Hvis vi vil forstå populismen: kigge tilbage til den økonomiske krise, som både højre- og venstre-populister har rod i – og hvordan forskellige lande reagerer (fx ift forskelligheder i Kreditor/debitor).  Samtidig har globaliserings-tænkere udpeget nationalismen som en reaktion på destabilisering.

En af forklaringerne på, hvorfor befolkningerne reagerer forskelligt i forskellige systemer, skal findes i, hvordan man som borger står stillet i store, økonomiske og teknologiske udviklinger, globaliseringen og den økonomiske krise.

Den økonomiske krise fører til en tilbagekomst af noget, der i yderste konsekvens ligner fascisme. Hvordan krisen har påvirket befolkningen og deres valg af politikere, afhænger af de enkelte landes opbygning af arbejdsmarked, velfærdsstat og det økonomiske marked.

Sammenhængen mellem kapitalisme og populisme handler bla. om, hvor dybt krisen har ramt i de forskellige lande. De inddeles i to: ’debitorlande’ (både en en veludviklet højre- og venstrefløj, der gik ind i krisen med høj udlandsgæld), og ’kreditorlande’ (primært højrefløjspartier, der gik ind med lav udlandsgæld). 

Afviser den eksisterende retorik og praksis, som kommer fra den etablerede elite (regering og opposition).

Kræver en fundamental forandring og afviser eksisterende gængs opfattelse af økonomiske anliggender (herunder finanspolitik, åben handel, åbenhed over for immigration mv.).

Afvisende over for teknokratisk sprogbrug og har tendens til at komme med utopiske eller idealistiske påstande.

Appellerer til grupper, som føler sig magtesløse i det nuværende system.

Udenrigsministeren Boris Johnson er en politiker, der skal illustrere den mangefacetterede populisme.

Citat: "Lande med høj udlandsgæld og høj ulighed – og som har en ’liberal velfærdsstat’ med lav social sikkerhed. Det er f.eks. Storbritannien og USA, som han også kalder for ’debitorlande’. I disse lande har det ført til både venstre- og højrepopulister. F.eks. Corbyns Labour og UKIP i Storbritannien – og Sanders og Trump i USA."

Citat: "Lande med lav udlandsgæld og lav ulighed. Det er f.eks. Tyskland, Holland, Østrig og Danmark, som Hopkins kalder for ’kreditorlande’. Det har ført til højrepopulister som Alternative für Deutschland, Geert Wilders’ frihedsparti, Østrigs frihedsparti og Dansk Folkeparti."

HDZ: (Den kroatisk demokratiske union) er det regerende parti ledet af regeringschefen Andrej Plenkovic, som også er kroatiens statsminister. Partiet er et liberalt konservativt parti, som er højreorienteret, og de lægger særligt fokus på økonomi og tradition. De er i øjeblikket også det største parti i Sabor (det kroatiske parlament) med 55 pladser. 

HDZ inkorporerer kristent demokrati i sin politiske ideologi. De koncentrerer sig meget om nationale interesser og vægter kultur og etnisk identitet højt. Derudover går de ind for Den Europæiske Union, som Kroatien har været en del af siden 2013.

SDP: er det socialdemokratiske parti i Kroatien. Det er det største parti på venstrefløjen i Kroatien. Det udsprang fra en kommunistisk del af Kroatiens politik. De går i modstand mod HDZ, og deres ideologi læner sig op ad pro-EU og antifascisme. Som et socialt ideologisk parti støtter de social lighed når det kommer til muligheder og klasser i samfundet. 

Most: også kaldet “Bridge of Independent Lists”, er et forholdsvist nyt parti i Kroatien. De er meget konservative, især i forhold til finanspolitik i deres ideologi, og hertil fører deres meninger med om lavere skat og en mindre brug af statsfinansiering. Hermed kombinerer partiet konservative og liberale ideologier. De har 11 ud af 151 repræsentanter i det kroatiske parlament, og går meget ind for demokrati og ytringsfrihed. Dermed er de et midt-højre parti. 

HSS: også kaldet “the Croatian Peasant parti” eller det kroatiske bondeparti. Dette er et ældre parti fra 1904. Deres ideologi bevæger sig langt væk fra hvad vi kender til i Danmark, da den er “agrarianism”. De værdsætter et bondesamfund højere end det moderne bysamfund, og ser på bondemænd som højerestående over den normale lønnet arbejdsmand. Værdierne i samfundet finder dette parti derfor i landbrug, og synes, at landbrug burde forme samfundet og dets værdier. 

HDZ: (Den kroatisk demokratiske union) er det regerende parti ledet af regeringschefen Andrej Plenkovic, som også er kroatiens statsminister. Partiet er et liberalt konservativt parti, som er højreorienteret, og de er i øjeblikket også det største parti i Sabor (det kroatiske parlament) med 55 pladser. De lægger særligt fokus på økonomi og tradition. 

HDZ inkorporerer kristent demokrati i sin politiske ideologi. De koncentrerer sig meget om nationale interesser og vægter kultur og etnisk identitet højt. Derudover går de ind for Den Europæiske Union, som Kroatien har været en del af siden 2013.

SDP: er det socialdemokratiske parti i Kroatien. Det er det største parti på venstrefløjen i Kroatien. Det udsprang fra en kommunistisk del af Kroatiens politik. De går i modstand mod HDZ, og deres ideologi læner sig op ad pro-EU og antifascisme. Som et socialt ideologisk parti støtter de social lighed når det kommer til muligheder og klasser i samfundet. 

Most: også kaldet “Bridge of Independent Lists”, er et forholdsvist nyt parti i Kroatien. De er meget konservative, især i forhold til finanspolitik i deres ideologi, og hertil fører deres meninger med om lavere skat og en mindre brug af statsfinansiering. Hermed kombinerer partiet konservative og liberale ideologier. De har 11 ud af 151 repræsentanter i det kroatiske parlament, og går meget ind for demokrati og ytringsfrihed. Dermed er de et midt-højre parti. 

HSS: også kaldet “the Croatian Peasant parti” eller det kroatiske bondeparti. Dette er et ældre parti fra 1904. Deres ideologi bevæger sig langt væk fra hvad vi kender til i Danmark, da den er “agrarianism”. De værdsætter et bondesamfund højere end det moderne bysamfund, og ser på bondemænd som højerestående over den normale lønnet arbejdsmand. Værdierne i samfundet finder dette parti derfor i landbrug, og synes, at landbrug burde forme samfundet og dets værdier.