2. Hvordan fremstilles det danske, hvem gør krav på danskheden, og hvem repræsenterer den egentlig her?

 5. Hvordan fortæller eksklusion sine historie?

 6. Hvilke rammer er valgt til fortællingen, og hvordan virker de?

 7. Er der symboler i filmen?

 

 8. Hvem er modtageren?

 9. Hvilket budskab kommer filmen med?

 

2. Canan er født og opvokset i Danmark, men hendes forældre er fra Tyrkiet. Parminder er også født og opvokset i Danmark, men hans forældre er fra Indien. De er begge gået igennem hele det danske system - dvs. vuggestue, børnehave, folkeskole osv. 

3. Man kommer forholdsvis tæt på dem via. deres indbyrdes samtaler.

4. Canan fortæller på et tidspunkt om, at folk siger til hende, at hun er dansker, som om det er en forfremmelse. Canan og Parminder sidder også i en form for debat, hvor de på begge sider argumenterer hvorvidt, de kan blive danskere. I debatten sidder der en bunke politibetjente, som virker som deres modstandere. De skal bedømme hvorvidt de er danske eller ej. På den måde repræsenterer de det danske.

5. Kameraet er en flue på væggen. Optageren træder aldrig ind i samtalerne ol.. Canan og Parminder snakker med hinanden om forskellige oplevelser og følelser gennem deres rejse til og fra Jylland. Under debatmødet bliver politimændene også optaget ned på fra fugleperspektiv. 

6. Optageren taler ikke selv men er stille hele tiden. Det gør, at man mærker det, at der kommer fuldkommen fokus på Canan og Parminder og deres dialoger og debat med politiet. 

7. Ja. Dokumentaren omhandler de tos rejse ind i det danske system, mens man rent fysisk ser at de rejser til et eller bestemt.

8. Den danske befolkning og nok mest de hårdt nationalistiske. 

9. At bare fordi man har en nogle andre holdninger om bestemte ting, så betyder det ikke, at man ikke skal udkastes af et samfund.   

 

Man ser de forskellige kulture mødes: de mener at lige børn leger bedst og at dem der kommer til Danmark skal tilpasse sig samfundets normer. Men det er godt med forskelle.  

Det er jo ikke det samme at sige at man skal hjælpe til samfundet, selvfølgelig skal man det når man er kommet til Danmark, ligesom at man er blevet inviteret til påskefrokost så hjælper man måske med at tage ud af bordet osv. 

 

Man skal ikke tilpasse sig ved de private sager: man skal da ikke blande sig i andres valg af om man for eksempel skal være jomfru når man gifter sig, eller om man vil gifte sig med en dansk mand eller en tyrkisk mand hvis man kommer fra tyrkiet. 

2.     De er generationsindvandrer: 

 

Canan: har været igennem hele det danske system og har gået i børnehave og på fritidshjem i Danmark

 

Parminder: han lever på sin ubehagelige oplevelser. de “slag” han har fået har gjort ham så stærk so han er den dag i dag

 

 

 

4. 

Det fremstilles at de oprindelige danskere gør krav på danskheden ifølge politimændene. Canan føler at det har været svært at leve op til alle de krav, som man skal opfylde for at blive dansker. Hun føler at der er en tjekliste med ting man skal gøre for at blive dansk. Det mener hun er uretfærdigt da hun har været hele det danske skolesystem igennem. Og hvem skal egentligt bestemme om man er dansk eller ej? 

 

5. jeg vil mene at kameraet nærmere er som en iagttagende flue på væggen. De svarer på en masse relevante ting, ved de samtaler de har med hinanden, men det er ikke sådan at der er en kameramand der læser dem op. 

 

6.  rammerne er dem at de i toget kører og snakker om deres følelser og baggrund, man kan sige en togtur i sindet. Det virker intimt og naturligt fordi man sagtens kunne se sig selv sidde og snakke med en ven i toget på vej til noget 

 

7. jeg vil sige at politimændene (som vi snakkede om  i klassen) er en mur, en mur der begrænser og indskrænker muligheden for at folk med anden etnisk baggrund bliver integreret. De giver dem simpelthen ikke en chance, hvis de ikke ligner dem selv.  

8. det danske samfund. Alle så vi kan forstå

9. Intergration går ikke ud på at passe ind i en bestemt boks og derefter bliver ”optaget”, og blive en dansker. Integration går ud på at vi i Danmark skal være glade for forskellighed, og at alle er forskellige. Personlige sager som giftemål og udseende behøver andre ikke blande sig i. 

Canan er en indisk man og canen er tyrkisk kvinde som er anden genarationes indvandre. hun er født og opvokset i danmark 

3. Vi kommer utrolig tæt på Canan, da hun inviterer os ind i hendes hverdag og hendes tankegang. Hun fortæller os om de problemer der kan opstå,ved at være en pige med en anden etnisk baggrund i et dansk samfund. Hun fortæller hvilke problemstillinger hende og hendes familie har stået overfor, og hvilke udfordringer de har kæmpet med. 

Canan fortæller os også at hun har haft det lettere i det danske samfund, end hendes forældre har. Dette skyldes at hun er født og opvokset i Danmark hvor imod hendes forældre er kommet hertil fra en helt anden kultur. 

4. Politimændene har et krav om danskheden at de danske værdier og den danske kultur skal bevares. Især indvandrere skal vedligeholde  den danske kultur, og integrationen. 

“lige børn leger bedst”

5. Det er Canan og Parminders synsvinkler og holdninger der optræder i dokumentaren

Dokumentaren er uredigeret, og den er filmet fra forskellige kameravinkler. Der bliver også gjort brug af baggrundsmusik i dokumentaren, og det er et klart virkemiddel i filmen, da de giver spænding og stemning. 

7. Parminder og Canan vil gerne gennemgå en udvikling i det danske samfund med hensyn til integration og synet på indvandre 

Modtagerne er sikkert den danske borger der sikkert er lidt konservative.