Aase har mistet overblikket i hverdagen og det gør hende ked af det. Aase er nu visiteret til medicindosering af SSA. Aase går med rollator udendørs.

Du kommer ud til Aase og skal hjælpe hende med medicindoseringen.

Du banker forsigtigt på døren ind til Aase. Du kan høre at Aase kalder ”kom ind” og du træder ind i. Du undrer dig lidt, da Aase normalt plejer at være oppe, når du kommer.

Du kommer ind og møder Aase siddende på en stol i køkkenet. Hun smiler forsigtigt, men noget anstrengt. Hun tager sig til venstre knæ. Medicinkassen med æsker og skema står på køkkenbordet.  

• Jeg vil spørge Aase om hun har ondt i knæet. Jeg spørg om dette fordi det ligner hun giver udtryk for det og det viser også at jeg ikke ser hende som ”en opgave”

• Jeg vil spørge ind til smerterne, hvordan hun oplever den, fordi det giver mig et bedre billede af, hvor ondt hun synes det gør og om det er aktuelt, er pga. hendes osteoartrose.

• Jeg tjekker om hun får noget mod hendes osteoartrose eller om hun har noget smertestillende, dette gør jeg for at se om der er noget der kan dulme Aases smerter.

• Jeg vil sørger for at hendes knæ får noget varme, for varme gør at leddene bliver mere bevægelige og det kan derfor mindske hendes smerte

• Jeg spørg Aase om det er okay jeg kommer igen senere, for at følge op på hendes smerter, for hvis hun ikke har smertestillende eller hendes medicin mod osteoartrose ikke bliver bedre, så vil jeg kontakte hendes egen læge

• Jeg vil tjekke efter RØV-H altså, rødme, ømhed, varme og hævelse, for at udelukke, infektion eller tromber

• Jeg vil måle blodtryk, for også at udelukke tromber.

Aase svarer; ” Det har jeg ikke nået endnu…”

Hvortil datteren svarer; ”Jamen, det går jo ikke, mor.. Du ved jo nok at træning er bedst for dig.”

Aase kigger ned og svarer; ”ja, men…” og datteren afbryder; ” Du får altså bare flere smerter, hvis du ikke tager dig sammen og bevæger dig…! Ja, undskyld, det er bare min mening”. Aase svarer ikke. Datteren begynder at lave kaffe.

• Jeg har ikke oplevet en sådan situation, men jeg har da oplevet at de pårørende ikke altid er enig med borgeren.

• Det kan påvirke samarbejdet negativt i form af at borgeren ikke ønsker det samme som pårørende. Samtidig kan det være svært for plejepersonalet at være i, for det kan komme til at se ud som om vi vælger side.

• Det er vigtigt at vi er der for borgeren og vi skal overholde hendes selvbestemmelsesret.

Hvordan vil du som SSA handle i denne situation? Begrund dit svar.

• Mens datteren laver kaffe, så spørg jeg Aase om hun synes hendes smerter kan holde til en gå tur. Dette gør jeg for at datteren får af vide hun faktisk har smerter og at det er derfor hun ikke har gået endnu

• Jeg vil snakke stille og roligt med datteren om, at jeg kommer tilbage senere, for at følge op på smerterne og hvis smerterne er i bedring, så kan jeg opfordre Aase til at gå en tur.

• Samtidig vil jeg også forklare datteren vigtigheden i at hendes smerter bliver behandlet, for eller går det udover hendes funktionsniveau og det kan gøre, at Aase ikke længere kan gå ture, som hun kan nu.

• Jeg vil samtidig forklare Aase at det er vigtigt at hun får dulmede smerten, for at hun ikke får en forkert belastning.

Hvordan kan omgivelsernes reaktioner påvirke borgerens smerter?

• Det kan gøre så Aase holder smerten ud og bare går alligevel og hvis hun gør dette, kan det give en forkert belastning og det kan medføre at smerten forværres.

• Det kan være med til at Aase bliver ked af det, fordi hun ikke bliver hørt af sin datter og dette kan medføre at Aase isolerer sig, fordi hun måske tænker hun ikke er god nok.

• Det kan påvirke Aases relation til hendes datter, fordi Aase kan godt føle, at hun ikke må bestemme selv og at hun ikke kan få lov til at slappe af engang i mellem

Case:

Du er forsat på besøg hos Aase, og datteren er lige gået.

Du vælger at sætte dig ned og udforske Aases smerteproblematik.

• Lego pain assessment tool og Smerteintensitetsskalaer

• Smerteanamenese

• Øvelser med genstande for at se smertehedsgraden.

Hvad påvirker oplevelsen af smerte?

• Inaktivitet -> obstipation

• Kognitive funktioner.

• Adl/P-adl aktiviteter. -> søvn, træthed

• Sociale forholde/ omgivelser. (relationer)

• Psykisk: Isolation -> depression, angst

  
  

  
  

Beskriv hvilke former for smerter er der?

• Akut smerte ( First pain) -> Præcis som opstår pga. af en skade. Kan forklares på baggrund af smertefysiologien.

• Kronisk smerte (Second pain)-> Smerte der varer ved, på trods af forsøg på behandling.

  
  

  
  

Bleg eller blålig hud

Tør hud

Svedig og fugtig hud,

Rødme og hudløshed

Rødme og hvide belægninger

Udslæt

Kradsemærker og sår

Sår der ikke vil hele

Blå mærker

Decubitus

Hvordan vil du som SSA handle på ovenstående eksempler? - husk teoretisk begrundelse.

Hvad er et arterielt sår?

Hvad indikerer et gult sår?

Hvad indikerer et rødt sår?

Hvad indikerer et sort sår?

Hvad hæmmer sårheling?

Hvad fremmer sårheling?

Hvordan kan det forebygges?

Beskriv og vis hvad venøse bensår er. Hvad er årsagerne? Hvilken behandling er der? Hvordan tænker I forebyggelse? Hvad er dine kompentencer som SSA?

Hvilke velfærdsteknologiske løsninger findes, som er relevant ift. jeres område?

Eller har I brug for at der opfindes noget nyt?