På hjemmesiden er der ikke tydelig beskrevet hvordan valhalla arbejder med læreplanstemaerne, men jeg ved fra min daglige gang, personalemøder og introdag til den nye styrkede læreplan i december 2018 hvad den handler om, og hvordan vi har ændret praksis i valhalla og arbejder anderledes end før.

2.Det første overordnende indtryk af den måde læreplanen er beskrevet? Hvilken viden giver den dig om dit kommende praktiksted?
Jeg ved at vores daginstitutionsleder, har startet en proces med at ændre hverdagen i valhalla fundamentalt. Den process startede han faktisk allerede på ved hans tiltrædelse som leder i 2015, men er blevet kraftigere siden introduktionen af den nye styrkede læreplan i 2018.

3. Lægger beskrivelsen sig primært op af lovgivningen fra 2004, 2018 eller måske et sted i midten?
Vi er midt i processen med omstilling, og fordi det er mennesker der skal ændre en praksis de måske har haft i 20 år, er det noget der tager tid, men der er allerede sket meget. Jeg vil beskrive os som liggende i den sidste tredjedel af lovgivning mod 2018. Det er ikke fra ledelsen eller flertallet af pædagoger. Men snarere enkelte pædagoger der stadigvæk for sparring i børneperspektivet og deltagelse i større grad, uden at have en belærende attitude i legen.

4.Forholder læreplanen sig til leg og børneperspektiver? I så fald hvordan?
Jeg vil her beskrive helt kort hvilke tiltag jeg har været vidne til i min tid i valhalla. Da jeg startede i valhalla var der en storbørnsgruppe, der 2 dage om ugen lavede noget i middagstimerne, det var meget som at gå i skole og det var en skal ting, for storebørnsgruppen. Derudover tog de springcenteret, og lærte at gå på række og lavede kolbøtter mv. Det var for at de skulle udvikle deres motorik.

I Dag er det alt sammen væk, vi går stadigvæk i springcentret, men børnene bliver spurgt om de vil med, vi forsøger hele tiden at tænke i børneperspektivet. Vi er i dialog med springcenteret for at gøre det mere frit og legende, og ikke faste øvelser som mest af alt liggende springgymnastik. Derudover følges de store børn resten af børnegruppens dag, ikke mere storegruppe. Der er stadigvæk et måneds tema, hvor vi forsøger at nå nogle af emnerne i læreplanerne. Men det er ikke på forhånd bestemt hvilket læreplan der arbejdes med, det kan være sprog det kan være udeliv, alt efter hvor børnenes leg bære os hen. På personalemøderne er det nu en fast punkt at en stue har har en historie om børneperspektivet med, altså en hverdagssituation. Her diskuteres og forsøget at se en situation ud fra børnenes synspunkt og om man skulle forsøge at gøre det anderledes.

Der er ansat en pædagog der fungere som en slags ekspert og rådgiver på at fremme legen og fællesskaberne og børneperspektivet. 

Disse tiltag samt opbakning fra ledelsen og forældrebestyrelsen gør at vi stor grad arbejde efter lovgivning. Det eneste jeg synes vi mangler i forhold til lovgivning er et større inddragelse af nærmiljøet, men vi ligger også i udkanten af køge, så der er ikke meget andet end en anden børnehave og Rema 1000.

I Børnehuset Kongehøjen har de lavet en pædagogisk læreplan fra 2016-2017. Det indebærer, at den nye styrket læreplan endnu ikke var trådt i kraft. Deres læreplan er derfor opbygget med de tidligere læreplanstemaer, som på daværende tidspunkt hed:  

Indenfor hvert læreplanstema har de beskrevet, hvilke mål de har, hvad deres børne- og læringsmiljø skal tilbyde/kunne, samt hvad de voksnes skal kunne. 

Jeg synes generelt, at den giver mig et indtryk af, at de har meget fokus på den nære relation barn-barn og barn-voksen samt det inkluderende fællesskab. 

 

3. Lægger beskrivelsen sig primært op af lovgivningen fra 2004, 2018 eller måske et sted i midten? 

Jeg synes, at beskrivelsen lægger sig primært op ad lovgivningen fra 2018. Selvom lovgivning ikke var trådt i kraft på daværende tidspunkt, synes jeg, at de allerede havde et pædagogisk grundlag og en pædagogisk vision i 2016, som indeholder meget fra den styrkede pædagogiske læreplan. 

De har beskrevet, hvordan de pædagogiske læringsmiljøer vil tage højde for børn med særlige behov.  

 

4. Forholder læreplanen sig til leg og børneperspektiver? I så fald hvordan? 

Børnehuset Kongehøjen tager udgangspunkt i Roskilde Kommunes børne- og læringssyn.  

Kongehøjens læreplan forholder sig til den styrkede pædagogiske læreplans børnesyn ved: 

 

 

men de har så indraget udsagn fra §7 i dagtilbudsloven, som viser at de stræber efter at følge den og på deres hjemmeside finde man også fint de 6 læreplanstemaer som de arbejder med, hvor de har fint beskrevet hvordan de har arbejdet med det og hvordan de arbejdet med at komme i mål med temaet, og det har de fint gjort under alle temaer.


4. Forholder læreplanen sig til leg og børneperspektiver? I så fald hvordan?

Ja, de bekriver meget hvordan de kan komme til livs med læringsmålene ved at bringe aktiviteter til livs som skal hjælpe på børnenes udvikling i eksempel i en krop og bevægelses aktivitet, hvor der blivet lavet en bane, der skal træne og udvikle deres balance motorik. I sådan en aktivitet, vil pædagogen gå forrest til at starte med og senere hen ved siden af og til sidst vil børnene selv kunne klare det uden hjælp. 

Der står ikke så meget på deres felt omkring politiker. 

De henviser blandt andet til Roskildes dagtilbudpolitik, som fint beskriver. 

Dagtilbud skal styrke alle børns trivsel, udvikling og læring

Jeg kommer direkte ind på selve infobas hjemmeside om læreplaner, og bliver derfor itvivl om det er deres egne eller om det er infobas overordnede læreplaner det er beskrevet her. Jeg finder ud af at det ikke er institutionens hjemmeside meget hurtigt og kigger derfor videre inde på deres egen hjemmeside, hvor jeg hurtigt finder andre ting. 
Men inde på infobas hjemmeside under punktet planlagning kommer der underpunkter, inden under planlægning er punktet: 
- Pædagogisk læreplan - Fra læreplan til legeplan
Her står det dog beskrevet som en retningslinje institutionen kan rette sig efter. Så jeg tænker at de har linket til denne hjemmeside fordi det er dette de følger.

3.Lægger beskrivelsen sig primært op af lovgivningen fra 2004, 2018 eller måske et sted i midten?
Deres primære beskrivelse lægger sig meget op af lovgivningen fra 2018 eftersom de tilstræber at lære gennem leg. Dette beskriver jeg nedenfor i næste spørgsmål. Men også at de linker direkte til infobas hjemmeside med læreplaner, så de går ind for det nyeste.

Når man så kigger rundt på institutionens hjemmeside, finder man under pædagogik, nogle underpunkterne pædagogiske læreplaner, udeliv, sprogarbejde, søvn, måltidspolitik, samt inklusion. Ved at kigge i deres læreplaner kommer man ind på infobas hjemmeside med læreplaner, dette er dog ikke direkte institutionen læreplaner men formentlig det de følger. 

I forbindelse med udeliv og sprogarbejde beskriver institutionen godt på deres hjemmeside at under udeliv, at de går meget på i det, samt at de er ude i alt slags vejr, de har en legeplads hvor alle kompetencer kan komme til udtryk, i forhold til dyr, planter, naturfænomener f.eks. vand, tyngdekraften, verdensrummet, vejrforhold m.m. Altså de går meget på i at der skal være plads til børnene og de kan lære i naturen, samt at der skabes grundlag for børns forståelse af deres omverden ude i naturen. 
Så leg og børneperspektiv beskrives indirekte i deres beskrivelse af deres udeliv. 

Under sprogarbejde beskrives forskellige sprog som kropssprog, mimik og selvfølgelig talesprog. Der beskrives at sproget lærer, udvikler og videregiver viden og fortællinger hos børn, samt at børnene skal udfordres sproglig kreativitet, gennem drama, musik og billedkunst, m.m. 

De beskriver også at de laver sprogvurderinger af børnene i institutionen. De udfylder et TRAS-skema i vuggestuen (når de er fyldt 2 år) for at de om de er alderssvarende med i deres sproglige udvikling. Samt at de i børnehaven vurdere børnene i 3-årsalderen og 5-årsalderen, dette er i samarbejde med forældrene, igen for at de om børnene er med i deres sproglige udvikling.  
Så leg og læring beskrives igen indirekte her i eftersom de beskriver, drama, musik og billedkunst som er leg men også læring, samt rim og remser. 

 Et hus hvor ALLE føler sig velkomne.
Børnene lærer, at forskellighed er en ressource.

At det enkelte barn føler sig tryg i huset og respekteret for det menneske det er.
Lærplanen er ikke beskrevet dybtgående, men derudover er der en fin beskrivelse af procedurer og retningslinjer, som herunder beskriver: Kostpolitik, forældre samarbejde,  omsorgpolitik,  rygepolitik, sundheds politik.

3.Lægger beskrivelsen sig primært op af lovgivningen fra 2004, 2018 eller måske et sted i midten?
Beskrivelsen passer godt med at lovgivningen er fra 2018 da de beskriver de nye styrkende læreplaner på deres hjemmeside.

4.Forholder læreplanen sig til leg og børne perspektiver? I så fald hvordan?

Overordnet tager Stjernehøjen udgangspunkt i mangfoldighed og en mobbefri institution. På deres hjemmeside kan man læse til aktiviteter som de laver for at have en mobbe-fri institution.
Herunder har de gjort brug af Bamsen- og dets fire grundlæggende værdier:
Tolerance- At kunne acceptere og se forskelligheder som en styrke, og at behandle hinanden ligeværdigt.
Respekt-At acceptere og tage hensyn til alle børn i gruppen, at være en god kammerat overfor alle, og at rumme andres væremåde.
Omsorg-At udvise interesse, medfølelse, bekymring og hjælpsomhed overfor alle børn.
Mod-at turde sige fra og markere egne grænser, at være modig og en god kammerat der reagerer på uretfærdighed.

Indenfor hvert læreplanstema har de beskrevet, hvilke mål de har, hvad deres børne- og læringsmiljø skal tilbyde/kunne, hvad de voksnes roller er/hvilke kompetencer de skal have samt hvilke tegn der skal være for, at de har opnået målet. Jeg synes generelt, at den giver mig et indtryk af, at de har meget fokus på den nære relation barn-barn og barn-voksen, det inkluderende fællesskab og en kvalificeret pædagogisk læreplan. 

 

3. Lovgivningen fra 2004, 2018 eller måske et sted i midten?
Jeg synes, at beskrivelsen lægger sig mest op ad lovgivningen fra 2018. Selvom lovgivning ikke var ændret og trådt i kraft på daværende tidspunkt, synes jeg, at Børnehuset allerede havde et pædagogisk grundlag og en pædagogisk vision i 2016, som indeholdt meget fra den styrkede pædagogiske læreplan. De har stor fokus på børnemiljøer samt at temaerne spiller sammen og ikke er skarpt opdelt.  

De har beskrevet, hvordan de pædagogiske læringsmiljøer vil tage højde for børn med særlige behov: 

 

4. Leg og børneperspektiver 
Børnehuset Kongehøjen tager udgangspunkt i Roskilde Kommunes børne- og læringssyn. Deres læreplan forholder sig til den styrkede pædagogiske læreplans børnesyn ved at: 

 

Litteraturliste: 

Børnehuset Kongehøjen (2020) Pædagogik og politikker. Lokaliseret den 23. marts 2020 på: http://www.kongehoejen.roskilde.dk/politikker  

Ministeriet for børn, unge og ligestilling (2018). Den styrkede pædagogiske læreplan - rammer og indhold (s. 3-58). København: Ministeriet for børn, unge og ligestilling. 

På børnehusets hjemmeside finder jeg på forsiden institutionens børnesyn. Overordnet beskriver de deres børnesyn at børnene bliver mødt og taget alvorlig. Der er positive forventninger til alle børn og vi arbejder målrettet på, at få det bedste frem i børnene. Børn er små personligheder, der skal mødes som dem de er og vores fineste opgave er, at hjælpe børnene til at mestre livet. Derudover er det inddelt i tre dele:

- Vi har særligt fokus på inkluderende fællesskaber

- Vi har fokus på, at børnene lærer, mens de leger

- Hos os vil I møde åben og ærlig dialog  

 

2. Lægger beskrivelsen sig primært op af lovgivningen fra 2004, 2018 eller måske et sted i midten?

Alt dette skriver sig ind i den nye lovgivning fra 2018, hvor et hvert barn er medskaber af sin læring i et pædagogisk læringsmiljø. 

I beskrivelsen fremgår det også at fokus er på at børnene lærer mens de leger, her beskriver Børnehuset Sankt Hans gade at børn bl.a. udvikler sig gennem leg, både den frie leg og den voksenstyrede leg. Derfor vil de voksne derfor være medaktører i legen for at hjælpe det enkelte barn til at samspille med andre børn. 

 

Institutionen skriver også på deres hjemmeside at de er i fuld gang med implementeringen af den styrkede pædagogiske læreplan. De skriver at de særligt er optaget børneperspektivet og børns inddragelse

4. Forholder læreplanen sig til leg og børneperspektiver? I så fald hvordan?
Nej, det gør de ikke rigtig. Men de nævner at de vil benytte sig af leg til at udføre deres læringsmål

Lægger beskrivelsen sig primært op af lovgivningen fra 2004, 2018 eller måske et sted i midten?
Højbohus er meget legende i deres tilgang til læring, og derfor mener jeg at den lægger sig mest op af lovgivningen fra 2018. Dog er navnene på temaerne ikke opdateret i forhold til lovgivningen fra 2018.

Forholder læreplanen sig til leg og børneperspektiver? I så fald hvordan?
Læreplanen er beskrevet som om at læring opnås gennem leg, og det har Højbohus fokus på. Læringen opstår igennem sjove aktiviteter.

Det første jeg lige lage mærke til var det er en meget stor børnehave med et om råde på 1768m2 fordelt på 3 bygninger og et stort gårdsområde. Når man skal kigge på hvordan stedet bruger lærerplanen er den ikke beskrevet nogen steder, der er lagt et link ind så man kan se Roskilde kommunes politiker er men ikke noget om hvordan de selv vil arbejde med dem. 

Til gengæld har de lavet en velkomst foler til når ens barn skulle starte det og der skriver de hvilke pædagogik de arbejder ud fra.     

 ”Vores teoretisk udgangspunkt bygger på Vygotsky teori om, at ramme alle børn i deres zone for nærmeste udvikling.” 

 

Ved jeg ikke de ikke har skrevet noget præcist om dette. 

Ja og nej da  de arbejder ud fra noget som de kalder en kaktus metode som handler om at de voksne laver nogle muligheder børnene kan vælge sig på når de kommer om morgen og om eftermiddagen, så for mig lyder det som om at de tager den frie leg væk ved at tilbyde et begrænset antal muligheder da de jo ikke kan lave så meget som fantasien rækker. 

På min praktiks hjemmeside, har de lagt en op om et forløb de havde tilbage i forår 2018, som det eneste beskrivelse af læreplan, eller har de skrevet: ”Læs nærmere om læreplaner og deres sammenhæng med Næstved kommunes Pædagogiske arbejdsgrundlag for dagtilbudsområdet i publikationen nedenfor”, den publikation er en folder fra 2017 som er et arbejdsgrundlag med udgangspunkt i læreplaner som overordnet i kommunen.  

 

På deres hjemmeside under læreplan har de ”de styrket pædagogiske læreplanstemaer” stående, dem fra 2018.

 

Det jeg kunne finde er tager udgangspunkt i leg og børneperspektiv.

3. lægger beskrivelsen sig primært op af lovgivningen fra 2004, 2018 eller måske et sted i midten? 
Inden på institutionens hjemmeside er der beskrevet, at de har nye elementer i den pædagogisk læreplan fra 2016-2018. Dog kan jeg se, de stadig køre efter den gamle styrkede læreplane ud fra deres hjemmeside. 

4. Forholder læreplanen sig til leg og børneperspektiver? I så fald hvordan?
I børnehuset arbejder de ud fra alle børn er en del af fællesskabet og arbejder i inkluderende miljøer. De tager udgangspunkt i de ressourcer børnene har, og har fokus på det de kan, og det de er gode til, hvortil de samtidig gør dette synligt for resten af børnegruppen. De arbejder ud fra ligeværdighed, åbenhed, forståelse og bekræftelse af børn og voksne. De beskriver anerkendelse er en måde at være sammen på. 

- Stort fokus på at lære er at gøre, sammen med andre. 

2. Hvilken lovgivning lægger den op til: 

- Beskrivelsen af deres læreplan lægger primært op til den nye lovgivning fra 2018. De arbejder med de 6 temaer som sammenhængende og gennem børnenes hverdagsliv i institutionen.

3. Børneperspektiv:

- De arbejder med børneperspektivet gennem nedenstående forståelse af læring, taget fra deres hjemmeside. “De væsentlige faktorer der har betydning for læreprocessen, er det barnet allerede kan og ved og den motivation barnet har for at bruge den nye viden”.

 

Min praktikplads læreplan var meget let at læse og forstå. De starter med at skrive: ”I det daglige arbejder vi bevidst med hvordan vi bruger læreplanerne i aktiviteter sammen med børnene. Når vi arbejder med forskellige planlagte temaer i løbet af året har vi også altid de pædagogiske læreplaner i baghovedet. I år har hver måned endvidere fokus på et læreplanstema som vi går mere i dybden med”. Hvor de så har lavet deres pædagogiske læreplan ved at satte dem op i punkter, hvor de uddyber dem mere og præcis, så man får et bedre overblik og forståelse, hvad de ønsker i børnehaven og hvordan de vil gøre det. 

-

2.  Lægger beskrivelsen sig primært op af lovgivningen fra 2004, 2018 eller måske et sted i midten?

 

Læreplanen på min praktiksted blev sidst redigeret i 2015, så den ligger nok i midten. 

 

3. Forholder læreplanen sig til leg og børneperspektiver? I så fald hvordan? 

 Men beskrivelsen af de seks punkter i læreplanen, ligger sig godt imellem de to årstal. Inden for hvert punkt, beskriver de deres mål, hvordan de vil opnå målet og med eksempler fra hverdagen på dette. 

Jeg synes at børnehaven har beskrevet og struktureret deres læreplan på den måde at, den er letlæselig og man danner sig hurtigt et indblik i hvordan de ønsker at opnå forskellige mål. Ved at læse læreplanen er det tydeligt at ude liv og naturen er hovedfokus i institutionen og at det er her de bruger det meste af deres tid. 

Læreplanen forholder sig til at støtte, opfordrer og give tid, i forhold til at børnene kan være selvstændige. 

Læreplanen er meget overskuelig og nem at få et overblik over. De forskellige temaer er delt op så det er meget nemt at finde rundt i. Det bliver også beskrevet hvad målet er og hvordan de vil arbejde med det. Institutionen er en Marte Meo institution og arbejder meget med relationer og en positiv tilgang til det enkelte barn i fællesskabet. 

De er inde under lovgivningen fra 2018

Læreplanen forholder sig meget til leg og til dels også børneperspektiver. Læring gennem legen er en vigtig del af dagen. Der er også meget fokus på relationer mellem børnene men også mellem barn og voksen. 

I Regnbuen arbejder de struktureret med de 6 temaer, og der er fokus på at drenge og piger ses som ligestillet i de aktiviteter som bliver udført. Det giver en viden om at de gerne vil sørge for at arbejde på den måde at alle børnene vil kunne være med hvis de har lyst og de blive set som værende ligeværdige. Målene for den pædagogiske læreplan er det samme for alle børn fra 0-6 år. Men de har nogle forskellige metoder at opnå målene på, i vuggestuen og børnehaver.  

Lægger beskrivelsen sig primært op af lovgivningen fra 2004, 2018 eller måske et sted i midten?
Jeg syntes læreplaner ligger et sted midt i mellem

Forholder læreplanen sig til leg og børneperspektiver? I så fald hvordan?
Syntes de kigger meget i børneperspektiver og har fokus på det enkelte barn, da de laver aktivitet som stimuler og motiverer den enkelte dreng og pige. I forhold til leg synes jeg ikke rigtig der stod noget skrevet om

 
  - Læreplanen er delt ind i afsnit, hvor der er beskrevet om de forskellige institutioner i Holbæk kommune. Den er beskrevet punkt for punkt hvad den nye styrkede læreplan går ud på, samt det pædagogiske grundlag og hvordan de arbejder med læreplanen i de forskellige institutioner. Den er nem at finde rundt i, i og med at de har lavet en indholdsfortegnelse, så man let ved hvad man skal kigge under og hurtigt kan finde svar på det man søger. 

 

Lægger beskrivelsen sig primært op af lovgivningen fra 2004, 2018 eller måske et sted i midten?

 
   - Beskrivelsen er fra den nye styrkede læreplan fra 2018, da der indgår både de nye over- og underemner. 

 

Forholder læreplanen sig til leg og børneperspektiver? I så fald hvordan?

     - Ja det gør den, de skriver at de vil have at børnene bliver tager alvorligt og at de skal høres i deres dagligdag for at få den bedst mulige dannelses og proces og demokratiske forståelse. 

 

3.Lægger beskrivelsen sig primært op af lovgivningen fra 2004, 2018 eller måske et sted i midten?
- Deres beskrivelse lægger mest op af den fra 2018, da de har lagt den op i 2016 og dermed er mere opdateret nutidige. 

4.Forholder læreplanen sig til leg og børneperspektiver? I så fald hvordan?
- Ja det gør den. De kommer ind  på, at de vil bruge leg til at udfordre og udvikle barnet inden under læreplanstemaet "krop og bevægelse". Samt under "alsidig personlig udvikling" hvor skriver "At barnet opmuntres til nysgerrighed og leg i hverdagen...". 

Læreplanen er læsevenlig. Meget af det er skrevet i punktopstilling så det gør det nemt for læseren at finde rundt i. De beskriver rigtig fint i forhold til institutionen, dens omgivelser og deres rammer og struktur.

 De har fokus på følgende:

1. Barnets alsidige personlighedsudvikling 

2. Krop og bevægelse 

3. Kulturelle udtryksformer og værdier 

4. Natur og naturfænomener 

5. Sociale kompetencer 

6. Sprog

Man bliver sat godt ind i læringsmål, tegn på læring og hvilke pædagogiske metoder de ønsker at bruge.

 

Beskrivelsen lægger sig primært op af lovgivningen fra 2004.

 

Ja. Børnehuset Solsikken har blandt andet bevægelse som profil. Det betyder at de har særligt fokus på motorik samt leg i bevægelse. Både ude og inde. De forklarer fint hvordan de vil bruge legen til at styrke børnenes motorik, sanser og bevægelse.

Læreplanen er overskuelig, da den vises i et skema. Øverst i skemaet står de værdier som institutionen lægger vægt på. Institutionen følger Køge Kommunens værdier, som er: Respekt, tolerance, mangfoldighed, demokrati og ambition. Med afsæt i Køge Kommunes værdier arbejder de også ud fra følgende egne værdier: Rumlighed, empati, mangfoldighed, inklusion, engagement og tillid.

2.     Lægger beskrivelsen sig primært op af lovgivningen fra 2004 – særligt fokus på seks læreplanstemaer og hvordan man arbejde med læring ud fra disse specifikt,

 Da der på institutionens hjemmeside står: Læreplanen 2016-2017, lægger deres beskrivelse sig op af lovgivningen fra 2004. Her står der ikke de nye ord som Kommunikation og sprog samt Natur, udeliv og science. Det er de gamle ord. Der står hvad de har fokus på inden for de seks læreplanstemaer, og hvad læringsmålene er for hvert tema, hvordan de ser tegn på læring, hvilke metoder og aktiviteter samt hvilken dokumentationsmetode de benytter inden for hvert af de seks temaer. Selv om planen virker enkel og lidt gammeldags får man indtryk af at institutionen alligevel er opdateret mht. det nye. Man kan læse, at der lægges vægt på, at børnene forberedes til skolen, at de skal kende til tal og bogstaver samt IT/medier og kommunikation. Da institutionen er en friluftsinstitution er læringsmålet for Barnets naturforståelse beskrevet meget udførligt.

 

3.    Forholder læreplanen sig til leg og børneperspektiver? I så fald hvordan?

I værdierne nævnes demokrati og institutionen nævner at de vil at barnet kommer på banen med egne holdninger dvs. har medbestemmelse. De fortæller hvordan de vil bruge læring inden for alle seks læreplanstemaer. De vil bl.a. inkludere legepladsen og nærmiljøet som fast læringsrum, og de vil bruge naturen som redskab/læringsrum i social læring og værdifuld inklusion i fællesskabet. Under barnets sociale kompetencer står, at de vil skabe rum for fællesskab lege og støtte/deltage i legen så børnene fastholdes i læringsrige lege.  

 

De har altså kombineret lidt fra både læreplanen fra 2004 samt den styrkede læreplan for 2018. 
 I læreplanen fra 2004 hedder et af dem nemlig ”naturen og naturfænomener” og i den fra 2018 hedder det ”natur, udeliv og science”. 
 Det bringer også begrebet ”bevægelse” i spil og i den gamle hedder dette tema ”krop og bevægelse” hvor derimod i den nye, har de kombineret det med begrebet ”sanser”. 
 
 Oveni det kan det medtænkes, at de har forsøgt at kombinere temaerne i den styrkede pædagogiske læreplan. Da de ikke skal ses som adskilte, men dele af et samlet pædagogisk læringsmiljø.
 
 Samtidig kombinerer de også lidt fra både den gamle og nye formålsparagraf, under beskrivelsen af institutionens fysiske rammer og læringsmiljøer. 

”I vores hus er æstetikken i fokus og vi indretter os i lyse og indbydende lokaler med nye fleksible møbler på hjul og behagelig belysning.” 

I den gamle paragraf er der bl.a. lagt vægt på et æstetisk børnemiljø, som de også ligger vægt på i deres børnehus. 
Hvor derimod den nye formålsparagraf kommer meget godt hele vejen rundt om børnehusets læringsmiljø/fysiske rammer. Både hvad angår dannelse og udvikling samt et trygt læringsmiljø. 

Institutionen lægger sig op af lovgivningen fra  både 2004. Deres omdrejningspunkt er børnemiljøet i form af de fysiske, psykiske og æstetiske forhold i institutionen, og har tilmed skrevet læreplanen for 2004 op i punkter, hvor de forklare hvad de ligger vægt på unger hvert emne.  

Institutionen, skriver flere gange at de går ind for ”den pædagogiske bagdør” og ”Perifer legitim deltagelse” hvilket må sige at tage hensyn til et børneperspektiv. De vægter leg og idræt højt, hvor der skal være plads til alle, også ”de milde” børn (de børn med milde udfordringer). 
 I læreplanen fortæller de om hvad de gør for at børnene får gode relationer, og føler sig trygge når de skal fra vuggestue til børnehaven. Det gør de ved at de altid spiser morgenmad sammen, så de derved lærer hinanden men også pædagogerne at kende. Derved bliver overgangen fra vuggestue til børnehaven mere flydende og børnene føler det mere naturligt.

2.Hvad er det første overordnende indtryk af den måde læreplanen er beskrevet? Hvilken viden giver den dig om dit kommende praktiksted?

De beskriver dagligdagen som lærerig hele dagen og kommer med disse eksempler på det:
- Leg

- Mulighed for deltagelse i dagligdagens rutiner

- Voksenstyrede aktiviteter

- Spontane aktiviteter, der opstår i løbet af dagen

De skriver derefter at grundet det, kommer de rundt om det hele.

De har en side hvor de har uddybet målene for hver læreplanstema.

Det giver mig den viden at jeg ved at de er opmærksomme og bruger de styrkede pædagogiske læringsplaner altid.

3.Lægger beskrivelsen sig primært op af lovgivningen fra 2004, 2018 eller måske et sted i midten?

Den ligger sig mest op af lovgivningen fra 2018, da de har alle de opdaterede temaer.

Nej det gør den ikke lige, det bliver ikke nævnt udover at de bruger leg som en del af deres læringsmiljø. 

- Det første der falder mig i øjnene når jeg åbner deres hjemmeside er at de har et ordsprog de går efter I Børnehuset arbejder vi efter ordsproget: "Hver gang du gør noget barnet selv kan, hindrer du dets udvikling"

Dette betyder, at vi hele tiden opmuntrer barnet til at prøve selv, og de voksne hjælper, når der er behov. 

Deres hjemmeside virker struktureret og der er mange ting at finde og læse. Man får besvaret alle sine spørgsmål ved at kigge rundt på hjemmesiden. De har lagt noget op til de studerende der skal i praktik der, hvor hele deres hverdag og læringsplan er beskrevet, samt er det beskrevet hvor mange børn, stuer og pædagoger der er. Det indtryk jeg for af stedet er positivt, og det at de har lagt noget op til deres studerende, så de nemmere og hurtigere kan sætte sig ind i stedet, viser mig at de rigtig gerne vil deres studerende. 

 

3.Lægger beskrivelsen sig primært op af lovgivningen fra 2004, 2018 eller måske et sted i midten?

Jeg vil mene at den læner sig mest op af den fra 2004, da deres læreplan er udarbejdet i 2015

 

4.Forholder læreplanen sig til leg og børneperspektiver? I så fald hvordan?

- Ja, det gør den. De har 6 læreplanstemaer.

- Sprog

- Krop og bevægelse

- kulturelle udtryksformer og værdier

- Sociale kompetencer

- Natur og naturfænomener

- Alsidig personlig udvikling

Den forholder sig til den således at de bruger naturen og har en alsidig personlig udvikling.