I gruppen har I forskellige erfaringer og oplevelser, I skal "bygge" jeres borger ved at kombinere info/historie for de forskellige borgere I har erfaring med.

I skal sørge for at jeres sammenflettede caseperson har udfordringer der drejer sig om:

Sclerose

Smerter

Sår

Pårørende inddragelse

Aftal i gruppen hvilke elementer I løser i fællesskab og hvad der er individuel tid.

Du samarbejder med terapeuterne om genoptræningen hos Tommy. Her stifter du bekendtskab med ABC-konceptet.

Undersøg og afprøv konceptet hos Tommy.

1. I skal skabe et overblik over hvad er A, B, C konceptet, lav derfor præsentationer i valgfrit studietube program (danne overblik)

2. I skal bruge Barthel-20 indeks ift. casen om Tommy til at vurdere funktionsevne samt udvælge en relevant aktivitet. Benyt Barthel screening til at argumentere for jeres valg.

   
   

3. Kobl. nu A, B, C koncepterne på casen med Tommy. Hvordan underbygger koncepterne jeres vurdering og indsatser i forhold til Tommy.

   
   

4. Hvilke terapeuter samarbejder du med og hvad er deres speciale?

5. Overvej, hvad der er vigtigt for et godt tværfagligt samarbejde?

I skal lave en 1 instruktionfilm af lejringerne.

I får tildelt en match gruppe - som I mødes med og drøfter "den gode lejring" for Tommy, der tilgodeser hans behov, funktionsevne og livskvalitet.

De tre behandlingskoncepter Affolter, Bobath og Coombes er tværfaglige redskaber, der bruges i rehabilitering og behandling. De bliver brugt i praksis af både social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygeplejersker og talepædagoger. De tre koncepter bliver i daglig tale samlet kaldt for ABC-konceptet. Koncepterne giver et bud på, hvordan du kan arbejde med borgere med neurologiske lidelser, der skal mestre almindelige daglige aktiviteter (ADL-aktiviteter) igen.

'Affolter:

Affolter-konceptet er udviklet af Félicie Affolter. Félicie Affolter er fra Schweiz og er uddannet neuropsykolog. Affolters koncept lægger vægt på at støtte borgeren i at genfinde de informationer om bevægelser, der er lagret i hjernen.

Affolters koncept bygger på teorier om det normale barns sansemotoriske og kognitive udvikling. Her ved man, at de sanseindtryk, barnet får gennem omgivelserne, er væsentlige for læring, udvikling og evne til at udføre aktiviteter. Man kan sammenligne den læringsproces, voksne med hjerneskade skal igennem, med barnets læringsproces. Borgeren med hjerneskade skal igen indlære de funktioner, som vedkommende har mistet pga. den neurologiske skade.

Bevægelser, der er lagret i hjernen

Indlæring af nye funktioner

Bevægelse

Indlæring af almindelige daglige aktiviteter

At genindlære ADL-aktiviteter vha. kropslig guidning, spejling

Bobart: Fysioterapeut/ ergo terapeut, normal musklelspændning, lejring, forflytning og adl.

Bobath-konceptet er oprindeligt udviklet af ægteparret Bertha og Karel Bobath, fysioterapeut og neuropsykolog. Konceptet tager udgangspunkt i de naturlige bevægemønstre, den raske krop har, og i, at vores hjerne altid er i stand til at lære nyt. Efter en hjerneskade er det derfor muligt at genindlære de tabte funktioner ved at bruge ubenyttede dele af hjernen.

Bobath-konceptet bruges i alle døgnets 24 timer, fx ved indretning af borgerens hjem, ved lejringer i sengen, forflytninger og i ADL-situationer. Målet er at genoprette og vedligeholde smidige, symmetriske og normale bevægelser i kroppen. OBS på optimeret hvile.

Coombes :

Coombes-konceptet kaldes også F.O.T.T. (Facio Oral Tract Therapy). Konceptet er udviklet af den engelske talepædagog Kay Coombes. Konceptets formål er at forbedre borgerens funktioner i ansigt, mund og svælg og normalisere hans ansigtsmotorik. Hovedområderne i F.O.T.T. er: spise og drikke, mundhygiejne, nonverbal kommunikation, åndedræt og stemme.

• Facio: Her rettes opmærksomheden mod ansigtet, og de mimiske muskler bliver stimuleret.

• Oral: Her er der fokus på at forbedre mundfunktionen, for at borgeren skal få lettere ved at spise. Der bliver bl.a. arbejdet med tungens bevægelser.

• Tract: Her rettes opmærksomheden på halsen. Der arbejdes med svælgfunktionen for at gøre det lettere for borgeren at synke føde og væske og for at forbedre borgerens hoste- og synkerefleks.

Det er et vigtigt mål at arbejde med at stimulere og normalisere borgerens synke- og spisefunktion i borgerens rehabilitering. Gode synke- og spisefunktioner er altafgørende for god livskvalitet. Desuden har en god spisefunktion stor betydning for borgerens sociale liv.

A - Aktivitet

Efter en apopleksi er det vigtigt at vurdere Tommys nuværende fysiske evner og hjælpe ham med at genvinde uafhængighed i dagligdagsaktiviteter (ADL). Ved brug af Barthel-20 Indekset kan vi evaluere funktioner som badning, påklædning, mobilitet og spisning. Dette hjælper med at identificere områder, hvor Tommy har brug for støtte, og prioriterer aktiviteter, der gradvist genopbygger hans funktionsevner.

Eksempel på aktivitet:

• Øve sig i at sætte sig op i sengen eller overflytte fra seng til stol for at forbedre mobiliteten og selvtilliden.

B - Balance

Tommys balance vil sandsynligvis være påvirket efter slagtilfældet, både fysisk og følelsesmæssigt. Rehabiliteringen skal derfor fokusere på øvelser, der reducerer risikoen for fald, mens der opbygges følelsesmæssig modstandskraft. Det er vigtigt at sikre et sikkert miljø og gradvist opbygge hans selvtillid i forbindelse med at udføre opgaver som at gå eller stå.

Eksempel på balance-aktivitet:

• Gangtræning med en fysioterapeut for at styrke balancen og koordinationen, samt følelsesmæssig støtte for at tackle eventuel angst omkring genoptræningen.

C - Koordination

Koordination omhandler samarbejdet mellem sundhedspersonalet—fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker og talepædagoger (da Tommy får sondeernæring). Målet er at skabe en samlet plejeplan, der fokuserer på Tommys behov og mål, og sikrer, at alle indsatser støtter hinanden.

Samarbejde med terapeuter:

• Fysioterapeuter: Fokuserer på at forbedre mobilitet, styrke og balance.

• Ergoterapeuter: Arbejder på at genoprette Tommys uafhængighed i dagligdagsaktiviteter som påklædning, personlig pleje og husholdning.

• Talepædagoger: Hjælper med at afhjælpe eventuelle problemer med tale eller synkning, hvilket er vigtigt, da Tommy har problemer med at spise selv.

• Diætister: Sørger for, at Tommy får den rette ernæring, da han modtager sondeernæring.

Barthel-20 Indeks for Tommy

I forhold til Tommys tilstand kan Barthel-20 Indekset bruges til at vurdere hans funktionsevner. Områder som spisning, forflytninger, mobilitet og personlig hygiejne vil være særligt relevante. Da Tommy får sondeernæring, vil han score lavere på “spisning”, men rehabiliteringsmålene kan fokusere på at forbedre andre ADL'er.

Relevant aktivitet baseret på Barthel-vurdering:

• Øve forflytninger (fra seng til stol) og personlig pleje ville være et godt sted at starte for at forbedre hans selvstændighed.

Vigtigheden af Tværfagligt Samarbejde

Et godt samarbejde er nøglen til Tommys genoptræning. Klar kommunikation mellem de professionelle sikrer, at plejeplanen er helhedsorienteret og tilpasset Tommys behov. F.eks. kan ergoterapeuten fokusere på daglige aktiviteter, mens fysioterapeuten sikrer, at Tommy bliver stærk nok til at udføre disse opgaver.

s. 215 - 268 Hovedgruppe N

Læs kap 3

Inspirations materiale: Læs nedenstående inspirationsmateriale

Lyt til Podcast

Kap 19 - Affolter-, bobath- og coombes-koncepterne - Dysfagi

Du kender til vigtigheden i at kunne arbejde tværfagligt

Du kan lejre borgere med særlige behov ud fra Bobart´s principper.

Du kender til dysfagi og hvad du skal være opmærksom på ved borgere, der er i risikogruppen. Du er bevidst om hvem du skal kontakte i forhold til samarbejdspartnere.

Aftal i gruppen hvilke elementer I løser i fællesskab og hvad der er individuel tid.

Du samarbejder med terapeuterne om genoptræningen hos Tommy. Her stifter du bekendtskab med ABC-konceptet.

Undersøg og afprøv konceptet hos Tommy.

1. I skal skabe et overblik over hvad er A, B, C konceptet, lav derfor præsentationer i valgfrit studietube program (danne overblik)

2. I skal bruge Barthel-20 indeks ift. casen om Tommy til at vurdere funktionsevne samt udvælge en relevant aktivitet. Benyt Barthel screening til at argumentere for jeres valg.

   
   

3. Kobl. nu A, B, C koncepterne på casen med Tommy. Hvordan underbygger koncepterne jeres vurdering og indsatser i forhold til Tommy.

   
   

4. Hvilke terapeuter samarbejder du med og hvad er deres speciale?

5. Overvej, hvad der er vigtigt for et godt tværfagligt samarbejde?

I skal lave en 1 instruktionfilm af lejringerne.

I får tildelt en match gruppe - som I mødes med og drøfter "den gode lejring" for Tommy, der tilgodeser hans behov, funktionsevne og livskvalitet.

Dysfagi

https://sosuplay.dk//root/contentPlayer/?type=Video&isbn=9788702295627&id=67214191

https://sosuplay.dk//root/contentPlayer/?type=Video&isbn=9788702295627&id=67214205

https://sosuplay.dk//root/contentPlayer/?type=Video&isbn=9788702295627&id=67214225

I skal udarbejde en UTH på jeres borger

I skal nu bytte UTH med en anden gruppe

Den UTH I har modtaget, skal I nu arbejde med gennem en innovations proces (I skal benytte det linkede billede)

Udfordring - Praksis = case

Data = UTH oplysninger

Ide generering = Brainstorm

Fabrikation og Argumentation = Præsentere i et studietube program

Refleksion = Hvorfor UTH?

Borgerperspektiv:

I skal vise og beskrive borgers vej gennem patientsikkerhedssystemet

• Det lærerne system

• Det kompenserende system

• Klagesystemet

• Tilsynssystemet

  
  

I skal komme med eksempler på, hvordan borgers rettigheder er ift. UTH og klage.

I skal vise, hvordan I vil hjælpe og vejlede borger til at klage over en manglende sundhedsydelse.

I kan bruge ned stående link som inspiration

ViBis (Videns- og kompetencecenter for brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet)

Find en problemstilling ved borgeren.

Ud fra problemstillingen skal I udarbejde/ udfylde modellen på s. 63 figur 3.3.

I skal benytte VAR portalen som evidensbaserede kilde:

https://www.varportal.dk/portal

Efter vi har pust den blanding PH værdi er stadivæk 7.

Efter vi har pust den rent co2 i glas ph værdi er 5.

Når vi har puster med rent CO2 blives hurtig skifte farver. Og når vi puster med sugerør farve skifter langsomt. Fordi i rent CO2 lege 100 % rent luft og i luft fra mund kommer crk. 4 %.

-Hvorfor har dansk vand den ph værdi?

Fordi indholdet koldsyer.

hved skabes med i vandet når vi tilsætter CO2 ?

(cellen) (blodet)

CO2+H2O= H2CO3 KULDSYRE

(kulsyre)

H20+CO2= BOBLER

Rosen  er en bakterieinfektion i hudens mellemste lag (dermis, læderhuden), som spreder sig i overfladen på din hud. Den skyldes som regel infektion med bakterier af typen streptokokker.

Årsager til rosen

Bakterier kan trænge ind i huden, når der er sprækker eller sår. Oftes er det hæmolytiske streptokokker, der skaber en infektion i dermis. I sjældne tilfælde er det staphylococcus aureus.

Hos ældre mennesker forekommer roseninfektioner oftere. Det skyldes at hunden er tyndere og mere sårbar. Desuden er blodforsyningen ud til huden nedsat, og dermed er immunforsvaret også svækket.

Hvad er symptomerne på rosen?

Hudsymptomer er ofte ledsaget af almen utilpashed og feber. Det er almindeligt, at symptomerne opstår pludseligt.

Huden bliver:

• Forandringer i huden spredes i ringe

  (Bakterierne spreder sig gennem vævet eller de lokale lymfekar. De spreder sig hurtigt i alle retninger. Derfor bliver området gradvist større, og den uregelmæssige ring flytter sig videre frem).

  
  

• Rødme, varme, hævelse og ømhed

  (Betændelsestilstanden (inflammationen) gør, at karrene i området udvides (varme og rødme). Væske trænger ud fra karrene og ophobes (hævelse), og trykker på smertereceptorerne i huden (ømhed).

  
  

• Små blødninger i huden

  (De hæmolytiske streptokokker påvirker de tynde blodkar under infektionen. Derved kan nogle af karerne sprænges).

  
  

• Dannelse af byld

  (Det er staphylococcus aureus (tidligere kaldet byldebakterien), som danner bylderne).

  
  

Undersøgelser og behandling

En podning fra såret sendes til D + R (dyrkning og resistensbestemmelse) for at bestemme, om der er en roseninfektion, og hvilken bakterieart der har skabt den. Man tager en podning fra det tørre sted af såret. Hvis man tager en podning fra det våde sted af såret vil de døde celler forstyrre podningen og den vil give et urigtigt resultat. Man behandler for rosen med antibiotika, f.eks. penicillin i 10 - 14 dage.

Forebyggelse

Ved en god hudpleje, hvor huden bevarer sin fugtighed og elasticitet, bliver huden stærkere og mindre modtagelig. Desuden vil venepumpeøvelser sikre, at der ikke opstår stase i underbenene. Det er vigtigt, at forebygge staser i underbenene, da stase mindsker blodtilførslen til huden og udspiler huden, så der lettere kan opstå sprækker.

Prøv alle fire sider af klodsen på vandret flade - Hvad gør forskellen?

Prøv alle fire sider på klodsen på skridsikkert underlag

Prøv alle fire sider på klodsen på glidestykke som underlag

Prøv alle fire sider på klodsen på foldet glidestykke som underlag

Tag de store Newton-målere og prøv at måle hvor mange newton der skal til at flytte en stol, en seng og andre ting. Prøv jer frem og forsøg eventuelt med både trække og skubbe. 

Hvordan kan du bruge det i dit arbejde med borgere som SOSU?

Glat side : 2

Sort glat : 4

Brun ru : 2,5

Sort filt : 2

Newton på enkelt glidestykke

Glat side: 1

Sort glat: 2

Brun ru: 3

Sort filt: 6

Newton på dobbelt glide stykke

Glat side: 1

Sort glat: 1

Brun ru: 1

Sort filt: 1

Newton på skridsikkert underlag

Glat side: 6

Sort glat: 5

Brun ru: 12

Sort filt: 13

Jeanette 3 kg helt strakt arm: 1 min og 2 sek.

Eva 3 kg helt strakt arm: 16 sekunder

Arbresha 3 kg helt strakt arm: 1 min og 9 sek.

Jeanette 3 kg indtil kroppen: 3 min og 3.50 sek

Eva 3 kg indtil kroppen: 3min 37sek

Arbresha 3 kg indtil kroppen:

20 N

Gør det samme med en person i stolen

60 N

Gør det samme med 2 personer i stolen

110 N

Hvordan beviser jeres måleresultater Newtons anden lov?

Jo større vægt des mere kraft skal man bruge til at trække

stolen.

Kom på 3 situationer hvor i oplever Newtons 2. lov i jeres arbejde som SSA.

Borger i manuel kørestol som skal skubbes fremad og op og ned af dørtrin. Jo tungere borgeren er des flere kræfter skal man bruge til at forflytte borgeren.

Hvis en borger ikke selv kan løfte sine ben

kom med 3 eksempler på hvornår en bil bruger mest benzin. 

hvilke faktorer gør at bilen skal bruge mere benzin (energi)?

Vores forsøg viser, at jo større kraft man skyder med jo mere længere triller begge bolde.

Tyngdekraften

Jordens tyngdekraft er en usynlig kraft, der trækker alt det, der er omkring jorden, ind mod Jordens centrum.

Tyngdekraften opstår på grund af Jordens størrelse og masse (vægt). Gennem alle de år, vi som mennesker har udviklet os på Jorden, er vores krop blevet tilpasset til at leve netop på Jorden og være påvirket af tyngdekraften.