<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Storbymennesker by Jonas Roen</title>
      <link>https://padlet.com/JonasRoen/8pn23mbdf1uz</link>
      <description>Dette er min padlet om Storbymennesker, som er et emne i vild med dansk 8.</description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2017-10-30 11:38:17 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2017-12-06 09:37:44 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title>Læseformål/Fokus:</title>
         <author>JonasRoen</author>
         <link>https://padlet.com/JonasRoen/8pn23mbdf1uz/wish/201665376</link>
         <description><![CDATA[<div>Forskellige litterære perioder<br>Fagtekster - Fiktion<br>Forskellige læsestrategier<br>Skrivelog </div>]]></description>
         <enclosure url="https://selbst-management.biz/wp-content/uploads/2013/09/fokus.jpg" />
         <pubDate>2017-10-30 11:48:40 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/JonasRoen/8pn23mbdf1uz/wish/201665376</guid>
      </item>
      <item>
         <title>S. 223-224</title>
         <author>JonasRoen</author>
         <link>https://padlet.com/JonasRoen/8pn23mbdf1uz/wish/201667195</link>
         <description><![CDATA[<div>Det handler om at de stiller nogle spørgsmål fx. Hvorfor søgte Ludvig Holberg til København? eller Hvordan så det ud i København for 300 år siden eller bare 80 år siden?<br>Så snakker de om at på landet har man et fællesskab, og alle vil hjælpe hinanden. I storbyen kan man godt være alene og at mørket aldrig falder på, fordi der er så meget "kunstigt" lys, som reklamer og gadelygter. I dette kapitel skal vi komme tættere på storbymennesker og der er flere perioder. I den første periode skal vi høre om 1700-tallet(oplysningstiden). I den anden periode tager vi et spring til 1900-tallet lige efter første verdenskrig. Så er der også noget om hvorfor vi overhovedet læser litteratur, og det er jo forskelligt fra person til person, nogle gør det for underholdning og andre vil have noget viden. Der står også noget om hvor meget sproget har ændret sig, og det hele tiden gør det. Der bliver også skrevet om Natasjas sangtekst: "Gi´mig Danmark tilbage" hvor man også bare kan se, hvor meget sproget hele tiden ændrer sig.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-10-30 11:54:36 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/JonasRoen/8pn23mbdf1uz/wish/201667195</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Natasja  Gi´mig Danmark Tilbage (s. 225-228)</title>
         <author>JonasRoen</author>
         <link>https://padlet.com/JonasRoen/8pn23mbdf1uz/wish/202076759</link>
         <description><![CDATA[<div>1.  yo, hey, freaking fucking, exhippier, junk.<br>2. Ideen om at skrive om Danmark som H.C.A før har skrevet om. Hvis du strammer garnet kvæler du jo barnet. Rabalderstræde(Gasolin)<br>3. Danmark, Problemer.<br>4. yo, ungeren, staden, græmmer.<br>5. Ja der er jo nok også problemer om 200 år.<br>6.  Der er en gammel mølle måske kornmølle som fortæller om Danmark i de gamle dage, Marker og Dannebrog som hvis flaget og noget vi tjener penge på og har tjent penge på, Christiania´s flag.<br>7. Giv mig København igen fordi sangen handler om at få Danmark tilbage(Dårlig kvalitet så vi ved ikke hvem personen er) <br>Vær stor i slaget fordi det er ved Dybbøl Mølle som er der hvor vi var i krig i 1864(Dårlig kvalitet ved ikke hvem personen er)<br>Gi mig frisindet igen fordi man skal have ens frihed tilbage(Ved ikke hvem personen er)<br>Giv mig Danmark tilbage fordi det sangen handler om (ved ikke hvem personen er)<br>Oprigtigheden tilbage fordi vi skal have det gamle Danmark tilbage(ved ikke hvem personen er)<br>Få lidt styr på Istedgade fordi hun vil have heroin væk fra DK fordi det er et problem(ved ikke hvem personen er)<br>Gi mig Reggae det er en sangtype som hun nok godt kan lide /vokset op med(ved ikke hvem personen er)<br>8. Ja det viser lidt mere hvad hun prøver at sige.</div>]]></description>
         <enclosure url="https://i.ytimg.com/vi/NONnUBKcNZI/hqdefault.jpg" />
         <pubDate>2017-10-31 11:41:29 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/JonasRoen/8pn23mbdf1uz/wish/202076759</guid>
      </item>
      <item>
         <title>S. 229-232</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/JonasRoen/8pn23mbdf1uz/wish/202307664</link>
         <description><![CDATA[<div>Det var i 1700-tallet København blev en by med bymennesker og bykultur. I midten af 1700-tallet boede der 18.000 i København mens i slutningen boede der 100.000. Hvis man ville ind i København skulle man igennem en af portene Østerport, Nørreport, Vesterport og Sønderport. Adelen havde store palæer med flotte haver, så kom de store købmandsgårde og så var der de mindre borgerhuse, som var ejet af håndværkere eller småhandlere. Cirka 50% levede i elendige boliger det var folk, som svende, daglejere, soldater og søfolk. I 1799 fik København en fattigplan der skulle hjælpe fattige. I 1700-tallet levede 20% af befolkningen i byerne, 10% i København og 10% i andre købstæder. Bystyret bestod af borgmestre og rådmænd. Den internationale handel fik stor betydning, fordi så var kaffe, te og chokolade alternativer i stedet for øl, vin og brændevin. Noget af det man brugte sin tid på den gang var forlystelser, men folk blev også sat i gabestok eller straffede skulle gå med en stor tung trætønde med et hul til deres hoveder. Mellem 1720-1729 var der 14 henrettelser, hvor de fleste var kvinder der havde dræbt deres nyfødte børn. I 1722 blev der åbnet et teater i Grønnegade.<br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-10-31 19:27:09 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/JonasRoen/8pn23mbdf1uz/wish/202307664</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Ludvig Holberg S. 232-234</title>
         <author>JonasRoen</author>
         <link>https://padlet.com/JonasRoen/8pn23mbdf1uz/wish/202416904</link>
         <description><![CDATA[<div>Ludvig Holberg blev født i Bergen i Norge i 1684, og døde i 1754 i København. Han var mest kendt for sin komedier, som stadig bliver opført i dag i både Danmark og i resten af Norden. Ludvigs&nbsp; komedier var klassikere og det kan man se på nogle af udtrykkene for eksempel en halvstuderet røver.&nbsp;<br>Ludvigs far var i hæren og blev oberstløjtnant, han hed Christian Holberg. Ludvig Holberg rejste rundt i Europa og har været i både Paris og Rom. Han blev professor i filosofi i 1714. Den 20. Oktober 1728 var der brand i København ud af 4087 huse brændte 1670 huse ned.<br><br>Tænkeskriv<br>1. Jeg har valgt nummer 3 som lyder: Et er søkort at forstå, et andet er skib at føre.&nbsp;<br>Jeg tror det betyder at man&nbsp; godt kan lære noget om ting, men hvis man vil udføre dem skal man have erfaring. Eller et er at man kan læse et kort om havet , men hvad skal du bruge det til hvis du ikke kan sejle et skib?<br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/4/4c/HolbergRoed.jpg" />
         <pubDate>2017-11-01 09:23:30 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/JonasRoen/8pn23mbdf1uz/wish/202416904</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Oplysningstiden S. 236-237</title>
         <author>JonasRoen</author>
         <link>https://padlet.com/JonasRoen/8pn23mbdf1uz/wish/203208528</link>
         <description><![CDATA[<div>1700-tallet var en tid, hvor alle havde ret til at få oplysning og viden. Filosoffer, forfattere og videnskabsmænd ville prøve at svare på nogle af de store spørgsmål om naturens love, mennesket og samfundet. Alle skulle være borgere og have lige så meget ret som alle andre. Oplysningstidens kritik af kirkernes magt førte til at kirkerne ikke har så meget magt i dag. Filosoffer var meget interesseret i menneskenes syn på hvordan verden var. Holberg begyndte i 1722 at skrive komedier, som var opfordret af to franskmænd. Moliere havde lavet et stykke til et teater, men bare efter 3 dage blev Gnieren erstattet af Holbergs komedier. <br>Klassicisme i 1700-tallet;<br>I 1700-tallet var klassicisme noget med den klassiske kunst. <br>Mange af Holbergs komedier har en kritik af borgere.*<br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="http://www.tidsskriftet-epsilon.dk/france339.jpg" />
         <pubDate>2017-11-03 09:29:23 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/JonasRoen/8pn23mbdf1uz/wish/203208528</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Den politiske kandestøber (s. 238-242</title>
         <author>JonasRoen</author>
         <link>https://padlet.com/JonasRoen/8pn23mbdf1uz/wish/203210641</link>
         <description><![CDATA[<div>Den politiske kandestøber foregår i Hamborg, og den handler om Herman von Bremen som er håndværker. Han har en lille virksomhed, hvor han støber ting som fx. kander og fade. Hans datter hedder Engelke og Geske er hans kone. Antonius er Engelkes kæreste og Henrich er tjener.<br><br>Det teksten Handler om:<br>Tektsten handler om at Antonius vil have Engelke som hustru og han har mod til at få spurgt hendes far Herman om det. Så han spørger tjeneren Henrich om hjælp.<br><br>Personkarakteristik:<br>Antonius: Tilbageholdende, håndværker, nervøs, respekt for Herman, i et forhold med Engelke.<br>Henrich: Tjener,  respekt for Herman.</div>]]></description>
         <enclosure url="https://ereolen.dk/sites/default/files/styles/ding_primary_large/public/ting/covers/ODcwOTcwLWJhc2lzOjUyNDQ5ODQ3.jpg?itok=bonKRLV-" />
         <pubDate>2017-11-03 09:40:42 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/JonasRoen/8pn23mbdf1uz/wish/203210641</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Holberg (side 247</title>
         <author>JonasRoen</author>
         <link>https://padlet.com/JonasRoen/8pn23mbdf1uz/wish/205612346</link>
         <description><![CDATA[<div>Holberg har faktisk på halvandet år skrevet 15 komedier, det vil sige lidt over en komedie i måneden. Komedierne er skrevet i en bestemt genre med typisk en manisk person i centrum. Tjenestefolkene hedder typisk Henrik og Pernille. Holberg vil både belære og underholde med hans komedier.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-11-10 09:17:17 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/JonasRoen/8pn23mbdf1uz/wish/205612346</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Side 249-250+253</title>
         <author>JonasRoen</author>
         <link>https://padlet.com/JonasRoen/8pn23mbdf1uz/wish/205639511</link>
         <description><![CDATA[<div>I 1914 startede første verdenskrig. Danmark holdt sig neutral i krigen gennem nogle hemmelige forhandlinger med Tyskland.&nbsp;<br>Første verdenskrig sluttede i 1918.<br>Fra 1920 steg arbejdsløsheden kraftigt. Den var på 20%. Der var lange køer ved der, hvor man ville have arbejde. Mange flyttede fra landet og ind til byen. Der kom flere butikker til København. Man begyndte at masseproducere.<br>Danmark fik radio i 1922.<br>En kunstart var ekspressionismen der lagde vægt på udtrykket. Den brød først igennem i malerkunsten.<br>I litteratur er det lidt farverne og lydene, altså billedsprog og lydord.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-11-10 11:06:56 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/JonasRoen/8pn23mbdf1uz/wish/205639511</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Lirekassen(253-255)</title>
         <author>JonasRoen</author>
         <link>https://padlet.com/JonasRoen/8pn23mbdf1uz/wish/209040156</link>
         <description><![CDATA[<div>Opgave 1<br>Skingrende(adjektiv), hulker(verber), hvæser(verber), bruser(verber), blæser(verber), galer(verber), tramper(verber), smæld(substantiver), tone(substantiv), grel(adjektiv), musik(substantiv), pas(substantiv),.<br>Opgave 2<br>Baggård/gård (retiraderne, gårdens, træerne, baggårdsalter.<br>Opgave 3<br>Det handler om godt humør måske en fest hvor de danser.<br>Opgave 4<br>Ord der beskriver lyde, der bliver meget beskrevet hvad de oplever, og hvad der sker. </div>]]></description>
         <enclosure url="http://bennyslirekasse.dk/wp-content/uploads/2012/07/lirekassens_historie_s.jpg" />
         <pubDate>2017-11-21 11:26:39 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/JonasRoen/8pn23mbdf1uz/wish/209040156</guid>
      </item>
      <item>
         <title>S 256-257</title>
         <author>JonasRoen</author>
         <link>https://padlet.com/JonasRoen/8pn23mbdf1uz/wish/209044380</link>
         <description><![CDATA[<div>Tom Kristensen var en dansk forfatter der&nbsp; forsøgte at beskrive meningen med livet. Han blev mærket af 1. verdenskrig fordi borgernes værdier og idealer smuldrede. Hans familie var fattige på grund af arbejdsløshed. De prøvede at komme til Amerika, men kom kun til London hvor sønnen Tom blev født i 1893.<br>Efter 3 år flyttede de tilbage igen. I 1920 udkom hans debutsamling Fribytterdrømme. Han giftede sig 3 gange og rejste meget i EU og Asien. I 1920´erne gik det skidt for ham og han drak meget. Han brugte 3 år på at skrive romanen Hærværk. Han blev Ridder af Dannebrog. Han blev 81 år gammel og døde på Thurø.<br>Hans digtede lydmalende i Lirekassen.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-11-21 11:44:10 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/JonasRoen/8pn23mbdf1uz/wish/209044380</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Gårdsangeren (s. 257-264)</title>
         <author>JonasRoen</author>
         <link>https://padlet.com/JonasRoen/8pn23mbdf1uz/wish/212798252</link>
         <description><![CDATA[<div>257 Opgaver:<br>1. Gårdsanger: Jeg tror en gårdsanger er en der synger for penge. I for eksempel gårde eller på gaden.<br>2. Jeg tror den handler om en gårdsanger, som prøver at tjene penge.<br>Notater:<br>258:Gårdsangeren har valgt hovedstaden som boplads og er fattig. Gårdsangeren Vang er maskinarbejder.<br>Han synger mest til vinter. Mange gårdsangere er ikke i storbyen mere.&nbsp;<br>Da gårdsangeren kom "hjem" lukkede folk gårdene op så de kunne høre ham synge.&nbsp;<br>Han havde et lille værelse i gården og mange gange gik han slet ikke ud, men sad bare og drømte.<br>259:&nbsp;<br>Der er stor arbejdsløshed.<br>Familien Vang er ramt og mange troede det værste af vinteren var ovre.&nbsp;<br>260:<br>Mange blev fattige og gardinerne blev skiftet ud med aviser.&nbsp;<br>Han blev glad fordi en smuk sang kom fra gården af.<br>Han sang Yycho Brahes Farvel.<br>Fortælleren sagde at det var forbudt at synge og så blev gårdsangeren fornærmet.<br>Han havde sunget i Europa.<br>De blev gode venner.<br>Han drog fra hovedstad til hovedstad.<br>261:<br>Vang havde fulgt ham i bladene og var optaget af hans skæbne.<br>Den italienske sanger ville alligevel ikke komme der til.<br>Italieneren skal synge for greven og hans gæster i Bredgade.&nbsp;<br>262:<br>De aftalte at de ville skrive et tysk brev til sangeren.<br>Så vidt som han ved kom der aldrig noget svar.<br>2 blev enige om at gå på "jagt" om eftermiddagen for at finde gårdsangere i Nørrebrokvarteret.<br>Vang slog en betjent i gulvet.<br>Han flygtede, men havde en masse politibetjente i hælene. Han var kommet ind på en oplagsplads, men han blev overmandet efter en blodig kamp.<br>De fik det at vide om aftenen.<br>263:&nbsp;<br>Vang havde ikke overholdt det der var helligt, og nu kunne den bedste karakterbog ikke redde ham.<br>Vang var en af de få han havde set komme ud af fængsel uden at være ødelagt, han var kun blevet lidt stille.<br>Stemmen havde han mistet derinde, han sagde det skyldtes de fugtige mure. Måske skyldtes det andre grunde.<br>Opgaver s.264<br>1. Altså den lignede lidt det jeg troede fordi jeg troede det var om en gårdsanger. På en anden måde var den forskellig fordi jeg troede ikke der var en professionel sanger med i den.<br>2.<br>Resume: Det handler om en gårdsangeren Vang som også var maskinarbejder. Man hører om hans oplevelser, hvordan andre syntes om ham og om andre personer(også hans liv).<br>Gårdsangeren:&nbsp;<br>Navn: Vang&nbsp;<br>Arbejde: Maskinarbejder og "gårdsanger"<br>Fattig, Speciel, godmodig,&nbsp;<br>God stemme<br>Familie(kone og børn)<br>Sted og Miljø: Hovedstad(Måske KBH), fattigt miljø. Nørrebrokvarteret.<br>3.<br>Fortæller: Jeg-fortæller der på en eller anden måde kender Vang.<br>Synsvinklen: Synsvinklen er ved fortælleren, som ikke er alvidende, men lidt mere ydre synsvinkel<br>4.<br>Fattigdom, sang, ytringsfrihed og livet i storbyen.<br>5.<br>Lirekassen var mere festlig, glædelig og sjovt. Gårdsangeren var mere trist og sørgelig.</div>]]></description>
         <enclosure url="http://plakatgalleri.dk/media/1520/gaardsangeren.jpg" />
         <pubDate>2017-12-04 12:03:03 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/JonasRoen/8pn23mbdf1uz/wish/212798252</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Hvem var Martin Andersen Nexø? (S 264-265)</title>
         <author>JonasRoen</author>
         <link>https://padlet.com/JonasRoen/8pn23mbdf1uz/wish/213232924</link>
         <description><![CDATA[<div>Nexø gav litteraturen et folkeligt gennembrud. Han beskrev de sociale vilkår i byen og på landet i 1900.tallet. Pelle Erobreren udkom fra 1906-1910, som er en dannelsesroman. En anden kendt roman er Ditte Menneskebarns tragiske skæbne, som udkom fra 1917-1921. Han blev født den 26. Juni 1869 i et fattig kvarter på Christianshavn. Han var det fjerde barn ud af 10. Nexø antog han først i 1894. I 1877 flyttede de på grund af arbejdsløshed til Nexø.<br>Han begyndte som skomagerlærling i Rønne. Han var også på højskoleophold. Han blev meget berømt både i Tyskland og Sovjetunionen. Han boede i Dresden i Østtyskland, og døde der den 1. Juni 1954. Han er begravet på Nørrebro. Han blev også æresborger i Dresden.<br>Socialrealisme er litterær retning, hvor man beskriver virkeligheden. Martin Andersen Nexø bliver kaldt en socialrealist.</div>]]></description>
         <enclosure url="http://wayback-01.kb.dk/wayback/20101108105429im_/http://www2.kb.dk/elib/lit/dan/images/nexoe.gif" />
         <pubDate>2017-12-05 11:46:00 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/JonasRoen/8pn23mbdf1uz/wish/213232924</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
