Livsstil: 

Vores livsstil dannes ud fra vores daglige vaner og rutiner. Holdninger til samfundet og livet er ofte et signal på valg af livsstil. Livsstil bliver ofte forvekslet med levevilkår. Levevilkår omhandler, økonomi, job, uddannelse og boligsituation. Det kan påvirke vores dagligdag af de valg vi træffer og de vaner vi har. Nogle gange gør vi ting der påvirker vores livsstil, uden at vi selv tænker over det.  

Sundhed:  

I Danmark handler sundhed om, hvordan man har det. Sundhed betyder derfor, at det er den tilstand man lever i. Det gælder både fysisk, psykisk og socialt. Det gælder ikke bare at man er fraværende på grund af sygdom, da der kan ligge mere til grund. 

Fysisk sundhed:  

Fysisk sundhed handler om, hvilken tilstand vores krop er i. Den fysiske sundhed kan måles/beregnes på forskellige måder. Man kan veje sig samt måle blodtrykket samt beregne ens BMI. Man kan også undersøge hvor gode ens lunger er til at optage ilt. For at opretholde en fysisk sundhed kan man med fordel kigge på sin kost, det kan være svært under en travl hverdag men, man kan starte med at efterleve Fødevarestyrelsens officielle kostråd: 
- Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv. 
- Spis frugt og mange grøntsager. 
- Spis mere fisk. 
- Vælg fuldkorn. 
- Vælg magert kød og kødpålæg. 
- Vælg magre mejeriprodukter. 
- Spis mindre mættet fedt (animalsk fedt). 
- Spis mad med mindre salt. 
- Spis mindre sukker. 
- Drik vand. 

Psykisk sundhed:  

I modsætning til fysisk sundhed er psykisk sundhed sværere at forholde sig til, fordi den ikke kan måles eller beregnes. Du kan dog stadig se efter noget. Det er opdelt i 2 områder: 

Trivsel: 

Mestring: 

I nogle tilfælde kan den psykiske sundhed dog bestemmes af en diagnose. En diagnose er noget du får erklæret, fx inde for social og sundhedsområdet kan det være demens. 

Social sundhed: 

Social sundhed påvirkes af vores relationer til andre. Det gælder både vores nære relationer som til vores familie og venner og vores relationer i en større målestok, f.eks. vores boligforening eller det generelle samfund i helhed.  
For mennesket er sociale relationer noget ligger os naturligt at stræbe efter. At have en usundt socialt liv kan have konsekvenser for ens sundhed. Et usundt socialt liv kan medføre ensomhed, som kan medføre depression, som kan medføre andre sygdomstilstande. 

Forskellen på sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse indsatser/aktiviteter: 

Sundhedsfremme: 

Sundhedsfremme er at man forbedrer den fysiske, psykiske og sociale sundhed og er rettet mod vores livsstil og levevilkår.   

Den fysiske, psykiske og sociale sundhed har en effekt på hinanden. Gør vi noget for psyken kan det have en god effekt på det fysiske og omvendt. 

Sundhedsfremme kan være bevidste handlinger som foretages for at ændre vores livsstil, eksempelvis ved at spise sundere og motionere mere. 

Inden for det social- og sundhedsfaglige område handler det sundhedsfremmende arbejde om at motivere og vedligeholde borgerens funktionsevne så borgeren kan klare opgaver selv for det giver en bedre livskvalitet.  

Sundhedsfremme kan iværksættes af private, offentlige, frivillige og professionelle folk. 

Sygdomsforebyggelse:  

Sygdomsforebyggelse handler om at undgå sygdomme. Ved at opdage en tilstand som leder til sygdom så er der en bedre mulighed for at helbrede personen. 

Sygdomsforebyggelse retter sig mod fysisk og psykiske sygdomme. 

En måde at sygdomsforebygge på for borgeren er at lave et skema med hverdagsobservationer hvori man skriver om borgerens tilstand. 

Sygdomsforebyggelse retter sig eksempelvis mod mennesker, der har en risiko for at blive overvægtige og får hjerte-kar-sygdomme som følge af at være overvægtig. 

Motivationen for borgeren er dennes ønske om at undgå at udvikle en bestemt sygdom, eller at denne forværres 

Sygdomsforebyggelse iværksættes i samarbejde med sundhedsvæsnet af social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker eller læger.  

Når man arbejder med forebyggelse, er der et vigtigt etisk aspekt, der skal tages højde for og det er at man laver et alvorligt indgreb i borgerens liv. Ved at man fortæller borgeren at denne er syg, så kan det skabe frygt og bekymring hos borgeren som måske ikke havde lyst til at vide at denne var syg, så dette skal vurderes ud fra hvert enkelt tilfælde. 

Find billede/film af en sundhedsfremmende eller en sygdomsforebyggende kampagne og beskriv hvorfor den enten er sundhedsf. eller sygdomsf:  

Vores kampagne er en video fra frugtkurvens instagram side. Det er en sundhedsfremmende kampagne, hvor frugtkurvens egne medarbejdere er ude til et løb og dele frugter og vand ud. Den er sundhedsfremmende, fordi de opfordrer løberne til at spise et stykke frugt, samtidig får de vist deres nemme løsning til mere frugt i hverdagen frem. Det kan medvirke til at løberne samt tilskuerne besøger deres hjemmeside og bestiller en kurv og dermed får de en hverdag med mere og større variation af frugter.  

Beskrivelse af faktorer der har indflydelse på vores sundhed generelt:  

Livsstil:  

Gennem hele livet danner vi os nogle vaner (både gode og dårlige), som har stor indflydelse på vores sundhed. Herunder handler det blandt andet om kost, motion og miljø. Motionsvaner er et godt eksempel på en positiv vane, som bidrager til vores generelle sundhed, hvorimod fx rygning bidrager negativt.  

Hjerte-kar-sygdomme: 

Hjerte-kar-sygdomme er en fælles betegnelse for en række sygdomme, der opstår i hjertet eller i blodårerne (kaldes også for blodkar, derfor navnet hjerte-kar-sygdom). Sygdommene kan fx være en blodprop, forhøjet blodtryk, hjerneblødning og hjertesvigt. 
Mange af hjerte-kar-sygdommene opstår på grund af måden de lever på (deres livsstil), men i langt de fleste tilfælde skyldes det åreforkalkning. Andre hjerte-kar-sygdomme er arvelige, og nogle gange opstår sygdommene uden lige, hvor man så ikke kan forklare årsagen til det. 

De forskellige hjerte-kar-sygdomme: 

-Blodprop i hjertet: Svære brystsmerter og hjerterytmeforstyrrelser og senere hjertesvigt. 

-Hjertekrampe: Smerter i brystet, som skyldes forkalkninger og forsnævringer i kranspulsårerne. 

-Hjerteklapsygdom: Forsnævringer og utætheder i hjerteklappen.  

-Kardiomyopati: Sygdom i hjertemusklen, hvor man ikke kender til årsagen. Hjertet er kraftigt udvidet og pumper ikke godt nok. 

-Betændelse i hjertet: Starter med feber, træthed og vægttab og først, når det er meget slemt, kommer der symptomer fra hjertet. 

-Hjertesvigt: Et symptom på, at hjertet ikke pumper godt nok.  

-Atrieflimren: En tilstand, hvor hjerterytmen bliver uregelmæssig, fordi impulsledningen i hjertet ikke fungerer. 

-Hjerterytmeforstyrrelser: Det er, når hjertet ikke længere slår i den rigtige takt.  

Med alderen stiger risikoen for at få en hjerte-kar-sygdom, fordi fedtet fra kosten ophober sig på indersiden af pulsårerne. Med tiden vil denne ophobning blive hård. Heraf kommer udtrykket åreforkalkning. Åreforkalkning medfører, at det tryk, der er på blodet i pulsårerne, øges. Denne tilstand bliver kaldt for ‘forhøjet blodtryk’ og skal tages meget alvorligt, da den i sidste ende kan udvikle sig til en blodprop. Blodproppen opstår så, hvis en fedtophobning fra pulsårernes inderside river sig løs og ender med at blokerer pulsåren, så blodet ikke kan strømme igennem. Hvis det sker, får de muskler og organer, der befinder sig i området ved blodproppen ikke tilført blod, også kan musklerne og organerne ikke fungerer, fordi de er afhængige af den ilt og de næringsstoffer, som transporteres med blodet. En blodprop kan opstå alle steder i kroppen, og er rigtig farlig, hvis den opstår i hjertet eller hjernen. 

I Danmark dør der hvert år mange mennesker som følge af hjerte-kar-sygdomme.  

De hyppigste symptomer på hjerte-kar-sygdom: 

-Åndenød. 

-Brystsmerter. 

-Uroligt hjerte eller hjertebanken. 

-Hævede ben. 

-Sorten for øjnene. 

-Besvimelse. 

Type 2-diabetes:  

Diabetes er et fagudtryk for sukkersyge, der findes to typer, diabetes 1 og diabetes 2. Forskellen på de 2 typer er at diabetes 1 ikke er en livstilsygdom, derimod kan det være medfødt eller komme senere i livet. Type 2 er derimod en livssygdom som kan udvikles, hvis du har en usund livsstil. Når vi har spist, kommer maden ned i vores mave-tarm-kanal, derefter nedbrydes kulhydraterne til sukker også kaldt glukose det sendes så ud til vores blod. I blodet bruger vi hormonet insulin som en “Nøgle” til at åbne en “Dør” cellevæggen så glukosen kan komme ind i cellerne. For at nøglen passer skal den bruge en bestemt facon og har den ikke det kan nøglen ikke bruges.  

Årsagen til at man kan få diabetes type 2 er at vi overbelaster bugspytkirtlen der danner insulin, det betyder at der ikke dannes nok insulin eller at det der dannes, er i dårlig kvalitet og derfor ikke kan få glukosen fra blodet og over i cellerne. Og det betyder at nøglen ikke har den rette facon og derfor ikke kan låse op.  

De livsstilsfaktorer, der har særlig betydning for udvikling af type 2-diabetes, er: 

-Kost. 

-Rygning. 

-Motion. 

Symptomer på type 2-diabetes: 

-Kvalme. 

-Træthed, 

-Udtalt tørst. 

-Hyppig vandladning. 

-Kløe. 

-Føleforstyrrelser. 

-Synsforstyrrelser. 

-Langsom sårheling. 

-Infektioner i hud og slimhinder. 

Senkomplikationer kan fx være: 

-Synsforstyrrelser, der i værste fald kan føre til blindhed 

-Fod sår, der heler langsomt/dårligt. 

-Amputationer af fx et ben. 

-Tandsygdomme – fx tandkødsbetændelse og paradentose. 

-Beskadigelse af nervesystemet, der fx kan nedsætte følesansen i fødderne. 

Hvis du har diabetes 2, er risikoen for at få hjerte-kar-sygdom væsentligt øget. Der er også risiko for at få komplikationer i øjne, nyrer og fødder, man har ofte for højtblodtryk og kolesterol og de begge øger chancen for hjerte - karsygdomme. 

Behandling af diabetes består af:  

-Sund kost. 

-Vægttab - hvis du er overvægtig. 

-Regelmæssig motion. 

-Rygestop. 

-Medicin. 

Målet med at behandle diabetes er blandt andet: 

-At undgå at du får hjerte-kar-sygdom, komplikationer øjne, nyre og fødder. 

-At undgå at du får symptomer på højt eller lavt blodsukker. 

-At du bevarer en god livskvalitet. 

-At du lever længere. 

Tilstanden udvikler sig som regel i løbet af timer: 

-Man er tørstig. 

-Man skal tisse hyppigere end normalt. 

-Man bliver tiltagende træt og falder nemt i søvn. 

Ens omgivelse bemærker at man er bevidsthedspåvirket, f.eks. døsig og svær at vække. 

Et for højt blodsukker udløses som regel af en: 

-Infektion. 

-Blodprop i hjertet eller hjernen. osv 

KOL: 

KOL står for – Kronisk obstruktiv lungesygdom. Det er en lungesygdom som rammer mange mennesker, ca. 320.000 dansker har KOL, halvdelen af dem uden at vide det. De typiske tegn på KOL er – Hoste, åndenød og pibende/hvæsende vejrtrækning i længere tid. KOL er en kronisk sygdom og kan derfor ikke kureres. Sygdommen kan bremses i udviklingen ved at stoppe med at ryge, træne og tage sin medicin. Der findes KOL rehabilitering, det er en behandling opbygget af fysisk træning og meget mere: 
- Fysisk træning. 
- Kostvejledning. 
- Undervisning i sygdomsforståelse. 
- Oplæring i vejrtræknings-teknikker og brug af inhalationsmedicin. 
- Ergoterapeutisk vejledning. 
Et fuldt rehabiliteringsprogram tager omkring 2 måneder med fremmøde 2 gange om ugen. 
KOL kan haves i forskellige grader: 
- Mild: 
Over 80% af den forventede lungefunktion er tilbage. 
-Moderat: 
Mellem 50 og 75% af den forventede lungefunktion er tilbage. 
- Svær: 
Mellem 30 og 49% af den forventede lungefunktion er tilbage. 
- Meget svær: 
Under 30% af den forventede lungefunktion er tilbage. 
Graden afhænger af hvor meget lungefunktion man har tilbage, man kan få tjekket sin lungefunktion ved en lungefunktionsmåling, hos en læge. Lungefunktionen vurderes ud fra den mængde luft, man kan puste ud det første sekund når målingen foretages.   

Osteoporose: 

Osteoporose kaldes i dagligdagen knogleskørhed. Det er en sygdom som mange danskere rammes af. Når kroppen når 25-30 år begynder knoglerne af afkalke, osteoporose opstår ved at knoglerne afkalkes så meget at de bliver “skøre” det vil sige at man har mindsket knoglemasse og knoglevævets struktur ændres. Knogler bliver så svage at de har nemmere ved at brække under almindelige daglige gøremål. De hyppigste brudsteder ved knogleskørhed er – lårhalsknoglen og underarmen(radius). 
Symptomerne på Osteoporose er næsten ingen, det er knoglebruddene der skaber generne efterfølgende. Osteoporose kan skyldes sygdom, altså der findes en række sygdomme som kan medføre knogleskørhed. 

De hyppigste er: 
- Nedsat funktion i kønsorganerne. 
- Hormonsygdomme i knoglemarven. 
- Sygdomme i knoglemarven. 
- Kronisk svigt af nyrerne. 
- Bindevævssygdomme. 
Medicin kan også medføre knogleskørhed hvis det bliver taget over længere tid: 
- Binyrebarkhormon – tabletter. 
- Thyroxin. 
- Medicin med epilepsi. 
- Cellegift (cytostatika). 
- Langvarig behandling med heparin. 
Behandlingen af knogleskørhed kan have forskellige formål, det kan være for at forebygge hos unge kvinder med høj risiko, det kan være for at forsinke udviklingen af tilstanden og det kan være for at lindre generne. Har man fået osteoporose som følge af en sygdom retter man behandling mod denne. For at forbygge sygdommen kan man med fordel ændre lidt i sin livsstil ift. kost, være mere fysisk aktiv, øge muskelstyrken og dermed hindre fald, hvis man går meget usikkert, kan man få en hoftebeskytter på. Rygning og alkohol bør også undgås 

Præsentations-behov: 

Hun får anerkendelse de dage hvor hun er sammen med sin kæreste, og de dage hvor hun kan lidt mere end hun plejer. 

Hun sætter sig et mål, der lyder at når solen skinner og det er varmt tager hun ud i haven og får ordnet den så den bliver fin. Hun er selvstændig på visse punkter, når hun er rigtig frisk og solen skinner kan hun godt gå ude i hendes forhave. 

 

Funktionsevneniveau og hjælpemidler:  

Ruth er førtidspensionist på grund af sin leddegigt. Hendes leddegigt gør hun ikke selv er i stand til nogle ting. Hun har derfor brug for hjælp til følgende: 

-Personlig pleje. 

-Af- og påklædning. 

-Lejring ved sengetid. 

-Rengøring og tøjvask. 

-At komme ud af sengen. 

-Klargøring af morgenmad.  

-Påmindelse om dagens gøremål. 

-Personlig pleje: Hun skal have hjælp til håndhygiejne, øvre samt nedre vask. 

-Klargøring af morgenmad: Hun skal have hjælp til at tilberede og anrette morgenmaden. 

Ruths hjælpemidler: 

Hun har flere forskellige hjælpemidler, blandt andet følgende: 

-Rollator. 

-El kørestol. 

Da hun stadig gik på arbejde, fik hun bevilget en handicapbus. 

Tag hensyn til alder, livsstilsygdom m.m. og udarbejd 1 morgenmåltid og et frokost-/aftensmåltid for jeres borger, gerne individuelt: 
Ruth lider af leddegigt og med dette i tankerne udarbejdede vi at Ruth skal have måltider bestående af: Fisk, Grøntsager, Fibre og Fuldkorn.

Lav måltiderne hjemme og tag billeder af dem til padlet: 

Morgenmad blev lavet af: Anja og Nick. 
Middagsmad blev lavet af Daniella og Nisha. 
Aftensmad blev tilberet af Caroline. 
 

Hvilke tanker har I gjort jer ift. at anrette maden? Hvorfor er det vigtigt at være opmærksom på? 
Det skal gerne se indbydende ud så borgeren har en god appetit. 

 

Vis den præcise sammensætning af jeres valgte måltid ud fra kostcirklen der opdeles i kulhydrat, fedt og protein (s. 292): 

 

Hvilke observationer er vigtige i forhold til jeres borgers ernæringstilstand? 

Som SSH/SSA skal vi observerer Ruths appetit, hvor meget hun spiser og drikker og om hun spise de mængder som det er meningen hun skal spise. 

Vi skal så observere Ruths Ernæringstilstand via følgende oplysninger: 

Hvad er din borgers væskebehov/døgn? 
65 kg x 30 ml = 1.950 L 
65 kg x 40 ml = 2,600 L 
Så Ruths væskebehov ligger mellem 1,9 liter og 2,6 liter. 

 

Udarbejd et fiktivt væskeskema, hvor du viser hvad din borger drikker på en dag:  
1 kop udgør 250 ml.
Ruth bør drikke Ca. 9 kopper vand på en dag, som svarer til 2.25 L. 
 

Hvorfor er det vigtigt at være opmærksom på din borgers væskeindtag? 

Menneskekroppen består af cirka 60 procent vand, der er afgørende for, at stort set alle processer i kroppen fungerer, som de skal.  

Hvad er god køkkenhygiejne? 

God køkkenhygiejne handler om at opbevare, håndtere og tilberede madvarer på den rigtige måde, samt din egen hygiejne inkl. uniformshygiejne  

Egen hygiejne: 

Mad hygiejne:  

Socialobservation kan være at se om Ruth har fået flere bekendtskaber, om hun snakker med flere, generelt om hendes netværk har bredt sig. 

Psykiskobservation kan være om Ruth stadig kan lide at stå og lave mad om hun mangler lidt motivation, måske en til at fortælle hvorfor hun startede og hvorfor det ville være godt at fortsætte? 

Fysiskobservation kan være om Ruth har tabt sig eller er begyndt at tage på fordi hun står og laver mad (Måske bliver hun mæt af at lave det eller mere sulten så hun spiser mere en hun har behov for).

Nisha
S- Samtale med borgeren om forslag til aktivitet: 

Samtalerne med borgeren handler om at komme med forslag til sundhedsfremmende aktiviteter som borgeren kunne finde interessante. Man taler om hvad tanker borgeren gør sig om livet, det gode liv og hvad der kan give livskvalitet.  
Det er under samtalen man også taler om hvilken for aktivitet borgeren skal ud i, individuel aktivitet eller en fælles aktivitet. En borger med en mindre netværk, men med et ønske om et socialt liv vil have gavn af en fælles aktivitet, som fx medlem i en strikkeklub, eller en bogklub. 

Ruth har udtalt at hun bliver meget irriteret over sin sygdom og er frustreret over at være afhængig af andre mennesker. Men hun er ikke ude af stand til at deltage i fysiske gøremål, da hun på sine gode dage pusler rundt i sin have, hvor hun har det godt. Derfor synes der at være en vilje for Ruth at kunne gøre tingene selv så meget som hun kan. Ud for det brede sundhedsbegreb og den fysiske, psykiske og sociale sundheds så er det forslået at hun deltager i madlavning. Fysisk vil det styrke Ruth at hun får bevæget kroppen og holder den ved lige. Psykisk vil det give overskud og velvære for så er det Ruth der føler at det er hende som laver maden og at den ikke bare bliver lavet af andre og serveres for hende, så hun igen får den følelse at hun er afhængig af andre mennesker. Noget som hun ikke psykisk har det godt med. Hun vil også få nye relationer og indgå i et fælleskab så hun socialt har nogen at være sammen med så hun ikke bare pusler rundt alene. 

Ruth beskrives som en person som klart melder ud om de ting hun kan og ikke kan, så hun vil nok sige om hun har lysten til/eller ikke at være deltagende i aktiviteten.

KRAMS er en forkortelse af flere ting: 

K = Kost:  

Sund og nærende kost er kilden til en sund krop med masser af god energi. Ved at man spiser sundt, nedsætter man risikoen for en række forskellige livsstilssygdomme som fx type 2 diabetes, hjertekarsygdomme og kræft.  

Det er derfor rigtig vigtigt at: 

-Spise 600 gram frugt og grønt dagligt. Man kan dele det op, så man får 300 gram frugt og 300 gram grøntsager. 

-Få 200 – 300 gram fisk ugentligt. Fisk indeholder fiskeolie, D-vitamin, jod og selen, som er vigtige og gode for kroppen. 

-Spise en masse fuldkorn, fx havregryn, rugbrød, fuldkornspasta og brune ris. 

-Spare på sukkeret, især det der er i sodavand, slik og kager. Kroppen har nemlig ikke brug for sukker, men er bare med til at øge risikoen for overvægt.  

-Spare på fedtet og vælg noget magert i stedet, som fx mager mælk, yoghurt og ost. Man kan også vælge magert kød og skære det synlige fedt væk. Kroppen har brug for det sunde fedt, som kommer fra planteolie og fisk. 

-Drikke 1 – 1,5 L vand dagligt.  

R = Rygning: 

Rygning er den livstilsfaktor, der har størst negativ indflydelse på danskernes sundhed og er dermed den faktor, der er medvirkende til flest dødsfald. Rygning gør intet godt for helbredet.  

Rygere lever i gennemsnittet 7 år kortere end ikke-rygere, og de sidste 10 år af rygers levetid bliver oftest præget af sygdom.  

Det forårsager blandt andet: 

-Blodprop i hjernen. 

-Hjerneblødning. 

-Astma. 

-Bronkitis. 

-KOL. 

-Hjerte-kar-sygdomme. 

-For store lunger. 

-Mavesår. 

-Dårlig kondition. 

-Nedsat frugtbarhed og impotens. 

-Kræft i mund, hals, spiserør, nyre, blære, bugspytkirtel og blod. 

-Kolde fødder. 

-Dårlig sårheling.  

-Dårligt blodomløb. 

-Bleg og rynket hud. 

-Gule tænder og dårlig ånde. 

-Lungebetændelse og lungekræft. 

-Livmoderhalskræft.  

-Knogleskørhed og åreforkalkning. 

-Vuggedød. 

-Risiko for abort. 

-Børn med lavere fødselsvægt.  

A = Alkohol: 

Alkohol er en slags gift (også kaldet cellegift) for kroppen. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald, der enten har haft alkohol som primær eller medvirkende årsag.  

Alkohol er med til at give en række forskellige sygdomme, herunder: 

-Sinds- og adfærdsmæssige lidelser. 

-Mave-tarmlidelser. 

-Kræftsygdomme. 

-Lidelser i immunforsvaret. 

-Lungesygdomme. 

-Muskel- og skeletsygdomme. 

-Forplantningslidelser. 

Sundhedsstyrelsens udmelding om alkohol: 

-Intet alkoholforbrug er risikofrit. 

-Drik ikke alkohol for din sundheds skyld. 

-Drik ikke over genstandsgrænserne (14 for mænd og 7 for kvinder).  

-Stop før 5. genstand ved samme lejlighed. 

-Prøver du at blive gravid/er du gravid, så undgå alkohol. 

-Er du ældre - vær særlig forsigtig med alkohol. 

-Når brugeren af rusmidler virker forstyrrende på de opgaver og funktioner, der skal varetages i familien.  

-Når de følelsesmæssige bånd belastes eller forstyrres. 

M = Motion:  

Motion er gavnlig for kroppen og sjælen, og så er det med til at forebygge blandt andet: 

-Risikoen for tyktarm, bryst og livmoderkræft, kræft i prostata, lunge og bugspytkirtel. 

-Forbedrer immunsystemet og blodsukkeret, samtidig med at appetitten og mængden af kønshormonerne reguleres, hvilke er nogle faktorer som gavner helbredet og nedsætter risikoen for kræft. 

-Muskel og skeletlidelser. 

-Styrker funktionsevnen og fordobler muligheden for at undgå funktionstab. 

-Skaber psykisk velvære og mindsker depression og stress.  

Sundhedsstyrelsen anbefaler: 

At man skal være aktive mindst 30 minutter om dagen ud over de almindelig dagligdags gøremål. De 30 minutter kan deles op i 3 x 10 minutter, hvor det er vigtigt at pulsen kommer op, så man bliver moderat forpustet (hvor man kan tale med en anelse besvær). Derudover anbefales det at træne kondition 2 gange ugentligt med en høj puls (hvor man bliver forpustet og sveder). Man kan gøre sin fysiske aktivitet til en del af dagligdagen, hvor man kan tage cyklen i stedet for bilen – tage trappen i stedet for elevatoren – dyrke motion i en forening eller klub - gå en tur efter hvert måltid fremfor at lægge på sofaen – leg, svøm og dans, eller sæt turbo på rengøringen.  

De sunde huskeregler: 

-Når du dyrker motion, sover du godt. 

-Når du sover godt, får du mere energi og overskud til at spise sundt. 

-Når du spiser sundt, får du mere overskud til dig selv. 

-Når du har overskud til dig selv, bliver du glad for livet. 

-Når du er glad for livet, får du også mere energi til at dyrke motion. 

-Når du dyrker motion, sover du godt.  

S = Stress: 

Stress er en af de mest kendte diagnoser.  

Stress er de forandringer, der sker i kroppen og i hjernen, når vi belastes indefra af vores følelser og tanker, eller udefra af fx arbejdet. Forandringerne skyldes stress-hormoner, som udløses, når vi er i pressede situationer.  

Mennesker, der har været udsat for stress i længere tid, kan blive alvorligt syge, både fysisk og psykisk. 

Stress’ konsekvenser for helbredet:  

-Kan opleves som en tilstand af anspændthed og ulyst. 

-Sætter gang i nervesystemet, som pumper hormonerne adrenalin og kortisol ud i kroppen. Formålet med dette er at skærpe sanserne og gøre os i stand til at handle. Bagefter slapper kroppen af igen og restituerer sig. 

-Kroppen får ikke ro til at restituere sig. Langvarig stress kan være farlig for helbredet, fordi kroppen ikke er skabt til at være i konstant beredskab hver dag i lang tid. Kroppen undertrykker fx vores behov for mad eller søvn. Det vil i sidste ende gå ud over helbredet og velbefindende. 

-Kan overbelaste hukommelsen og koncentrationen. 

-Man får for meget sukker og fedt i blodet. Det belaster hjertet, kredsløbet og reguleringen af blodsukkeret. 

-Giver forhøjet blodtryk, som også belaster hjertet og kredsløbet. 

-Svækker immunforsvaret, så man bliver mere modtagelig for infektioner. 

Levevilkår: 

Vores levevilkår har stor indflydelse på vores generelle sundhed. Vores hjemløse i Danmark er et godt eksempel på dette. I hjemløsetællingen år 2019 blev der opgjort 6.431 personer, herunder 77% mænd og 23% kvinder. Denne gruppe borgere som lever på gaden, er mere udsat for bakterier og andre mikroorganismer, i disse tider især covid-19. Deres levevilkår som er meget ringe udsætter dem for sundhedsskadelige farer hver eneste dag. De har ikke adgang til rent rindende badevand, bakterierne hober sig derfor op på deres kroppe, Samtidig er det til dels ensomt at være hjemløs, det kan fører til depression og andre psykiske lidelser. Folk med højere status i samfundet ses ofte som sunde og raske individer. Dog kan fx et job med for meget fart give stress og på længere sigt grund til sygemelding. Levevilkår er meget betydningsfulde for vores sundhed.  

Alder: 

Når vi bliver ældre, sker der helt automatisk en aldringsproces. Det vil ses tydeligt igennem hvordan man har levet sit liv. Hvis man har været hård ved sig selv, vil man begynde at aldre hurtigere end hvis man har passet på sig selv.  

Hvis vi har en person på 18 år og en på 51 år, så er det meget individuelt for dem, hvor meget motion de hver især skal dyrke og hvor meget mad de hver især skal spise, før de er betegnet som ‘sunde’. 

Gener: 

Gener er vores medfødte arveanlæg og har en betydning for vores sundhed for hvis der er arvelige sygdomme i familien, kan man selv risikere at blive syg.  

Arvelige sygdomme kan vise sig ved fødslen og andre udvikler sig først senere i livet. 

Gener påvirker vores aldringsproces men det er forskelligt fra familie til familie hvor hurtigt/hvordan man ældes

Ruth har haft leddegigt siden hun var helt ung og har derfor problemer med smerter i leddene. Dette sker specielt om morgenen, og påvirker hendes mobilitet.  

Hvilken betydning har livsstilssygdommen for Ruths hverdag?  
Ruth har ledgigt og i hendes hverdag har hun det faktisk ikke så nemt, om morgen har hun som sagt brug for lejring da hun lider af mobilitet besvær.
grundet mobilitet besvær skal hun som sagt have hjælp til af og påklædning.

Hun får hjælp til at dispensere sin medicin da hun har fejlstillinger i fingrene.  

Hvad skal man som SSA/SSH særligt observere hos Ruth i hverdagen ift. valgte livsstilssygdom? 

Som SSA/SSH skal vi være særlig opmærksom på Ruth funktionsevneniveau, og definere hjælpen derudfra. Det er vigtigt at observere Ruths smerter og hvordan de er tiltagende eller aftagende, dette er for at kunne hjælpe Ruth på bedste og mest effektive vis. Vi skal observere hendes behov og behovsopfyldelse, nogle behov er essentielle for at kunne overleve, og det er vigtigt at være sikker på at Ruth får dækket de behov.  

Uddyb hvilke KRAMS-faktorer, der er i spil hos Ruth:  

Kost: Ruth interesserer sig meget for madlavning, og prioriterer sund og nærende kost, samt økologi og bæredygtighed højt. 

Rygning: Ruth er medlem af gigtforeningen og går ind for bæredygtighed, så sandsynligheden for at hun ryger er ikke så stor, da det kan forværre gigtsygdommen og behandlingen. 

Alkohol: Normalt kan  en med gigt godt nyde en genstand i ny og næ, men generelt er det bedst at man skal drikke efter sundhedstyrelsens lavrisikogrænser, som siger maks.7 genstande når man er en kvinde og 14 når man er en mand. men ellers vil ens læge gå ind og sige at det måske ikke er så godt osv.

Motion: Ruth holder også meget af at færdes i naturen - ofte med hendes 7 år gamle Jack Russel terrier. Ruth har også en kæreste, som hun ofte ser. De bor ikke sammen, men tager ofte på små ture sammen.  

Stress: Det stresser Ruth voldsomt, når hun bliver begrænset af sin sygdom og skal være afhængig af andre.

Leddegigt:

Leddegigt er en betændelsesreaktion i leddene, der skyldes ændringer i immunsystemet. 

Leddegigt kaldes en autoimmun sygdom, fordi kroppens immunsystem – der ellers beskytter os mod infektioner og andre sygdomme – begynder at opfatte raske celler i leddene som fremmede og derfor sender antistoffer ud for at angribe de raske celler. Der opstår betændelse i leddene, som hæver, bliver varme og gør ondt.

Man skal leve med sygdommen resten af livet og det skal behandles medicinsk af en speciallæge.

Hjernearbejdet finder sted i et netværket af nerveceller (100 milliarder), kaldet Neuroner rundt om i hjernen. Forbindelsespunkter hertil kaldes synapser, kaldes det neurale netværk. I form af små elektriske og kemiske ladninger bevæger signaler sig gennem det neurale netværk, som er grundlaget for et menneskes erindringer, tanker og følelser. 

Demens er tegn på sygdom i hjernen når dennes kognitive funktioner begynder at svækkes. Demens rammer folk ned til 65-årsalderen men kan også ramme folk på 40-50-årsalderen. Læger kan udskrive medicin for at forsinke sygdomsforløbet lettere men demens kan ikke helbredes. 

Risikofaktor som kan udvikle demens:  

Type 2 diabetes, for højt blodtryk og overvægt midt i livet. Rygning, traumatisk hjerneskade, gentagne depressive episoder.  

Kan være arvelig hvis symptomer opstår før 65-årsalderen. 

10 tegn på demens hos et menneske: 

1. Glemsomhed: Spørge om det samme flere gange eller at glemme noget, man har lært for kort tid siden. 

2. Besvær med at udføre velkendte opgaver: Problemer med at følge en opskrift, man har brugt mange gange tidligere. 

3. Problemer med at finde ord: Kalde ting forkert eller gå i stå midt i en samtale. 

4. Forvirring vedrørende tid og sted. 

5. Svigtende dømmekraft. 

6. Problemer med at tænke abstrakt: Ikke normalt at tænke at musene bogstaveligt talt danser på bordet, når katten er ude. 

7. Vanskeligheder med at finde ting: Ikke normalt at lægge ting de forkerte steder. 

8. Forandringer i humør og adfærd, kan være aggressiv. 

9. Ændringer i personlighed-apatisk. 

10. Mangel på initiativ. 

Der er flere former for demens: 

Alzheimers sygdom: 

Hyppigste årsag til demens er Alzheimers. 

Anslås at over 50.000 ældre danskere har Alzheimer. Ca. 8.500 har en blandingsform af demens, hvor Alzheimer-forandringer i hjernen er en medvirkende årsag. Sygdommen har dominant arvegang, hvilket betyder, at den kommer til udtryk, hvis blot det ene kromosom i et kromosompar indeholder et defekt gen. Børn af en person, som bærer sygdommen, har 50 % risiko for at arve sygdommen og 50 % chance for ikke at arve den. Første trin er ophobning af amyloide plaques mellem neuronerne. Plagues er såkaldte udfældninger (ophobning) af et særligt protein – beta-amyloid – mellem hjernens celler. Beta-amyloid er skadeligt for nervecellerne og medfører betændelsesagtige forandringer i hjernevævet. Næste trin er neuronal skade og dysfunktion forårsaget af ophobning af fibrillære tangles inde i neuronerne. 

Tangles er sammenfiltrede tråde af et protein – tau – som ophobes i nervecellerne. Tau-ophobningen er tegn på skade af nervecellerne, som først mister deres evne til at kommunikere med andre nerveceller og til sidst går til grunde. 

Vaskulær demens: 

Vaskulær demens er forårsaget af sygdom i hjernens blodkar som følge af blodpropper, blødninger eller iltmangel i hjernen. Kan også opstå som følge af et slagtilfælde som har ført til halvlammelse og talebesvær. 

Fronto-tempral demens: 

Frontallapsdemens kaldes også frontotemporal demens (FTD) og er betegnelsen for hjernesygdomme, der påvirker pandelapperne og tindingelapperne. Det er den fjerde hyppigste årsag og udgør 5-10% af alle tilfælde af demens. 

Lewy body demens: 

Lewy body demens er en langsomt fremadskridende hjernesygdom, der rammer ældre mennesker. Et særligt protein lagres inde i nervecellerne i hjernen og danner Lewy-legemer (Lewy body). 

Alkoholrelateret demens: 

Ingen væsentlige forskelle mellem alkoholrelateret demens og vaskulær demens. 

Depression: 

Depression er en psykisk sygdom, den viser sig ved at man er vedvarende nedtrykt, har nedsat lyst og interesse, nedsat energi og er mere træt end normalt. Depression er en sygelig tilstand, som ikke skyldes dovenskab, personlig svaghed eller mangel på evne til at tage sig sammen. Langt de fleste mennesker kommer sig af en depression, men har man først haft en depression, er der øget risiko for senere at få depressioner.  

Depression opstår i et samspil mellem medfødt arvelig sårbarhed og andre, ofte ydre belastende forhold. Man regner med, at arvelige forhold forklarer cirka halvdelen af den variation, der er i, om man får depression eller ej. Andre, ofte ydre forhold, forklarer den anden halvdel. 

Symptomerne skal have stået på i mindst to uger. 

Mindst 2 af følgende depressive kernesymptomer: 

-Nedtrykthed. 

-Nedsat lyst eller interesse. 

-Nedsat energi eller øget tendens til at blive træt. 

Mindst 2 følgende ledsagesymptomer: 

-Nedsat selvtillid eller selvfølelse.  

-Selvbebrejdelser eller skyldfølelse. 

-Tanker om død eller selvmord. 

-Besvær med at tænke eller koncentrere sig. 

-Indre uro eller rastløshed eller hæmning. 

-Søvnforstyrrelser. 

-Ændring i appetit eller vægt. 

Ved let depression skal to kernesymptomer og mindst to ledsagesymptomer være til stede.  

Ved moderat depression skal to kernesymptomer og mindst 4 ledsagesymptomer være til stede. 

Ved svær depression skal alle 3 kernesymptomer samt mindst 5 ledsagesymptomer være til stede. 

Samtale og psykoterapi er andre former for behandling, man kan benytte sig af. 

Elektrochokbehandling kan være en god behandling ved alvorlig depression. Man sender et let kortvarigt strømstød gennem hjernen, mens personen er i fuld bedøvelse i nogle få minutter. 

Det er vigtigt at leve et regelmæssigt liv med sund kost og uden overdreven brug af alkohol. 

Motion eventuelt i form af løbetræning kan muligvis mildne depressive symptomer og være et supplement til medicinen. Det samme gælder lysbehandling, som har vist sig særligt virksom til at behandle vinterdepression. 

Det er vigtigt at erkende eksistensen af sin sygdom og søge hjælp. En depression forsvinder ikke bare af sig selv. Jo hurtigere man når en sådan erkendelse, jo bedre og jo før du kommer i behandling, jo større er chancen for hurtigt at komme sig.    

Motivation er den drivkraft der får os til at handle dvs. at gøre noget fordi, vi gerne vil opnå noget. 

Der findes 2 former for motivation: 

 Indre motivation er motivation der kommer inde fra borgen selv. Deres interesse for at gøre noget, f.eks. kan det være borgeren har dyrket meget sport i de yngre dage. 

 Ydre motivation er motivation der kommer ude fra. Det kan f.eks. være belønninger, måske en aktivitet der sluttes med kaffe og et stykke kage? Det kan også være anerkendelse at nogle siger “hvor er du god, godt klaret”.

Vi som SSH/SSA har en vigtig opgave, nemlig at sørge for at motivere de ældre, gøre så de har lyst til at lære at gå eller gøre så de har lyst til at styrke dem selv, vi skal gøre dem opmærksomme på hvad der kommer ud af at f.eks. begynde til gymnastik: 

        Udgangspunkt i Ruth:  

De 3 overstående punkter retter sig meget mod den ydre motivation. Hvis hun f.eks. vil kunne ordne haven uden at blive svag måske det kan være hun bliver stærkere i armene så hendes gigt måske ikke går så meget ind over og gør ondt. Det taler vi om indre motivation og det er langt stærkere end ydre motivation. Det bedste ville være hvis du hjalp borgeren til at finde den indre motivation. Hvis borgeren ikke ønsker at deltage, kan du fortælle ham/hende hvorfor det er hun har gjort det før, og hvis vedkommende stadig ikke ønsker at deltage, skal du respektere det. Borgeren har selv ret til at bestemme og du må ikke tvinge eller presse dem til noget de ikke vil det gælde også uden for det arbejdsmæssige. Opfølgning på, om borgeren har glæde af aktiviteten. Når borgeren er begyndt på en aktivitet, skal du som SSH/SSA følge op på, om det går godt. Det gør du ved at have en samtale med borgeren, hvor du holder fokus på det der enten fremmer eller hæmmer borgerens motivation for at fortsætte med aktiviteten. 

Alle
O- Opfølgning på om borgeren har glæde af aktiviteten - Caroline. 
Når borgeren så er begyndt på en aktivitet, skal social- og sundhedshjælper/-assistenten følge op på, om det går godt. Dette gøres med en samtale med borgeren, hvor der skal fokus på de forhold, der fremmer eller hæmmer borgerens motivation for at fortsætte med aktiviteten. Aldring og sygdom kan sætte en begrænsning for de aktiviteter borgeren kan lave så der skal ikke sættes urealistiske mål i forhold til hvad borgeren kan opnå gennem aktiviteten. Det er dog vigtigt at have øje for at borgens livskvalitet kan blive væsentlig forbedret gennem det psykisk og sociale i en aktivitet.  

Fremmer motivation:  

Fysisk udbytte som at blive bedre til at gå. 

Psykisk blive i bedre humør. 

Nye venner. 

Positive hændelser i borgerens liv. 

Besøg fra familien.  

Positive fremtidsudsigter og syn på egen sundhed og muligheder for at få det bedre.  

Tryghed ved en kendt instruktør.  

Venner og bekendte der deltager i aktiviteten. 

Hæmmer motivation: 

At man er alene. 

Ikke får det bedre. 

Ikke har positive fremtidsudsigter. 

Negative hændelser i deres liv. 

Utryghed ved flere instruktører. 

Ruth er begyndt på madlavning i fælleshuset, hvor hun bor. Det er vigtigt at vi som SSH/SSA følger op på det. Måden vi kan følge op på det er således, at vi har en samtale med hende, hvor der vil være fuld fokus på de forhold, der fremmer eller hæmmer hendes motivation for at fortsætte med madlavningen. Hendes leddegigt kan muligvis komme til og stå i vejen for det, så derfor skal vi sammen med Ruth sørge for at der ikke bliver sat nogle alt for urealistiske mål i forhold til hvad hun gerne vil have ud af det.