Uge 7 - Pædagogen som brobygger til det inkluderende fællesskab by https://padlet.com/hq6tuqcsqa/938ly5dovtzn Lavet af: Mille, Sahin, Coco og Maja en-us 2020-03-16 20:13:21 UTC 2023-07-04 07:21:49 UTC hello@padlet.com https://padlet.net/icons/png/1f468-1f4bb.png Hvordan kan man forstå begrebet inklusion og er der forskel på begreberne inklusion og rummelighed? wxvdgcft0q https://padlet.com/hq6tuqcsqa/938ly5dovtzn/wish/462739292 Inklusion og rummelighed er ikke det samme. At være rummet definerer stadig at der er nogle, som er de “rigtige” og nogle som er “forkerte”. Ved at rumme alle børn i en klasse eller i en daginstitution er ikke nok til at få børnene til at føle sig inkluderet (Rasmus Alenkær). Hvis man skal inkludere, så skal man kigge på det enkelte barn og se det enkelte barns behov, og ud fra det, skal vi ændre den pædagogiske praksis, så det passer til alle børnenes behov. Det kan være indretningen i klasselokalet eller på stuen i daginstitutionen, eller det kan være de fysiske rammer, gode stole osv. (Rasmus Alenkær). Rummelighed er altså ikke nok i forhold til at se det enkelte barn, og møde det hvor det er på en anerkendende måde. Inklusion er oppe i tiden, og er noget bliver diskuteret indenfor det pædagogiske felt. Det handler om at alle børn skal føle sig værdifuld i et fællesskab, og har ret til at være en del af fællesskabet uden at føle sig forkert. Når vi taler inkluderende arbejde, så taler vi om at udvikle fællesskabets evne til at inkludere alle børn, og det gælder også de børn som har diagnoser, som går i en almindelig folkeskoleklasse (Introduktion til pædagogens grundfaglighed, s. 55.). I definitionen inklusion, der tager man også hensyn til de børn, som er i fare for at blive marginaliseret, fx. børn med diagnoser, det kunne eksempelvis være ADHD. Dette gøres, fordi at for de børn, som fx. ikke har brug for at blive mindet om hele tiden at man skal række hånden op, hvis man vil sige noget, de sortere fra at der hænger et billede på tavlen af en løftet arm, som skal minde børnene om, at de skal huske at række hånden op. Her kan vi komme ind på “styresystemer”, som fx. er det at række hånden op når man vil sige noget (Introduktion af pædagogens grundfaglighed, s. 68), eller det er at man spiser ved bordet og ikke ovre i legehjørnet. Det er ikke hos alle børn at disse styresystemer er så veludviklet, og de har altså i højere grad behov for at der bliver taget højde for det, og dette kan fx. være med visuelle billeder som hænger i klasselokalet eller på stuen i børnehaven. Der er mange børn (70 procent) som tænker og lærer visuelt, så det er mange børn et sådan tiltag vil komme til gode. Styresystemet defineres med de 10 H´er, og det handler om nogle forskellige spørgsmål man skal stille: 

  • Hvad skal jeg lave (indhold)
  • Hvordan skal jeg lave det? (metode)
  • Hvorfor skal jeg lave det? (mening)
  • Hvor skal jeg lave det? (placering)
  • Hvornår skal jeg lave det? (tidspunkt)
  • Hvor længe skal jeg lave det? (tidshorisont)
  • Hvor meget skal jeg lave? (mængde)
  • Hvem skal jeg lave det med? (personer)
  • Hvad skal jeg bagefter? (næste)
  • Hvorhen skal jeg med det jeg gør (målet) 

(Citeret fra: Introduktion til pædagogens grundfaglighed s. 68-69).

Med de 10 H´er tilgodeser man alle børn og hele fællesskabet, og nogle børn har allerede disse automatiseret, men dette gælder ikke alle børn, og det er derfor vigtigt at pædagoger og lærer ikke forventer fra start, at de 10 H´er er automatiseret hos alle børn. Inklusion er en proces, som pædagogerne er ansvarlige for, da det er dem som er rollemodeller, og dem som sætter rammerne for at udvikle og arbejde med de inkluderende miljøer (Introduktion til pædagogens grundfaglighed s. 74-75). 

]]> 2020-03-17 08:52:37 UTC https://padlet.com/hq6tuqcsqa/938ly5dovtzn/wish/462739292 Kan man utilsigtet komme til at ekskludere nogen – har I selv oplevet at gøre det eller se det ske? – beskriv situationen.? wxvdgcft0q https://padlet.com/hq6tuqcsqa/938ly5dovtzn/wish/462743391 Man kan nemt og ubevidst komme til at ekskluderer nogle fra fællesskabet, også uden onde hensigter eller negative intentioner. Det tror jeg at vi alle sammen oplever igennem vores liv. Senest, jeg har været vidne til eksklusion, har været i en SFO, hvor der var flere drenge som legede lidt vildt indenfor i garderoben. Den ene af drengene er netop ved at blive udredt, og man ved endnu ikke om han har en diagnose. De leger alle fire drenge vildt dvs. de slås for sjov, og hopper op på ryggen af hinanden. En pædagogmedhjælper kommer ud i garderoben og hæver stemmen og bliver vred, beder drengene stoppe lige nu, og komme tilbage ind i fællesrummet, hvor de andre børn og voksne sidder. De 3 af drengene gør hvad der bliver sagt efter få sekunder, men den sidste dreng. Drengen som er ved at blive udredt, forstår ikke beskeden på samme måde. Han har svært ved at geare ned, og han forstod ikke budskabet fra pædagogen. Han havde muligvis brug for, at der i garderoben hang et billede, hvorpå man visuelt kunne se, at ude i garderoben må man ikke råbe eller slås. Så kunne pædagogmedhjælperne havde peget på dem, og så kan det være at han hurtigere havde forstået, at han skulle stoppe med at slås. Det endte dog med at drengen blev sat væk fra de andre på en stol, og måtte sidde et godt stykke tid ved siden af en pædagog. De andre drenge legede nu videre inde i puderummet. Dette er et godt eksempel på at den ene dreng følte sig ekskluderet af fællesskabet, og da han gik hjem den dag, har han helt sikkert ikke følt sig særlig rigtig eller dygtig. Dette er pga. de redskaber, systemer og rammer som der er i pågældende SFO. 

]]> 2020-03-17 08:56:26 UTC https://padlet.com/hq6tuqcsqa/938ly5dovtzn/wish/462743391 Kan man være inkluderet i nogle sammenhænge og ikke i andre? – forklar. wxvdgcft0q https://padlet.com/hq6tuqcsqa/938ly5dovtzn/wish/462744466 Man kan godt være inkluderet i nogle sammenhænge og ikke i andre. Det kan være at man i en klasse er ekskluderet fra fællesskabet (man kan fx. være ny i en klasse pga. skoleskift) eller man kan bare føle at man ikke passer ind i rammerne i klassen. Men når man så er til fodbold, hvor man har gået på holdet siden man gik i børnehave, så er men inkluderet i det fællesskab. I familien kan du også være inkluderet i fællesskabet, men når du kommer på arbejde føler du dig ekskluderet fra fællesskabet og bliver marginaliseret. Internationale studier viser faktisk, at man med tydelighed og struktur, kan komme en meget stor gruppe af børn til gode i forhold til at føle sig inkluderet (Introduktion til den pædagogiske grundfaglighed, s. 66). Redskaber og systemer, skal vi stille til rådighed for børnene, således at de børn som der har behov for dem kan benytte det, og de andre børn er ligeglade og vil bare sortere det fra og måske ikke engang tænke over det (Introduktion til pædagogens grundfaglighed, s. 67). Det kan være at i nogle fællesskaber der er rammerne sat på således, at det tilgodeser alle børn og fremmer dermed inklusion, hvorimod at i andre sammenhænge, der er ikke redskaber og rammer til at det danner grobund for inklusion. Grundlæggende handler inklusion om at alle børn skal gå hjem fra skole eller SFO mm. og føle at de har gjort det godt, og har bidraget med noget positivt. Dette kan man fx. godt føle at man gør i skolen, men når man så kommer hen i SFO´en, så er redskaberne og systemerne anderledes, og så føler man sig pludselig ikke lige så inkluderet, som man gjorde i skolen. Så konklusionen er at inklusion godt kan ske i nogle fællesskaber, og samtidig eksklusion i andre fællesskaber.]]> 2020-03-17 08:57:14 UTC https://padlet.com/hq6tuqcsqa/938ly5dovtzn/wish/462744466 Inspireret af Rasmus Alenkærs/Jenny Bohr synsvinkel på begrebet inklusion. hq6tuqcsqa https://padlet.com/hq6tuqcsqa/938ly5dovtzn/wish/464520390
Rasmus Alenkær og Jenny Bohr mener at der, når der snakkes om inklusion, findes to forskellige typer af inklusion. Kvantitativ og kvalitativ inklusion. Med dette menes at der er forskel på hvordan man vælger at arbejde inkluderende i praksis. 

Med traditionel/kvantitativ inklusion menes at nogle udfra skal ind og være en del af et allerede eksisterende fællesskab. I denne lidt forældede tiltgangsvinkel, skal det udefra kommende individ tilpasses nogle regelsæt og normer som allerede er skabt og tilpasset gruppen. Nogle af disse regler vil være nedskrevne og andre vil være uskrevne, hvilket betyder at det udefrakommende individ skal kunne læse og afkode de sociale spilleregler. 

Rasmus Alenkær er optaget af at dette skal laves om, og at inklusion i stedet handler om alle og ikke et enkeltstående individ. Han mener, at inklusion vil finde sted ved udvikling af god kultur eller ved god skolepraksis. Han mener at god praksis unægteligt hænger sammen med god inklusion. 
Dette er Jenny Bohr enig i og hun mener, at hvis man skal snakke inklusion i institutioner, er det mere oplagt at snakke om kvalitativ inklusion, der tager udgangspunkt i det enkelte barns oplevelse, dér hvor det befinder sig ( Bohr , 2015, s.57) 

Afslutningsvis har Rasmus Alenkær fokus på at inklusion handler om at øge mulighederne for at alle mennesker har det godt. 

Disse to forskellige syn på inklusion er illustreret herunder: ]]> 2020-03-18 14:19:14 UTC https://padlet.com/hq6tuqcsqa/938ly5dovtzn/wish/464520390 Hvad synes I selv er inklusionens muligheder og begrænsninger? wxvdgcft0q https://padlet.com/hq6tuqcsqa/938ly5dovtzn/wish/464603192 Inklusionens muligheder er mange, særligt hvis vi ser på fællesskabet, som er en utrolig vigtig del af det at være menneske, og føle sig værdifuld. Ved at bruge inklusion i daginstitutioner, skoler, klubber, bofællesskaber osv. skaber man et rum hvor alle er værdifulde, og med en bestræbelse på at alle skal føle sig værdifuld, dygtig og som en vigtig del af fællesskabet. Dette styrker også menneskers selvværd og selvfølelse, og det danner grobund for at man senere vil møde verden med selvtillid, og med viden om at man dur til noget. Det at inkluderer betyder også at børn og voksne lærer om forskelligheder. At vi alle kan være forskellige og have forskellige behov, men at vi stadig kan være et fællesskab, og se muligheder i hinandens bidrag og styrker. Alle har nemlig noget at bidrage med og alle kommer med noget til en gruppe. Det som kan være udfordrende i forhold til inklusion, det kan ske fx. i en skoleklasse, hvor det kan være vanskeligt at inkluderer nogle børn med særlige behov, fordi der ofte er mange i klasserne og kun en voksen i klassen. Det kan være at skolen ikke har ressourcerne til at sætte de rammer op, som skal til for at børn med særlige behov også trives i en almindelig skoleklasse. Dette kan medfører at barnet får endnu et nederlag, ved at være inkluderet i en “almindelig” klasse frem for en klasse, hvor der er flere voksne til færre børn. Men her er det at det er lærerne og pædagogerne opgave at skabe et inkluderende læringsmiljø, med de midler og den viden de har til rådighed. Det er vigtigt at pædagoger og lærer har den faglige viden som skal til, for at kunne inkluderer alle børn, og gøre det på en måde hvorpå, at nogle børn ikke kommer til at skille sig ud. Mulighederne ved inklusion er også at udvikle alle børns mentalisering og sociale kompetencer i forhold til andre børn, og de kan lærer at se at netop det at vi alle er forskellige kan være noget positivt, og vi kan lærer noget af hinanden hver især. 


]]> 2020-03-18 15:06:27 UTC https://padlet.com/hq6tuqcsqa/938ly5dovtzn/wish/464603192 wxvdgcft0q https://padlet.com/hq6tuqcsqa/938ly5dovtzn/wish/464609926 2020-03-18 15:09:35 UTC https://padlet.com/hq6tuqcsqa/938ly5dovtzn/wish/464609926 wxvdgcft0q https://padlet.com/hq6tuqcsqa/938ly5dovtzn/wish/464612962 2020-03-18 15:11:12 UTC https://padlet.com/hq6tuqcsqa/938ly5dovtzn/wish/464612962 Tegning om inklusion hq6tuqcsqa https://padlet.com/hq6tuqcsqa/938ly5dovtzn/wish/466422214 Herunder ses visuel fortolkning på inklusion. 

Til venstre ses det traditionelle syn på inklusion, som mere tager udgangspunkt i integration. Til dette nævner Jenny Borh, hendes arbejde hvor hun nogle steder oplevede børn der er rummede eller på tålt hold, men ikke inkluderede. (Borh, 2015, S.59) ]]> 2020-03-19 14:55:26 UTC https://padlet.com/hq6tuqcsqa/938ly5dovtzn/wish/466422214 Link: hq6tuqcsqa https://padlet.com/hq6tuqcsqa/938ly5dovtzn/wish/467666359 https://drive.google.com/file/d/1I3PXf4f868MNdwLMaxxFh2VnkQKDw2Wf/view?usp=sharing]]> 2020-03-20 11:52:44 UTC https://padlet.com/hq6tuqcsqa/938ly5dovtzn/wish/467666359 Tegning om hvorledes pædagoger/undervisere arbejder med egen praksis og inklusion hq6tuqcsqa https://padlet.com/hq6tuqcsqa/938ly5dovtzn/wish/467738865 Her ses fire pædagoger: Ellen, Per, Lise, Gerda. 
De holder deres ugentlige teammøde, hvor de reflektere over egne og fælles spraksis.  Til disse møder snakker pædagogerne om børnenes faglige og sociale udvikling, hvilke indsatser skal sættes i gang for at fremme børnenes udvikling og hvordan dette gøres uden at nogle børn ubevidst ekskluderes. Endvidere er det meget vigtigt at pædagogerne får talt om hvorledes de differentiere omsorg og tilgodeser alle børnenes behov. (Gravesen, 2015)
Til disse møder skal pædagogerne forholde sig konstruktivt og kritisk til egen/andres praksis samt nye pædagogiske indsatser. (Lind, 2015, s.29)
Det er vigtigt at alle pædagogerne føler at de kan bidrage med noget ved disse møder og undgår derfor at føle sig umyndiggjort. (Lind, 2015, s.28)
Dertil skal pædagogerne forholde sig til de 10 H'er, for at sikre børnenes forståelse af de nye tiltag. (Bohr, 2015, s.68-69)]]> 2020-03-20 12:52:24 UTC https://padlet.com/hq6tuqcsqa/938ly5dovtzn/wish/467738865 Hvilke pointer fra filmen mener I er vigtigst i forhold til at fremme inklusion og forebygge eksklusion? pr19ve512 https://padlet.com/hq6tuqcsqa/938ly5dovtzn/wish/468444384
Gennem hele filmen kan vi se, at Niels gør en stor indsats for at få børnene til at føle sig inkluderede. Han gør alt hvad han kan for at forbedre vilkårene og omgangstonen blandt de unge. Han formår at komme ind på livet af de unge, og påvirke dem til, at gøre det bedre.

I inklusion er børnesynet at ”børn gør det godt, når de kan”. (Bohr, 2013) Degnestavnen sørger for at give de af børnene som har en uhensigtsmæssig adfærd, en mulighed for at gøre det godt, og gør det særligt attraktivt ved at afholde konkurrencer og ved brug af pointsystemet. Der bliver arrangeret forskellige slags konkurrencer, ofte af sportslig karakter, men selv helt normale gøremål i hverdagen, såsom opbrydning, bliver der også gjort konkurrencer ud af. Pointsystemet har den effekt at motivere de unge til at gøre det godt. I filmen (01:50) ses eksempel på, at en for hård omgangstone påvirker deres pointscore så de taber point på det. På den måde virker pointsystemet også på at mindske adfærd der kan være årsag til eksklusion i fællesskabet.

Der bliver gjort udtryk for at nogle børnene manglede nogen (28:42) eller ikke havde den store kulturelle habitus at trække på når det kom til skolen. Man kan forestille sig at mange af de børn der kommer fra socialt belastede områder af den årsag kan mangle motivation til skolegangen. 

I filmen ser vi at Niels lærer børnene i Degnestavnen om dansk litteratur (21:00) og samtidig gør en konkurrence ud af det. Altså er det et område man kunne forestille sig mange af dem ikke har stor motivation til at deltage i normalt. Inklusion handler blandt andet om at ”ændre miljøer og kulturer, at ændre vores egen praksis, således at den passer til de børn, vi står overfor, og således sikre, at alle børn får tilgodeset deres behov.” (Bohr, 2013)

Niels arbejder inkluderende bl.a. ved hjælp af sine konkurrencer. De unge motiveres yderligere til at tage del i fællesskabet og være aktive deltagere af aktiviteterne. Børnene får øget deres motivation for at lære, og oplever succesoplevelser som bidrager til at opbygge et positivt selvbillede. Et mere positivt selvbillede i forbindelse med læringssituationer som fx i klippet, giver anledning til øget motivation til at lære ting som de kan tage med sig. Altså kan Niels og Degnestavnens tiltag som er et eksempel på inklusion i praksis også have en positiv effekt for børnenes skolegang. 


]]> 2020-03-20 20:08:43 UTC https://padlet.com/hq6tuqcsqa/938ly5dovtzn/wish/468444384 Hvad lægges der vægt på i Degnestavnen i forhold til civiliseringsproces af børnene og de unge i det sociale fællesskab? pr19ve512 https://padlet.com/hq6tuqcsqa/938ly5dovtzn/wish/468445040 Der lægges vægt på at børnene og de unge lærer at håndtere deres følelser. Vi ser i flere situationer fra Degnestavnen og personer der tidligere kom der, at Niels gør meget ud af at lære dem at håndtere situationer der trigger dem følelsesmæssigt. Målet er at de lære at mestre selvkontrol. De får lært hvordan de generelt bør opføre sig i samspillet med andre, og bliver støttet i at lære at udtrykke sig på samfundsmæssige anerkendte måder. 


]]> 2020-03-20 20:09:23 UTC https://padlet.com/hq6tuqcsqa/938ly5dovtzn/wish/468445040 Hvilke betydning får det for børnene på legepladsen? (Brug gerne eksempler med enkelte børn) pr19ve512 https://padlet.com/hq6tuqcsqa/938ly5dovtzn/wish/468489588
At det følelsesmæssige aspekt af civiliseringen er i fokus, og måden det gøres på, viser sig at have en positiv effekt på børnene. Et eksempel er den unge dreng, Arif. I starten af filmen ser vi, at han har fået en ”opmuntrings-pokal”, fordi han har det med at blive hidsig (10:45). Senere i filmen ser vi hvordan han i sin rolle som anfører bliver stillet til ansvar og skal være det gode eksempel – ”du er anfører, du stopper det [frustrationer og konflikt]”. Han bliver bedt om at bevare roen uanset udfaldet af kampen, og får at vide, at det er en vigtig øvelse i sig i at udøve selvbeherskelse. (4:35) Det ses senere hen at de taber, og Arif tager nederlaget med oprejst pande. Han kigger på Niels og kysser symbolsk medaljen trods udfaldet, og man kan sige at Arif tog ordene til sig og agerede på en måde, der kan betegnes som civiliseret.

Et andet eksempel er en person som tidligere kom på legepladsen, der udtaler sig om, at det har rykket ham i hans udvikling at komme på Degnestavnen. Normerne, reglerne og værdierne han lærte på legepladsen sidder i ham, og dem navigerer han stadig ud fra i hans liv. ( 54:28)

]]> 2020-03-20 20:57:54 UTC https://padlet.com/hq6tuqcsqa/938ly5dovtzn/wish/468489588 pr19ve512 https://padlet.com/hq6tuqcsqa/938ly5dovtzn/wish/468514398 2020-03-20 21:29:15 UTC https://padlet.com/hq6tuqcsqa/938ly5dovtzn/wish/468514398 Hvordan vil I beskrive/karakterisere de relationer der er mellem Niels og brugerne? pr19s094 https://padlet.com/hq6tuqcsqa/938ly5dovtzn/wish/469421034 I starten af filmen kan vi se det tætte bånd der er imellem Niels og den unge dreng Yihan som i dette tilfælde er blevet set med en kniv på sig. I denne korte intro scene, kan man tydeligvis se og nærmest føle den tætte relation imellem Niels og Yihan. Niels har med hans tilgang bevist seerne at med hans tætte familiekonktakt til Yihan, opfølgning af hans skolegang samt hans lyttende og indlevende adfærd har resulteret en utrolig stærk og respektfuld tilknytning til ham.  Niels er jo helt klart en rollemodel, en slags fader rolle, til en vis grad for mange af brugerne på legepladsen. Niels’ omsorg og stærke fokus på brugerne og deres problemer giver en nærmest en indre ro idét brugerne føler sig hørt og anerkendt. Det bliver også senere hen fremlyst i filmen af en af de gamle drenge fra Degnestavnen. Han beskriver Niels som en utrolig nærværende og med hans aktive lyttende, forstående og utrolig støttende rolle haft en meget positiv indflydelse på ham og hans opvækst. Niels har med hans helt egen metode og evnerige tilgang formodet at skabe et dynamisk fællesskab iblandt brugerne med masser af ansvar, omsorg, opdragelse, læring, normer, værdier og regler. Hans funktionelle pointsystem og kombination af hans adfærds observationer på legepladsen udvikles ofte til ’en og en samtaler’ med ham og brugerne som viser at Niels ikke ønsker en form for depersonalisering af brugerne, men derimod danner stærk tillid med dem.

Et eksempel på relationen imellem Niels og Yahin kan følges fra 02:00 - 04:30 i filmen.

https://youtu.be/KXbUo9j2ii4?t=120


]]> 2020-03-22 07:44:28 UTC https://padlet.com/hq6tuqcsqa/938ly5dovtzn/wish/469421034 Definer/beskrive/vis kort hvad der kendetegner det sociale fællesskab på den bemandede legeplads i Degnestavnen? pr19s094 https://padlet.com/hq6tuqcsqa/938ly5dovtzn/wish/469431331 Der arbejdes stærkt på, at der er plads til alle og det er uanset hvilken aldersgruppe. De små på legepladsen bruger en del sociale kræfter på at føle sig tilpas på Degnestavnen og dens sociale fællesskaber. Nogle kæmper for at vedligeholde deres plads i legepladsens dominerende og interne hierarki, iblandt de store og små drenge. Imens andre bruger energien på at bevæge sig ubesværet imellem grupperne eller gemme sig blandt de stille typer. Enkelte giver op af raseri og frustrationer, men ender dog som reelt med, at vende tilbage til Degnestavnen igen.

 For de store handler det mere om at kunne indgå i meningsfulde relationer, og det kan være svært for de små at indleve sig i de ’stores verden’. De store forsøger at bestemme i legepladsen ved brugt af magt og der skabes inklusions- og eksklusionsprocesser og konflikter løbende på pladsen. Disse konflikter arbejder Niels dagligt med, da betydningen for det sociale fællesskab og brugernes trivsel og faglige udbytte er en af de vigtigste grundsten for at fællesskabet i Degnestavnen kan vedligeholdes. Der ligger en så stor betydning i det sociale fællesskab og stærkt samarbejde for brugerne, at det udstråler sig også i længere sig for nogle af drengene i deres fremtid.

Det fremvises med et lille videoklip eksempel af filmen, vist herunder med et link. Det skal lige pointeres at dette eksempel er allerede brugt tidligere i vores opgave bevarelse, i et andet spørgsmål. Men fordi vi mener eksempel er rigtig godt i henhold til spørgsmålet, har vi valgt at benytte os af eksemplet igen. Her ser vi igen hvilken positiv effekt det har givet en af Niels’ gamle drenge. Han udtaler således:

https://youtu.be/KXbUo9j2ii4?t=3266

 (54:25 – 54:54 min.)

”Det hænger stadig i sin ubevidsthed, alle de ting de normer, værdier og regler der var. Specielt de regler der var der. De regler køre man stadig efter selvom det ikke er en der hedder Niels der her længere. Men det er stadig Niels der er i ens ubevidsthed, for han var jo den første der lærte os tingene.” 


]]> 2020-03-22 08:12:36 UTC https://padlet.com/hq6tuqcsqa/938ly5dovtzn/wish/469431331