med sin forbandede kugle.  

De døde står op af graven 

de går ud mod havnen. 

Månen er stået op, 

den lyser ned over den døde krop. 

Skygger falder over det nyforelskede par  

de har begge to nogle grimme ar 

Dødens sol skinner over ønskebørnene  

så nu kommer alle bjørnene.  

Børnene ser gyser  

og de fryser. 

Tristhed på stranden skyller ind 

Lysende liv fanget af tid 

En ensom grav forbandet for altid 

I skyggerne fyldt med klagesang 

Er der spøgelser som levede engang 

Solens genfærd stjæler minder 

Kirkegårdsuglen nyforelskede finder 

Dødens sol finder trøst i minder  

Fra de liv og ønskebørn givet 

Skønt at månens fjende er livet 

 

Og månen opfører sig som om at en kirkegårds ugle er blevet til et spøgelse. 

Den lyser ned på stranden, som striber af sølv, stranden er fyldt med tang. 

Det giver mig en trist følelse. 

 

Solens genfærd lægger stadig den grav jeg gravede for mange år siden. 

Jeg er bange for at livet er på vej tilbage. 

Jeg har alt, og alt viden. 

Nu skal jeg bar bage en måne kage, og hænge den på en knage. 

 

Nu er historien forbi 

Vi håber det var noget i kunne li. 

Over den lille kvist. 

Striber af sølv flyder over havet 

Månen var jo så begavet. 

Alle lysende lanterner flyver over hendes grav 

Mens alle hestene løber i trav. 

Hendes liv var jo atter borte 

De var jo så korte. 

Manden sidder på sin bænk 

Prøv nu bare at tænk. 

At miste sin kone 

Og hendes blide tone. 

Hans klagesang 

Var smukkere end en svaneklang. 

Ønskebørnene hans 

Og deres smukke dans. 

Fik ham til at tude 

Der var jo så stille derude. 

Man kunne se alle skygger 

Man kunne selv høre rævene der tygger.