2. Hvilke måneder har vi underskud af vand i Danmark og hvorfor? Inddrag fig. 14.3

3. Hvor regner det mest i Danmark? (Fig. 14.5)

4. Hvad er porøsiteten i en sandet og leret jord?

5. Skriv vandbalanceligningen. Gør herunder rede for evapotranspiration

6. Hvad er permabiliteten i en sandet og leret jord?

7. Hvor bliver grundvandet hurtigst dannet og hvorfor?

8. Hvad er et primær og et sekundær magasin?

9. Hvad består et impermeabel lag ofte af?

10. Hvad skal landbrug i Vestjylland være opmærksomme på?

11. Hvad er henholdsvis fladeforurening, linieforurening og punktforurening

12. Hvad var den største kilde til lukning af rensningsanlæg (Se PP fra undervisningen)

13. Gør rede for hvordan vand renses. Brug www.vandetsvej.dk.

14. Gør rede for den geologiske cyklus, se fig. 11.8. Inddrag de trehoved-bjergarter.

15. Gør rede for hvilke sedimentære miljøer der findes, se fig. 11.13.

16. Hvad viser fig. 11.19? Hvilken betydning har Alfred Wenger i denne forbindelse?

17. Gør rede for fig. 11.21.

18. Overvej hvilke udfordringer der er forbundet ved jordskælv i et udviklingsland i forhold til et i-land.

19. Gør rede for hvorfor vi har smeltevandsslette og morænejorde i Danmark. Inddrag fig. 12.8, 12.13 og 12.9.

20. Hvordan dannes en ranmoræne, tunneldal og smeltevandsslette?

21. Hvad er et ”udgangsmateriale”? (s. 236)

22. Hvad er en ledeblok, og hvad kan de bruges til?

23.  Hvordan kan isen flytte sten? Inddrag fig. 12.12

24. Hvor finder vi henholdsvis lerjorde og sandjorde, og hvorfor?

25. Hvor vil du helst dyrke dine planter hvis du havde et landbrug?

26. Gør rede for fig. 13.11 og 13.13, hvordan hænger de to figurer sammen?

27. Gør rede for dugpunktskurven, fig. 13.21, hvordan kan dugpunktskurven forklare fig. 13.22?

28. Gør rede for de tre nedbørstyper på side 253.

29. Nævn nogle af de vigtigste tiltag der er blevet gjort for at passe på vores drikkevand, inddrag fig. 10.11 a og b?

Der findes overodnet set 3 forskellige typer bjergarter

1. Magmatiske

Forskellige former for størknet magma, der gennem vulkanudbrud er trængt op fra jordens indre, og størknet ved forskellige temperaturer/tryk. Jo langsommere afkølingen foregår, des jo større er kornstørrelser, f.ek.s grantit (langsom afkøling) hhv basalt (hurtig afkøling.

2. Metamorfe

De metamorfe bjergarter, er bjergarter der er blevet genopvarmet og formet en anden (eller flere) gange af de geologiske processer. Det kan være de er blevet genopvarmet i et vulkanudbrud eller "æltet" af forskellige tektoniske processer. Der sker en omdannelse af mineralerne, eller dannelse af nye. Metamorfe bjergarter kan dannes ud fra sedimentære- eller magmatiske bjergarter, ja endda ud fra andre metamorfe bjergarter. Eksempel på metamorf bjergart ud fra sedimentær er f.eks. marmor, der er dannet ud fra kalk. Det kan siges at bjergarten i udgangspunktet ikke må smelte, da der så er tale om en magmatisk proces

3. Sedimentære

De sedimentære bjergarter består af sammenpressede sedimenter. De kan være dannet af fysiske, kemiske eller biologiske aflejringsprocesser. Efter aflejringen er der sket yderligere aflejringer ovenpå, og gennem tryk og/eller varme er det oprindelige sediment blevet "forstenet". Denne proces kan indebære at hulrum, porer, sprækker og deslige udfyldes af mineraler som er dannet i processen.

Jorden i vestjylland er meget sandet, grundet smeltevandets (fra sidste istid) evne til at transportere små og sorterede partikler, navnligt sand. Dette gør at jorden er svær at drive landbrug på, da sand har svært ved at binde vand og næringsstoffer. Der vil derfor være stort behov for kunstvanding samt kunstgødning. Derfor har man i Vestjylland fokuseret på kvæg og griseproduktion men dette er problematisk da den store gylle produktion bliver spredt på markerne og grundet den sandede jord med lavt indhold af ler, ender gyllens næringsstoffer i grundvandet.   

impermeabel lag, er jordlag hvor vand ingen mulighed har for at trænge igennem. Et impermeabelt jordlag vil altså bestå af en jordtype med en meget lav permeabilitet, og ville typisk være en lerjord. Dog kan både saltlag, og kalksten af ret type også fungerer som et impermeabel lag.

I undergrunden kan et impermeabelt lerlag under f. eks et sandlag være med til at medføre, at det vand som siver ned, blive bremset uden at være nået et grundvandsmagasin dette kan danne sekundære grundvandsmagasiner.

Ligeledes kan impermeabel jordlag også danne spændte og artesiske magasiner, da som det ses af figuren leder vandet, og selvom trykket i magasinet stiger har vandet ikke mulighed for at trænge ud i jordarten.

N = E + A_o + A_u + ΔR

N: nedbør. E: evapotranspiration. A_o: overjordisk afstrømning. A_u: underjordisk afstrømning. ΔR: ændringen i grundvandsreservoiret.

Evapotranspiration: Er et ord der dækker over begreberne evaporation og transpiration, som er to forskellige typer af fordampning. Evaporation er den fordampning der sker direkte fra overflader. Vand, jord, planter. 

Transpiration er den fordampning der sker ved planternes spalteåbninger.

Porøsiteten i sand er høj, dvs. at hulrummene mellem sandkorne er 'store' sammenlignet med andre jordarter ex. lerjord. Dette skyldes sandkorns relative store størrelse (mellem 0.002 og 2,0 mm) og ensartethed.

Porøsiteten i lerjord (morænejord) er der imod lav, dvs. at hulrummene i jordlaget er 'små', til tider næsten ikke eksisterende.