Vores evne til at sætte dem i spil er ikke god - Det er svært.

(eks. Lets do it, grammtikbøger og lignende)

Skal vi i højere grad tilpasse os samfundet?

Vi skal i nogen grad tilpasse os samfundet. Men vi skal leve op til folkeskolens formålsparagraf.

Miniråd er rigtig godt for at øge forståelse for medbestemmelse/medindflydelse.

I dansk laver vi sommetider "medbestemmelse", hvor de får tre valgmuligheder for, hvad de hver især går i gang med.

Fordel: De går straks i gang med opgaven, og kvaliteten af det lavede er højere.

Udfordring: Det kan være svært at hitte rede i, hvor langt de er hver især... og ikke alle har lavet samme opgave. Det tager tid at forberede.

Udfordring 2: Efter at have kørt dette over et par dage var spørgsmålet: "Hvornår er vi færdige med de der valg?"

Fx. 4 forskellige opgaver, men indenfor samme emne - ofte variaiton i layout, der indbyder til forskellige arbejdsformer.

Tydelig timer i Classroomscreen, og med skifte, hvor man kan vælge ny opgave.

Jeg synes det er svært at tydeliggøre elevernes medbestemmelse, da de ofte får valgmuligheder i undervisningen - og det jeg oplever som medbestemmelse betyder ikke de samme for dem. Jeg se ri højere grad de ønsker selvbestemmelse, for de anser det som medbestemmelse.

Derudover oplever jeg, at de ofte søger tilbage i trygge rammer. Hvis tvinges ud i det ukendte, spænder usikkerheden ben for deres løsningsorienterende sans. De kan støttes i valgmuligheder med en valgfri hjælp efter x-antal minutter, en ny hjælp efter x- minutter og endeligt et x- antal munitter før man må tappe ud af opgaven og lave noget andet. Dette er dog også utroligt omfattende i praksis.

Slutteligt, er der også en del børn, der ved plenum beslutninger holder på sig selv og dermed ikke kommer til orde. Det vil i høj grad også føles som man ikke har medbestemmelse, fordi man har svært ved at "turde stå frem/stå ved sin holdning".

Ang. valg af opgavetyper... Nogle elever farer vild i de "vide rammer"... og de kommer aldrig helt fra start

Gensidig respekt, rammer, forudsigelighed, mening og passende udfordringer...

Jeg har oplevet større motivation, hvis de selv er med til at vælge sværhedsgrad på deres opgaver i hhv. Dansk og tysk. Flere får lyst til at prøve én af de højere sværhedsgrader

Mine elelver får også medindflydelse på opgavetyper, afleveringer, hvordan vi arbejder med tekser på, hvordan vi afslutter forløb m.m.

Man kan differentiere undervisning på 3 måder: differentiering af emnet, differentiering af processen og differentiering af produktet.

Det kan ikke altid lade sig gøre at give eleverne lov til at bestemme over alle 3 ting, men jeg synes, at det tit er muligt at lade eleverne bestemt over 1 af de ting.

1.Emne (Hvad): Hvilket emne de arbejder med.

2.Processen (Hvor? Hvordan?): Arbejder de i gruppen eller indivuduelt...

3.Produktet (Hvordan? Hvad?) - Skal de lave en video, skriv en tekst, laver en tegneserie...?

Når man som underviser skaber tydelige rammer og stilladserer eleverne i, hvordan de kan have indflydelse på deres undervisning. At man rammesætter en opgave, et undervisningsforløb eller andet, hvor de kan vælge eller komme med input til undervisningens/opgavens indhold, fx en afstemning af emner eller tekster i forbindelse med litteratur til en prøve.

Det der er svært:

Hvis man har overtaget en ny klasse og de er usikre på underviseren. Her kan de måske være fristede til at foreslå/vælge det som enten er sjovt/nemt eller legende i form af fx at spille fodbold eller at foreslå det, som de tror læreren gerne vil høre, frem for det de gerne vil. Relation, trivsel og vanens magt har stor indflydelse på at gøre det hhv. svært og nemt for eleverne at træffe begrundede valg.

Det der lam være på spil

Klassens sociale hierarkier er toneangivende og har stor indflydelse på, hvilken vej klassen som samlet enhed går/bevæger sig hen imod.

Brug ikke kun AULA til det, der er galt... Vores teenagere hører ikke altid, at vi roser dem... Men skriver vi en rosende besked til mor og far... vupti... Et stk. teenager, der er 4 meter højere :-)

Lave "hjælpeliste" på tavlen, så de ikke skal sidde med hånden oppe... Venteopgaver, de kan "hygge" sig med imens.

Medindflydelse og ansvar for egen og andres læring:

S: Selv - prøv selv at løse opgaven

M: Makker - spørg en makker om hjælp

I: Igen - prøv igen eller gå til næste opgave

L: Lærer - spørg din lærer om hjælp.

Støttesystemer

Det kunne være fedt med en drøftelse på årgangsteam om nogle muligheder kan hjælpe en årgang (prøvehandling ift. pædagogisk analyse - hvor deler vi det med alle voksne om børnene?). Måske nogle af mulighederne er fagspecifikt:

1. Rød - gul - grøn:

   Signal for barnets status i proces med en givne opg. Signal med kopper, blyant, post-it?

2. Hjælpeliste:

   Oftest i praktisk/musiske fag, da det ellers kan skabe uro.

3. Hjælpebord:

   Kan fungere for en stor flok, og hjælpe de svage i gang/de fagligt udfordrede. Kan udfordre ift. plads, men også det at hjælpe dem der kort har hjælp + "det er lidt hyggeligt" (kendskab til elevgruppen og niveau).

4. Samlet hjælp

   Hvis mange har udfordringer med en specifik opgave - så kan man gøre ophold i undervisningen og hjælpe mange på samme tid.

   OBS! kan forstyrre andres flow.

Evaluering

Mere opmærksomhed på at få afrundet timen ordenligt, og samlet op, skrevet ned sammen med børnene.

Tage sig tiden til at ændre sine vaner og rutiner.