Akut socialpsykiatri 

Vores borger er en pige, Sara, der er 14 år og bor sammen med sin mor i byen Skt. Klemens. Sara er diagnosticeret med Borderline, har selvskadende adfærd. Forældrene er skilt da faren har misbrugt Sara, da hun var 7 år, og har siden ikke haft kontakt med ham. Moren arbejder fuldtid som køkkenassistent i en kantine.  

Sara har svært ved at passe sin skole, og hun har skiftet skole 2 gange indenfor de sidste 3 år. Hun har ingen tætte relationer men hun har en stor omgangskreds. Sara får Quetiapen og Melatonin. Sara har været i et gruppeforløb i børn og unge psykiatrien. Sara har tidligere forsøgt selvmord. Sara er begyndt at eksperimentere med forskellige stoffer. Sara er tilknyttet en kontaktperson i kommunen og har haft en ambulant behandling i børn og unge psykiatrien.  

Saras mor har gået i en pårørende gruppe.  

Psykiatriske lidelser: (aktuelle/tidligere): Depressioner, psykotiske lidelser, ADHD, PTSD, personlighedsforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser.

Særlige symptomer: Tomhedsfølelse, impulsivitet, håbløshed/desperation, angst, søvnforstyrrelser, oplevelse af fremmedstyring.

Misbrug: Alkohol, stoffer.

Familieforhold: Belastninger i familien, f.eks. selvmordsadfærd i familien, disposition for psykisk lidelse, misbrug.

Pludselig opstået stress: Faktorer som medfører ydmygelse, skam (f.eks. brud på relation, fysisk eller seksuelt overgreb, social isolation/mobning).

Behandlingsændring: Udskrivelse fra psykiatrisk indlæggelse, væsentlige ændringer i behandling eller psykosociale forhold.

Adgang til selvmordsmetoder: Piller, skarpe genstande ..

Mestringsstrategier: Evnen til at håndtere stress, frustrationstolerance, hjælpsøgende adfærd.

Relationer: Ansvar for andre mennesker, kæledyr. Gode relationer til forældre, venner eller social støtte.

Omgivelser: Beskyttende foranstaltninger, åben, skærmet, lukket afdeling, fast vagt

Handlinger: Tidligere forsøg, mislykkede forsøg (finde piller frem, binde løkke) vs. ikke suicidal, selvskadende adfærd.

Tanker: Frekvens, intensitet, varighed – i de sidste 48 timer, sidste måned og værste nogensinde.

Planer: Hvornår, hvor, hvordan, tilgængelighed, forberedende handlinger.

Hensigt: I hvilket omfang patienten (1) forventer at gennemføre planen og (2) mener, at planen/handlingen er dødelig vs. selvskadende.

Udforsk ambivalens: Grunde til at leve vs. grunde til at dø, Spørge forældre/forsørger om dokumentation for selvmordstanker, planer og handlinger, ændringer af humør,

adfærd og belastning

Revurdér ved adfærdsændringer og væsentlige ændringer i behandling eller psykosociale forhold.

Udskrivelse fra psykiatrisk afdeling inden for de seneste uger

• Tidligere selvmordsforsøg

• Aktuel psykisk lidelse, herunder misbrug

• Nyligt tab af nærtstående, specielt ved selvmord i familien

• Nydiagnosticeret alvorlig fysisk sygdom

• Enlig civilstand

• Detaljerede planer for selvmord

• Alders- og sygdomsbetinget tab af selvhjulpenhed

AFDÆK FØLGENDE FORHOLD VED SELVMORDSFORSØG

• Livsbegivenheder forud for selvmordsforsøget

• Motiver til selvmordsforsøget

• Belastende livsomstændigheder

• Psykisk sygdom og psykiatrisk behandling

• Personlighedsforstyrrelser

• Alkohol- og stofmisbrug

• Sociale forhold – herunder arbejde, familie, bolig og netværk

• Tidligere selvmordsforsøg

• Intention om at begå selvmord

• Personlige ressourcer

• Behandlingsbehov

GRUNDLÆGGENDE ELEMENTER I SAMTALEN

• Vind tid

• Accepter aldrig selvmord som en løsning

• Styrk kommunikationen og den menneskelige kontakt

• Indgiv håb

• Modvirk tunnelsyn

• Hjælp med løsningen af akutte problemer

SPØRGSMÅL VED SELVMORDSFORSØG

• Har du forsøgt at begå selvmord?

• Hvad har du gjort konkret?

• Handlede du efter en pludselig indskydelse?

• Havde du overvejet, hvor farligt selvmordsforsøget var?

• Hvad vidste du om de piller, som du tog en overdosis af?

• Hvad troede du, at der ville ske ved, at du tog disse piller?

• Havde du undersøgt, hvor farlige pillerne var? Har du læst i bøgerne om dem?

• Ønskede du at dø? Eller ville du blot væk fra det hele?

• Hvilken tilstand var du i, da du forsøgte selvmord?

• Havde du drukket alkohol lige inden? Var du påvirket af alkohol?

Eller af andre stoffer?

• Tilkaldte du selv hjælp?

• Hvordan blev du fundet? Hvem fandt dig?

• Havde du gjort noget for ikke at blive fundet?

• Havde du skrevet afskedsbrev? Til hvem?

• Hvordan ser du nu på, hvad du gjorde? Er du glad for, at du overlevede?

• Hvordan vil du selv forklare dit selvmordsforsøg?

TJEKLISTE

I FORBINDELSE MED SELVMORDSTRUEDE PATIENTER

Denne tjekliste giver sygehuspersonalet et hurtigt overblik over en række forhold, som er væsentlige at huske,

når man skal identificere, vurdere og visitere selvmordstruede. Tjeklisten stammer fra “Vurdering og visita-

tion af selvmordstruede. Rådgivning til sundhedspersonale”, som Sundhedsstyrelsen udgav i juni 2007.

Rådgivningsmaterialet og tjeklisten kan downloades på www.sst.dk.

• Har du haft selvmordstanker? Har du det stadig?

• Er det noget, som du ofte har tænkt på? Hvor ofte? Gennem længere tid?

• Har du haft selvmordsplaner?

• Hvad havde du konkret tænkt på?

• Hvordan ville du begå selvmord?

• Har du overvejet, hvor farlig den selvmordsmetode er?

• Har du forberedt et selvmord? Hvordan?

Tjeklisten er udgivet i tilknytning til “Vurdering og visitation af selvmordstruede.

Rådgivning til sundhedspersonale”, som Sundhedsstyrelsen udgav i juni 2007.

Rådgivningsmaterialet og tjeklisten kan downloades på www.sst.dk. Side 2

Banke på.

Sarah åbner døren og personale går ind.

Hej Sarah, jeg har en elev med i dag hvordan går det.

Det går fint, jeg gider bare ikke det her.

Skal vi gå ud og varmer maden sammen

Det gider jeg ikke - jeg orker det ikke, jeg er heller ikke sulten.

Er der sket noget siden du ikke orker det?

Jeg orker overhovedet ingenting

Okay, hvad har du ellers fået at spise i dag?

Jeg har fået noget morgenmad, men har haft travlt i dag.

Hvad har du da lavet?

Jeg har haft travlt – jeg har undersøgt alt muligt og nu gider jeg ikke mere

Men hvad er det du ikke gider mere?

Det her liv

Hvad vil du gerne ændre i det her liv

Der er ikke noget jeg kan ændre, jeg vil ikke leve mere, når jeg skal have det sådan.

Har du planer om at tage livet af dig selv.

Ja, jeg har planlagt det, har googlet det meste af dagen og fundet en måde som er skånsom for min mor.

Hvor længe har du gået med de tanker?

Det ved jeg ikke – denne gang har det nok bare været et par uger, men det kommer jo igen og igen og det bliver jo bare værre for hver gang.

hvad er din plan?

Jeg vil tage nogle piller - jeg ved at mor har både ipren og panodil.

Hvornår har du tænkt dig at gøre det her.

Det er lige meget, det skal jeg nok finde ud af

Okay Sarah, jeg kan høre at du har brug for hjælp til at få det bedre. – til eleven: Du venter her medens jeg går ud og ringer til psyk.

Hej du taler med SSA xxxxxxxx.

Jeg er hos borger Sarah Sørensen

Hej du taler med SSA xxxxxxxx.

Jeg er hos borger Sarah Sørensen cpr 141210-2356

Hun har tidligere forsøgt at begå selvmord, og har vedvarende selvmordstanker

med stærk intention.

Har borderline med alvorlige symptomer osv.

Sundhedsklinikker

Gadesundhed (hjemløse)

Egen læge

Skadestue

Lægevagt

1-1-2

Synes ikke umiddelbart at hun generelt har fået værre.

Vi tops’er hende for en sikkerheds skyld, og Sarah har feber 39 gr. men ligger indenfor normalen på resten. Sarah er stiv i nakken.

Vi ringer 1.1.2.

Børn og unge 4-17 år kan få akut, psykiatrisk hjælp i Odense og Aabenraa. Voksne 18+ kan få akut, psykiatrisk hjælp i Esbjerg, Odense, Vejle og Aabenraa.

Psykiatrisk akutmodtagelse er døgnåben og kan yde akut hjælp og behandling.

Find mere information via nedenstående link:

Akut psykiatrisk hjælp og behandling i Region Syddanmark

er 10-30 år, bor i Odense kommune og har brug for en at snakke med. 

Kreativt frirum En gruppe hvor vi arbejder på at få de ubevidste ressourcer frem ved hjælp af tegninger og andre kunstneriske udtryk.

Stemmehøre-gruppe En gruppe for dig der hører stemmer. Gruppen bliver afholdt af Unge stemmer Odense som er specialiseret indenfor stemmehøring. Gruppen bliver afholdt i Samtalegrupper for Unges lokaler.

Læse-gruppe Læseguiden Anja læser digte, noveller og tekst-uddrag højt for gruppen. Derefter snakker vi om de tanker og følelser som teksterne fremkalder

Nørregade 60, 2. sal

5000 Odense C

Grupper mødes Mandag til Torsdag

i tidsrummene 10-15 og 18-21

Kontakt

Tlf: 66 11 17 37

E-mail: kontakt@samtalegrupper-odense.dk

Telefontid

Mobil : 44 18 69 60

Mandag til torsdag: 13:00 - 15:00

• At forebygge og afhjælpe personlige og sociale følger af ensomhed og isolation hos fynske unge, primært i alderen 13 – 30 år.

• At give de unge hjælp til selvhjælp i en personlig udviklingsproces og frem mod større selvværd og netværk. 

• At udgøre en henvisningsmulighed for voksne, som i deres arbejde og hverdag møder unge med ensomheds- og identitetsproblemer. 

Værdier:

         Varme, omsorg, fællesskab, ærlighed, ordentlighed, enkelhed, vilje til  udvikling.

Psykiatrisk Akutmodtagelse Esbjerg

Gl. Vardevej 101, 6715 Esbjerg N
99 44 67 00                   Mere information: Kun for voksne.

Psykiatrisk Akutmodtagelse Odense (PAM)

J. B. Winsløvs Vej 20 (indgang 224), 5000 Odense C
99 44 91 40

Psykiatrisk Akutmodtagelse Vejle

Nordbanen 5, 7100 Vejle
99 44 77 90                   Mere information: Kun for voksne.

Psykiatrisk Akutmodtagelse Aabenraa

Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
99 44 56 59                   Mere information: Børn og unge kun kl. 8-18.

Psykiatrisk Skadestue

I Odense tager de måde imod børn og voksne. Skadestuen hjælper med:

·       Selvmordstanker

·       Reaktioner på krisesituationer

·       Pludselig forværring af psykisk sygdom

·       Pludselig opstået psykisk sygdom

Ring i forvejen, så tager de en snak med dig og vil være klar når du kommer.

De hjælper dig også med at kontakte dine pårørende, din læge eller andre, som du gerne vil tale med. 

Lægen vurderer, om du har brug for at få tilbudt at overnatte hos os. Lægen vurderer også, om du har brug for medicin, indtil du kan tale med din egen læge om en god behandling for dig. 

Bevægelse: (zumba is my therapi), Motion

Samtale, Åndedrætsøvelser, Mindfulness, Grounding, Have / natur, Slappe af i tankerne - reflektere, åbne op

Mestring

Strategier

Mestring, "hvad lærte du af den situation"

Mestringsstrategier

• Problemfokuseret

• Følelsesfokuseret

Aflever til en anden gruppe

vidensdel 2 - 3 grupper sammen

Psykoedukation

Støttegruppe - peer to peer - nogen at spejle sig i

I det hele taget: lære at leve med sin sygdom (recovery)

Inddragelse i medicin / behandling - patientinddragelse

" Det betyder, at patienten har viden om behandlingsforløbet, mulige konsekvenser, valg og fravalg. På den måde er patienten bedre rustet til at sparre med det sundhedsfaglige personale ud fra patientens viden om egen krop, livskvalitet og præferencer. Patienten skal informeres om behandlingens mulige bivirkninger." Danske regioner

Støtte til struktur