Tirsdag 25. januar
Magtrelationer

Singularitet

Videnskabsteorier

Paradigmer

Eksamensopgaven

Samfundets udvikling fra tradition til post- modernitet

Almenhedslogik/ singulariseringslogik

Videnskabsteori

Etik / magt

Vejledningens etiske principper. 

Samfundsvidenskabelige paradigmer (positivistisk, hermeneutisk, kritisk teoretisk, konstruktivistisk)

Etik

Magt 

Senmodernitet 

Singulariseringslogik 

Beskrivelsen af samfundet op igennem historien (traditionel, moderne)

Sociologiske bud på samtidsdiagnoser: Flydende modernitet, Risikosamfund og Singulariteternes samfund

Etisk ansvar som vejleder

Magtrelation

Videnskabsteori er de briller man ser noget med. Videnskabsteoriernes yderpunkter er Positivisme og Konstruktivisme. Vi kommer sandsynligvis til at arbejde med Konstruktivisme

Fællesskabets forfald 

Hvordan vi er gået fra traditionelt samfund til 

Singulariteternes samfund 

At videnskabsteori handler om måden vi anvender det på. 

At teorien i en opgave bruges til at gøre empirien forståelig, og at man analyserer empirien med den teori man har valgt.  

 

 

 

 

 

Værdien af spørgeskemaer

Positivismen, en anden vinkel end positiv/negativ

Bevidsthed om vejlederes fremtoning

Styringskæden

Velfærdsmodel: universelle, residuale og korporativ

Positivisme

Ontologi, epistemologi og metodologi

God og acceptabel vejledning

Etik og magtbalance i vejledning

Firefeltsmodellen

Positivisme og videnskab

Individet <-> Samfundet interesser 

Prisgivelse - Etik

Velfærdsstatsmodeller

Kvantitative metoder 
Dualisme i vejledningen  

Retningslinjer og etik i vejledningen 

Watts og vejledningens samfundsmæssige mål 

Dagens læring om videnskabsteori -  Positivismen 

Velfærdsmix i de 3 velfærdsstatsmodeller set i forhold til Marked – Stat – Samfund

Det er både liberale og socialistiske regeringer, som har været med til at gennemfører skiftet.

Samfundets acceleration medfører behov for forandring, især de teknologiske fremskridt medfører behov for forandring.

NPM kan opleves forskellige, både godt og skidt. 

En bevægelse imod større frihed til borgerne, men også en større forventning fra staten ift. at tildele borgeren ydelser.

New public management

Konkurrencestaten/velfærdsstaten

Accelerationsprocesser

Deceleration

Hermeneutik

De 6 principper for en god reflekterende samtale 

Konkurrencestaten // Velfærdsstaten 

Hermeneutikken 

Konstruktivismen 

Positivismen

Samtaletyper

Velfærdsstat 

Konkurrencestat

New Public Management 

Hermeneutikken 

Konkurrencestaten 

Socialdemokratisme 

Velfærdsstat 

Hermeneutisk tilgang 

Accelerationssamfundet 

Den gode reflekterende samtale 

Fra velfærdsstat til konkurrencestat

Det etiske øjeblik:  Konkurrencestaten har affødt flere situationer, hvor man som vejleder kan føle sig splittet

Deceleration – som modsætning til acceleration

Hermeneutikken: Hvorfor gør folk som de gør? Ingen viden er objektiv

Velfærdsstat 

Konkurrencestat

New Public Management 

Hermeneutikken 

Den gode reflekterende samtale 

Fra velfærdsstat til konkurrencestat

Det etiske øjeblik:  Konkurrencestaten har affødt flere situationer, hvor man som vejleder kan føle sig splittet

Deceleration – som modsætning til acceleration

Hermeneutikken: Hvorfor gør folk som de gør? Ingen viden er objektiv

præstationssamfund

gøres mere employable 

flexicurity

mobication 

utilstrækkelighed

kulturel frisættelse

norm- og værdisæt

konstruerer gennem refleksioner

Salutogenese

Patogenese

Konstruktivisme

Menneskesyn

Meningsfuldhed

Patogenese

Salutogenese

Ontologisering

Subjektivisering

Potensering

Salutogenese i vejledningen – Fokus på menneskets forandringspotentiale / muligheder. Mere optimistisk syn.

Giddens bud på samtidsdiagnose  - adskillelses af tid og rum, udlejring, refleksivitet 

Ziehes bud på nutidens unge som kulturelt frisatte (overgang fra traditionelt til moderne samfund)

Konstruktivisme og hermeneutikken
Højkultur vs. Populærkultur.
Konstruktivisme er den konstruktion vi selv konstruerer, ud fra den forforståelse vi har.
Samtidsdiagnose//Giddens.
Erfaringspædagogik
Kulturel frisætning

Bourdieu vil punktere myten om frihed, lighed og broderskab. Samfundet er ikke én enhed, men flere felter , med sociale relationer

4 kapitaler: En måde at forstå verden og mennesker på

Habitus: Rygsækken – ændrer sig livet igennem. Social arv er det danske begreb for habitus

Primær, sekundær og tertiær socialisering (familie, institutioner og medier)

Buber: Jeg-Du og Jeg-Det-relation

Habitus, 

Doxa, 

Felter 

Kapitaler

Aktiv lytning

Anerkendelse

Kritisk teori

Herredømmefri

livsverden

Vejledte er mere end dét begreb eller ord vi som vejledere har sat på

Honneth og de 3 Sfærer med hver sin anerkendelsesform

Habermas: 2. generation af Frankfurterskolen

Vi kan godt opstille nogle kommunikationsrammer for en ”Herredømmefri kommunikation”

Kritisk teori er ikke en metode, men et teoretisk refleksionsrum

følelser i vejledningen

Definitionen af Magtbegreberne

Reflektion

Reformkommissionens 5 fokuspunkter 

Unge med uforløste potentialer

Mikro//Makro – subjektivisering

Reformkommissionen: Forsøge at få fat i de ”højtliggende frugter” dvs. de stadig uløste problemstillinger. 

Symbolsk vold: Gennem anvendelsen af symbolsk vold – at få en given virkelighedsforståelse til at fremstå som objektiv og sand, uden at det er klart for de involverede, at der er tale om én vilkårlig virkelighedsforståelse, ligesom det heller ikke er klart, at alternative virkelighedsforståelser samtidig udelukkes.

Foucault: Mennesket er gjort til subjekt. Pædagogik og vejledning som magtform

Forskellige former for magt: Direkte, indirekte, bevidsthedskontrollerende og institutionel magt (fra bogen ”Kontrol i det stille”)

Magt – at kunne gennemføre sine intentioner på baggrund af de magtressourcer pgl. har

Magtens mikrofysik udfoldes gennem panoptikon – befolkningskontrol; hvis vi ved muligheden for fx overvågning, fartkontrol mv er der, så tilpasser vi os

Velfærdsstaten er en kombi af dicsiplinær og pastoral magt:

Disciplinær magt: Institutioner, overvågning, testning

Pastoral magt: Samvittighed, idealer (fx kostråd, rygning)