Inde i hver af vores celler ligger den opskrift, vi er bygget efter. Allerede inden et barn bliver født, kan man se meget om, hvordan det vil udvikle sig. Hvis man har behov for at vide om noget er galt med barnet, kan man undersøge det ved at tage en blodprøve fra det ufødte barn, fra moderkagen eller nogle gange blot med en simpel blodprøve fra moderen.

Langt det meste af tiden fungerer vores celler, som de skal. Men nogle gange går det galt. Cellen får en forkert besked, cellen er blevet lavet forkert, eller noget, der kommer udefra, har fået cellen til at ændre sig.

• DNA

• Kromosomer

• Arvegang

• Cellens opbygning

De fleste celler kan enkeltvis ikke ses med det blotte øje, da de er meget små, med en diameter på 1-100 μm. Man må derfor bruge et mikroskop for at se dem. 1000 μm svarer til 1 mm. For at sætte dette i perspektiv kan der være 1 million celler på et knappenålshoved, som ses på Figur 1.

Nogle celler er dog så store, at man faktisk kan se dem med det blotte øje. Eksempelvis er den gule blomme i fugleæg én enkelt celle. Verdens største celle er blommen i et strudseæg.

Inde i hver af vores celler ligger den opskrift, vi er bygget efter. Allerede inden et barn bliver født, kan man se meget om, hvordan det vil udvikle sig. Hvis man har behov for at vide om noget er galt med barnet, kan man undersøge det ved at tage en blodprøve fra det ufødte barn, fra moderkagen eller nogle gange blot med en simpel blodprøve fra moderen.

Langt det meste af tiden fungerer vores celler, som de skal. Men nogle gange går det galt. Cellen får en forkert besked, cellen er blevet lavet forkert, eller noget, der kommer udefra, har fået cellen til at ændre sig.

Denne streng kaldes DNA, og er en slags ”opskrift” på hvilke proteiner, der skal dannes af cellens ribosomer. DNA’et består af fire enheder kaldet A, G, T og C, som sidder i en bestemt rækkefølge alt efter hvilket protein, de koder for. Ribosomerne læser rækkefølgen af disse enheder og sørger for at aminosyrer sættes sammen til det rigtige protein.

DNA-strenge er bygget af nukleotider, som består af en deoxyribose, en phosphat-gruppe og en nitrogenbase.

Der findes 4 forskellige nitrogen-baser, som indgår i DNA-strenge, de kan inddeles i to grupper kaldet puriner og pyrimidiner og der er to baser i hver gruppe.

De to puriner, adenin (A) og guanin (G), består af to nitrogenholdige ringe, og de to pyrimidiner, thymin (T) og cytosin (C), består af en enkelt nitrogenholdig ring.

DNA-molekyler bygges op af 2 DNA-strenge, som danner en dobbelt helix-struktur.

Gennem nitrogenbaserne binder de to strenge til hinanden med hydrogenbindinger, det kaldes base-parring. Hver streng har et backbone (en ”rygrad”) bestående af deoxyribose-phosphat-delen af nukleotiderne, og nitrogenbaserne, vender ind mod hinanden mellem de to backbones, så de kan base-parre.

Den genetiske information ligger i form af sekvensen af de 4 nitrogenbaser. Rækkefølgen af de 4 baser på en DNA-streng, kan læses lidt ligesom en tekst i en bog, og ”teksten” på vores DNA, indeholder alt vores genetiske information.

Den egenskab ved DNA, der gør, at den genetiske information en streng indeholder, kan gives videre, er at DNA er dobbeltstrenget og at de to DNA-strenge er komplementære til hinanden.

De to strenge kan fungere som template (skabelon) for hinanden netop fordi de er komplementære. Når den genetiske information skal gives videre, kan de to strenge skilles fra hinanden, og der kan bygges en ny streng ud fra hver af de to oprindelige strenge.

Resultatet bliver at man har to ens DNA-molekyler, som kan fordeles i hver sin celle ved celledeling. Den mekanisme der kopierer DNA, kaldes replikation.

Det kan være svært at se forskel på de første faser af celledelingen i et mikroskop, for mens fordoblingen af arvematerialet og organellerne sker, ligger alle delene i cellen som de plejer. Men efter fordoblingen, sker der store ændringer inde i cellen, og det kan ses i mikroskop.

Selvom det er sjældent, sker det også, at en mutation er til gavn. Den sidst kendte mutation hos os mennesker, der er en fordel for os, skete for mindst 6000 år siden. Inden da kunne vi ikke tåle mælk. Men mutationen gør, at en stor del af befolkningen i Nordeuropa er i stand til at nedbryde mælkesukker, hvilket er en forudsætning for at kunne fordøje mælk. Det skabte grundlag for, at mælk blev en vigtig del af vores kost, også når folk blev voksne. Vi har på den måde fået en ekstra fødekilde og dermed en ekstra ernærings- og overlevelsesmæssig fordel. 90 % af alle voksne i Asien og Afrika kan fortsat ikke tåle mælk.

Men mutationer kan også være skadelige. Når det går galt, og cellerne laver en farlig mutation, kan de nye celler udvikle sig til kræftceller.

Gå eventuelt sammen med en eller to.

Skriv de 15 vigtigste punkter du har læst om DNA:

• 1:

• 2:

• 3:

• 4:

• 5:

• 6:

• 7:

• 8:

• 9:

• 10:

• 11:

• 12:

• 13:

• 14:

• 15: