Den tyske industrialisering begyndte ved jernbanebyggeriet, hvor man havde den første jernbane færdig i 1835. Tyskland havde inden 1800’tallet været delt i mange stater, man samlede staterne efter den fransk-tyske krigs afslutning i 1871. Efter krigen, måtte Frankrig betale Tyskland en krigsskadeerstatningen, Som senere udgjorde Tysklands kapital. Tyskland blev herefter en stormagt med 41 millioner indbyggere. 

 

Særlige kendetegn ved det pågældende lands industrialisering 

Tysklands kendetegn var deres store hjemmemarked, samt bankernes og statens aktive medvirken. 

Tyskland rådede over store forekomster af jern og kul, og havde også gode håndværkere. 

Tyskland blev førende indenfor mange forskellige industrier ved hjælp fra bl.a. videnskaben. 

”Die Gründerzeit” er hvad historikerne kalder det tyske industrielle gennembrud. Det var i denne periode, at mange store tyske industrivirksomheder blev etableret. Fx bilindustrien Dailmler og Benz i 1885, hvor man begyndte at producere benzindrevne køretøjer. 

Årtier efter Tysklands samling nåede de op på at investere 10% af deres nationalindkomst, hvilket var afgørende for, den industrielle ”Take-off” – Walter Rostow, Amerikansk økonomoms teori. 

 

Selve industrialiseringen 

I slutningen af 1800’tallet anvendes kemisk og fysisk forskning direkte i udviklingen af nye industriprodukter og nye produktionsteknologier. 

Bankerne oprettede aktieselvskaber, og var medejer i mange store virksomheder. Staten beskyttede industrien ved at pålægge told på udenlandske varer, samt støttede de industrivirksomheder, der havde militær betydning. 

 

Konsekvenser af industrialiseringen 
Tyskland går fra at være en masse små splittede stater, til ét stort samlet rige, som så senere hen bliver til en stormagt som konsekvens af industrialiseringen. 

Arbejdsforholdene: 

I Tyskland kunne efterspurgt faguddannede tjene 3-4 gange så meget som en ufaglært. I almindelighed var lønforskellen dog betydeligt mindre. Kvindernes løn var altid lavere end mændenes og børnenes var endnu lavere. Generelt var en familie afhængig af at alle arbejdede. 

Hos arbejdet i industrien var arbejdsdagen ofte 12-14 timer, de var underlagt stram disciplin, og overtrædelser blev straffet med bøde eller afskedigelse. 

Arbejdet på landet ar lidt mere frit. 

 

I begyndelsen af 1800’tallet blev der fremlagt et lovforslag, der skulle formindske arbejdsløsheden og formindske børnearbejde. Denne slags lovforslag mødte altid modstand, med argumenter som at staten ikke skulle blande sig og der var nogen som også argumenterede for hensynstagende til virksomhedernes drift og økonomi. Et 3. Argument, der ofte blev brugt var at arbejde var godt for børn, fordi det virkede opdragende og disciplinerende. Der var desuden nogle, der mente at arbejdsfamilierne ikke kunne undvære indtægterne fra de lange arbejdstider og børnearbejde. 

I Tyskland fik arbejdsgiverne i år 1900 ret til at indgå kollektiv overenskomster. Der blev desuden oprettet en særlig domstol, der skulle tage stilling til konflikter på arbejdsmarkedet. (Vi har i DK noget lign. som vi kalder for arbejdsretten.) 

Arbejdsbevægelser og deres politiske indflydelse: 

I Tyskland blev der lavet en lov, socialistloven, mod arbejdsorganisering i 1878. Denne lov blev ophævet i 1890. I 1891 fik man en generel arbejderbeskyttelseslov. Det var den, der satte grænser for kvinders arbejdstid og forbød brugen af børn under 13 år i industrien. 

 

Tyskeren Ferdinand Lassalle (1825-1865) ville opnå socialisme gennem arbejdernes voksende indflydelse på statsmagten. 

Efterhånden som man i de industrielle lande fik indført stemmeret for alle, ville arbejderne få større chance for at få magten i parlamentet, og derved kunne de få chancen for at reformere samfundet. 

 

I Tyskland blev socialdemokraterne dannet i 1869 og i 1890 fik de 20% af stemmerne ved valget til rigsdagen. 

I USA startede industrialiseringen stille ud i 1800 tallet. Det var først i 1850 at det gik hurtigt for sig og på bare 50 år, var befolkningstallet steget fra 23 millioner til 76 milioner.

 Årsager og kendetegn:

-          Landbruget. Dette var også USA’s vigtigste erhverv.
 - der var landbrugs jord i næsten ubegrænset mængder.  
Mange flere forsyninger. 

 -          Industrialiseringen var bedre i Nord America, da der var et større varieret landskab som skabte ressourcer. 

-          Borgerkrigen (1861-1865). Denne krig førte til ødelæggelser i syd. Dette betød en industriel vækst i nord. 

-          Protektionistisk told politik: Er godt for industrien, da du kan regulere marked og told. Så der stadig kan blive solgt vare.  Her støtter man sit eget hjemme marked, Lige som i Frankrig. 

-          STOR INDVANDRING FRA EUROAPA TIL USA. - Dette betød at der kom nye forsyninger af arbejdskraft. 

-          I 1860 havde USA 49.000 km. jernbanelinje, og man regner med, at der var beskæftiget ca. 1,3 millioner arbejdere i industrien. 

-          I 1869 blev den første jernebane forbindelse fra atlanterhavskysten til Stillehavs kysten færdig bygget. 

-          Teknologisk udvikling: 

·       Driften af eldrevne sportsvogne gav grundlag for en helt ny industri. 

·       Olie industrien var i 1900 tallet vokset til en kæmpe industri. 

·       I 1909 serie producerede Henry Ford en enkelt og billige bil som alle havde råd til. Denne samlebånds funktion blev efterfølgende brugt i mange andre lande. 

·       Den amerikanske mentalitet- individualisme, hårdt arbejde, mod vilje, THE AMERICAN DREAM! 

-          Borgerkrig 

-          Førte til ødelæggelser i syd, men industriel vækst i nord. OG dette var godt for industrialiseringen. 

-          Efter borger krigen blev sydstaterne et fattigt geografisk region. Da der nu var meget lidt industri. Og slave industrien Boy cuttes og de mister deres arbejdskraft ved bomuld. 

-          Højt dødstal på baggrund af krigen.  

-          Grundt en drastisk ændring kom mange i klemme i samfundet. Og nogle fik det økonomisk hårdt. 

-          Arbejdskraften blev dyre (da man ikke længere brugte slaver). 

Arbejdsforholdene på fabrikker var dårlige, ingen sikkerhedsudstyr 

Skulle arbejde 16 timer om dagen 

Flere kvinder arbejde fordi de skulle have mindre i løn 

Bormuldsfabrikkerne var fugtigt, så det var ofte de fik lungebetændelse 

I England kunne efterspurgte faguddannede i miden af 1800 tallet i visse tilfælde tjene 3 til 4 gange så meget, som en ufaglært men i almindelig var forskellen betydelig mindre. 

Kvindernes lønninger var altid lavere end mændenes, og børnenes betydelig mindre, i almindelighed levede en arbejder familie i det meste af 1800 tallet i middelklassen. 

De var afhængige af at både hustruen og børnene arbejdede 

Industri virksomheder benyttede sig i højere grad af Børne og kvinde arbejde, end de gamle håndværkervirksomheder. 

Omkring 1840 blev der i England brugt børn ned til 5 - 6 år i kulminerne de små børn opgave var at åbne og lukke dørene i minegangene 12 timer i træk, i total mørke. 

De brugte tit forældreløse børn, da børnehjemmene bare sendte børnene til fabrikkerne så de kunne arbejde. 

2 gange før har de prøvet at få sat en aldersgrænse på, for hvornår børn måtte begynde at arbejde, men i 1833 blev der sat en aldersgrænse på, som gjorde at de først måtte begynde at arbejde fra var de 9 år.

Lovgivning om arbejde 
 

I 1942 kom der en minelov, som sagde, at det kun var mænd og drenge over 10 der måtte beskæftige sig med minearbejde under jorden. 

I 1848 der blev sat en grænse på arbejdstiden for kvinder og drenge under 18, på 10 timer om dagen. 

1878 fabrik og værkstedslov, ingen kvinder skulle arbejde mere en 60 timer om ugen, ingen børn under 10, fabrikkerne skulle bruge sikkerhedsudstyr, og indførte spisetider, dækkede alle fabrikker og værksteder. 

Arbejderne kunne komme i fagforening.

Arbejderbevægelser og deres politiske indflydelse 
 

Fagforening forbudt ved lov fra 1799 - 1878 

Den engelske arbejderbevægelse samledes i "The independent Labour party " som fik sit parlamentariske gennembrud i 1906, da det vandt 20 pladser i det britiske underhus. 

" Tysklands socialistiske Arbejderparti kræver som grundlag for staten: Almindelig, lige, direkte valg- og stemmeret med hemmelig og obligatorisk stemmeafgivning for alle statsborgere for det tyvende år. 

Fabriksejere prøvede lovgivningen, nogle ville beholde vilkårene som de var, mens andre ville forbedre dem.