- Modulerne i hjernen er forbundet af nerveforbindelser, disse kaldes for neurale netværk og består af en masse neuroner. Det er neuronernes opgave at modtage og sende beskeder videre til hinanden, formålet er at sende beskederne videre rundt i hjernen og igen videre ned til kroppen.

Et neuron består af en cellekerne med en lang og en masse små udløbere, den lange kaldes et axon og de små kaldes axonets terminal knopper .

Neuron: nerve celle som modtager og sender beskeder

Dendritter: udløbere som tager imod beskeder fra andre neuroner

Cellekerne: den del af neuronen som bearbejder information fra andre neuroner

Axonet: navnet på den lange udløber der bringer information ud af cellen til axonets terminal knopper

Axonets terminal knopper: navnet på de udløbere, som giver information videre fra det ene neuron til et andet modtagende neuron.

Hvad er det neurale netværk? - Ved at tage toget fra a-b gør, at vi får stimuleret det neurale netværk. 

- Axon = togstation. Rundt om axoen er myelin. Derved dannes fedt rundt om. Jo mere fedt, jo bedre muligheder er der for at xxx bibeholdes. Myelin er det der sørger for, hele tiden at vedligeholde togbanen. Myelin dannes ved at gentage/træne tingene flere gange. 

- Hjernens tre moduler er forbundet og kommunikerer ved hjælp af nerveceller som kaldes neuroner og kan beskrives som celler der har specialiseret sig i at modtage og sende informationer til og fra andre neuroner i hele kroppen, Når barnet bliver 3 mdr aktiveres hele krybdyrshjernen når det bliver 8 mdr aktiveres alle dele af den ældre pattedyrhjerne og når barnet bliver 9 mdr aktiveres det sidste og mest komplicerede modul den ny pattedyrhjerne. Igennem opvækst og samspil med andre mennesker og den biologiske modning bliver hjernens 3 moduler integreret og kommer med tiden til at fungere som en samlet hjerne.

Hvad beskrives der om krybdyrhjernen? 

- Den er den nederste del af hjernen og er direkte forbundet med rygmarven og hjernestammen. Krybdyrhjernen er styret af behov og instinkter og er den mest primitive del af hjernen. Krybdyrhjernen styrer de livsnødvendige funktioner så som at trække vejret, at kunne mærke sult og tørst og at kunne kæmpe og parre sig. Det er også her, vores dyriske instinkter ligger.

Hvad beskrives der om den ældre pattedyrshjerne (det limbiske system)? 

- Denne del har med vores følelser at gøre og omkranser krybdyrhjernen og ligger i midten af de 2 andre.

Denne overbygning gør, at vi ikke kun handler ud fra instinkter og overlevelse, men at vi også kan have sociale følelser og relationer til andre. Det er også her at vi udvikler empati og hukommelse

Den ældre og den nye pattedyrhjerne taler sammen igennem de neuroner, der forbinder dem.

Den ældre pattedyrhjerne fortolker de sanseindtryk der sendes til den nye pattedyrhjerne, området for denne fortolkning hedder amygdala og det er med til at vi opfatter om noget er rart eller ej.

Spejlneuroner.

 Hvad beskriver den nye pattedyrshjerne? 

- Den nye pattedyrhjerne er den del af hjernen der er kommet til sidst, den består mest af hjernebark som er den del af hjernen som beskæftiger sig mest med rationel og logisk analyse af problemer. For ca 200 millioner år siden fik pattedyr lagt et ekstra modul på, som gjorde pattedyr til jordens ledere og mennesket som hersker. Mennesket har den største hjernebark af alle pattedyr.

Den ældre pattedyrhjerne og krybdyrhjernen giver dig følelsen af forelskelse, men det er den nye pattedyrhjerne der analyserer følelserne og fortæller dig at du er forelsket og hvad du skal tænke om det.

Det er altså alle 3 dele der taler sammen gennem de neurale netværk. Det er også den der gør at vi er i stand til at tænke over hvordan vi handler.

3.  Beskriv den 3 former for stress(positiv – tålelig – giftig stress) .

- Den er kortvarig og mild til moderat i intensitet.

Den er en vigtig del af barnets normale udvikling.

I Positiv stress omsorgsgivende voksen hjælper barn med at håndtere stress .

- Tålelig stress er en lidt stærkere og mindre almindelig påvirkning.

Tålelig stress opleves mere negativt og truende over for barnet end den positive stress.Tålelig stress har derfor potentiale til at have en giftig effekt på hjernen. Eksempler  på tålelig stress er alvorlig sygdom , skilsmisse , ulykke.

- Den tredje og mest farlig form for stress er giftig stress.(toxic stress).

Giftig stress opstår som følge af massiv, hyppig eller længerevarende aktivering af kroppens stressystem hvor der ikke er regulerende voksen der kan hjælpe barnet. Eksempler er ( fysisk, seksuelt og psykisk)

- Ca 85% af alle omsorgssvigtede børn, antages at have kognitive udviklingsmæssige afvigelser. Udviklingen af barnets centralnervesystem er afhængigt af samspillet mellem barn og omsorgsperson. 

- Børn, der har været eller er udsat for omsorgssvigt, udviser ofte en eller anden form for problemadfærd.
 De har brug for, at der er voksne omkring dem, der er i stand til at tolke på de signaler, de sender!

- Vi som pædagogisk personale, kan hjælpe det omsorgssvigtede barn ved at huske på at al adfærd har en årsag, og at børnene gør det så godt vi kan, HVIS de kan. Det er vigtigt at huske på at omsorgssvigtede børn ofte har en utryg desorganiseret tilknytning, og børn med dette mønster skal mødes med en lyst til samspil. 

Vigtigst af alt er det at lære barnet, at den voksne kan bruges som tryg base. 

- Den er vigtig og brugbar fordi at vi nu endnu bedre kan understøtte hjernens udvikling/videreudvikling, hjælpe og forstå vores børn/unge/ældre i vores pædagogiske arbejde, da vi har fået en større viden og forståelse for hvordan hjernen og de forskellige områder i hjernen fungerer, så vi bedre kan understøtte og møde barnet/ung/ ældre hvor de er udviklingsmæssigt.

Neuroner er celler i hjernen, der er ansvarlige for at sende og modtage signaler. Det neurale netværk er en samling af disse neuroner, der arbejder sammen for at behandle information. Det består af flere lag af neuroner, der er forbundet med hinanden.

Den tredelte hjerne er en model, der beskriver hjernen som bestående af tre dele; reptil hjernen (også kaldet sansehjernen), det limbiske system (også kaldet følehjernen) og neocortex (også kaldet tænkehjernen).

Reptilhjernen er vores autonome system. Den står for at handle på instinkter og reflekser, ud fra hvad vi ser, hører og lugter mm. Det er også her vores ”autopilot” ligger – den der sørger for at vi helt af os selv husker at trække vejret og lign.

Det limbiske system er ansvarlig for følelser og hukommelse. Følelser som glæde, vrede, sorg, skam, overraskelse, afsky og frygt udspringer herfra. Omsorg og pleje hører også til denne hjernehalvdel. Desuden tilføjes andre sociale funktioner, såsom indlæring af følelsesmæssige reaktioner og hukommelse, som tilføjer en yderligere dimension til kommunikation mellem artsfæller. Føle hjernens funktioner bygger videre på sanse hjernens kompetencer, så derfor er den afhængig af at den er tilstrækkeligt udviklet.

Neocortex består af frontallap systemet som er den nyeste del af hjernen og er ansvarlig for komplekse tænkningsprocesser. Sprog, meningsdannelse, abstrakt tænkning, behovsudsættelse, skelne mellem fortid, nutid og datid samt evnen til at mentalisere bliver også håndteret af denne del af hjernen. Neocortex er igen en overbygning, så den kræver ligeledes af både reptilhjernen og det limbiske system er tilstrækkeligt udviklet.

Positiv stress er en kortvarig stressreaktion, som hjælper med at præsentere bedre (fx til eksamen). Tålelig stress er en mere intens stressreaktion, men stadig kortvarig. Det kan føre til midlertidige sundhedsmæssige problemer. Giftig stress er en langvarig stress reaktion, der kan føre til alvorlige sundhedsproblemer, både fysisk og mentalt. Det kan også påvirke adfærden og evnen til at lære og tænke klart.

Omsorgssvigt kan have alvorlige kognitive og følelsesmæssige konsekvenser. Børn der har oplevet omsorgssvigt, kan have problemer med at regulere deres følelser og udvikle sunde relationer. De kan også opleve problemer med at koncentrere sig og lære på samme niveau som deres jævnaldrende. Det kan føre til mentale diagnoser, PTSD, angst eller deprivation symptomer. Følelsesmæssigt kan de have lavt selvværd og føle sig værdiløse. De kan også have svært ved at stole på andre og kan udvikle angst eller depression. Langvarig omsorgssvigt kan have en negativ indvirkning på deres livslange mentale helbred.

Det er vigtigt at være opmærksom på deres behov, være lyttende og nærværende. Positiv opmærksomhed, være anerkendende og sørge for at være en stabil og tryg støtte. Vi kan være med til at skabe et nyt og vigtigt lag i ”lagkagen” (Sterns RIG System). På den måde kan vi hjælpe med at lære barnet at regulere følelser og forhåbentligt undgå langvarige mentale skader.

Den viden om at hjernen er plastisk og formbar, er enormt vigtig - at intet er for sent og at vi derfor har et kæmpe ansvar. Vi kan altid gøre noget og der er altid mulighed for forbedring.  Vores nye erfarede viden gør at vores baggrund for vores pædagogiske arbejde, får meget mere mening. Vi får et meget bedre grundlag for at udføre vores arbejde på en omsorgsfuld, nærværende og hensigtsmæssig måde. 

Netop når vi kan trække på viden om, hvorfor vi gør som vi gør, har vi større belæg for at vide hvilken tilgang vi skal tilgå forskellige situationer, hvorfor det lykkes, hvorfor det måske ikke lykkes og hvordan vi skal agere herfra - i stedet for at give op, eller lade stå til. 

Når vi handler ud fra følelser og instinkter, måske af afmagt, bruger vi reptilhjerne delen og det limbiske system, hvilket giver begrænsede muligheder. Hvis vi kun handler ud fra erfaring, følelser og synsninger, så risikerer vi at vi modarbejder os selv og faktisk gør mere skade end gavn. Når vi derimod trækker på vores viden, kan vi handle ud fra Neocortex og det giver os langt større muligheder for at handle og reagere på en anerkendende måde.