Biologisk set er aldring resultatet af en række skader på celler og molekyler over tid. De skader vil føre til en gradvis fysisk og mental svækkelse, en øget risiko for sygdom og i sidste ende død.

Processerne er i vores menneskelige arveanlæg, celler, væv, organer og i hele menneskekroppen og de fortæller os om en fremadskridende ubalance mellem lokale beskadigelser af kroppens mindste eller større bestanddele og de lokale reparationer som kroppens egne celler udfører.

Som altid er vores opgaver som SSA´er at have fokus på borgeren og eventuelle ændringer i dagligdagen. Det kan være at måle blodtryk, holde øje med vandladning og afføringen, indtagelse af mængden af mad og væske, sanserne og om de ofte er trætte eller svimmel osv.

For at cellerne kan optage næringsstofferne, skal maden først igennem hele fordøjelseskanalen som består af: Mundhule, spiserør, mavesæk, tolvfinger- og tyndtarm, tyktarm og endetarm. Undervejs hjælper mange forskellige enzymer med at nedbryde maden.

Systemets opgave er at optage næringsstoffer, vitaminer og mineraler til at opbygge celler og væv, samt at skabe energi til kroppen.

Leveren producerer galde, som sendes videre til galdeblæren, hvor det bliver udskilt. Galden sørger bl.a. for, at fedtet bliver findelt til små fedtdråber. Allerede i tolvfingertarmen bliver nogle af næringsstofferne optaget i blodet eller lymfen. Tarmindholdet føres her videre til tyndtarmen ved hjælp af muskelsammentrækninger. Nedbrydningen af næringsstofferne fortsætter, hvor de også bliver optaget i blodbanen eller lymfen og derved sendt videre til cellerne. I cellerne bliver næringsstofferne omdannet til energi.

Det er dog ikke alt, der bliver optaget. Resten bliver skubbet videre til tyktarmen, hvor vandet i tarmindholdet opsuges, så tarmindholdet bliver mere fast. Jo længere tid tarmindholdet befinder sig i tyktarmen, desto fastere bliver det

Fordøjelsessystemets sidste del er endetarmen. Her glider tarmindholdet ned, og når endetarmen er fyldt, bliver der sendt besked til hjernen, som skaber en trang til at gå på toilettet.

Luftvejene og lungerne tilfører kroppen oxygen (o2) og fjerner kuldioxid (co2), som er et affaldsprodukt fra kroppens omsætning af energi. Luftvejene består af næsen, svælget/halsen og luftvejene/bronkierne og sørger for, at den luft, som vi indånder, bliver transporteret ned til lungevævet.

Når vi trækker vejret ind, er det vores vejrtrækningsmuskler, der arbejder.

Vejrtrækningsmusklerne i mellemgulvet og brystvæggen udvider lungerne, der skaber et undertryk, som trækker luft ned i lungerne.

¤ Udånding:

Foregår ved, at musklerne slapper af.

Brystkassen og lungerne formindskes og skaber et overtryk. Luften presses automatisk ud af lungerne.

Når blodet forlader lungerne, kommer det ind i venstre hjertehalvdel, som pumper det videre ud i kroppen. Herfra vender blodet tilbage til højre hjertehalvdel, som sender det videre til lungerne.